151011-8040.jpg

Beskyt urørt skov og genforvild naturen

Stort set hele Gribskov skal udlægges til urørt skov - men urørt skov er uden beskyttelse i dansk lovgivning (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Vi har alt for længe rullet Ordnung muss sein ud over dansk natur og undladt at beskytte den - nu er et vildere kursskifte endelig på vej, men beskyttelsen af de urørte skove mangler stadig ...

I fremtiden vil danskere kunne opleve meget mere skov, der år for år bliver vildere og naturligere. Regeringen og dens støttepartier har besluttet, at Danmarks areal med såkaldt urørt skov skal forøges fra de nuværende 160 kvadratkilometer til samlet at dække 750 kvadratkilometer. Dermed bliver 12% af landets ca. 6.250 kvadratkilometer skov fritaget for tømmerhugst til stor gavn for natur og biodiversitet.

De første 90 kvadratkilometer af udvidelsen er netop offentliggjort, hvilket bringer os op på 250 kvadratkilometer, altså en tredjedel af det omfang, politikerne har besluttet. Det betyder, at levesteder i 4% af Danmarks skove foreløbig er reddet fra at blive savet om til Ikea-reoler eller gå op i flammer som klimabelastende biomasse i kraftvarmeværkerne.

Det er endnu en vigtig milepæl i naturpolitikken for miljøminister Lea Wermelin og støttepartiernes miljø- og naturordførere, der på et par år har vedtaget de største politiske gaver til dansk natur nogen sinde.

Men træerne vokser ikke ind i himlen endnu.

For det første ved vi ikke, hvor og hvornår de resterende 500 af de planlagte 750 kvadratkilometer vildskov udpeges. Det haster. Ikke blot fordi det er implementeringen af de politiske beslutninger, der skal hæve Danmark fra positionen som naturpolitisk bundskraber i EU, men selvfølgelig især fordi biodiversitetskrisen ikke holder pause, mens vi nøler.

Og for det andet glimrer retlig beskyttelse stadig ved sit totale fravær i urørte statsskove. I modsætning til urørt skov på private naturarealer er en juridisk beskyttelse af urørt skov på statens arealer ikke-eksisterende. Det fremgår af en aktuel juridisk analyse af universitetsforskerne Pil Birkefeldt og Lasse Baaner i Tidsskrift for Miljø: ”Der er ingen lovgivning, der beskytter statsejet urørt skov mod hugst eller anden drift.” Der er kun tale om administrative beslutninger, hvorfor en kommende miljøminister med et pennestrøg i princippet kan ændre plan og hugge det hele til plukfisk – eller rettere til flis og træpiller.

Statslig urørt skov bør som minimum få samme retlige beskyttelse som privat urørt skov, især når det er de nogle af de vigtigste naturværdier, vi prioriterer.

Med udpegningen af de seneste 90 kvadratkilometer vildskov har Naturstyrelsen således skruet max op for ambitionerne og lænet sig op ad biodiversitetsforskeres bud på de højest prioriterede statsskove, hvorved den størst tænkelige gavn for natur og biodiversitet sikres. Seks af vores urørte statsskove opnår nu et areal på 10 kvadratkilometer eller mere – allerstørst i Gribskov, hvor 52 kvadratkilometer ultimativt skal fritages for tømmerproduktion.

Det er begyndelsen på et vigtigt tigerspring for dele af dansk skovnatur, for stort set alle landets skove holdes nemlig i dag kunstigt tilplantet, kunstigt drænet og kunstigt ensrettet.

Af hensyn til en optimering af tømmerindtægterne er plantager og produktionsskove støvsuget for søer og moser, og træerne er plantet så tæt, at næsten al sollys lukkes ude, hvorved talrige blomster- og insektarter er chanceløse. Adskillige af skovens sommerfugle er derfor udryddet herhjemme de seneste årtier, og andre er på nippet til det samme, f.eks. rødlig perlemorsommerfugl, der kun lever i få tilbageværende skovlysninger øst for Storebælt.

Vi har simpelthen rullet Ordnung muss sein ud over Danmarks natur, alt imens arterne har skreget på hulter til bulter. Hvor produktionslandskabets matematik er ensformig og statisk, er naturens mosaik mangfoldig og dynamisk. Derfor er det godt, at der skiftes kurs på store dele af statens skovarealer, og vi får en anderledes skovudsigt end hidtil i de udvalgte vildskove.

Her kan glimt af varierede og artsrige landskaber allerede tegne sig i løbet af få år, og om et tiår begynde at udfolde sig i bemærkelsesværdig grad, især hvis vi indledningsvis hjælper lidt på vej og f.eks. tilstræber et naturligt dyretryk, fjerner kunstige grøfter og ikke-hjemmehørende træer. Altså foretager nogle få ’kunstige’ positive skridt, der kompenserer for de utallige kunstige negative skridt, hvormed vi i århundreder har ensrettet skovene. Derefter kommer skoven i højere grad tilbage på vildsporet igen.

For selv om Danmarks skove i vid udstrækning har et ikke-naturligt udgangspunkt, kan de sagtens udvikle sig naturligt og dynamisk fremover, når vi prioriterer de tilbageværende naturværdier højest.

Det fantastiske er, at hvor hulter til bulter gradvis erstatter orden og kontrol, er resultatet ikke alene langt flere varierede levesteder og en større mangfoldighed af arter, men også langt større oplevelsesværdier. Nogle skal måske vænne sig lidt til, at flere træer her og der vil blive liggende som store mikado-pinde i tilfælde af stormfald – hvilket er en vigtig del af naturens dynamiske processer – men skovens farver og former forøges også markant i mange andre henseender.

Jeg er overbevist om, at langt de fleste f.eks. vil finde en varieret og farverig skovlysning med et par solitærtræer langt skønnere end et mørkt kvadrat plastret til med plantede planker i lige rækker.

I vildskovens dynamiske landskab pryder flere skulpturelle træ-ruiner skovbunden, og flere udgåede stammer pyntes af svampes fine halvcirkler fra rod til top. Der er flere gamle træer med krogede 'arme', fine sprækker og store huller, flere dampende moser om morgenen og flere tudende ugler om natten. Der er lysninger med blandede blomster, syngende fugle, summende insekter og cellofantynde sommerfugle, der lyser op som farvepletter i luften eller vibrerer lydløst i en varieret vegetation.

Romantik? Næ, bare en mulig skovtur i en vildere skovnatur i sommerhalvåret.

I årtier har vi været vant til at tænke, at blot vi plantede en masse træer, var det grønt og godt, og vi har ikke rigtigt lyttet, når fageksperter påpegede, at det, vi plantede, ofte blot var tømmermarker. Perfekte plantager til planker, men biologiske ørkener, der hæmmer biodiversiteten.

"Plant et træ" hed et slogan i min barndom. Det er også stadig godt dér, hvor vi vil have ny produktionsskov med kvalitetstømmer. Ordnung muss sein.

Men er det naturen, vi vil gavne, er det meget vigtigere at bevare gamle træer end at plante nye. I dag burde sloganet derfor snarere lyde: "Lad et træ være et træ." Eller bedre: "Lad en skov være en skov.” Eller endnu bedre og bredere: ”Genforvild dansk natur.”

Nye træer kommer jo hele tiden af sig selv, hvilket både er billigere og bedre for biodiversiteten end at plante dem. Variation, farver, liv.

Hulter til bulter.

Rune Engelbreth Larsen

Naturzonen.dk, 10.4.2021 (bragt i Politiken på tryk og online den 3.4.2021)