Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Naturfjendsk segment raser imod vildhestes naturlige liv og holder hånden
over mishandlingen af
millioner produktionsdyr
Vildere natur, vildere dyr - vildhest. Molslaboratoriet (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Et lille segment af naturfjendske konspiratorikere dækker uundgåeligt over den systematiske dyremishandling af millionvis af grise, kyllinger, kvæg og mink gennem Orwellsk newspeak og vildledende kampagner imod Danmarks få vildheste, som derimod lever det frieste og mest naturlige hesteliv, det er muligt i Danmark.
Hvert eneste af deres forsøg på forbyde vilde naturprojekter gennem nationale underskriftsindsamlinger har været tordnende fiaskoer med få promilles opbakning. Men deres hetz, chikane og vildledning fortsætter ufortrødent og koncentreres på sociale medier og i elektroniske mediers kommentar-spor — og i kølvandet følger omfattende hærværk. Den selverklærede ”Hestemafia” og dens ligesindede troll’er ikke blot andres opslag online, men producerer også talløse opslag med ufaglige påstande, der har til hensigt at forhindre naturnationalparker og andre forskningsbaserede bestræbelser på at genoprette og genforvilde naturens trængte økosystemer.
Ikke alene forpester de arbejdslivet for mange private og statslige naturforvaltere, der arbejder med at genetablere en vildere og rigere natur, men de orkestrerer også målrettede personangreb på forskere og naturdebattører såvel som miljøministre og miljøordførere, der blot følger basale faglige retningslinjer og derfor støtter op om vigtigheden af naturnationalparker og urørt skov for at fremme biodiversiteten …
1. Sabotage, hærværk, chikane og hetz skaber frygt og forhaler indsatsen imod naturforarmelsen
Gentagne gange er der udført hærværk imod Naturnationalpark Gribskov, hvor f.eks. hegn er klippet itu, og hvor en påsat brand har ødelagt dyrt maskinel fra Naturstyrelsen. Og det er langtfra enestående eksempler.
Hærværk er tilbagevendende imod vigtige naturprojekter, hvor ukvemsord også er blevet skrevet på veje og bygninger, mens naturmedarbejdere er blevet hængt ud og har fået trusler eller er blevet opsøgt personligt og overfuset.
Det er i det hele taget fast praksis at gå efter personer i stedet for bolden gennem mistænkeliggørelse og udskamning.
Organiserede falske anmeldelser på Trust Pilot, grundløse politianmeldelser i flæng, filmning af naturforvaltere på deres privatadresser og offentlig udhængning hører også til viften af metoder.
Hærværk og hetz. I et Facebook-opslag poserer en fremtrædende modstander af vildheste med en riffel: "Til nærpolitiet. Hestemafiaen er klar til kamp." I nærværende artikel er der ikke nævnt navne, da det handler om sagen, ikke om personerne. Men originalfotoet er bemærkelsesværdigt og kan ses i DR's historie: "En del af Hestemafiaen"
Posttraumatisk stress var f.eks. resultatet, da en medarbejder fra Naturhistorisk Museum talrige gange var blevet udsat for en indædt person-hetz af aggressive modstandere af vild natur, dengang museet ejede Molslaboratoriet, hvor der i 2016 blev udsat vildheste og vildokser uden tilskudsfodring.
Hun er langtfra den eneste, der er blevet voldsomt chikaneret online eller privat, men det er først det seneste års tid, at myndighederne for alvor er begyndt at reagere imod hetz og systematisk stalking.
Chikanen kan være hårdkogt, og det skræmmer mange, når de overdynges af hadefulde kommentarer og harmdirrende beskeder, eller når der pludselig 'klages' over dem til deres arbejdsgivere.
Det er ikke alene voldsomt for dem, det går ud over, men også et særskilt et problem for naturgenopretningen herhjemme.
Ifølge landbrugets forsknings- og innovationsvirksomhed SEGES skal der udsættes titusindvis af dyr i naturen med henblik på græsning i de kommende år, hvis planerne om bevarelse af biodiversiteten skal opnås i blot et vist omfang, men de dyreholdere, der skal levere dyrene, frygter chikanen, beretter Danmarks Radio i en reportage.
Facebook-opslag, hvor den kendte biolog og forfatter Michael Stoltze hænges ud af modstandere af vild natur
Ofte bedyrer 'aktivister' ligefrem, hvor og hvordan de har tænkt sig at overtræde loven, eller praler af ulovlig fodring.
• Læs også: Hestemafiaens metoder: ”Jeg har sgu ingen skrupler” (Zetland)
For at sætte pres på myndighedernes indsats imod grov personhetz og gentagen ødelæggelse af hegn og materiel indkaldte Zenia Stampe (RV), Ole Birk Olesen (LA) og Thorsten Gejl (Å) i juni 2025 justitsminister Peter Hummelgaard i et samråd for at få ministeren til at sætte langt mere aktivt ind imod den omfattende chikane, og Justitsministeren lovede en stærkere indsats imod hærværksfolk og hetzende aktivister, som han ikke var bleg for at karakterisere som ”politiske terrorister” og ”kriminelle aktivister”.
Siden har myndighederne f.eks. fået kendskab til en gruppe, der koordinerer gentagen sabotage, bl.a. i form af ødelagte hegn og tvangsåbnede porte og låger (Effektivt Landbrug, 21.7.2026), hvilket i værste fald kan få den konsekvens, at græssende kvæg og heste slipper ud på veje og bliver kørt ned eller forårsager trafikulykker.
Endvidere forestår flere retssager i den nærmeste fremtid, og der udskrevet en vifte af bøder på titusindvis af kroner for ulovlig fodring. En fremtrædende 'aktivist' blev f.eks. fjernet af vagter og politi fra et arrangement på Naturmødet i Hirtshals i maj 2026, hvor han ville filme en dyreholder, som han og andre i forvejen har hængt ud adskillige gange på Facebook med store personlige omkostninger for hende og hendes familie.
Et par uger senere blev han også smidt ud af Dansk Folkeparti, efter at have offentliggjort billeder af en betjent, som han havde konfronteret ved Molslaboratoriet, fordi han ikke var enig med ordensmagtens henstilling (han er offentlig debattør, men her handler det ikke om hans person, blot om at eksemplificere en problematik).
Men hvad er egentlig en vildhest, og hvorfor er der behov for vildheste uden tilskudsfodring i dansk natur?
VILDhest er en pragmatisk betegnelse for en hest, der lever hele året i og af naturen, og som i vekslende grad har fået sin naturlige vilde adfærd tilbage. TAMhest er en ride-, cirkus-, sports eller hobbyhest, der tilbringer livet fordelt mellem en boks i en stald og en lille hegnet fold, og som ikke har adgang til naturlig føde og er udelukket fra at udleve naturlig adfærd på store naturarealer (foto © Rune Engelbreth Larsen)
2. Vildheste lever så frit og naturligt, det er muligt i dansk natur
Pointen med at lade store dyr leve i og af naturen året rundt, er, at de er en del af den vilde natur, hvor de kan udleve deres adfærd og få opfyldt deres behov mest optimalt, mens de æder græs, bark, buske og tagrør m.m. Dermed hindrer de også tilgroning, der bortskygger blomster og fortrænger alt det liv, der er knyttet hertil. Året rundt skaber de store dyr således plads til en meget rigere vegetation, der gavner talrige insekter og mange andre arter, der lever af insekterne.
Dyrene bliver almindeligvis ikke tilskudsfodret, fordi hensigten netop er, at de æder naturlig føde i form af bl.a. græs, sådan som heste og kvæg har gjort i millioner af år, hvor de er indgået i et naturligt samspil med alle de andre arter. De store dyr skaber med andre ord plads til masser af andre arter, når de får lov til at udleve deres naturlige adfærd — og i de projekter, hvor de også får afkom, kan de desuden udleve deres naturlige familie- og flokadfærd. Optimal naturlig dyrevelfærd.
Dette er naturligvis intet problem på et større areal som Molslaboratoriets 120 hektar (og de kommende naturnationalparker bliver i gennemsnit ca. 1.700 hektar og giver altså dyrene mere plads at boltre sig på end 3.000 fodboldbaner). Desuden sørger man altid for at tage dyr ud af arealet, når der ikke er fødegrundlag nok.
Ved 50 ud af 50 uanmeldte kontrolbesøg konstaterede Fødevarestyrelsen da også, at der intet var at udsætte på dyrenes dyrevelfærd i naturprojektet ved Molslaboratoriet.
I maj 2023 konstaterede også tre dyrlæger fra Dyrenes Beskyttelse under to separate besøg, at der ikke var grund til bekymring for dyrenes trivsel. Trods de gentagne klager, organisationen havde modtaget, kunne de konstatere, at dyrene fik deres adfærdsmæssige behov opfyldt.
I næsten 10 år fra 2016 til 2026 konstaterede Fødevarestyrelsen under 50 ud af 50 kontrolbesøg, at der ikke var anmærkninger ang. dyrevelfærden på Molslaboratoriet, og i maj 2023 konstaterede Dyrenes Beskyttelse under to særskilte besøg, at de heller ikke fandt grund til bekymring
Samme år gav Dyrenes Beskyttelse hædersprisen som Årets Dyreven til Martin Sandager, fordi han forvalter Kragelund Mose "eksemplarisk" med helårsgræssende vandbøfler, vildheste, vildokser, geder og vildgrise, der "lever frit og uforstyrret" uden tilskudsfodring.
Det fortæller noget om værdsættelsen af, at de store genforvildede dyr får lov til leve i og af naturen — og derfor også noget om problemet med hærværk og chikane, der forsøger at forhindre det frie naturliv.
For trods fagekspertisens overvældende opbakning, fortsætter de grundløse politianmeldelser af vilde naturprojekter.
I særligt strenge vintre eller tørkeperioder er det f.eks. også muligt at fodre dyrene, men det viste sig ikke nødvendigt på Molslaboratoriet før april 2026 efter en usædvanlig lang og kold vinter, hvor myndighederne for første og eneste gang vurderede nogle få heste til at være i fødeunderskud – en vurdering, som Naturhistorisk Museums erfarne forvalter ikke delte.
Flere andre kompetente dyreholdere har også siden berettet, at de pågældende heste sagtens kunne have klaret sig, men myndighederne vurderede altså anderledes for første og eneste gang i et tiår.
Danmarks kompromisløse rewilder, Martin Sandager, modtog i 2023 hædersprisen som Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse — en stor anerkendelse af, at helårsgræssende dyr uden fodring sagtens kan leve et helt optimalt og efterstræbelsesværdigt liv på større arealer bag hegn
Det lille segment af aktivistiske modstandere af vild natur er opstået som Facebook-fænomen de seneste 4-5 år, godt promoveret af enkelte lokale medier, for hvem kontrafaktiske påstande trods alt er velkommen clickbait, men hvor faglig viden sjældent får samme dækning som det lille mindretal af modstandere, der er lige så rasende over Molslaboratoriet og eksperterne fra Fødevarestyrelsen og Dyrenes Beskyttelse.
Konspirationsteorier florerer i selvsupplerende Facebook-fora med stærkt misvisende påstande om Naturhistorisk Museums ”økonomiske gavn” af at ”udsulte dyr” i ”kz-lejren” – og på de sociale medier deles sådanne vildledende gisninger og anti-videnskabelige synsninger som en løbeild.
Imens fortsætter ødelæggelsen af hegn, og naturforvaltere, ministre og naturdebattører hænges vedblivende ud til offentlig skue som 'dyremishandlere', blot for at støtte op om det natur-gavnlige arbejde med bl.a. vildheste, der ud fra enhver nøgtern faglig betragtning har det bedst tænkelige hesteliv af alle heste i Danmark.
• Læs også: Vildhestens danmarkshistorie (Naturzonen.dk)
Gennem cherrypicking henvises imidlertid gerne til en marginal forsker eller to, der hævder noget, som 95% af landets fageksperter og førende biodiversitetsforskere er uenige i, men marginalen fremhæves ikke desto mindre som sandheden, der "undertrykkes" af "eliten". Ligesom det sker blandt benægtere af de menneskeskabte klimaforandringer og modstandere af covid-vaccinationer — marginale grupperinger, der også troller de sociale medier i stor stil med konspiratoriske kommentarer om sammensværgelser mellem "stat" og "elite".
Man mener jo selv at 'kunne se’, at hestene er for tynde, ikke sandt, og når så forskere med årtiers ekspertise siger det modsatte, 'bekræfter' de blot konspirationsteorierne om "eliten" — og så går den ulovlige fodring i gang.
Problemet er ikke alene, at fodring kan ødelægge årelang forskning, der undersøger hestes naturlige fødesøgning og -adfærd, men også at fodringen gør hestene opsøgende og derved særdeles problematiske for de næste besøgende.
Hestene begynder nemlig at tro, at alle mennesker har noget 'med' til dem og derfor kan finde på at nappe andre gæster, selv om de holder den anbefalede afstand. Endvidere tilfører fodringen et overskud af næringsstoffer til arealet og derved fremmes atter den tilgroning, som det jo ellers er hele pointen at komme af med.
Stort lokalt flertal for Naturnationalpark Gribskov, (øverst), hvor kun 11% er negative eller meget negative, mens 66 % (fem gange så mange!) er positive eller meget positive. Det fremgår også, at endnu flere vil besøge området, efter at naturnationalparken er etableret (nederst): 73%. Kilde: Gentin m.fl. (2023): Naturnationalpark Gribskov – Lokalbefolkningens holdninger til naturnationalparken før dens etablering (IGN Rapport, KU);
En undersøgelse fra Storbritannien viser også, at forbipasserendes fodring af heste i almindelighed er en trussel mod dyrenes ve og vel, og selv om undersøgelsen ikke er relateret til vildheste i Danmark, er dens konklusioner værd at tage i betragtning i forhold til fodring af andres heste i almindelighed.
Ifølge undersøgelsens rundspørge har tre fjerdedele af 1.017 adspurgte hesteejere i Storbritannien oplevet, at deres heste er blevet fodret uden tilladelse.
Heraf blev 220 heste syge, og halvdelen af dem fik brug for dyrlægebehandling. 81 af disse heste kom sig aldrig helt igen, og 35 af dem døde eller måtte aflives. Fremmedes fodring af heste tager således ikke hensyn til hestenes individuelle behov, og forbipasserende har intet kendskab til, at nogle heste f.eks. kan have allergier og andre problemer, der kan forværres drastisk af tilfældig fodring (Jones 2021).
I en kampagne opfordrer The British Horse Society alle til at undlade enhver fodring af heste, man ikke kender.
Og i alle tilfælde er det fuldstændig unødvendigt i projekter med vildheste, hvor dyrene let finder deres egen føde — og hvis der i helt ekstreme tilfælde skulle være fødemangel, tages dyr som nævnt ud af arealet, eller de bliver undtagelsesvist fodret.
Der er således ikke blot tale om en anti-faglig ’aktivisme’, når vildheste fodres ulovligt, men også om en paradoksalt proportionsforvrængende vildledning uden hensyn til hestene. Mens man hævder, at vildheste er tynde og ikke kan finde føde nok i naturen, er det største reelle dyrevelfærdsproblem for heste i Danmark nøjagtigt det modsatte: Overvægt er den primære årsag til aflivning af tamheste herhjemme.
Sabotage, chikane og ulovlig fodring hører til metoderne, der tages i brug i kredse, som vil forhindre urørt skov, græsning og vildere natur, hvorved man både holder hånden over millionvis af produktionsdyr, der lider under indespærring hele livet, og gør vildhestene opsøgende og problematiske for andre besøgende
Ikke desto mindre sættes alle kræfter ind på, om man kan finde en hest, som (man synes) ser en smule for slank ud, hvilket betragtes som dyremishandling – at millionvis af produktionsdyr pines og plages systematisk hver dag året rundt er imidlertid fuldkommen ude af syne.
Derved bidrager disse 'heste-aktivister' naturligvis til vildledning i form af en astronomisk proportionsforvrægning, der indirekte holder hånden over fortsat plageri af utallige produktionsdyr.
Det er SoMe-versionen af Orwellsk newspeak: "Krig er fred, frihed er slaveri, ignorance er styrke." Eller i 'heste-aktivisternes' version: Naturlig dyrevelfærd er dyremishandling. Indespærrede dyr på minimale arealer er godt. Dyr med adgang til naturlig føde på meget store arealer året rundt er dårligt.
For tamheste fører overfodring og overvægt ofte til hestens aflivning
3. Naturnationalparker med støtte fra biodiversitetsforskerne og kolossal folkelig opbakning
Biodiversitetsforskere er ikke enige om alting, men de er 100 procent enige om vigtigheden af mange store sammenhængende naturarealer på så naturlige og vilde præmisser som muligt, hvis vi skal bremse det eskalerende tab af arter og biodiversitet.
Der er også klar konsensus i blandt landets førende biodiversitetsforskere om, hvorfor biodiversiteten har det så ringe i Danmark, og at vi hører til i den absolutte bund af EU — eller som Biodiversitetsrådet konstaterer:
”For de terrestriske økosystemer er hovedårsagen til tabet af biodiversitet, at en for stor andel af landarealet anvendes intensivt til landbrug, skovbrug og øvrige menneskelige aktiviteter. Konsekvensen af dette er mangel på plads til natur med intakte og dynamiske naturlige processer som naturlig hydrologi, naturlig græsning og naturlig vind- og branddynamik.”
I Biodiversitetsrådet, hvis formand er Signe Nordmand, sidder bl.a. kendte biodiversitetsforskere som Carsten Rahbek og Jens-Christian Svenning.
Danmark har forpligtet sig til at sikre 10 procent af landarealet som "strengt beskyttet natur", men ifølge Biodiversitetsrådet er der i dag NUL procent, der kan efterleve kravene til "strengt beskyttet natur". Potentialet for at kunne efterleve disse krav er "højst 2,3 % af Danmarks landareal", heriblandt netop naturnationalparkerne, hvorom Biodiversitetsrådet konstaterer:
"Biodiversitetsrådet mener, at det er positivt, at naturen har førsteprioritet i naturnationalparkerne, og at de har fokus på naturlige økologiske processer, herunder bl.a. naturlig græsning med store planteædere, naturlig hydrologi og naturlig vegetationsdynamik samt afledte effekter som naturlig næringsstofcirkulation og opbygning af større mængder af dødt ved."
75 procent af den danske befolkning er positive eller meget positive over for naturnationalparker, mens kun 8 procent er negative eller meget negative ifølge en stor undersøgelse udført af forskere fra Københavns Universitet. Naturnationalparker er nationale, fordi de etableres på statslige arealer, hvilket indebærer at den natur, der er på tale, ejes lige af alle danskere.
Overvældende flertal for naturnationalparker blandt danskerne viser disse meningsmålinger. Ifølge Epinion (øverst) er 73% helt eller delvist enige i at naturnationalparker er en god idé, mens kun 11% er helt eller delvist uenige. En anden og langt mere omfattende undersøgelse fra Københavns Universitet (nederst) viser, at 75% er positive eller meget positive over for naturnationalparker, mens kun 8% er negative eller meget negative. Kilde: Jensen m.fl. (2022): Befolkningens syn på naturnationalparker (IGN, KU)
En københavner har f.eks. lige så stor andel i Naturnationalpark Hanstholm som en thybo, mens en fynbo har lige så stor andel i Naturnationalpark Gribskov som en beboer i Hillerød. Det er det, der ligger i ”statslig” og ”national”.
Men også lokalt omkring de to første af de hidtil 22 planlagte naturnationalparker er der et stort positivt flertal ifølge en anden undersøgelse af Københavns Universitet.
Det er nok derfor, det gang på gang på gang er mislykkedes ’heste-aktivisterne’ at mønstre bare ½ procent af befolkningen til at kunne få deres forslag om forbud mod naturnationalparker i Folketinget. Det er dog bemærkelsesværdigt i betragtning af, at deres Facebook-grupper til tider har 25.000-50.000 medlemmer, hvorfor det jo ikke burde tage mange timer at få disse og deres nærmeste bekendte til at skrive under og få forslaget fremført i Folketinget – og dog er der kun uhyre få af deres 'egne' medlemmer, der ønsker at skrive under. Hvorfor?
Måske er svaret, at mange medlemmer tilsyneladende fra andre kontinenter, hvilket må undre? For mon ret mange i Asien og Afrika virkelig interesserer sig for at kritisere vildheste på Mols? Næppe. Der er tale om et stort antal falske profiler, som Facebook generelt flyder over med – men hvis man ikke aktivt sletter dem, ’tæller de med’ i opgørelsen af følgere, og så kan antallet jo blive større.
Her kan man se nogle af følgerne til en Facebook-side, der fører kampagne imod genforvildet natur, bl.a. urørt skov og naturnationalparker, og som hænger dyreholdere og naturforvaltere ud med navns nævnelse i adskillige fotos og videoer. Der er tusindvis af medlemmer, men mange af dem er tilsyneladende falske profiler af den slags, der florerer talrigt på Facebook, og som de fleste bruger tid på at fjerne. Men her får de lov til at fylde op i rækkerne og dermed i sidens 'medlemstal'. Der er tale om et screenshot fra september 2024, fundet på Facebook (her er navnene på de ægte profiler blevet dækket - det handler ikke om at hænge nogen ud, blot fordi vi er uenige, men om at eksemplificere en problemstilling)
Faktum er altså, at der ikke engang er nok, der er enige med ’Hestemafiaen’, til at kunne rejse et folketingsforslag imod naturnationalparker, selv om det kun kræver 50.000 underskrifter indsamlet over seks måneder. Det fortæller en hel del om den reelle 'opbakning', at det kun i promillerne, at underskrifterne imod vildere natur og vildheste bag hegn skal tælles. Nogle eksempler:
• 2021: 2.924 skrev gennem ½ år under på, at naturnationalparkerne ikke må opføres bag hegn og ikke må betyde nogen som helst hindringer for friluftsinteresser. Kun ca. 0,07 procent af myndige danskere har ønsket at bakke op om, at det skulle fremsættes som forslag i Folketinget.
• 2022: 19.026 skrev gennem ½ år under på, at naturnationalparkerne ikke må indebære de nødvendige dispensationer fra Dyrevelfærdsloven (dispensationer, der blot betyder, at man holder øje med dyrenes velbefindende ved at se på det tilgængelige fødegrundlag og via flok-iagttagelser). Kun ca. 0,44 procent af befolkningen har bakket op om, at det skulle fremsættes som forslag i Folketinget.
• 2023: 4.200 skrev gennem ½ år under på at lukke Molslaboratoriet. Kun ca. 0,09 procent af befolkningen har bakket op om, at det skulle fremsættes som forslag i Folketinget.
• 2026: 6.042 skrev gennem ½ år under på, at der ikke må opføres hegn omkring naturnationalparker (samme forslag som i 2022, men nu med endnu færre underskrifter). Kun ca. 0,14 procent af befolkningen har bakket op om, at det skulle fremsættes som forslag i Folketinget.
Til sammenligning opnåede et borgerforslag imod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven over 96.000 underskrifter på ½ år, og et borgerforslag om lavere afgifter og moms på benzin og diesel opnåede over 54.000 underskrifter på under to måneder.
Der er med andre ord bare intet som helst folkeligt momentum i modstanden mod genforvildet natur og naturlig dyrevelfærd. Tværtimod.
På en af Danmarks mest brugte underskrifts-platforme har en hundeadfærdskonsulent f.eks. i 2022 oprettet forslaget "Hele Danmarks nej til naturnationalparker", og til trods for et meget beskedent mål om at nå 5.000 underskrifter er målet stadig ikke nået efter 4½ år, idet man kun lige har sneget sig over 3.000 underskrifter. Det, der altså skulle være "hele Danmark" imod naturnationalparker, har således kun fået ca. 0,07 procent af den underskriftsberettigede del af hele Danmark til at bakke op.
Vildheste hygger sig ved Skovsgaard på Langeland, hvor de lever i og af naturen året rundt (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Tallene taler deres tydelige sprog. Trods en helt exceptionel stor mediebevågenhed er der for det første ualmindeligt få, der støtter disse grupperingers rasen mod vildere natur og naturnationalparker, når man på ½ år ikke engang kan få beskedne ½ procent af befolkningen til at skrive under. Det er så fjernt fra en 'folkesag', som noget kunne tænkes.
For det andet kan man vel nok få mistanke om oppustede medlemstal i nogle af de Facebook-grupper, der er enige med forslagsstillerne?
Årsagen til samtlige underskriftsindsamlingers tordnende fiaskoer er måske, at mange af følgerne i diverse grupper imod genopretning og genforvildelse af dansk natur, slet ikke er enige i gruppernes anliggende, men måske bare følger dem, fordi de fremlagte synspunkter indimellem er ganske underholdende, eller fordi man gerne vil holde lidt øje med deres aktiviteter? Men noget tyder måske også på, at nogle grupper ikke bekymrer sig om at lukke falske profiler ind i 'medlemsskaren'.
Realiteten er i alle tilfælde, at naturnationalparker er særdeles populære, og at meget få har noget imod, at økosystemer genoprettes og genforvildes med store dyr, der lever i og af naturen året rundt bag hegn (idet hegnene jo blot skal sikre, at dyrene ikke ender på vejene og bliver kørt ned).
Heldigvis. For den meget store tværpolitiske opbakning til naturnationalparker i Folketinget og i befolkningen er en afgørende forudsætning for, at vi kan begynde at genoprette natur og beskytte biodiversitet på naturens præmisser i Danmark — og forsøge at vende den omsiggribende afvikling af natur, der stadig finder sted.
Og desværre er det også stadig en meget tung og omkostningskrævende proces for de enkelte dyreholdere, der udskammes og chikaneres på det groveste, at få den nødvendige hjælp til at stoppe den voldsomme personhetz. Hidtil har store naturfonde som Hempelfonden og Aage V. Jensen Naturfond desværre også svigtet ved pure afvisninger af at hjælpe de mindre aktører økonomisk, juridisk og praktisk, selv om fondene har musklerne til at gå ind i sagerne — og selv er ofre for hetz og hærværk.
Men det afgørende er naturligvis, at politi og anklagemyndighed sikrer reel retssikkerhed og indgriben, så de mange dyreholdere og naturforvaltere ikke fortsat skal stå alene med det store psykiske pres efter grov chikane og hetz. Det optimale ville være en særlig politi-enhed, der har viden og kompetence til at håndtere disse sager hurtigt.
Konspirationsteorier kan ingen beskytte sig imod, men hvis de politiske målsætninger om at beskytte og genoprette dansk natur skal have en chance for at indfries, skal et lillebitte mindretals chikane og personhetz stoppes langt mere effektivt.
Rune Engelbreth Larsen
Naturzonen.dk, juli 2026
