Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Forslag: Naturnationalpark Hanstholm Vildmark
Forslag til at gøre ca. 5.700 hektar af statens naturarealer i Nationalpark Thy vildere og mere selvbærende bag et ca. 39 kilometer langt hegn med fuld offentlig adgang: Naturnationalpark Hanstholm Vildmark (grafik © Rune Engelbreth Larsen).
BRIKKER TIL EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV NATURZONE UDEN AREALOPKØB.
Her følger en online-version af forslaget til Naturnationalpark Hanstholm Vildmark fra Rune Engelbreth Larsens bog Danmarks genforvildede natur (2020). Forslaget er en bearbejdet version på baggrund af det naturnationalpark-konceptet, der oprindelig blev præsenteret i forfatterens foregående bog, Vildere vidder i dansk natur (2017). Bøgerne har inspireret politikerne til at arbejde videre med vildere natur i danske naturnationalparker, der bl.a. er beskrevet som et mål i Socialdemokratiets regeringsgrundlag i juni 2019.
1. INTRODUKTION
Flere og flere fastslår, at de største trusler mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde og forandre sig som natur. Der er således udbredt konsensus blandt en bred vifte af toneangivende forskere om vigtigheden af dynamisk frem for statisk natur i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug, hvor naturlige vandforhold i videst mulig udstrækning genetableres, og hvor der udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).
Hvis vi ønsker en forbedret naturtilstand, skal naturens dynamiske processer med andre ord have plads til at virke så uhindret som muligt i store og vildere naturområder, hvor biodiversitet har førsteprioritet – i det følgende omtalt som naturnationalparker.
Men hvorfor »genskabe«? Hvorfor ikke bare stoppe alle naturforarmende indgreb og lade naturen være natur, hvor det er muligt? Det er naturligvis også det tilstræbte mål i selvforvaltende naturområder, men ofte kræver det alligevel en indsats, først og fremmest indledningsvis.
Ganske vist er arterne evolutionært udviklet over hundredtusinder eller millioner af år i naturlandskaber uden menneskelig indgriben og kan derfor sagtens klare sig uden forvaltning og pleje, men hvis vi umiddelbart overlader naturarealer til sig selv i dag, vil mange økosystemer kun vanskeligt opnå en gunstig naturtilstand uden en aktiv indsats på grund af de langsigtede negative effekter af mange generationers intensive ressourceudnyttelse og artsudryddelse.
Lader vi f.eks. skoven være urørt uden andre tiltag, vil naturen ofte reproducere eller forværre produktionsskovens mørke, ensartede og artsfattige skovstruktur mange år fremefter i stedet for at udvikle varierede levesteder til en naturlig mangfoldighed af arter. Det skyldes bl.a., at så godt som alle vore terrestriske arter er udviklet i store sammenhængende naturlandskaber med mange forskellige græssende dyr, hvoraf hovedparten er bortjaget eller udryddet i dag – selv husdyrgræsningen, der i nogen grad 'erstattede' den naturlige skovgræsning, blev afviklet i 1800-tallet.
Dertil kommer, at store dele af Danmarks skovareal består af unaturligt drænede og ensaldrede bevoksninger med kun én eller få forskellige træarter og store tilplantede arealer med ikke-hjemmehørende træarter, fordi skovenes primære funktion i århundreder har været at levere tømmer (Buchwald & Heilmann-Clausen 2018).
Vores naturforarmende indgreb stikker med andre ord så dybt, at den natur, vi måtte vælge at overlade til sig selv, sjældent har de naturlige forudsætninger for at komme på fode igen – af sig selv.
Derfor er der brug for biodiversitetsfremmende tiltag, hvor ikke mindst naturlig græsning og naturlige vandforhold genetableres, så udgangsbetingelserne for urørt skov – og naturligere naturarealer i almindelighed – bliver langt mere varierede, og naturen igen får forudsætningerne for at udvikle sig mere dynamisk og selvforvaltende. Det kræver ikke alene plads til robuste bestande af flere forskellige større planteædere i samspil med de øvrige arter, men også gerne plads til, at erosion, stormfald, sandflugt, ådsler, oversvømmelser osv. atter kan blive en del af vildere og mere dynamisk natur i udvalgte områder.
Bogen Vildere vidder i dansk natur (2017) uddyber baggrunden herfor og skitserer 35 forslag til oplagte naturområder med et samlet potentiale på ca. 1.250 kvadratkilometer vildere natur, primært på statsarealer. Bogen Danmarks genforvildede natur (2020) konkretiserer 15 af disse på sammenlagt 30.000 hektar og viser hvor en fase 2 oplagt kunne fordoble arealet med udvidelser og flere naturnationalparker og nå op på i alt 60.000 hektar.
Læs eventuelt baggrundsartiklens uddybende argumentation for rammer og kriterier: Vision og introduktion.
Et af de oprindelige 35 forslag fra 2017 er Naturnationalpark Hanstholm Vildmark, som kan læses og downloades separat på Naturzonen.dk. I det følgende præsenteres den bearbejdede version, der er skåret mere ind til benet i Danmarks genforvildede natur (2020) af hensyn til en lettere og mere omkostningseffektiv politisk realisering, der hurtigere kan gennemføres og med tiden eventuelt udvides. Hele arealet er statsejet med undtagelse af den østligste tredjedel af Nors Sø, som her er talt med i arealopgørelsen, idet det ingen konsekvenser har for ejerforholdene, eftersom privatarealer omkring søen ikke er hegnet.
Der er selvfølgelig ikke af den grund tale om en detailplan (der i givet fald skal udarbejdes af fageksperter), men et skridt nærmere en realistisk anskueliggørelse af rammer og grundideer relateret til det konkrete område: Naturnationalpark Hanstholm Vildmark.
Udsigt fra Savbjerg mod vest (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Nors Sø (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Kalkklinten ved Bjergsø (foto © Rune Engelbreth Larsen)
2. HVORFOR DÉR, OG HVAD SKAL DER TIL?
Forslaget til Naturnationalpark Hanstholm Vildmark strækker sig ud over Hanstholm Vildtreservat, Vilsbøl Klitplantage, Tved Klitplantage og Nors Sø og er noget af det tætteste, vi kommer en dansk vildmark – men det betyder ikke, at naturen er 'vild' i betydningen 'oprindelig', eller at der ikke er gode grunde til at fremme natur og biodiversitet. Ikke alene er vildtreservatet omgivet af to intensivt dyrkede plantager, der drænes i en grad, som påvirker klitheden negativt, men dyretrykket er også meget lavt, og heller ikke områdets rudler krondyr kan græsse det store areal tilstrækkelig – endsige tilstrækkeligt varieret).
Området har høje naturværdier, som det kommer til udtryk i flere udpegninger, vi vender tilbage til, men som nævnt er den tilstødende plantagedrift et stort problem, bl.a. for mosser og laver: »Den suverænt største trussel mod en artsrig mosflora i Tved Klitplantage er skovdriften. Der mangler simpelthen vand og dødt ved for, at mosfloraen kan nå sit fulde potentiale. Man bør først og fremmest fjerne nåletræerne fra de områder, hvor klitvegetationen stadig er til stede og lade løvtræsbeplantninger være urørte, der hvor klitvegetationen er fuldstændigt forsvundet. Samtidig bør alle grøfter tilkastes og dræning ophøre.« (Aude & Frederiksen 2015).
En anden rapport peger tilsvarende på, at »skovdriften, og ikke mindst den tilhørende dræning, er en stor trussel mod vandkvaliteten i søer og vådområder nedstrøms«, og at store naturværdier på plantagernes lysåbne arealer er truet af tilgroning, fragmentering og isolation (Heilmann-Clausen m.fl. 2015).
Generelt er en pladsforøgelse til eksisterende levesteder ofte det mest effektive virkemiddel til at bevare og øge bestanden af truede arter, hvilket f.eks. gælder den sjældne dagsommerfugl ensianblåfugl, der endnu lever i små bestande i Hanstholm Vildtreservat. Det er med andre ord ikke såkaldte landskabskorridorer levesteder imellem, men derimod store sammenhængende levesteder, der er den bedste løsning, når små isolerede bestande skal kunne sprede sig og finde hinanden. Forskere anbefaler således, at der »(gen)skabes sammenhængende klithede og anden lysåben natur på langs af nationalparken ved delvise (men omfangsrige) afviklinger af klitplantage« (Kelager m.fl. 2017).
Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Hanstholm Vildmark ligger inden for Nationalpark Thy, der i lighed med de øvrige nationalparker er underlagt en svag lovgivning, når det kommer til naturbeskyttelse, idet der hverken er særlig mange midler til naturens fremme eller noget særegent lovgrundlag til at prioritere biodiversitet over produktionsinteresser. Af samme grund kan plantagedriften fortsat forarme nationalpark-naturen uden begrænsninger af nogen art.
Fra frivillige og medarbejdere i Nationalpark Thy er der gjort et stort arbejde på baggrund af utilstrækkelig lovgivning og få midler – men kun en beskeden del af de ansøgte og bevilligede midler er dog gået til at fremme natur og biodiversitet, hvilket desværre er et stort og generelt problem for nationalparkernes prioritering.
Nationalpark Thy har heller ikke fået den forventede rygdækning fra Naturstyrelsen, der er den største lodsejer. Ifølge nationalpark-sekretariatets vurdering har staten således »ikke udvist stor vilje til at gå foran,« som det fremføres i rapporten Overblik over udviklingen, resultater og udfordringer efter 11 år med Nationalpark Thy, der er udarbejdet i september 2019 i forbindelse med en evaluering af nationalparkloven. Rapporten nævner f.eks.: »Blandt andet afventer et projekt, der blev påbegyndt i 2016 (Messingtoft Sande) stadig, at Naturstyrelsen får fældet de døende sitkagraner i toppen af grøftesystemet, for at projektet med at lukke en grøft til Possø kan gennemføres. Og det kan påregnes, at der skal laves tillæg til statens driftsplaner for at kunne gennemføre nogle af de projekter, som en analyse har vist et stort behov for.«
I de senere år er ca. 500 hektar statslig nåleplantage ryddet og konverteret til løvskov, men der er stadig tale om produktionsskov, og eftersom atlantisk klithede er den oprindelige naturtype i området (og særlig betydningsfuld i et europæisk naturperspektiv), ville det ikke blot være billigere, men også bedre at konvertere produktionsarealer til klithede. Det er generelt meget dyrt at rejse skov, og der er også mange andre og mere biodiversitetsfremmende naturtiltag, som kan finansieres mere omkostningseffektivt, hvis vi prioriterer at beskytte og fremme naturværdier. Derfor bør der heller ikke plantes løvtræer i Naturzone Hanstholm Vildmark, men ryddes nåleplanage for at udvide klitheden og spredningen af de arter, der er knyttet til den.
Der er dog områder i klitplantagerne, der har udviklet sig til lokaliteter for sjældne svampe som et gunstigt biprodukt, og her bør der tages særligt hensyn til at bevare de vigtigste lokaliteter. Men naturværdierne rækker langt videre.
Forslaget til Naturnationalpark Hanstholm Vildmark overlapper således flere generelle udpegninger af udvalgte områder med høj biodiversitet, f.eks. Biodiversitetsrapportens hovedscenario over nationalt prioriterede naturområder (Ejrnæs m.fl. 2014). Tved Klitplantage indgår desuden specifikt i Skovrapportens forslag til de vigtigste skove, der ud fra et nationalt perspektiv bør lægges urørte (Petersen m.fl. 2016).
Endvidere ligger hovedparten af den foreslåede afgrænsning inden for Natura 2000-område nr. 24, der udover Hanstholmknuden og Vandet Sø omfatter Nors Sø og Hanstholm Reservatet, ligesom afgrænsningen overlapper et af de 55 områder i Storskala-rapporten, der kortlægger Danmarks store sammenhængende naturområder med potentiale for vildere og mere selvbærende natur (Fløjgaard m.fl. 2017).
Der er med andre ord betydningsfulde naturværdier at beskytte og fremme gennem en målrettet indsats for vildere natur netop her – og det er selvfølgelig pointen med forslaget til en 57 kvadratkilometer stor Naturnationalpark Hanstholm Vildmark.
Krondyr, Hanstholm Vildtreservat (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Risbjerge, Hanstholm Vildtreservat (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Hanstholm Vildtreservat trænger til flere store planteædere med forskelige økosystemfunktioner. De større rudler af krondyr, som til tider opgøres til omkring 600, er ikke nødvendigvis mange, når vi ser på forskeres estimerede gennemsnitstal for en naturlig dyretæthed, der ligger på 100-150 kg stor planteæder pr. hektar (Ejrnæs m.fl. 2019b). Ganske vist er der selvfølgelig forskel på naturgrundlaget og dermed fødegrundlaget fra naturområde til naturomåde, men med den meget store forskel på den anslåede naturlige (gennemsnitlige) dyretæthed og den meget lave konkrete dyretæthed i Hanstholm Vildtreservat og de tilstødende arealer i nærværende forslag (ca. 10 kg pr. hektar), er der næppe tvivl om, her er plads til og behov for at udsætte flere dyr.
Som ofte bemærket i tidligere forslag er europæisk bison oplagt i dansk kystnatur og flere gange anbefalet af forskere. Elge synes også at være en særskilt overvejelse værd, og ifølge tidligere vurderinger er der gode forhold i Nationalpark Thy og i de mange sammenhængende naturområder syd for Jammerbugt. En faglig rapport om muligheden for at udsætte elge i Danmark vurderer, at der er et egnet areal til elge på ca. 885 kvadratkilometer inden for denne del af Nordjylland med plads til ca. 782-893 elge (Sunde & Olesen 2007). Omregnet til den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Hanstholm Vildmark på ca. 57 kvadratkilometer, ville det svare til en lokal elgbestand på ca. 57-63 dyr – formentlig færre i det omfang, der samtidig udsættes dyr med overlappende fødevalg.
Men det ville ikke være første gang, at store nøglearter kunne være et resultat af menneskelig udsætning i denne del af landet, idet den nuværende krondyrbestand i Thy og Vendsyssel stammer fra en snes krondyr, der blev sat ud nord for Limfjorden i 1970'erne (suppleret med artsfæller, der undslap hjortefarme).
Hvilke og hvor mange nøglearter må dog være op til en nærmere faglig analyse, hvis vi vælger at skabe udgangsbetingelserne for dynamisk natur. Men i og med at en del af Nors Sø er privatejet, og søens østlige bred derfor udgør et 'hul' i hegningen, kan dyrene i princippet svømme over søen og forlade arealet, hvilket er en ekstra udfordring.
Der er tre løsninger: 1) Resten af søen og de umiddelbare omgivelser omkring den opkøbes og hegnes med en passende afstand til søbredden, så hegnet ikke hæmmer adgang og udsigt, 2) hele søen frahegnes, hvilket vil forøge hegnslængden med ca. 6 kilometer, 3) de få dyr, der eventuelt måtte forlade Naturnationalpark Hanstholm Vildmark, indfanges igen – ligesom det er almindeligt, når dyr undslipper andre hegninger.
Vilde græssere til Naturnationalpark Hanstholm Vildmark. Nogle er mere oplagte end andre – en endelig vurdering bør foretages af fageksperter. Hold musen over billederne eller klik på dem for at læse teksten (fotos © Rune Engelbreth Larsen)
Den foreslåede afgrænsning af et vildere og mere selvbærende naturområde overlapper som nævnt Natura 2000-område nr. 24, der forpligter Danmark over for EU's habitatdirektiv til at sikre fremgang for biodiversiteten generelt såvel som gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter og naturtyper. Det kan umiddelbart give nogle udfordringer for særligt sjældne arter, når vi tilstræber dynamisk og vildere natur der ikke nødvendigvis følger de 'kasser', hvormed naturen kategoriseres i direktiver og forvaltningsplaner, men i stedet forløber som en foranderlig interaktion arterne og naturtyperne imellem.
Det har habitatdirektivet dog heldigvis taget højde for: Hvis forvaltningen sigter efter »naturlig succession og naturlig bestandsudvikling«, og hvis dette kan ændre tilstanden for udpegede naturtyper og arter, skal de samme naturtyper og arter således blot sikres gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau i andre udpegede områder i Danmark. Læs: Selvforvaltende natur – står habitatdirektivet og Natura 2000 i vejen?
Hverken Natura 2000-udpegninger eller forskerudpegninger står med andre ord i vejen for etableringen af Naturnationalpark Hanstholm Vildmark.
Forslag til hegnslinje (grafik © Rune Engelbreth Larsen).
Kort, der illustrerer naturværdier og foreslået afgrænsning og hegnslinje for Naturnationalpark Hanstholm Vildmark > DOWNLOAD SOM PDF
3. FREMTIDIGE UDVIDELSER OG FINANSIERING
Forslaget til Naturnationalpark Hanstholm indebærer vildere natur på statens arealer nord vor Vandet Sø, men eftersom 75 procent af Nationalpark Thy er statsejet, er der et stort udvidelsespotentiale mod syd. Afgrænsningen kan fortsætte tværs over Klitmøllervej syd for Vilsbøl Plantage, hvis der enten etableres en faunapassage, så de større dyr kan gå over eller under vejen, eller anlægges færiste med hastighedsnedsættelse, så de kan krydse vejen. Derfra er der forbundne statsarealer hele vejen til Ålvand Klithede med en potentiel fordobling af den foreslåede naturnationalpark, og afgrænsningen kan således forøges til 100-120 kvadratkilometer. Privatejede matrikler ligger som 'huller' og 'sprækker' indimellem, men forhindrer ikke en ubrudt sammenhæng af denne størrelsesorden.
Og skulle muligheden for yderligere opkøb af private matrikler mellem Ålvand Klithede og Stenbjerg Klitplantage tilbyde sig, kan offentlige naturområder forbindes hele vejen fra den nordligste del af Hanstholm Vildtreservat til kystbyen Agger og gøre langt hovedparten af Nationalpark Thy til vildere og mere selvbærende natur bag ét ydre hegn.
Statsarealer i nærheden af Hanstholm Vildtreservat viser udvidelsespotentialet – syd for vildreservatet fortsætter statsrealerne i direkte forlængelse af vildtreservatet (markeret med gråt; Nationalpark Thys grænse med rødt)
De foreslåede 5.700 hektar er dog et helt oplagt sted at begynde, ikke mindst på grund af de vigtige naturværdier, der bør beskyttes og fremmes i videst mulig grad – men det er også det 'letteste' areal at begynde med. Dele af vildtreservatet er i dag lukket for offentligheden, andre dele kun åbne halvdelen af året, hvilket betyder, at der her er absolut nul konflikter med eventuelle rekreative interesser. Jagtinteresserne påvirkes næppe, fordi der i forvejen er betydeligt flere krondyr, end der jages, hvilket næppe ændrer sig – uanset hvilket hegn der måtte blive opsat omkring den ydre grænse for Naturnationalpark Hanstholm Vildmark.
Etableringsomkostningerne ville formentlig beløbe sig til ca. 15-35 mio. kr., primært afhængigt af hegnstypen. Vildsvin og elge kræver et større, sikrere og dyrere hegn end bisoner, vildheste og vildokser, der kan nøjes med et enklere strømførende hegn, hvorfor valget af dyrearter betinger hegnstypen og prisen.
De anslåede beløb kan i givet fald dække følgende: a) en basismonitering af arter, b) udarbejdelse af en detailplan for en endelig etablering, c) 39 km hegn med låger, d) udsætning af en eller flere nøglearter til helårsgræsning uden tilskudsfodring, e) første etape af genetableringen af naturlige vandforhold flere steder i området.
Forslaget bliver tilgængeligt som printervenlig tekst i pdf-format, og allerede nu kan de relevante kort downloades i pdf-format, der markerer: 1) ejerforhold og urørt skov, 2) forslag til afgrænsning og hegnslinje, 3) bioscore og 4) overlapning med Natura 2000-området.
Rune Engelbreth Larsen (18. december 2019; senest opdateret: 20 november 2020)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte