IMG_1377b.jpg

MeToo er vigtig, MuhToo er latterlig

Kvæg trives på Naturhistorisk Museums areealer i Mols Bjerge (foto © Rune Engelbreth Larsen).

[Debatindlæg trykt i Politiken] Naturpolitik med og uden naturforståelse og proportionssans

Det er lige så meningsløst at forarges over tyres 'ko-voldtægt' som at beskylde hunedderkoppen for at være 'mandehader', når den æder hannen. Men forargelsen bliver decideret hyklerisk, når man tænker på de horrible forhold, som millioner af produktionsdyr er underlagt ... 

For nylig blev vi vidner til en skrækhistorie i den danske verdenspresse: En revlehaj havde knap nok født fire unger i Kattegatcenteret i Grenå, før en glubsk revhaj så sit snit til at æde halvdelen af babyerne. Lige foran publikum.

Forbløffende nok rejste der sig ikke et ramaskrig. En marine-biolog forklarede på tv, at hajer blot gør det, de er ”programmeret” til.

Netop. Længere er den ikke.

 

Ingen haj-aktivister lod dødstrusler og chikane hagle ned over Kattegatcenterets medarbejdere for deres ’dyrevelfærds’-svigt. Og mest forbløffende: Ingen Venstre-politiker krævede Kattegatcenteret lukket eller miljøministeren i samråd.

 

Når det handler om heste og kvæg i dansk natur, er sagen imidlertid en anden. Mange kender dem kun som husdyr og fornøjelsesdyr, og for nogen er det åbenbart umuligt at forstå, at de kan trives betydeligt bedre i store naturområder end ridehesten i sin boks og koen i stalden. For hvad kunne vel være bedre for en hest end at blive fodret, pyntet, nusset, striglet, indespærret og indimellem luftet og motioneret med saddel og rytter på ryggen?

Hvis dyrene derimod får lov til at reagere på brunst, udvise territorial adfærd eller gå til makronerne inden for en naturligt hierarkisk flokdynamik, så er det åbenbart ’dyrplageri’.

 

Men er det da ikke også voldsomt, at ungtyre har jaget rundt og udmattet nogle køer i brunst i Mols Bjerge, hvor Naturhistorisk Museum i Aarhus genforvilder et naturområde? Jo. Blev der grebet ind? Ja. Var tyrenes adfærd unormal eller unaturlig? Nej.

 

Derfor er det uundgåeligt at tale om proportioner og saglighed i et land, hvor millioner og atter millioner af produktionsdyr aldrig ser naturen, men spærres inde bag tremmer i bittesmå bure og mistrives fra fødsel til død.

At dyrevelfærdskompasset kan bruges som proportionsforvrængende afledningsmanøvre og gå i hyklerisk selvsving, eksemplificerer ikke blot forargede politikere, men også forhenværende formand for Dansk Pelsdyravlerforening, Erik Ugilt Hansen. På sociale medier og i debatindlæg kalder han de ansatte på Naturhistorisk Museum for "en flok modbydelige dyremishandlere" og sætter trumf på: "Den danske befolkning har heldigvis den opfattelse, at alle dyr i menneskers varetægt skal behandles ordentligt." (Effektivt Landbrug, 6.8.2022).

 

Skal man grine eller græde?

 

Ét er, at den forhenværende minkavler selv er blevet afsløret i misrøgtede mink med åbne kødsår og lamme bagben og dømt for overfodring på to dambrug, men der er hele erhverv i Danmark, der gerne vil leve af at forhindre dyr i nogen sinde at se en solstråle. I årevis blev millioner af mink som bekendt spærret inde i mikrobure uden en stribe natur, skønt dyret har behov for territorier på 2 kvadratkilometer i naturen (ca. 10 millioner gange størrelsen på et minkbur), og dog forarges nogen over en splint i øjet på vildere naturprojekter, men kan ikke se lastvognstoget med tømmerplanker i minavlerens blik.

 

Men hvad er dyrevelfærd, hvis ikke det handler om, at dyr kan udfolde deres naturlige adfærd og tilgodese så mange naturlige behov som muligt?

 

Vi kan ikke overføre menneskelige moral-begreber på dyreriget. MeToo er vigtig, MuhToo er latterlig. Det er lige så meningsløst at forarges over tyres ’ko-voldtægt’ som at beskylde hunedderkoppen for at være ’mandehader’, når den æder hannen.

 

Naturen er ikke ond, blot usentimental. Vi bebrejder heller ikke hankatten dens ’mandschauvinisme’, fordi dens penis har små modhager – selv om det næppe er fløjlsblød fryd for hunkatten, når han trækker sig ud: ”Var det også godt for dig, (s)kat?”

 

Dramaet på Mols handler om noget helt andet. Det handler om, at Danmarks naturtilstand er en bundskraber i Europa, og at flere og flere arter fortrænges og uddør med rekordhastighed, hvorfor det er nødvendigt, at flere naturområder så vidt muligt kan udfolde sig på naturens præmisser. Medmindre vi selvfølgelig er lige så ligeglade med arterne i naturen som med minkene i burene?

 

For at sikre varierede levesteder til en mangfoldighed af arter får vildheste og kvæg lov til at leve så frit og naturligt som muligt på de 120 hektar, som Naturhistorisk Museum ejer i Mols Bjerge. Det kan lyde af lidt, men svarer til mere end 150 fodboldbaner, hvilket trods alt er mere end tusind gange den plads, som mange rideheste må nøjes med.

 

I de kommende naturnationalparker, hvor formålet netop er natur på naturens præmisser, bliver de fleste arealer sågar langt større, og i den ligning, vi kalder dyrevelfærd, må plads selvfølgelig være en afgørende parameter. Lige så væsentligt er det også at forstå, at de store dyrs adfærd samtidig er af uvurderlig gavn for tusinder af andre arter.

 

Heste, kvæg, bisoner og andre store dyr, der får lov at leve i store naturområder, skaber nemlig varierede og dynamiske levesteder, når de tramper rundt og skaber bar jord, hvor nye blomster kan fremspire, når de spreder frø, holder træopvækst i ave og derved sikrer lysåbne arealer, eller når de lægger lort til gavn for masser af møgbiller, som masser af andre arter lever af.

 

Det er der heldigvis tværpolitisk forståelse for. Ikke kun regeringen og dens støttepartier, men også De Konservative og Liberal Alliance har banet vejen for vildere dansk natur. Hvis naturen havde stemmeret, skulle fremtrædende Venstre-politikere til genglæd være stærkt bekymrede. De afviser gladeligt videnskabelige lister over nationalt truede arter såvel som den globale biodiversitetskrise med samme fakta-resistens, hvormed politikere i samme parti benægtede klimakrisen for et tiår siden.

 

Dét er niveauet. Igen.

 

Blandt de aktivistiske modstandere af natur på naturligere præmisser er også nogle dyrlæger – men heldigvis repræsenterer de ikke deres profession. Mere fornuft udviser Den Danske Dyrlægeforening, hvis formand Hanne Knude Palshof har kommenteret dramaet på Mols. Hun konstaterer, at der ikke fandt nogen parring sted, da ungtyre jagtede et par brunstige køer, og at den tilsynsførende dyrlæge ikke fandt skader på køerne bagefter. Hun bemærker, at der er blevet grebet korrekt ind, og at adfærden, der har skabt ramaskrig, faktisk er helt normal, f.eks. både blandt hjorte i naturen og kvæg i landbruget: "Det er noget, der sker hver eneste dag rundt omkring i de danske stalde og på markerne." (Effektivt Landbrug, 8.8.2022).

Hver eneste dag. Nogle politikere og heste-aktivister trænger til at finde deres tabte naturforståelse og proportionssans.

 

Længere er den ikke.

Rune Engelbreth Larsen

Naturzonen.dk 15.8.2022 (bragt i Politiken på tryk og online den 13.8.2022)

LÆS MERE: Rune Engelbreth Larsen: Danmarks genforvildede natur