Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Forslag: Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker
Forslag fra bogen 'Danmarks genforvildede natur', der udkom i marts 2020: Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker (grafik © Rune Engelbreth Larsen). I juli 2020 vedtager Folketinget rammerne for et lidt mindre projektområde på 800 hektar: Naturnationalpark Fussingø, som primært afviger fra nærværende forslag ved at udelade Den Danske Naturfonds arealer i Læsten Bakker. En udeladelse, som Naturstyrelsen dog åbner op for at revurdere i et notat om projektområdet
NATURNATIONALPARKER SOM BRIKKER I EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV NATURZONE UDEN AREALOPKØB
Her følger en online-version af forslaget til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker fra Rune Engelbreth Larsens bog Danmarks genforvildede natur (2020). Forslaget er en bearbejdet version på baggrund af det naturnationalpark-konceptet, der oprindelig blev præsenteret i forfatterens foregående bog, Vildere vidder i dansk natur (2017). Bøgerne har inspireret politikerne til at arbejde videre med vildere natur i danske naturnationalparker, der bl.a. er beskrevet som et mål i Socialdemokratiets regeringsgrundlag i juni 2019.
Men allerede i april 2019 beslutter de daværende regeringspartier Venstre, Konservative og Liberal Alliance i samarbejde med Dansk Folkeparti, at Fussingø-området skulle være vild natur med store planteædere – hvormed Danmarks første projekt med selvbærende natur på statsarealer er vedtaget. I juni 2020 vedtager den efterfølgende socialdemokratiske regering sammen med støttepartierne i Rød Blok at konkretisere planerne og etablere Naturnationalpark Fussingø. Herefter er en proces er sat i gang med inddragelse af borgere, forskere og NGO'er i et projekt, hvis afgrænsning næsten er den samme som nærværende forslag til, hvordan Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker kan konkretiseres.
1. INTRODUKTION
Flere og flere fastslår, at de største trusler mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde og forandre sig som natur. Der er således udbredt konsensus blandt en bred vifte af toneangivende forskere om vigtigheden af dynamisk frem for statisk natur i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug, hvor naturlige vandforhold i videst mulig udstrækning genetableres, og hvor der udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).
Hvis vi ønsker en forbedret naturtilstand, skal naturens dynamiske processer med andre ord have plads til at virke så uhindret som muligt i store og vildere naturområder, hvor biodiversitet har førsteprioritet – i det følgende omtalt som naturnationalparker.
Men hvorfor »genskabe«? Hvorfor ikke bare stoppe alle naturforarmende indgreb og lade naturen være natur, hvor det er muligt? Det er naturligvis også det tilstræbte mål i selvforvaltende naturområder, men ofte kræver det alligevel en indsats, først og fremmest indledningsvis.
Ganske vist er arterne evolutionært udviklet over hundredtusinder eller millioner af år i naturlandskaber uden menneskelig indgriben og kan derfor sagtens klare sig uden forvaltning og pleje, men hvis vi umiddelbart overlader naturarealer til sig selv i dag, vil mange økosystemer kun vanskeligt opnå en gunstig naturtilstand uden en aktiv indsats på grund af de langsigtede negative effekter af mange generationers intensive ressourceudnyttelse og artsudryddelse.
Lader vi f.eks. skoven være urørt uden andre tiltag, vil naturen ofte reproducere eller forværre produktionsskovens mørke, ensartede og artsfattige skovstruktur mange år fremefter i stedet for at udvikle varierede levesteder til en naturlig mangfoldighed af arter. Det skyldes bl.a., at så godt som alle vore terrestriske arter er udviklet i store sammenhængende naturlandskaber med mange forskellige græssende dyr, hvoraf hovedparten er bortjaget eller udryddet i dag – selv husdyrgræsningen, der i nogen grad 'erstattede' den naturlige skovgræsning, blev afviklet i 1800-tallet.
Dertil kommer, at store dele af Danmarks skovareal består af unaturligt drænede og ensaldrede bevoksninger med kun én eller få forskellige træarter og store tilplantede arealer med ikke-hjemmehørende træarter, fordi skovenes primære funktion i århundreder har været at levere tømmer (Buchwald & Heilmann-Clausen 2018).
Vores naturforarmende indgreb stikker med andre ord så dybt, at den natur, vi måtte vælge at overlade til sig selv, sjældent har de naturlige forudsætninger for at komme på fode igen – af sig selv.
Derfor er der brug for biodiversitetsfremmende tiltag, hvor ikke mindst naturlig græsning og naturlige vandforhold genetableres, så udgangsbetingelserne for urørt skov – og naturligere naturarealer i almindelighed – bliver langt mere varierede, og naturen igen får forudsætningerne for at udvikle sig mere dynamisk og selvforvaltende. Det kræver ikke alene plads til robuste bestande af flere forskellige større planteædere i samspil med de øvrige arter, men også gerne plads til, at erosion, stormfald, sandflugt, ådsler, oversvømmelser osv. atter kan blive en del af vildere og mere dynamisk natur i udvalgte områder.
Bogen Vildere vidder i dansk natur (2017) uddyber baggrunden herfor og skitserer 35 forslag til oplagte naturområder med et samlet potentiale på ca. 1.250 kvadratkilometer vildere natur, primært på statsarealer. Bogen Danmarks genforvildede natur (2020) konkretiserer 15 af disse på sammenlagt 30.000 hektar og viser hvor en fase 2 oplagt kunne fordoble arealet med udvidelser og flere naturnationalparker og nå op på i alt 60.000 hektar.
Læs eventuelt baggrundsartiklens uddybende argumentation for rammer og kriterier: Vision og introduktion.
Et af de oprindelige 35 forslag fra 2017 er Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker, der kan læses og downloades separat på Naturzonen.dk. I det følgende præsenteres den bearbejdede version, der er skåret lidt mere ind til benet i Danmarks genforvildede natur (2020) af hensyn til en lettere og mere omkostningseffektiv politisk realisering, der hurtigere kan realiseres og med tiden eventuelt udvides på tilstødende statsarealer eller via opkøb. Der er selvfølgelig ikke af den grund tale om en detailplan (der i givet fald skal udarbejdes af fageksperter), men et skridt nærmere en realistisk anskueliggørelse af rammer og grundideer relateret til det konkrete område: Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker
2. HVORFOR DÉR OG HVAD SKAL DER TIL?
Forslaget til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker strækker sig over ca. 870 hektar, der bl.a. dækker en stor del af Læsten Bakker, Fussing Sø, Mølledam, Søndermade og flere andre søer, Indskovene (samlebetegnelse for Hesselbjerg Skov, Nedenskov, Snedkerskov, Espelund og Sønderskov), sletten syd for Læsten Bakker samt Hesselbjerg Mark, Grusgrav Mark og Husbjerg Mark. Området er 100% ejet af staten, hvorfor opkøb er unødvendigt for en umiddelbar etablering.
Dele af Indskovene er udlagt som urørt skov i 1994 og 2000 (64 hektar fordelt på flere spredte arealer), og resten bliver det i 2025 (de resterende 314 hektar) som følge af Naturpakken fra 2016, hvorfor tabte tømmerindtægter fremadrettet er finansieret.
Den østlige del af Tuemosen, der ligger i det nordvestlige hjørne af de statsejede arealer, dækker godt 20 hektar og har formodentlig været urørt i ca. 100 år. Oprindelig tørvmose, måske tidligere højmose, og modsat de øvrige statsarealer i Skalsådalen har den aldrig dyrket som eng. Tørvegravningen er ophørt omkr. 1900, hvorefter den har været overladt til naturlig tilgroning og er blevet domineret af rødgran og således formodentlig har været urørt i et århundred. Efterhånden er granerne ved at være udlevet og falder som mikadopinde flere steder med store rodkager, efterladende nye lysninger og plads til flere løvtræer i et mere og mere spændende vildnis.
I forskeranbefalingerne til Naturpakkens urørte statsskov var Indskovene samlet betragtet blandt 3. prioriteterne, der udgøres af »skove med dokumenteret værdi for biodiversiteten, men som er mindre vigtige end skovene i 2. og navnlig 1. prioriteringslag« (Petersen m.fl. 2017).
Specifikt om Indskovenes naturværdier hedder det i rapporten bag forskernes anbefalinger: »Moderate værdier, men et betydeligt potentiale i kraft af størrelse og variation med flere eksisterende udpegninger af urørt sumpskov og gammel bøgeskov.« (Petersen m.fl. 2017). Endvidere bemærkes det, at de eksisterende naturværdier sandsynligvis er underestimeret som følge af et sparsomt datagrundlag.
Om Indskovene anfører Naturstyrelsen bl.a.: »Biologisk har arealerne et stort potentiale for udvikling med flere gamle skovpartier med både store løv- og nåletræer. Endvidere findes der arealer, der har været udlagt som urørt skov i en længere periode, og som har stor variation i skovstrukturerne (dødt ved, lysbrønde, stormfald, og flere arter og aldre).« (Naturstyrelsens faktaark om udpegningen af Indskovene).
Urørt skov siden 1994 i den nordvestlige del af Snedkerskov. Gradvis forøges omfanget af dødt ved (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Dødt træmateriale er skovnaturens guld, for talrige arter er afhængige af dødt ved. I produktionsskove er der næsten intet, fordi træerne fældes, før de dør, men i urørt skov fordobles omfanget af dødt ved på 10 år. Søbredden ved Mølledam (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Tuemosen. Gammel tørvemose, der siden 1900 har været overladt til naturlig tilgroning og indtaget af rødgran, som i dag vælter i stor stil og giver plads til lysninger og løvtræer. Urørt i omtrent et århundrede (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Med Indskovene som samlet udpegning bliver hele skovarealet i forslaget til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker som nævnt til vildskov fra 2025, og dermed bliver der i udgangspunktet tale om et produktionsfrit område i Indskovene. Skal natur og biodiversitet have førsteprioritet, skal produktion dog ikke kun ophøre i skovbruget, men også på de øvrige arealer.
I 2019 har regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance i samarbejde med Dansk Folkeparti dog indgået aftale om at indstille statslig landbrugsproduktion seks steder, bl,a. ved Fussingø. Det betyder et ophør af de ca. 71 hektar statslig landbrugsproduktion, hvilket er et skridt i den rigtige retning. Endnu vigtigere er dog, at de samme partier har besluttet at gøre ca. 500-600 hektar af den statsejede natur bliver til ét stort sammenhængende naturområde.
Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen udtalte herom: »Der skal nogle store græssere ud, og så skal naturen ellers være uberørt. Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større natur og vildere natur, og så er det godt at begynde her med så meget jord, at det virkelig kan mærkes,« (Randers Amtsavis, 12.4.2019).
Det væsentligste er de kommende konkretiseringer, og nærværende forslag indebærer et lidt større område (fordi Læsten Bakker foreslåes inkluderet), men præciserer også, at arealer, der er bortforpagtet til græsning og produktion af kløvergræs (nordvest for Fussing Sø, sydvest for Fussing Slot og inde i skoven) afvikles som produktionsarealer og indgår i det samlede projekt.
Næste skridt er, at der bør der indføres helårsgræsning uden tilskudsfodring inden for den foreslåede afgrænsning.
De lavtliggende enge i forgrunden er bortforpagtet til græsning, mens størstedelen af arealet, der fortoner sig i horisonten (Hesselbjerg Mark), er agermarker til produktion af kløvergræs. Her bør natur og biodiversitet fremadrettet få førsteprioritet med helårsgræssende dyr uden produktion for øje, så de også kan blive en del af naturlandskabet, og hvorved de nuværende skarpe skel mellem skov og åbent land med tiden bliver erstattet af naturligt glidende overgange (foto © Rune Engelbreth Larsen)
I dag er der helårsgræsning på beskedne 8 hektar, hvor fem stude og en ko er sat ud i begyndelsen af maj 2018. Det er naturligvis alt for få dyr i forhold til, hvad de store arealer samlet ville kunne rumme i sammenhæng, men det er en begyndelse i et hjørne af Sønderskov, syd for Maden. Det er intentionen at undlade tilskudsfodring (medmindre en meget streng vinter nødvendiggør det). Dyrene går på et areal, hvor Naturstyrelsen i forvejen har forsøgt at bryde op i de kunstigt lige linjer mellem skov og græsland ved at tynde lidt omkring egetræer og lade stammer ligge ud på det åbne areal som liggende dødt ved.
I en prioriteret liste over de 45 skovområder, der er udpeget til urørt skov og biodiversitetsskov fra 2026, vægtes vigtigheden af skovgræsning bl.a. ud fra andelen af lyselskende truede arter, omfanget af hidtidig græsning og tilstedeværelsen af gamle ege, og her er Indskovene placeret som nr. 12. Vægtningen udmønter sig i et pointsystem fra 3 til 12, alt efter hvor vigtig græsning er, idet »græsning synes biologisk oplagt ved scorer på i alt 8 eller mere«, og her scorer Indskovene 9 point, hvilket betyder høj prioritering (Naturstyrelsen 2018).
Området ville formodentlig egne sig til europæisk bison, vildsvin, vildhest (f.eks. Exmoor eller Konik) og vildokse (f.eks. Galloway eller Højlandskvæg), men er muligvis for lille til selv en meget lille bestand af elge. I teorien kan bæver ankomme af sig selv, eftersom den spreder sig flere steder i Jylland fra Klosterheden, hvor den blev udsat i 1999. Skulle man vælge en sammensætning af f.eks. vildheste, vildokser og bisoner, ville det være tilstrækkeligt med et lavt strømførende hegn, hvorved hjortevildt fortsat kan passere ind og ud af arealet.
Men det må selvfølgelig være op til forskere og forvaltere at vurdere, hvilke dyr der i givet fald egner sig bedst – og hvor mange.
Vilde græssere til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker. Nogle er mere oplagte end andre, andre er der i forvejen eller kan komme af sig selv – en vurdering bør foretages af fageksperter. Hold musen over billederne eller klik for at se teksten (fotos © Rune Engelbreth Larsen)
I alle tilfælde bliver der brug for et ydre hegn, der i nærværende forslag strækker sig over ca. 19 km. Kun en lille strækning af søbredden foreslås indhegnet (men hegnslinjen bør i givet fald rykkes nogle meter ind i skoven), og hvis der ikke udsættes elg og vildsvin, er hegningen omkring den lille søstrækning overflødig, og hegnslinjen bliver ca. en kilometer kortere.
Slottet og de tilknyttede bygninger kan i alle tilfælde forblive uden for den foreslåede hegning i lighed med badeområdet lidt nordøst for slottet og Gammelhave, der ligger på den lille halvø i det sydvestlige hjørne af Fussing Sø. Det betyder, at den hegnede del af den 870 hektar store afgrænsning dækker ca. 570 hektar, og at de fritgående dyr bag hegn ikke kommer ind på slotspladsen eller ud til badegæster.
Ydre hegn er en forudsætning for udsætningen af helårsgræssende planteædere, når de skal genoprette det manglende samspil med vegetationen og de øvrige arter (til gengæld kan de eksisterende ca. 13 km småhegn inde på Naturstyrelsens arealer fjernes).
Oversigt over ejerforholdene og udlæg til urørt skov – hovedparten fra 2026 (grafik © Rune Engelbreth Larsen).
Færist med småhegn er hyppigt forekommende i dag, men kan fjernes, hvis Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker realiseres, og der i stedet etableres ét ydre hegn omkring hele området (grafik © Rune Engelbreth Larsen)
Kort, der illustrerer naturværdier og forslaget til en afgrænsning og hegnslinje for Naturnationalpark Fussingø > DOWNLOAD SOM PDF
3. FREMTIDIGE UDVIDELSER OG FINANSIERING
Ser man nærmere på naturværdierne i de tilgrænsende naturarealer, er der ingen tvivl om, at der er et betydeligt potentiale for at udvide Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker, lettest i retning af de øvrige statsskove (der samlet går under navnet Udskovene) syd og vest for den foreslåede afgrænsning, hvor naturværdierne godt nok ikke er iøjnefaldende i dag, men hvor der dog er et spredningspotentiale. Det siger sig selv at der er privatejede arealer, som også kunne komme i betragtning, hvis der viser sig en udtalt mulighed for at sætte natur og biodiversitet højest.
Den Danske Naturfond har ikke alene opkøbt en del af Læsten Bakker, men påtænker yderligere opkøb og investerer i naturgenopretning. Endvidere kunne man overveje at benytte dele af Fussingø Slot som centrum for områdets naturformidling.
Etableringsomkostningerne til den skitserede model af Naturzone Fussingø & Læsten Bakker er efter alt at dømme beskedne i forhold til projektets areal og beløber sig næppe til meget mere end ca. 12-15 mio. kr. Det anslåede beløb dækker formodentlig følgende: a) en basismonitering af arter, b) udarbejdelse af en detailplan for en endelig etablering, c) 19 km hegn med færiste og låger, d) udsætning af en eller flere nøglearter, f.eks.: vildokse, vildhest, bison og/eller vildsvin til helårsgræsning uden tilskudsfodring, e) genetablering af naturlige vandforhold udvalgte steder.
Derfor burde de 17 mio kr., som Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har sat af til projektet, være rigeligt. Som tidligere nævnt vedtager den efterfølgende socialdemokratiske regering og Rød Blok i juli 2020 rammerne for Naturnationalpark Fussingø på 800 hektar, nu inklusiv Fussing Sø. Regeringen har afsat 19,6 mio. kr. til projektet, og det fremgår ikke, om de oprindelige 17 mio. kr. er en del heraf. Når beløbet er så relativt højt, skyldes det bl.a., at der ifølge Naturstyrelsens projekt-notat fra 11. juni 2020 er afsat 3 mio. kr. til friluftsfaciliteter, mens andre poster forekommer en del over-estimerede, f.eks. 6 færiste til samlet 5 mio. kr. (til sammenligning regner det private konsulentfirma Niras med en pris på ca. 250.000 kr. for en færist over en trafikeret vej).
Kortmaterialet til nærværende forslag til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker kan downloades i pdf-format: 1) projektområdets afgrænsning, 2) den foreslåede hegnslinje, 3) udpegningen af urørt skov fra 2025, 4) bioscore, 5) Natura 2000, 6) paragraf 3-beskyttelse.
Rune Engelbreth Larsen (opdateret 29. oktober 2020)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte