Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Forslag: Naturnationalpark Gribskov
Forslag fra bogen 'Danmarks genforvildede natur', der udkom i marts 2020: Naturnationalpark Gribskov (grafik © Rune Engelbreth Larsen).
NATURNATIONALPARKER SOM BRIKKER I EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV NATURZONE UDEN AREALOPKØB
Her følger en online-version af forslaget til Naturnationalpark Gribskov fra Rune Engelbreth Larsens bog Danmarks genforvildede natur (2020). Forslaget er en bearbejdet version på baggrund af det naturnationalpark-konceptet, der oprindelig blev præsenteret i forfatterens foregående bog, Vildere vidder i dansk natur (2017). Bøgerne har inspireret politikerne til at arbejde videre med vildere natur i danske naturnationalparker, der bl.a. er beskrevet som et mål i Socialdemokratiets regeringsgrundlag i juni 2019.
I juli 2020 vedtager regering sammen med støttepartierne i Rød Blok at konkretisere planerne og etablere Naturnationalpark Gribskov. Herefter er en proces er sat i gang med inddragelse af borgere, forskere og NGO'er i et projekt, hvis afgrænsning næsten er den samme som nærværende forslag til, hvordan Naturnationalpark Gribskov kan konkretiseres.
1. INTRODUKTION
Flere og flere fastslår, at de største trusler mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde og forandre sig som natur. Der er således udbredt konsensus blandt en bred vifte af toneangivende forskere om vigtigheden af dynamisk frem for statisk natur i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug, hvor naturlige vandforhold i videst mulig udstrækning genetableres, og hvor der udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).
Hvis vi ønsker en forbedret naturtilstand, skal naturens dynamiske processer med andre ord have plads til at virke så uhindret som muligt i store og vildere naturområder, hvor biodiversitet har førsteprioritet – i det følgende omtalt som naturnationalparker.
Men hvorfor »genskabe«? Hvorfor ikke bare stoppe alle naturforarmende indgreb og lade naturen være natur, hvor det er muligt? Det er naturligvis også det tilstræbte mål i selvforvaltende naturområder, men ofte kræver det alligevel en indsats, først og fremmest indledningsvis.
Ganske vist er arterne evolutionært udviklet over hundredtusinder eller millioner af år i naturlandskaber uden menneskelig indgriben og kan derfor sagtens klare sig uden forvaltning og pleje, men hvis vi umiddelbart overlader naturarealer til sig selv i dag, vil mange økosystemer kun vanskeligt opnå en gunstig naturtilstand uden en aktiv indsats på grund af de langsigtede negative effekter af mange generationers intensive ressourceudnyttelse og artsudryddelse.
Lader vi f.eks. skoven være urørt uden andre tiltag, vil naturen ofte reproducere eller forværre produktionsskovens mørke, ensartede og artsfattige skovstruktur mange år fremefter i stedet for at udvikle varierede levesteder til en naturlig mangfoldighed af arter. Det skyldes bl.a., at så godt som alle vore terrestriske arter er udviklet i store sammenhængende naturlandskaber med mange forskellige græssende dyr, hvoraf hovedparten er bortjaget eller udryddet i dag – selv husdyrgræsningen, der i nogen grad 'erstattede' den naturlige skovgræsning, blev afviklet i 1800-tallet.
Dertil kommer, at store dele af Danmarks skovareal består af unaturligt drænede og ensaldrede bevoksninger med kun én eller få forskellige træarter og store tilplantede arealer med ikke-hjemmehørende træarter, fordi skovenes primære funktion i århundreder har været at levere tømmer (Buchwald & Heilmann-Clausen 2018).
Vores naturforarmende indgreb stikker med andre ord så dybt, at den natur, vi måtte vælge at overlade til sig selv, sjældent har de naturlige forudsætninger for at komme på fode igen – af sig selv.
Derfor er der brug for biodiversitetsfremmende tiltag, hvor ikke mindst naturlig græsning og naturlige vandforhold genetableres, så udgangsbetingelserne for urørt skov – og naturligere naturarealer i almindelighed – bliver langt mere varierede, og naturen igen får forudsætningerne for at udvikle sig mere dynamisk og selvforvaltende. Det kræver ikke alene plads til robuste bestande af flere forskellige større planteædere i samspil med de øvrige arter, men også gerne plads til, at erosion, stormfald, sandflugt, ådsler, oversvømmelser osv. atter kan blive en del af vildere og mere dynamisk natur i udvalgte områder.
Bogen Vildere vidder i dansk natur (2017) uddyber baggrunden herfor og skitserer 35 forslag til oplagte naturområder med et samlet potentiale på ca. 1.250 kvadratkilometer vildere natur, primært på statsarealer. Bogen Danmarks genforvildede natur (2020) konkretiserer 15 af disse på sammenlagt 30.000 hektar og viser hvor en fase 2 oplagt kunne fordoble arealet med udvidelser og flere naturnationalparker og nå op på i alt 60.000 hektar.
Læs eventuelt baggrundsartiklens uddybende argumentation for rammer og kriterier: Vision og introduktion.
Et af de oprindelige 35 forslag fra 2017 er Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø, der kan læses og downloades separat på Naturzonen.dk. I det følgende præsenteres den bearbejdede version, der er skåret mere ind til benet i Danmarks genforvildede natur (2020) af hensyn til en lettere og mere omkostningseffektiv politisk realisering, der hurtigere kan gennemføres og med tiden eventuelt udvides. Der er selvfølgelig ikke af den grund tale om en detailplan (der i givet fald skal udarbejdes af fageksperter), men et skridt nærmere en realistisk anskueliggørelse af rammer og grundideer relateret til det konkrete område: Naturnationalpark Gribskov.
Store Fønstrup Dam, Gribskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
2. HVORFOR DÉR?
Forslaget til Naturnationalpark Gribskov strækker sig over knap 1.800 hektar, der dækker skovens centrale dele, som alle er 100% ejet af staten. Der er rige muligheder for udvidelser, om end også udfordringer, som især skyldes jernbanelinjen, der skærer gennem skoven, og som kan komplicere hegnslinjen (hvilket vi vender tilbage til).
Men at det er oplagt at etablere et vildere naturområde på naturligere præmisser i Gribskov, fremgår af mange forskellige forslag og vurderinger de seneste par årtier.
Allerede i 2000 udgiver Verdensnaturfonden (WWF) rapporten Dansk skovnatur, hvor Karsten Thomsen opstiller en kvalitativ sammenligning af otte danske skovkomplekser på over 5.000 hektar, der har potentiale som »vildsomme skovlandskaber« (Thomsen 2000). Her fremhæves Gribskov som Danmarks næstmest oplagte område, hvis det handler om at sikre dansk vildskov. Få år senere er Gribskov blandt de 32 større naturområder, der udvælges til at indgå i en kvantitativ analyse af den biologiske mangfoldighed m.h.p. kommende nationalparker (Petersen m.fl. 2005).
I 2014 foreslår Peder Størup og undertegnede, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) fører kampagne for pilotprojektet Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø (pdf), der skal sikre urørt skov i Gribskov med genetableret hydrologi og udsætning af vilde græssere. DN's daværende præsident Ella Maria Bisschop Larsen modsætter sig i første omgang, men et kompromisforslag på samme præmisser forelægges efterfølgende foreningens naturfaglige udvalg, der foretager en ny analyse af danske skovkomplekser med potentiale for vildskov og når frem til, at Gribskov i dag har det største potentiale for vild skovnatur i Danmark.
I marts 2015 fremlægger Enhedslisten et beslutningsforslag i Folketinget om at realisere det oprindelige forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø (pdf), hvilket dog ikke vinder tilslutning i Folketinget. I juni 2016 udkommer NIRAS-rapporten Eksempelprojekt om naturnationalparker (pdf), der er bestilt af Danmarks Naturfredningsforening, og som atter eksemplificerer Gribskov som potentiel vildskov.
I Københavns Universitets såkaldte skovrapport, der udspecificerer de væsentligste skovarealer, hvor der bør udlægges urørt skov, er Gribskov blandt landets udvalgte skovområder (Petersen m.fl. 2016), og i rapporten Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura 2000-områderne fra Aarhus Universitet fastslås Gribskov som et af de 55 mest velvalgte områder til selvforvaltende natur i Danmark (Fløjgaard m.fl. 2017).
Endelig rummer min egen tidligere nævnte bog fra 2017, Vildere vidder i dansk natur, 35 konkrete forslag til etableringen af vildere natur, primært på offentligt ejede arealer, hvor et af forslagene igen er Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø (pdf).
Gribskov er med andre ord et af de hyppigst anbefalede områder i forhold til at etablere udgangsbetingelserne for vildere natur i Danmark, og politisk er interessen også klart stigende. I 2019 har både De Radikale og Enhedslisten foreslået Gribskov som et oplagt område til at etablere vildere natur i partiernes planer for henholdsvis 10 og 35 udvalgte projektforslag til vildere statsnatur. Eftersom både Venstre, Liberal Alliance og Alternativet ligeledes ønsker vildere natur på statsarealer, og da Socialdemokratiet og SF allerede i 2018 har foreslået 15 'vilde naturparker' ud fra samme grundpræmisser (men endnu uden at pege på konkrete områder), burde der tegne sig et meget stort folketingsflertal for at komme i gang.
Nærværende forslag til Naturnationalpark Gribskov ligger desuden i centrum af skovens Natura 2000-område, der stadig har høj bioscore, hvilket i lighed med mange andre vurderinger illustrerer, at her er en stor koncentration af truede arter og et stort potentiale for levesteder for truede arter.
Men er der overhovedet grund til at ændre forvaltning, for betyder de høje naturværdier ikke, at alt er, som det skal være?
Desværre ikke. Selv om naturværdierne stadig er bemærkelsesværdige, er de under pres fra både dræning, skovdrift og manglende variation i skovgræsningen. Det betyder, at genetablering af de bedst tænkelige udgangsbetingelser for skovnatur på skovens præmisser både er til stede og tiltrængte, men det indebærer et ophør af skovdriften, genetablering af mere naturlige vandforhold og en udsætning af flere forskellige græssere.
Dermed ikke være sagt, at der ikke hidtil er gjort noget for at bevare og højne naturkvaliteten – f.eks. er der skabt mere naturlige vandforhold flere steder, og på Ulvedalssleterne ved Sandskredssøen er der etableret helårsgræsning.
Naturstyrelsen tilskudsfodrer imidlertid både de græssere, der er udsat i diverse folde, og de hjorte, som i forvejen lever i skoven, hvilket ikke gavner naturen, men hæmmer dyrenes naturlige funktion i økosystemet. Hvis naturen skal udfolde sig som natur, skal de store nøglearter i videst mulig udstrækning leve på naturens præmisser og dermed også leve af den natuligt tilgængelige føde. Kun ad den vej udøver de en dynamiske effekt på naturen året rundt – frem for at ty til fodertruget.
I 2016 tog den daværende regering et vigtigt skridt i retning af vildere natur, idet man besluttede at udlægge 10.000 hektar urørt statsskov. Efter at have konsulteret forskere blev en række skove og skovarealer udpeget, bl.a. Gribskov, der fra 2026 skal danne ramme om det største urørte skovareal i Danmark. De eksisterende og spredte lommer med urørt skov forøges således med yderligere 2.072 hektar, hvortil kommer 778 hektar såkaldt biodiversitetsskov (det vil sige driftsskov med begrænset tømmerproduktion og særlige biodiversitetshensyn) i ét sammenhængende skovområde på mere end 32 kvadratkilometer.
Ud fra et biodiversitetshensyn ville det være mest hensigtsmæssigt at samtænke hele arealet med både urørt skov og biodiversitetsskov i Gribskov med vildere og mere selvforvaltende natur – jo større areal, desto større potentiale for en dynamisk natur med optimal artsudbredelse. Det bør derfor være ambitionen og visionen at inkludere hele dette areal til vildskov, ja, reelt er potentialet endnu større, fordi en stor del af Gribskov ifølge de aktuelle planer skal forblive produktionsskov i stedet for at blive til en del af en naturligere skov.
Som tidligere nævnt rummer jernbanestrækningen visse udfordringer, hvorfor forslaget til Naturnationalpark Gribskov her 'kun' dækker knap 1.800 hektar dér, hvor det formentlig vil være lettest at påbegynde et sådant projekt (ikke mindst fordi det overlapper arealer, der allerede er udlagt til urørt skov fra 2026) – f.eks. som første etape i en endnu mere ambitiøs plan.
Smukt område med knap 200-årige ege nær Dronningens Bøge (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Der tages meget store mængder tømmer ud af Gribskov, hvilket går ud over skovnatur og biodiversitet. Men fra 2026 er det slut på ca. 22 kvadratkilometer af skoven, der bliver urørt og dermed vildskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Store dele af Gribskov er siden 1800-tallet drænet, hvilket er gået ud over moser, søer og enge, men de seneste årtier er de naturlige vandforhold genetableret flere steder. Der er dog lang vej endnu, hvis vandet skal få en mere naturlig plads i skovbilledet til gavn for biodiversiteten (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Der er forskellige mindre græsningsarealer i Gribskov, hvor der går heste. I tilfælde af realiseringen af Naturnationalpark Gribskov, skal der udsættes store planteædere bag ét ydre hegn, f.eks. vildheste , frem for en række små folde spredt ud over dele af arealet (foto © Rune Engelbreth Larsen)
3. HVAD SKAL DER TIL?
Dansk natur mangler i udtalt grad flere forskellige store planteædere, der græsser i skovene, på engene, hederne og overdrevene. Forskere fra Aarhus Universitet estimerede på Biodiversitetssymposium i 2019, at det generelle græsningstryk i dansk natur formentlig kun svarer til mindre end en tiendedel af det naturlige, hvis ikke mennesket havde bortjaget og udryddet store græssere.
Skovene har været særlig hårdt ramt af manglende græsning, efter at det blev forbudt i begyndelsen af 1800-tallet, hvor skovarealet nåede et historisk minimum på 2-3 procent af Danmarks landareal. I de seneste årtier er hjortebestandene dog vokset markant, og Gribskov huser fire hjortearter (krondyr, dådyr, rådyr og sika), men evolutionært er arterne i de nordeuropæiske skove også udviklet i et samspil med urokse, vildhest, elg, vildsvin og bæver, der alle er så godt som fraværende i dansk natur i dag.
Bæveren blev dog udsat i Nordsjælland i 2009-11, og i 2017 blev den første bæverdæmning opdaget i Gribskov, men det kræver en betydelig bestand, hvis den skal udøve sin funktion som dynamisk naturgenopretter i skoven. Uroksen og vildhesten (tarpanen) er uddøde, hvorfor robuste kvægracer og andre 'vildheste' såsom Konik og Exmoor Pony må vikariere her – det gør de glimrende mange andre steder i Danmark og resten af Europa.
Derfor skal forskeranbefalingerne om at afskaffe tilskudsfodring efterleves, både hvad angår græssere, der udsættes, og de hjortebestande, som i dag vinterfodres. Fodringen gør også heste og kreaturer opsøgende, hvilket ikke alene kan opleves generende for skovgæster, men først og fremmest forhindrer den naturlige vintergræsning, hvor dyrene bl.a. æder vedplanter, fordi den øvrige vegetation er sparsom. Tilskudsfodres dyrene har de med andre ord ikke den dynamiske indvirkning på skoven, som skaber og vedligeholder lysninger og genererer dødt ved ved at 'skade' træer.
Et 18 kvadratkilometer stort skovområde giver mulighed for udsætning af flere forskellige store græssere, hvoraf de mest oplagte formentlig er elg, vildhest, vildokse og vildsvin i en eller anden fordeling, som fageksperter naturligvis må vurdere. Bæver kan sprede sig yderligere af sig selv i Nordsjælland og Gribskov, hvorimod europæisk bison næppe er oplagt, eftersom den ikke er en ren skovart.
Er vildhest og vildokse nærmest uundgåelige for en optimal skovgræsning, knytter der sig forskellige overvejelser til elg og vildsvin, fordi de kræver særlige hegn – men forhåbentlig bliver det udslagsgivende for en vurdering, hvilke arter der er mest hensigtsmæssige fra et natur- og biodiversitetsperspektiv.
Vilde græssere til Naturnationalpark Gribskov. Nogle er mere oplagte end andre – en endelig vurdering bør foretages af fageksperter. Hold musen over billederne eller klik på dem for at læse teksten (fotos © Rune Engelbreth Larsen)
Skal der udsættes elge, bør hegnet konstrueres således, at det kun holder de større planteædere inde, men gør det muligt for mindre pattedyr at passere gennem faunapassager, f.eks. grævling, ræv, hare og rådyr. Hvis elge og vildsvin ikke kommer på tale, kan et almindeligt strømførende trådhegn anvendes – i alle tilfælde skal der naturligvis etableres en del låger og porte for besøgende, så adgangen til naturoplevelserne bliver så enkel som mulig.
Gribskov gennemskæres af en trafikeret hovedvej og en jernbanestrækning, hvilket dog stiller særlige krav til hegningen – såfremt den krydser trafiklinjerne. Nærværende forslag til Naturnationalpark Gribskov er placeret nord for den sydligste jernbanelinje og imellem hovedvejene i skoven, hvorfor en hegnslinje 'kun' krydses af den nordgående jernbanelinje.
Man kan selvfølgelig vælge af acceptere, at toget af og til kører ind i et af de større dyr (det sker jo allerede i dag, at et krondyr bliver ramt), i modsat fald skal jernbanen frahegnes, og dyrenes passage over banen forudsætter dermed en faunabro.
Som nævnt indledningsvis bør man sigte efter et stort område, og der er flere muligheder. Nærværende forslag dækker ca. 1.785 hektar – et alternativ er tegnet nedenfor, der dækker ca. 2.250 hektar og har en lidt anderledes hegnslinje. Alternativet muliggør forbindelse til Strødam Naturreservat (der i dag er ejet af Københavns Universitet), som i givet fald burde indgå i et samlet projekt. Til gengæld inkluderer dette forslag også en knap 3 kilometer lang strækning af Helsingevej plus en del af den sydlige jernbanelinje:
Forslag til hegnslinje omkring Naturnationalpark Gribskov. Udkastet til venstre viser den mulighed, der er hovedforslaget her. Her undgår man at krydse Helsingevej, mens den nordlige del af jernbanelinjen frahegnes, og der etableres en faunabro, så dyrene kan passere fra den ene til den anden del af arealet. Alternativet til højre er større og grænser op til Strødam Naturreservat (umiddelbart vest for Gadevang) – her er ikke indtegnet eventuelle frahegninger af trafiklinjerne. Forslagene tager ikke stilling til hegnstypen, som kræver en nærmere analyse af forskere og forvaltere samt en åben dialog med interessenter og borgere (grafik © Rune Engelbreth Larsen).
Forslag til hegnslinje (grafik © Rune Engelbreth Larsen).
Kort, der illustrerer naturværdier og forslaget til en afgrænsning og hegnslinje for Naturnationalpark Gribskov > DOWNLOAD SOM PDF
3. FREMTIDIGE UDVIDELSER OG FINANSIERING
Udvidelsespotentialet er meget stort, som det ikke kun fremgår af de to forslag til en afgrænsing på henholdvis 18 og 22 kvadratkilometer. Det samlede statsejede areal dækker omtrent 80 kvadratkilometer inklusiv Esrum Sø, og her kunne man i princippet etablere et stort sammenhængende og vildere naturreservat af international karat – uden opkøb af privatejet jord. I sidste ende burde det være det langsigtede mål for øvelsen, men forslaget her er naturligvis lettere og hurtigere at realisere.
Etableringsomkostningerne til den skitserede model af Naturnationalpark Gribskov er overskuelige, når man tænker på projektets betragtelige areal. Det beløber sig næppe til meget mere end ca. 20 mio. kr., hvis der bliver tale om et almindeligt trådhegn – hvilket indebærer, at der ikke udsættes elg og vildsvin, men alene vildheste og vildokser. Skal elg og/eller vildsvin indgå i ligningen, vil etableringsudgifterne beløbe sig til 35-40 mio. kr. (begge versioner er inklusiv 10 mio. kr. til en faunabro i skoven).
Det anslåede beløb kan formodentlig desuden dække følgende: a) en basismonitering af arter, b) udarbejdelse af en detailplan for en endelig etablering, c) 30 km hegn med låger, d) udsætning af en eller flere nøglearter til helårsgræsning uden tilskudsfodring, e) første etape af genetableringen af naturlige vandforhold nogle steder i skoven.
Regeringen har imidlertid i juli 2020 afsat 17,1 mio. kr. til et betydeligt mindre projektareal på blot 1.100 hektar (hvoraf EU og andre midler udgør 7,1 mio. kr.). Når beløbet er så relativt højt, skyldes det bl.a., at der ifølge Naturstyrelsens projekt-notat fra 11. juni 2020 er afsat hele 5 mio. kr. til friluftsfaciliteter.
Forslaget bliver tilgængeligt som printervenlig tekst i pdf-format, og de relevante kort kan downloades i pdf-format: 1) udpegningen af biodiversitetsskov fra 2020 og urørt skov fra 2025, 2) bioscore, 3) projektområdets afgrænsning, 4) den foreslåede hegnslinje,, 5) Natura 2000, 6) paragraf 3-beskyttelse.
Rune Engelbreth Larsen (senest opdateret: 29. oktober 2020)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte