Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Forslag: Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Hegn
Forslag til vildere natur i Nationalpark Kongernes Nordsjælland (grafik © Rune Engelbreth Larsen). Hammermølle Skov, der bl.a. inkluderer Hellebæk Kohave, og Teglstrup Hegn kan blive et kerneområde i nationalparken i form af en 680 hektar stor naturnationalpark hvis Naturstyrelsen implementerer vildere natur uden produktion på arealet
BRIKKER TIL EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV NATURZONE UDEN AREALOPKØB.
Her følger en online-version af forslaget til Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Hegn fra Rune Engelbreth Larsens bog Danmarks genforvildede natur (2020). Forslaget er en bearbejdet version på baggrund af det naturnationalpark-konceptet, der oprindelig blev præsenteret i forfatterens foregående bog, Vildere vidder i dansk natur (2017). Bøgerne har inspireret politikerne til at arbejde videre med vildere natur i danske naturnationalparker, der bl.a. er beskrevet som et mål i Socialdemokratiets regeringsgrundlag i juni 2019.
1. INTRODUKTION
Flere og flere fastslår, at de største trusler mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde og forandre sig som natur. Der er således udbredt konsensus blandt en bred vifte af toneangivende forskere om vigtigheden af dynamisk frem for statisk natur i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug, hvor naturlige vandforhold i videst mulig udstrækning genetableres, og hvor der udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).
Hvis vi ønsker en forbedret naturtilstand, skal naturens dynamiske processer med andre ord have plads til at virke så uhindret som muligt i store og vildere naturområder, hvor biodiversitet har førsteprioritet – i det følgende omtalt som naturnationalparker.
Men hvorfor »genskabe«? Hvorfor ikke bare stoppe alle naturforarmende indgreb og lade naturen være natur, hvor det er muligt? Det er naturligvis også det tilstræbte mål i selvforvaltende naturområder, men ofte kræver det alligevel en indsats, først og fremmest indledningsvis.
Ganske vist er arterne evolutionært udviklet over hundredtusinder eller millioner af år i naturlandskaber uden menneskelig indgriben og kan derfor sagtens klare sig uden forvaltning og pleje, men hvis vi umiddelbart overlader naturarealer til sig selv i dag, vil mange økosystemer kun vanskeligt opnå en gunstig naturtilstand uden en aktiv indsats på grund af de langsigtede negative effekter af mange generationers intensive ressourceudnyttelse og artsudryddelse.
Lader vi f.eks. skoven være urørt uden andre tiltag, vil naturen ofte reproducere eller forværre produktionsskovens mørke, ensartede og artsfattige skovstruktur mange år fremefter i stedet for at udvikle varierede levesteder til en naturlig mangfoldighed af arter. Det skyldes bl.a., at så godt som alle vore terrestriske arter er udviklet i store sammenhængende naturlandskaber med mange forskellige græssende dyr, hvoraf hovedparten er bortjaget eller udryddet i dag – selv husdyrgræsningen, der i nogen grad 'erstattede' den naturlige skovgræsning, blev afviklet i 1800-tallet.
Dertil kommer, at store dele af Danmarks skovareal består af unaturligt drænede og ensaldrede bevoksninger med kun én eller få forskellige træarter og store tilplantede arealer med ikke-hjemmehørende træarter, fordi skovenes primære funktion i århundreder har været at levere tømmer (Buchwald & Heilmann-Clausen 2018).
Vores naturforarmende indgreb stikker med andre ord så dybt, at den natur, vi måtte vælge at overlade til sig selv, sjældent har de naturlige forudsætninger for at komme på fode igen – af sig selv.
Derfor er der brug for biodiversitetsfremmende tiltag, hvor ikke mindst naturlig græsning og naturlige vandforhold genetableres, så udgangsbetingelserne for urørt skov – og naturligere naturarealer i almindelighed – bliver langt mere varierede, og naturen igen får forudsætningerne for at udvikle sig mere dynamisk og selvforvaltende. Det kræver ikke alene plads til robuste bestande af flere forskellige større planteædere i samspil med de øvrige arter, men også gerne plads til, at erosion, stormfald, sandflugt, ådsler, oversvømmelser osv. atter kan blive en del af vildere og mere dynamisk natur i udvalgte områder.
Bogen Vildere vidder i dansk natur (2017) uddyber baggrunden herfor og skitserer 35 forslag til oplagte naturområder med et samlet potentiale på ca. 1.250 kvadratkilometer vildere natur, primært på statsarealer. Bogen Danmarks genforvildede natur (2020) konkretiserer 15 af disse på sammenlagt 30.000 hektar og viser hvor en fase 2 oplagt kunne fordoble arealet med udvidelser og flere naturnationalparker og nå op på i alt 60.000 hektar.
Læs eventuelt baggrundsartiklens uddybende argumentation for rammer og kriterier: Vision og introduktion.
Blandt bogens oprindelige 35 forslag er Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Hegn, der kan læses og downloades separat på Naturzonen.dk. I det følgende præsenteres den bearbejdede version, der er skåret mere ind til benet i Danmarks genforvildede natur (2020) af hensyn til en lettere og mere omkostningseffektiv politisk realisering, der hurtigere kan gennemføres og med tiden eventuelt udvides. Der er selvfølgelig ikke af den grund tale om en detailplan (der i givet fald skal udarbejdes af fageksperter), men et skridt nærmere en realistisk anskueliggørelse af rammer og grundideer relateret til det konkrete område: Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Hegn.
Hellebæk Kohave, en del af Hammermølle Skov, hvor der i dag er helårsgræssende højlandskvæg (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Hellebæk Kohave med Hammermølle Skov i baggrunden (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Hammermølle Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)
2. HVORFOR DÉR, OG HVAD SKAL DER TIL?
Forslaget til Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Hegn strækker sig over ca. 680 hektar, der dækker arealer, som er 100% ejet af staten, men som i dag forvaltes fragmenteret frem for som ét sammenhængende naturområde. Det er et område med høje naturværdier, som vi skal vende tilbage til, men som ikke af den grund undslipper biodiversitetens generelle tilbagegang – hvilket en af vore store sjældne biller er et illustrativt billede på: eremit.
For årtier tilbage fandtes eremit både på Jylland og Sjælland, men ligesom mange andre arter er den blevet stadig sjældnere og findes i dag kun på få lokaliteter øst for Storebælt. Ifølge NOVANA (Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen), der overvåger internationalt beskyttet natur, var der f.eks. i Nordsjælland kun to træer tilbage, hvor eremit levede under overvågningen i 2012, begge i Hellebæk Skov (Søgaard m.fl. 2015a).
De konkrete nordsjællandske fund af eremit er da også yderst sparsomme de seneste årtier: to larver i Hellebæk Skov i 1990, tre døde biller i 2009 og én død bille i 2010.
I den seneste NOVANA-kortlægning fra 2018 er der undersøgt 1.174 potentielle eremit-tæer på 36 lokaliteter øst for Storebælt, og der er fundet eremit i 145 træer på i alt 10 lokaliteter. Det er lidt flere end tidligere, men betyder ikke, at arten er i fremgang: »Stigningen i antal af eremittræer skyldes ikke, at der er flere træer med eremit, men desværre i stedet, at de allerede beboede træer er begyndt at blive så gamle, at de bryder sammen og derved eksponerer hulhederne.« (Graubæk 2018).
Selv om man for få år siden opdagede, at eremit ikke alene lever i solitære træer i skovbryn og lysninger, men også i mørke og fugtige naturskove (Graubæk & Hansen 2015), tyder meget på, at arten går tilbage, og at den i dag er helt uddød i Nordsjælland, idet Sjællands nordligste fund nu er fra Bognæs Skov ved Isefjord, nord for Holbæk.
Ikke desto mindre har Naturstyrelsen i et eremit-projekt i de senere år udpeget adskillige gamle træer i Hammermølle Skov som mulige levesteder for den sjældne bille og fritstillet træerne for at de lettere kan opvarmes af solen – hvilket er afgørende, hvis de skal kunne udvikle levesteder for eremit. Det er dog meget usandsynligt, at eventuelt uopdagede bestande får gavn af tiltaget, men indsatsen over for store gamle træer gavner til gengæld også mange andre arter.
Og af samme grund er overvågningen af (og tilbagegangen for) eremit ikke 'kun' et billede på denne sjældne art, men også en indikator på naturens tilbagegang i skovene generelt.
Eftersom biodiversiteten er presset, handler det først og fremmest om at sætte indsatsen ind dér, hvor flest sjældne og truede arter endnu er tilbage, for når de først er forsvundet, kan de i mange tilfælde aldrig vende tilbage igen. Det er det princip, man i naturforvaltningen ofte refererer til som Brandmandens Lov – når en ejendom brænder, prioriterer vi som bekendt først at redde de uerstattelige værdier ud af flammerne, inden det er for sent, og tilsvarende redder vi først de uerstattelige naturværdier, når det er naturen, der er i krise.
Og Hammermølle Skov & Teglstrup Hegn har som nævnt stadig høje naturværdier at værne. Den foreslåede afgrænsning til en vildere natur på mere selvbærende præmisser rummer således en meget høj bioscore (hvilket betyder, at her fortsat er en koncentration mange truede arter og potentielle levesteder for de truede arter). Endvidere er området en del af Natura 2000-område nr. 130: Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov, hvilket indebærer internationale beskyttelseskriterier, der skal gavne biodiversiteten i almindelighed og sikre gunstig bevaringsstatus for en række udvalgte arter og naturtyper.
Endvidere har forskningen peget på området som særlig vigtigt, idet det overlapper de fremhævede landskabskvadrater i rapporten Biodiversitetskort for Danmark (Ejrnæs m.fl. 2014) og i Bevarelsen af biodiversiteten i de danske skove (Petersen m.fl. 2016), der henholdsvis peger på, hvor vi skal prioritere indsatsen for at sikre de generelle naturværdier, og indkredser et minimums-netværk af skove, hvor indsatsen skal prioriteres for specifikt at standse biodiversitetstabet i Danmarks skove.
Der er med andre ord god grund til netop at fokusere på det område, der er dækket af Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Skov, hvis vi skal sikre tilbageværende naturværdier i Danmark.
Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov er rige på søer og vådområder (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Skidendam, et højmoseareal i Teglstrup Hegn (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Et større og meget synligt projekt inden for det område, der her er foreslået som Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Hegn, er Hellebæk Kohave, der blev etableret som græsningsskov i 2003-04 for at genskabe overdrevsnatur med op til 150-300 helårsgræssende malke- og kødkvæg i to større folde. Det resulterede i en årrække i 1) overgræsning på arealerne syd for Hellebækvej (ca. 90 hektar), hvor kun få urter har kunnet blomstre, og hvor helårsgræsningen foregik under massiv vinterfodring, og 2) i et tykt lag af græs og førne nord for vejen (ca. 160 hektar), hvor der kun var sommergræsning.
Der er forskningsmæssigt belæg for ændre praksis, bl.a. en større svensk undersøgelse af 100 semi-naturlige tør-enge i det sydøstlige Sverige, der konkluderer, at hård sommergræsning generelt bør undgås på arealer med en artsrig fauna (Franzén & Ranius 2004). I Danmark er der desuden konkrete eksempler på, at hård græsning f.eks. direkte har udryddet dagsommerfuglearter på flere lokaliteter (Ravn & Nielsen 2007, Petersen 2017).
Efter kritik af bl.a. lokalforeningen Hellebæk Kohaves Venner og en længere dialog med Naturstyrelsen Nordsjælland, er der i dag taget nogle betydningsfulde skridt for at imødegå overgræsning såvel som den store koncentration af gylle ved foderpladsen og dens negative følgekonsekvenser for naturen.
Senest er der i 2019 er indgået en aftale med lokale forpagtere om at begrænse dyreantallet til ca. 45 Galloway Kvæg, der skal forestå helårsgræsningen uden tilskudsfodring i én samlet hegning på ca. 235 hektar. Det betyder, at hegnet langs Hellebækvej fjernes, og at der anlægges nye færiste i det udvidede fællesområde. Udviklingen vil blive fulgt af Naturstyrelsen i samarbejde med Hellebæk Kohaves Venner og Københavns Universitet.
Spørgsmålet er dog, om ikke man bør udvide hegningen langt mere og dermed fortsætte den udvikling, der allerede er lagt op til fra Naturstyrelsen Nordsjælland? I det mindste er dét, hvad nærværende forslag slår til lyd for.
Området rummer mange større søer og mindre vådområder, større skovpartier og åbne vidder, især omkring Hellebæk Kohave, der samlet set udgør et stort mosaikområde, hvor skellene mellem 'skov' og 'ikke-skov' burde brydes op, så vi får en dynamisk natur, der ikke 'styres' og 'kontrolleres', men udvikles gennem naturlige processer, herunder en ambitiøs naturgræsning af en bred vifte af græssere.
I stedet for de nuværende 235 hektar, som bl.a. dækker Hellebæk Kohave, kunne området hegnes som ét stor-areal på ca. 680 hektar med meget større mulighed for, at de græssende dyr kommer rundt på hele arealet.
Helårsgræssende Galloway Kvæg uden tilskudsfodring kan vi passende kalde for vildokser, og jo mere de også kan græsse i skovene, desto bedre. Derudover er der i forvejen krondyr, men det er også værd at overveje følgende fire nøglearter: bæver, europæisk bison, vildhest og vildsvin.
Bævere blev udsat i Nordsjælland i 2009-2011 og har langsomt bredt sig lige siden til en sjællandsk bestand, der senest blev opgjort til ca. 50 dyr – læs: Bævere i Nordsjælland, status 2019.
Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov rummer velegnede bæver-levesteder, men indtil videre er dens udbredelse dog kun nået til den vestlige del af Gribskov, hvorfor der er stadig et pænt stykke vej til det nordøstlige Sjælland – men mon ikke den dukker op før eller siden af sig selv?
Er det ikke nødvendigt udsætte bæver, er elg måske slet ikke oplagt, for en hegning på ca. 680 hektar er efter alt at dømme for lille til en bestand af de store hjorte. En analyse af potentialet for elg i Danmark estimerer eksempelvis, at der i et delområde på 44 kvadratkilometer vest for Helsingør er plads til en bestand på ca. 61 elge, altså omtrent 1,4 elg pr. kvadratkilometer (Sunde & Olesen 2007), hvilket oversat til nærværende forslag på knap 7 kvadratkilometer svarer det til en bæreevne på højst 10 elge. Det er endog et estimat, som ikke inkluderer en samtidig udsætning af andre større græssere, hvorfor der reelt vil være potentiale for et mindre antal.
Tyder noget på, at elge derfor er irrelevante i lige denne sammenhæng på grund af arealets størrelse, gælder det samme ikke mulighederne for at supplere de helårsgræssende kreaturer med europæisk bison, vildhest og vildsvin.
Vildsvin indebærer dog særlige udfordringer, fordi loven kræver et sikkert hegn, der formentlig umuliggør passage ind og ud af området, ikke blot for de vildsvin, hegnet skal holde inde, men også for alle andre mellemstore pattedyr, f.eks. ræv, hare, rådyr og grævling.
Derimod er vildheste (f.eks. robuste heste som Konik Heste eller Emoor Ponyer) og/eller europæisk bison en mulighed bag et almindeligt strømførende trådhegn – som det f.eks. er tilfældet i Kraansvlak i Holland. Og bliver der tale om et almindeligt trådhegn, kan alle andre arter end disse tre nøglearter bevæge sig ind og ud af arealet (enten over eller under hegnet).
I sidste ende bør vurderingen af relevansen af konkrete nøglearter naturligvis lægges i hænderne på fageksperter.
Vilde græssere til Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Hegn. Nogle er mere oplagte end andre – en endelig vurdering bør foretages af fageksperter. Hold musen over billederne eller klik på dem for at læse teksten (fotos © Rune Engelbreth Larsen)
Den foreslåede afgrænsning af et vildere og mere selvbærende naturområde vest for Helsingør falder inden for et Natura 2000-område, hvor vi i henhold til EU's habitatdirektiv er forpligtet til at sikre fremgang for biodiversiteten og gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter og naturtyper. Denne beskyttelse står imidlertid ikke i modstrid med dynamisk og vildere natur, selv om vi slipper naturens processer mere fri og dermed har mindre kontrol over de enkelte arters og naturtypers gensidige interaktion.
Hvis forvaltningen sigter efter »naturlig succession og naturlig bestandsudvikling«, og hvis dette kan ændre tilstanden for udpegede naturtyper og arter, skal de samme naturtyper og arter blot sikres gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau i andre udpegede områder i Danmark. Læs: Selvforvaltende natur – står habitatdirektivet og Natura 2000 i vejen?
Hverken Natura 2000-udpegninger eller forskerudpegninger står med andre ord i vejen for etableringen af Naturnationalpark Hammermølle Skov & Teglstrup Skov som et af naturens vildere åndehuller – et kerneområde i Nationalpark Kongernes Nordsjælland lige uden for Helsingør.
Kort, der illustrerer naturværdier og forslag til afgrænsning og hegnslinje for Naturnationalpark Hammermølle Skov > DOWNLOAD SOM PDF
3. FREMTIDIGE UDVIDELSER OG FINANSIERING
Der er masser af bebyggelse og privatejede arealer omkring den foreslåede afgrænsning, men i umiddelbar forlængelse heraf syd for Esrumvej fortsætter statsskoven 2 kilometer mod syd, der kunne udvide afgrænsningen med yderligere ca. 160 hektar, hvis skovdriften indstilles, og der etableres en faunabro over Esrumvej. Dertil kommer det kommunalt ejede areal Vestkilen på ca. 40 hektar, hvormed det samlede areal kunne strække sig over knap 9 kvadratkilometer.
Der er flere statsejede naturarealer omkring jernbanen, som kunne komme i spil mod nord, hvorfor potentialet reelt strækker sig over 10 kvadratkilometer, om end en udvidelse mod nord besværliggør hegnslinjen.
Men i første omgang kunne man altså uden yderligere opkøb etablere Naturnationalpark Hammermølle Skov &Teglstrup Hegn nord for Esrumvej på 680 hektar. Etableringsomkostningerne til dette forslag beløber sig formentlig ikke til mere end max. 5-6 mio. kr., hvis der bliver tale om et almindeligt trådhegn (hvilket indebærer, at der ikke udsættes elge, men f.eks. vildheste, vildokser og bisoner). Skal f.eks. vildsvin indgå i ligningen, vil etableringsudgifterne formentlig beløbe sig til ca. 7-8 mio. kr.
Det anslåede beløb kan dække følgende: a) en basismonitering af arter, b) udarbejdelse af en detailplan for en endelig etablering, c) 13 km hegn med låger, d) udsætning af en eller flere nøglearter til helårsgræsning uden tilskudsfodring, e) første etape af genetableringen af naturlige vandforhold flere steder i skoven.
Forslaget bliver tilgængeligt som printervenlig tekst i pdf-format, og allerede nu kan de relevante kort downloades i pdf-format, der markerer: 1) udlæg af urørt skov og biodiversitetsskov og ejerforhold, 2) projektområdets foreslåede hegnslinje, 3) Natura 2000, 4) paragraf 3-beskyttelse og 5) bioscore.
Rune Engelbreth Larsen (20. juni 2019; senest opdateret: 20. november 2020)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte