Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Forslag: Naturzone Tranum
Forslag til vildere natur i Jammerbugt Kommune (grafik © Rune Engelbreth Larsen). Ved at samtænke det millitære øvelsesterræn ved kysten og store dele af de øvrige statsarealer i Tranum Klitplantage er her et potentiale for mindst 30 kvadratkilometer vildere og mere selvbærende natur – som ikke hindrer de eksisterende øvelser, og hvor der er fri adgang på de øvrige arealer. Hegnslinjen er ca. 27 kilometer.
Forslaget er under løbende udvikling og revision.
BRIKKER TIL EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV NATURZONE UDEN AREALOPKØB. Udnyt det oplagte potentiale for et større sammenhængende naturareal på ca. 3.000 hektar med vildere og mere selvforvaltende natur i Tranum Klitplantage og de store åbne landskaber fra Slettestrand til Rød Hus ...
1. INTRODUKTION
Flere og flere fastslår, at de største trusler mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde og forandre sig som natur. Der er således udbredt konsensus blandt en bred vifte af toneangivende forskere om vigtigheden af dynamisk frem for statisk natur i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug, hvor naturlige vandforhold i videst mulig udstrækning genetableres, og hvor der udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).
Hvis vi ønsker en forbedret naturtilstand, skal naturens dynamiske processer med andre ord have plads til at virke så uhindret som muligt i store og vildere naturområder, hvor biodiversitet har førsteprioritet – i det følgende omtalt som naturzoner.
Men hvorfor »genskabe«? Hvorfor ikke bare stoppe alle naturforarmende indgreb og lade naturen være natur, hvor det er muligt? Det er naturligvis også det tilstræbte mål i selvforvaltende naturområder, men ofte kræver det alligevel en indsats, først og fremmest indledningsvis.
Ganske vist er arterne evolutionært udviklet over hundredtusinder eller millioner af år i naturlandskaber uden menneskelig indgriben og kan derfor sagtens klare sig uden forvaltning og pleje, men hvis vi umiddelbart overlader naturarealer til sig selv i dag, vil mange økosystemer kun vanskeligt opnå en gunstig naturtilstand uden en aktiv indsats på grund af de langsigtede negative effekter af mange generationers intensive ressourceudnyttelse og artsudryddelse.
Lader vi f.eks. skoven være urørt uden andre tiltag, vil naturen ofte reproducere eller forværre produktionsskovens mørke, ensartede og artsfattige skovstruktur mange år fremefter i stedet for at udvikle varierede levesteder til en naturlig mangfoldighed af arter. Det skyldes bl.a., at så godt som alle vore terrestriske arter er udviklet i store sammenhængende naturlandskaber med mange forskellige græssende dyr, hvoraf hovedparten er bortjaget eller udryddet i dag – selv husdyrgræsningen, der i nogen grad 'erstattede' den naturlige skovgræsning, blev afviklet i 1800-tallet.
Dertil kommer, at store dele af Danmarks skovareal består af unaturligt drænede og ensaldrede bevoksninger med kun én eller få forskellige træarter og store tilplantede arealer med ikke-hjemmehørende træarter, fordi skovenes primære funktion i århundreder har været at levere tømmer (Buchwald & Heilmann-Clausen 2018).
Vores naturforarmende indgreb stikker med andre ord så dybt, at den natur, vi måtte vælge at overlade til sig selv, sjældent har de naturlige forudsætninger for at komme på fode igen – af sig selv.
Derfor er der brug for biodiversitetsfremmende tiltag, hvor ikke mindst naturlig græsning og naturlige vandforhold genetableres, så udgangsbetingelserne for urørt skov – og naturligere naturarealer i almindelighed – bliver langt mere varierede, og naturen igen får forudsætningerne for at udvikle sig mere dynamisk og selvforvaltende. Det kræver ikke alene plads til robuste bestande af flere forskellige større planteædere i samspil med de øvrige arter, men også gerne plads til, at erosion, stormfald, sandflugt, ådsler, oversvømmelser osv. atter kan blive en del af vildere og mere dynamisk natur i udvalgte områder.
Bogen Vildere vidder i dansk natur (2017) uddyber baggrunden herfor og skitserer 35 forslag til oplagte naturområder med et samlet potentiale på ca. 1.250 kvadratkilometer vildere natur, primært på statsarealer. Naturzonen.dk er et projekt, der med udgangspunkt i bogens forslag har til formål at udarbejde en række mere konkretiserede skitser til, hvor og hvordan man hurtigst, mest oplagt og omkostningseffektivt kan påbegynde realiseringen af mere selvforvaltende natur i storformat.
Læs eventuelt baggrundsartiklens uddybende argumentation for rammer og kriterier: Vision og introduktion.
Blandt bogens oprindelige 35 forslag er Naturnationalpark Han Herred (der også inkluderer de arealer, som indgår i nærværende forslag), og som kan læses og downloades separat på Naturzonen.dk. I det følgende præsenteres en bearbejdet version, der er ét af mange mulige arealer, som er velegnet til vildere og mere selvbærende natur i Han Herred, og som derfor er skåret mere ind til benet af hensyn til en lettere og mere omkostningseffektiv politisk realisering, der med tiden eventuelt kan udvides til tilstødende statsarealer eller via opkøb. Der er selvfølgelig ikke af den grund tale om en detailplan (der i givet fald skal udarbejdes af fageksperter), men et skridt nærmere en realistisk anskueliggørelse af rammer og grundideer relateret til det konkrete område: Naturzone Tranum.
Ovenklitten Sø (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Vest for Udholm Mose ligger Kræn Dals Bakker. Det er muligt at åbne større dele af plantagen, så der skabes et lysåbent naturlandskab hele vejen fra kysten ved Jammerbugt over Ovenklitten Sø til Kræn Dals Bakker og Udholm Mose (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Omkring Udholm Mose er flere urørte skovpartier udlagt i 1994 (foto © Rune Engelbreth Larsen)
2. HVORFOR DÉR, OG HVAD SKAL DER TIL?
Forslaget til Naturzone Tranum strækker sig over ca. 30 kvadratkilometer, der er 100% ejet af staten, og som spænder fra Slettestrand bygrænse i vest over Tranum Klit, Ejstrup Klit og Egvands Bakker til Tranum Klitplantage og Udholm Mose i øst. Heri er også inkluderet naturperlen Ovenklitten Sø og de åbne arealer omkring søen, der bl.a. er kendt for masser af djævelsbid og en god bestand af den truede dagsommerfugl hedepletvinge, hvis larver lever af djævelsbid.
Klitplantagen er mestendels ensformig og traditionel tømmerskov, men enkelte arealer i og omkring Udholm Mose har været urørte siden 1994. Hvis Naturzone Tranum skal være vildere og mere selvbærende natur, skal hele plantagearealet være natur på naturligere præmisser, hvilket indebærer et fuldstændigt stop for tømmerhugst overalt. Men lige præcis hvor det i et biodiversitetsperspektiv giver bedst mening at lægge eksisterende plantageskov urørt, og hvor det omvendt er mest hensigtsmæssigt helt at rydde plantagearealer, kommer an på en nærmere faglig analyse – men rydninger i et eller andet omfang kommer vi næppe udenom.
Naturstyrelsen Vendsyssel har f.eks. allerede luftet planer om at skabe et naturligere landskabsbælte fra Store Vande over Ovenklitten Sø til Kræn Dals Bakker (et stednavn, der er noteret på de færreste kort, men er navnet på klitheden umiddelbart vest for Udholm Mose).
Uanset hvor store dele af plantagen, der eventuelt skal ryddes, bør hele plantagearealet i udgangspunktet dog erklæres urørt fra første dag. Selv om det er både fordelagtigt og tidskrævende at rydde arealer, skabe naturlig hydrologi og f.eks. veteranisere træer for at øge omfanget af dødt ved i en længere årrække, ændrer dette ikke ved det oplagte i at give hele skovarealet status af »urørt« så hurtigt som muligt. Urørt skov indebærer jo blot, at al skovdrift (det vil sige al tømmerhugst) indstilles og medfører derfor ikke, at der ikke kan foretages biodiversitetsfremmende indgreb efterfølgende – herunder rydninger.
I et stort plantageareal som dette, vil det formentlig tage mange år at nå frem til et mere naturligt øjebliksbillede, hvorfra naturen kan udvikle sig dynamisk på mere selvbærende vilkår, men så snart udtaget af tømmer er ophørt, er der potentiale for, at naturværdierne øges forholdsvis hurtigt – hvis urørt skov kombineres med udsætning af flere større planteædere, hvilket vi vender tilbage til.
Nærværende forslag til Naturzone Tranum rummer ikke blot store naturværdier i og omkring Ovenklitten Sø, men også kystområdets klitheder rummer en høj bioscore over lange strækninger, og hvor plantagen ryddes eller fremmes i retning af mere naturlig vildskov, vil der være god mulighed for, at trængte og truede arter kan brede sig fra klitnaturen og længere ind i landet.
Det store naturpotentiale fremgår også af, at den foreslåede afgrænsning af Naturzone Tranum er inkluderet i hovedscenariet i Skovrapportens foreslåede netværk af urørte skove (Petersen m.fl. 2016), og at det ligger inden for rammerne af de 55 store områder i Storskala-rapporten (Fløjgaard m.fl. 2017). Desuden ligger den foreslåede afgrænsning inden for Natura 2000-område nr. 21, der omfatter Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien, hvorfor der allerede er iværksat visse tiltag for at øge naturværdierne – om end en større sammehæng med vildere og mere selvbærende natur vil øge ambitionsniveauet betragteligt.
Den foreslåede afgrænsning rummer også Tranum Skydeområde, hvor Forsvaret lejer sig ind hos Naturstyrelsen, og hvor der kun er begrænset offenlig adgang på grund af tilbagevendende militære aktiviteter. Det betyder dog ikke, at øvelsesterrænet ikke kan medtænkes i en helhedsforvaltning for vildere og mere selvbærende natur (med de adgangsbegrænsninger, som gør sig gældende i dag), fordi militærets øvelser i reglen fremmer dynamikken.
Ifølge Forsvarets generelle visioner for deres arealudvikling i naturområder, der er gengivet i Drifts- og plejeplan 2016-2030 for Skydeområde Tranum, tilstræber man da også de bedste betingelser for den naturlige flora og fauna, hvilket kommer til udtryk i en strategi, der ikke ligger helt ved siden af bestræbelser på vildere og mere selvbærende natur: »Det væsentligste virkemiddel hertil er at fortsætte ekstensiveringsprocessen, således at der i planlægningen – sammen med hensynet til udvikling af områdernes funktionalitet som uddannelsessteder – indlægges et overordnet hensyn til biodiversiteten med tilhørende dynamik og naturlige processer. Dette kræver en holistisk tilgang til arealforvaltningen, således at den klassiske sondring mellem skov-, landbrugs- og naturarealer afløses af en opfattelse, der på lang sigt udvikler landskab og natur i en integreret form på hele terrænet og ligeledes afstemt med landskaber og naturtyper i lokalområdet.«
Udsigt mod nord i retning af Egvands Bakker (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Nærkontakt. Brunlig perlemorsommerfugl (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Skal forslaget fremme vildere natur på mere selvbærende præmisser, skal produktionsinteresser ophøre, og det vil som nævnt først og fremmest sige skovdriften, der i dag finder sted i hovedparten af de store plantageområder. Endvidere skal de naturlige vandforhold i videst muligt omfang genetableres, og der skal udsættes flere forskellige store vilde planteædere som en naturlig del af områdets nøglearter.
Et 30 kvadratkilometer stort naturområde giver også rigeligt plads til at overveje flere forskellige større planteædere, måske både vildhest, vildokse, vildsvin, elg og bison, foruden de hjorte, som i forvejen er i området, og bæver, som formentlig kan sprede sig til arealerne af sig selv i løbet af de kommende år, efter at arten allerede er nået nord for Limfjorden enkelte steder.
En udsætning af vildsvin og elg kræver særlige hegn – i elgens tilfælde store robuste vildthegn og for vildsvinets vedkommende et særligt sikkert vildsvinehegn (i det mindste så længe dyret fortsat er animalia non grata i dansk natur). Sidstnævnte umuliggør formentlig faunapassager, som de små og mellemstore dyr kan passere ind og ud igennem, fordi de også ville kunne benyttes af vildsvinene.
Et robust vildthegn, der kan holde elge inde på et afgrænset areal uden vildsvin, kan til gengæld forsynes med faunapassager, som tillader de små og mellemstore dyr at bevæge sig ind og ud, men vil også holde andre større dyr inde, f.eks. krondyr og dådyr. Som altid, når det er biodiversitet, der er i centrum, er det optimalt, at valget af planteædere betinger valget af hegn, og at vi f.eks. ikke af en eller anden modvilje imod vildthegn på forhånd dømmer elge ude.
Ifølge en faglig vurdering er der otte hovedområder med naturpotentiale for større bestande elge herhjemme, et af dem er det 885 kvadratkilometer store område fra Nationalpark Thy og hele vejen over Jammerbugts naturområder til Tranum Klitplantage og Blokhus Plantage. Det estimeres, at der her ville kunne leve en bestand på ca. 782-893 elge, når man tager højde for føde-overlap med andre hjorte (Sunde & Olesen 2007). Det svarer omtrentligt til, at der er territorier til ca. 30-33 elge i den foreslåede afgrænsning af Naturzone Tranum.
Så enkelt kan man naturligvis ikke regne, men med afsæt i de overordnede estimater står det dog klart, at elg også kunne være en kandidat til en genudsættelse i lige præcis dette område.
De store åbne vidder er desuden velegnede til de fleste større planteædere, og så længe der er skov at søge læ i, er der heller ikke grund til at opføre læskure – lige så lidt som tilskudsfodring giver mening med det varierede fødegrundlag, som det store areal tilvejebringer. Vildheste og vildokser er ret ukontroversielle og utvivlsomt en god idé, og det samme gælder formentlig europæisk bison, som vi ved klarer sig godt i åben og kystnær natur i Holland – om end sammensætningen og antallet af græssere naturligvis bør vurderes af fageksperter.
Øvelsesterrænet betinger stadig, at der er perioder, hvor denne del af området er lukket for offentligheden, men det er ikke af den grund nødvendigt med et særskilt hegn, der hindrer dyrenes bevægelighed ind og ud af skydeområdet, så længe der er lige så tydelige markeringer af, hvor langt offentligheden må gå (og ikke må gå), når der er øvelse.
Også lokalt er der ideer fremme om et større område med vildere natur i Jammerbugt Kommune. Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling har f.eks. i december 2017 foreslået etableringen af Naturnationalpark Lien på ca. 1.100 hektar, overlappende den sydvestlige del af nærværende forslag til Naturzone Tranum. I en lokalavis har lokalafdelingens formand, Søren Rosenberg, sat ord på de naturoplevelser, han forestiller sig, hvis naturen i området får lov til at blive vildere, og der f.eks. udsættes europæisk bison:
»Rul forsigtig over den brede færist eller brug vildtlågen, og du befinder dig nu i NaturNationalpark Lien. Ud over de våde klitlavninger i det marine forland trompeterer et par ynglende traner. I det 1100 hektar store indhegnede område ses en flok bisoner i det fjerne, og Underlien får en rød glente luft under vingerne. I havtornekrattet slår en blå kærhøg ned over en flok sjaggere. Svenstrup Å slynger sig smukt gennem et landskab med blomstrende purpurgøgeurt og hedepletvinge med røde og orange guirlander af tern og pletter. Når mørket falder på høres strandtudsen ved de mange nye klitlavninger.« (Hanbobladet, 31.12.2019).
Området omkring Slettestrand har mange natur-turister, også ofte på mountainbike – men mon ikke oplevelsesværdierne vil tiltrække endnu flere, hvis der også er store naturværdier at køre efter? I hvert fald har også lokale turistfolk af samme grund flere gange slået til lyd for vildere natur.
Vilde græssere til Naturzone Tranum. Nogle er mere oplagte end andre, men det store areal giver rige muligheder – en endelig vurdering bør foretages af fageksperter. Hold musen over billederne eller klik på dem for at læse teksten (fotos © Rune Engelbreth Larsen)
Den foreslåede afgrænsning af et vildere og mere selvbærende naturområde overlapper som nævnt Natura 2000-område nr. 21, der forpligter Danmark over for EU's habitatdirektiv til at sikre fremgang for biodiversiteten generelt såvel som gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter og naturtyper. Det kan umiddelbart give nogle udfordringer for særligt sjældne arter, når vi tilstræber dynamisk og vildere natur, der ikke nødvendigvis følger de 'kasser', hvormed naturen kategoriseres i direktiver og forvaltningsplaner, men i stedet forløber som en foranderlig interaktion arter og naturtyper imellem.
Det har habitatdirektivet dog heldigvis taget højde for: Hvis forvaltningen sigter efter »naturlig succession og naturlig bestandsudvikling«, og hvis dette kan ændre tilstanden for udpegede naturtyper og arter, skal de samme naturtyper og arter således blot sikres gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau i andre udpegede områder i Danmark. Læs: Selvforvaltende natur – står habitatdirektivet og Natura 2000 i vejen?
Hverken Natura 2000-udpegninger eller forskerudpegninger står med andre ord i vejen for etableringen af Naturzone Tranum som et af naturens vildere åndehuller.
Forslag til hegnslinje (grafik © Rune Engelbreth Larsen).
Kort, der illustrerer naturværdier og foreslået afgrænsning og hegnslinje for Naturzone Tranum > DOWNLOAD SOM PDF
3. FREMTIDIGE UDVIDELSER OG FINANSIERING
Der er mange potentielle udvidelsesmuligheder omkring den foreslåede afgrænsning – med jordbytte kunne man måske få en række eksisterende private naturarealer med og knytte en natursammenhæng hele vejen fra Rødhus i nordøst til Hanstholm i vest.
Som det fremgår af kortene nedenfor kunne en fremtidsvision bestå i en sådan plan, men man kunne også udvide nærværende forslag med de tilgrænsende offentlige arealer. Der er også andre muligheder i Han Herred for andre store natursammenhænge med vildere og mere selvbærende natur på områder, der i dag er i offentligt eje – eller ejet af Aage V. Jensen Naturfond.
Tænk blot på Vejlerne og de meget store arealer omkring Bulbjerg, hvor der er muligheder for en endnu større natursammenhæng end den foreslåede i Naturzone Tranum. Hvorfor ikke realisere begge og arbejde videre derudfra med en langsigtet vision?
Det er Hanstholm og nordenden af Nationalpark Thy til venstre. Men syd for Jammerbugt er der endnu større statsarealer spredt over store dele af Han Herred, hvor også Aage V. Jensen Naturfond ejer betragtelige vådområder. Derfor er der også mange muligheder for at sammensætte store naturarealer med vildere og mere selvbærende natur – og den ultimative fremtidsvision må være at forbinde de privatejede arealer med Aage V. Jensens Naturfond og de statejede arealer, så naturen kan udfolde og brede sig over så store dele af naturarealet som muligt. Det er også den model, der er fremstillet i bogen Vildere vidder i dansk natur'.
Det område, der er i centrum for nærværende (mindre, men mere konkretiserede) forslag til Naturzone Tranum, er de østlige statsarealer, som fremgår af ovenstående kort, og som i dag forvaltes af Naturstyrelsen (den gule markering viser dog et militært øvelsesterræn, hvor Forsvaret lejer sig ind). Her findes det største sammenhængende naturpotentiale i og omkringTranum Klitplantage, men der er mange forskellige muligheder at etablere en afgrænsning på – forslaget til Naturzone Tranum kunne f.eks. også betragtes som en 1. fase i en større plan.
Med 30 kvadratkilometer er der allerede et meget velegnet areal til større natur med naturligere processer. Etableringsomkostningerne til dette forslag beløber sig formentlig ikke til mere end max. ca. 15 mio. kr., hvis der bliver tale om et almindeligt trådhegn (hvilket indebærer, at der ikke udsættes elge eller vildsvin, men f.eks. vildheste, vildokser og bisoner). Skal vildsvin og/eller elge indgå i ligningen, vil de samlede etableringsudgifter formentlig beløbe sig til max. ca. 30 mio. kr.
De anslåede beløb kan dække følgende: a) en basismonitering af arter, b) udarbejdelse af en detailplan for en endelig etablering, c) 37 km hegn med låger, d) udsætning af en eller flere nøglearter til helårsgræsning uden tilskudsfodring, e) første etape af genetableringen af naturlige vandforhold flere steder i området.
Forslaget bliver tilgængeligt som printervenlig tekst i pdf-format, og allerede nu kan de relevante kort downloades i pdf-format, der markerer: 1) ejerforhold, urørt skov og skydeområde, 2) forslag til afgrænsning hegnslinje, 3) Natura 2000 og 4) bioscore.
Rune Engelbreth Larsen (19. november 2019)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte