Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Når danske medier
forvrænger og
manipulerer
naturdebatten
Ulv nyder en let regn i Skandinavisk Dyrepark (foto © Rune Engelbreth Larsen).
[Af Rune Engelbreth Larsen. Kronik trykt i Politiken:] Alle er klar over, at Donald Trump er en manipulator, der fremmer fakta-resistens og konspirationer — men i naturdækningen følges hans recept hyklerisk af en række medier. Proportionsforvrængende 'debatter' og manipulatoriske nyhedsindslag sidestiller eksperter, der har mangeårig forskning på CV'et, med Facebook-krigere, der forarges over en slank vildhest, og parcelhusejere, der forlanger en ulv skudt, fordi den lunter fredsommeligt gennem et villakvarter. Og imens hetzes og chikaneres naturforvaltere, der går ned med frygt og stress ...
Hvis der er noget, alle danske medier er enige om, er det, at den amerikanske præsident Donald Trump er en skændsel. En dreven manipulator, der sætter sine egne snævre interesser over alt andet, når han for ussel mammon og eksponering fremmer konspirationer og kvæler saglighed under en dyne af fakta-resistens. Hvis der imidlertid er ét område, hvor flere danske medier hyklerisk følger Trumps recept, er det i dækningen af natur og naturpolitik.
Proportionsforvrængende 'debatter' og manipulatoriske nyhedsartikler og -indslag sidestiller eksperter, der har mangeårig forskning på CV'et, med Facebook-krigere, som forarges over en slank vildhest, og parcelhusejere, der forlanger en ulv skudt, fordi den lunter fredsommeligt gennem et villakvarter.
Kontrafaktiske synsninger udbasuneres under et papirtyndt dække af 'begge-sider-skal-høres’-glorien.
Tænk, hvis Flat Earthers fik den samme fornemme behandling? Tænk, hvis de blev hørt med samme vægt og hyppighed som fageksperter i talrige debatter og nyhedshistorier?
Det er imidlertid tilfældet i stribevis af medievinklinger, når der skal debatteres natur og naturpolitik. Der er få grænser for, hvor uvidende og konspiratoriske stemmer, der tilbydes en platform i naturdebatten, fordi de synes, at de har set en ’tynd’ vildhest, eller synes, at en ulv har ’forfulgt’ dem. De får straks en invitation til P1 Debat eller får besøg af en mikrofonholder-journalist fra TV Midt Vest. End ikke TV2 holder sig for gode til at bidrage til at mistænkeliggøre en videnskabelig måde at opgøre antallet af ulve på. Ingen proportionsforvrængning og alarmisme er åbenbart for alarmerende.
Der er næppe ét dokumenteret eksempel på, at ulve nogen sinde har dræbt et menneske i Danmark. Ikke ét. Gad vide, hvor mange medier, der har gidet nævne dét? Det grundigste værk om jagthistorien gennem mere end tusind år, ’Vildtets og Jagtens Historie i Danmark’, konkluderer således: ”… der er ikke truffet beviste eksempler på, at mennesker er dræbt af ulve her i landet.” (Weismann 1931). Ulven er kort og godt betydeligt mindre farlig for mennesker end en hund, en skæv kantsten og et vådt badeværelsesgulv – alt for sjældent sætter vinklingen ’risikoen’ i perspektiv. Og når medier går i totalt selvsving frem for at belyse proportioner, løber panikken løbsk med politikerne.
Tænk, hvis vi havde tigre i Danmark? De napper 100 mennesker om året, og alligevel er man stolt af rovdyret i Indien, hvor bestanden er forøget. Velvidende at tigeren i Indien i modsætning til ulven i Danmark faktisk er reelt farlig for mennesker. Tænk, hvis inderne var lige så hysteriske som os?
I september 2017 var 69% af danskerne faktisk trygge eller overvejende trygge ved ulvens genkomst, og kun 18% var utrygge eller overvejende utrygge (Gallup). Ifølge en ny undersøgelse fra marts 2025 er det nu kun 49%, der føler sig trygge eller overvejende trygge ved ulve, mens 33% er helt eller overvejende utrygge (Megafon).
Hvorfor mon dette skred? Hvorfor flygter drenge op i en trætop, fordi de tror, at en kat er en ulv? Mon ikke visse mediers kontinuerlige billeder af blodige får og den fuldkommen overdrevne fokus på en strejfende ulv i et villakvarter har bidraget til at blæse frygten ud af proportioner?
I modsætning til vores fredelige dyrevenner nøjes vi mennesker selvfølgelig ikke med sjældne og ufarlige ’besøg’ i naturen. Vi smadrer rask væk levesteder og udrydder arter, der ’står i vejen’. Uden at fortrække en mine er der ligefrem fiskere, som lyver for åben mikrofon og bebrejder skarverne og sælerne for de manglende fisk i vores farvande. Alle ved, at det er løgn, og at det er fiskerierhvervet, der efterlader store dele af havbunden som en gold ørken. Men vi glemmer det hurtigt, når medier rydder spalteplads og gi’r den gas på SoMe, fordi en ulv har kigget ned ad en villavej.
Gråsæler ta'r en slapper (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Søg på ”ulv” på TV Midt Vests hjemmeside og find 826 resultater. Søg på ”Trump” og find 146. Søg på ”Mette Frederiksen” og find 999 – ikke mange flere end ”ulv”.
Proportionsforvrængningen rendyrkes og skaber forvirring og frygt, der atter fodrer konspirationsteoretikere og ignoranter, som himler op over ulve, blot fordi de tager sølle 100-200 får om året. Ja, det ser grimt ud. Ligesom når ræve raserer en hønsegård. Det ved ulvene og rævene naturligvis ikke. De ser bare en buffet i en forvirrende unaturlig kulisse.
100-200 får ud af landets mange, mange tusind får er en exceptionelt beskeden ’pris’ at betale for at give plads til ulven – et hjemmehørende rovdyr, der har levet her i over 14.000 år.
Men hvem er egentlig ansvarlig for de blodige får? De ulve, der øjner en let frokost, eller de fåreavlere, der kan sikre sig meget effektivt med ulvesikre hegn, men vælger ikke at gøre det? Ganske vist siger fåreavlere ofte, at de ulvesikre hegn ikke virker, og mikrofonholderen tier og nikker. Men det er og bliver faktuelt forkert, og enhver journalist, der ikke konfronterer løgnen igen og igen, arbejder på niveau med Truth Social.
Det er en kendsgerning, at ulvesikre hegn er ekstremt effektive – hvis og såfremt de er sat op rigtigt og bliver vedligeholdt. Selvfølgelig ikke, hvis fåreavleren ikke gider. Men måske burde journalisten gide at gå en lille tur og undersøge hegnet sammen med en ekspert? Eller er blodet vigtigere?
Igen og igen skal vi se blodige billeder af får, og hvis man bemærker proportionsforvrængningen, er det selvfølgelig, fordi man ikke vil lade pressen ”dække virkeligheden”, ikke sandt? Men pudsigt nok – og hundredtusind gange farligere for mennesker – dvæler de samme medier aldrig ved alle de mennesker, der er blevet lemlæstet til blods eller tværet ud på kørebanen i en færdselsulykke, vel?
Kun når det er den fæle, farlige, forbandede natur, der kan få et Facebook-segment til at klikke manisk løs på et blodigt fårekadaver. Annoncekroner lige ned i medie-lommen. Klik, klik, clickbait – kachiing. ”Proportionalitet” er åbenbart et rødlistet ord i visse mediehuse.
De samme trumpistiske tendenser finder vi også i mange medievinklinger, når det handler om vildere natur med helårsgræssende vildheste.
Vildheste hygger sig (Exmoor). Skovsgaard Naturdestination (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Dansk natur lider under en ekstrem mangel på græsning, variation og lort, fordi talrige naturarealer gror til i monotoni og bliver kvalt af død overskudsvegetation, der umuliggør blomster-fremspiring. Den døde vegetation hober sig primært op, fordi naturen mangler de store planteædere, som historisk har levet af vegetationen og derved har givet god plads til blomster- og insektmangfoldighed. Førne er med andre ord naturens ’madspild’. Og når førnen kvæler blomsterne, bliver det meget svært at være insekt, og når det er meget svært at være insekt, bliver det selvfølgelig tilsvarende svært at være alle de arter, der lever af insekter.
Dertil kommer, at hundredvis af arter er udviklet evolutionært til at leve af al den lort, som mange forskellige planteædere historisk har forsynet naturen med. Manglen på store planteædere fører derfor også til en kolossal mangel på naturlig lort, og når naturlig lort bliver en mangelvare eller helt forsvinder, bliver det også meget svært at være de mange insekter og svampe, der lever af lort. Og så er det selvfølgelig også svært at være de arter, der lever af dem, der lever af lorten. Og så videre.
Den lysåbne naturs dødsspiral i en nøddeskal.
År efter år styrt-uddør sommerfuglearter i mellemtiden på hundredvis af lokale levesteder, der ikke alene er alt for små og fragmenterede, men også gror til uden store græssere. Vi ser med andre ord ind i en meget nær fremtid med endnu færre vilde blomster og derfor også langt, langt færre sommerfuglearter.
Hvad kan vi gøre? Der er brug for mange flere store naturområder med store dyr, uden skovdrift og uden dræning – alt det, der skal leveres af naturnationalparkerne, som ifølge biodiversitetsforskerne er de hidtil bedste naturprojekter, der er på vej. Men selv om 22 naturnationalparker er politisk besluttet, trækker etableringen i ekstremt langdrag, og seks af naturnationalparkerne er ikke engang placeret endnu. Desuden er de 22 alt, alt for få. Som et lille skridt videre burde og kunne vi lynhurtigt etablere yderligere 22 store naturnationalparker, hvilket er fuldt ud muligt på statens egne arealer i dag.
Hvorfor går det så langsomt at øge arealet med vild natur, når det er det vigtigste i en biodiversitetskrise? Fordi politikerne ikke kan få fingrene ud af et mørkt sted, hvor der heller ingen blomster gror.
Men hvorfor kan de ikke få fingrene ud, når der er et stort tværpolitisk flertal, som gerne vil genskabe udgangsbetingelserne for meget mere vild natur i naturnationalparker? Måske fordi mediehistorier bevidst eller ubevidst promoverer et lille segments konspiratoriske selvsving, der hævder, at vildheste ”vanrøgtes”, når de skal finde deres føde i naturen.
Forvaltere, hvis helårsgræssende vildheste er alfa og omega for utallige arter i mange naturområder, bliver truet, hetzet og går ned med stress og frygt på grund af dette segment, mens politikerne sidder på hænderne. Hvorfor? Fordi for mange mediehistorier og -debatter sidestiller chikanøse aktivisters forargede synsninger med højtuddannede fageksperter, så politikere og offentlighed tror, at der er noget ’om snakken'. At det er ’synd’ for dyr at leve i og af naturen på store arealer. Der er intet ’om snakken’. Nul og nix.
Molslaboratoriet bliver rutinemæssigt politianmeldt af dette fakta-resistente segment for ’dyremishandling’, fordi vildheste og vildkvæg lever i og af naturen. Gang på gang må Fødevarestyrelse og politi rykke ud til et meningsløst tjek, men 30 ud af 30 gange på fem år har der været absolut ingen anmærkninger i forhold til dyrevelfærden. Nul og nix.
Medierne følger til gengæld nøje en anden historie om et kolossalt svigt i Mols Bjerge, der imidlertid er foregået på Naturstyrelsens arealer, hvilket netop IKKE er de samme som Molslaboratoriets vilde natur – men hvor mange journalister ved dét? Og gør de opmærksom på det? Modsat DR online lader P1 Debat f.eks. gladeligt en heste-aktivist sammenblande områderne, så hun kan få afløb for sine inkompetente synsninger om Molslaboratoriets vildheste. Det er ikke første gang, at P1 Debat er forbløffende tynd på vægtning af proportioner og viden i naturdebatten.
Men tænk engang: Vildheste, der slipper for nogen sinde at blive tvunget til at skulle bære saddel med en 50-100 kg tung rytter på ryggen, vil i de kommende naturnationalparker kunne boltre sig frit på arealer, der er mellem 5.000 og 50.000 gange større end tamhestenes folde.
Alligevel render en gruppe aktivister rundt og leder med lys og lygte leder efter en vildhest, der måske halter lidt eller har en anden lille skavank. Imens millioner af produktionsdyr pines hele livet bag tremmer, kan en enkelt vildhest, der har fået et sår af et uheldigt placeret GPS-bånd, f.eks. blive en medieføljeton i dagevis og fremme politisk hysteri. Truth Social.
Når vi tilvænnes denne proportionsforvrængning, kan det vel næppe undre, at politikere uden at lytte til biodiversitetsforskere finder på at bruge adskillige milliarder på at plante træer i 100.000 hektar urørt skov, selv om naturen kunne lade træerne komme af sig selv GRATIS og skabe langt, langt mere varieret natur til langt større gavn for biodiversiteten? Godaw mand økseskaft.
Kan det undre, at vi lever i det land, der er det mest elendige til at passe på sin natur i hele EU? Kan det undre, at politikere kan kalde parkeringspladser, golfbaner, camping og pløjemarker for ”beskyttet natur”, som Berlingske afslørede i 2024? Kan det undre, at havet er skræmmende dødt, som Politikens billeder viste for nylig, og som sendte Frank Erichsen på depressionens rand i DR’s serie ’Gi os naturen tilbage’?
Ja, der er heldigvis undtagelser, når det handler om proportioner og saglighed i naturdækningen. Der er imidlertid alt, alt for mange medievinklinger, der trækker i den stik modsatte retning.
Men er det ikke denne fakta-resistens, proportionsforvrængning, konspiration og uvidenhed, som alle danske medier peger på som den store fare i Det Hvide Hus i dag? Er de ikke enige om, at den slags kan have uhyggelige følger for selve demokratiet? Hvorfor må det så gerne have uhyggelige konsekvenser for naturen i et land, hvis ”naturbeskyttelse” i forvejen er til grin?
Dansk Truth Social fodrer en fødekæde af ubegrundet frygt, politiske overreaktioner og skinbarlige konspirationsteorier, der står i vejen for den saglighed, som burde være en dyd i alle mediehuse. Også i den naturpolitiske dækning.
Rune Engelbreth Larsen. Naturzonen.dk 5.6.2025 (bragt i Politiken 4.6.2025)
LÆS MERE eller køb bogen om genforvildet natur, bl.a. 'Ulvens danmarkshistorie' og 'Vildhestens danmarkshistorie': Naturnationalparker og de store dyrs genkomst
