Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Nationalpark Berchtesgaden – naturbeskyttelse i bjergene
Af Rune Engelbreth Larsen
En sen aftentime, hvor bjergene damper i Berchtesgaden Nationalpark (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Berchtesgaden Nationalpark ligger i det sydtyske alpelandskab og dækker et areal på 208 kvadratkilometer. En nationalpark, der i modsætning til de danske af slagsen faktisk prioriterer naturkvaliteterne meget højt, og som også af den grund er et oplevelsesrige af bogstavelig talt bjergtagende karakter. Nedenfor følger en fotoserie fra et alt for kort besøg i et par hjørner af nationalparken …
Med amerikanske nationalparker som direkte forbillede udpeges i 1910 et plantebeskyttelsesområde i Berchtesgadens alpinske landskaber på ca. 8.600 hektar. I 1921 bliver området udvidet under navnet Naturbeskyttelsesområde Königssee på sammenlagt 20.400 hektar, der bl.a. omfatter bjergmassivet Watzmann med de to tinder – områdets vartegn og højeste punkt på 2.713 meter. I 1972 vedtages oprettelsen af Nationalpark Berchtesgaden, der dog først træder i kraft i 1978. I 1990 udvides området til de nuværende 20.800 hektar.
En nationalpark er en international kategori for et naturbeskyttelsesområde, der forvaltes med hovedvægten på økosystembeskyttelse og rekreative muligheder, hvis specifikke kriterier er fastlagt af den internationale organisation IUCN (World Conservation Union – tidligere International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources). IUCN stiller nogle særlige krav til prioriteringen af naturens behov (som f.eks. de danske ‘nationalparker’ ikke efterlever, hvorfor de fører falsk flag ved at signalere en naturprioritet, der desværre ikke svarer til virkeligheden). Tyskland har 15 nationalparker, der samlet dækker et landareal på 2.044 kvadratkilometer (204.400 hektar).
Berchtesgaden Nationalpark (foto © Rune Engelbreth Larsen).
To tredjedele af nationalparken er såkaldt kernezone, mens ca. 23 procent er permanent plejezone og ca. 10 procent midlertidig plejezone, hvor kulturlandskaber er integreret. Men hovedformålet med Bercthesgaden Nationalpark er først og fremmet naturbeskyttelse, dernæst forskning i naturlige og naturnære livsfællesskaber og endelig information og formidling til de besøgende. Alle andre formål er dog underordnet naturbeskyttelsen.
Nationalparkens dyre- og plantearter er strengt beskyttet, og naturlige processer, f.eks. erosion får lov at forløbe uden indgriben. 5.000 hektar bjergskov er endvidere udlagt som såkaldt urørt skov, det vil sige uden skovdrift. Til sammenligning er den største urørte skov i hele Danmark på blot 250 hektar. Træer, der er væltet af storm eller styrtet om af ælde, fjernes ikke, men får lov at forblive en del af naturens kredsløb til gavn for de mange andre arter, der er afhængige af dødt ved.
En af talrige landskabsperler i nationalparken er Königssee – Tysklands reneste sø. Og man gør sig store anstrengelser for at bevare den sådan. Den faste turistsejlads på søen foregår således kun med elbåde, så søen ikke forurenes – og den næsten lydløse sejlads undgår at støjforurene naturens stilhed. Hvis man vil undgå de stejle bjergstier, kan man f.eks. sejle hele vejen til sydenden af søen for at udforske området, der fører hen til Obersee og videre til Tysklands højeste vandfald, Röthbachfall (med et sammenlagt fald på 470 meter).
I Berchtesgaden Nationalpark er der bl.a. grævling, ræv, murmeldyr, gemse (en gede-antilope), krondyr, rådyr og stenbuk (indført i 1930’erne, men har muligvis tidligere været hjemmehørende i området). Den sjældne alpetræbuk lever også her, bl.a. i selskab med sommerfugle som apollo, skovbjergrandøje, kejserkåbe, mørk pletvinge og svalehale. Her er 87 forskellige bi-arter, heriblandt 19 humlebiarter, f.eks. den sjældne Eisenhuthummel (jeg ved ikke, hvad den hedder på dansk, men det tyske navn kan oversættes til jernhat-humlebi).
Nationalparken kan også byde på hugorm, snog, glatsnog og ildsalamander, og man kan også opleve urfugl, tjur, hjerpe, fjeldrype og perleugle. Kongeørnen er vendt tilbage til nationalparken, hvor der ynglede fem par i 2014. Tidligere har her været europæisk bison, los, brun bjørn, ulv og odder, hvoraf enkelte måske kan genindvandre af sig selv. Og så er der selvfølgelig mange blomster, f.eks. edelweiss, krans-lilje og forskellige orkideer.
Der er nok at gå på opdagelse efter.
Königssee, Berchtesgaden Nationalpark (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Jenner strækker sig 1.874 meter i vejret, og bjergtoppen er rig på smukke og sjældne blomster (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Skovparti mellem Obersee og Königssee (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Området mellem Königsse og Obersee i Berchtesgaden Nationalpark er ikke blot en svimlende underskøn naturkulisse for enhver, der vandrer rundt mellem de knejsende bjerge, men er også rigt på sommerfugle. Både arter, som vi ikke kender fra Danmark, og arter, som vi kender, heriblandt også nogle, der tidligere har været en del af den danske fauna, men desværre ikke er det længere.
Her kan man f.eks. møde skønheder som mørk pletvinge og svalehale, der tidligere har været almindeligt udbredte i det meste af Danmark, men som begge uddøde i slutningen af det 20. århundrede på grund af den forringede naturtilstand og tab af levesteder (bl.a. som følge af intensivt land- og skovbrug). Min lille ven til højre fulgte mig længe, fløj af og til en lille tur og vendte så tilbage til hånden. 3-4 gange.
Mørk pletvinge uddøde i Danmark i 1982, da den sidste bestand forsvandt fra Sortemosen i Mølleådalen ved Farum. I sommeren 2013 blev der genudsat 10 hunner i Børstingerød Mose på Sjælland, og i 2014 er arten igen observeret her. Om den lille nye bestand klarer sig, vil tiden vise. Svalehale uddøde i Danmark i 1978, hvor den sidste bestand levede ved Fidde Sø i Vestjylland. Man kan håbe, at arten vender tilbage af sig selv – individer på træk fra Tyskland og Sverige observeres således hvert år i Danmark (i 2014 var der mindst 12 observationer), men der er endnu ikke (gen)etableret en ny dansk bestand.
Lidt flere fotoindtryk fra Berchtesgaden Nationalpark (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Rune Engelbreth Larsen (august 2015)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript