Naturen savner flere dyr, der sulter og dør

Når noget dør, giver det plads til liv (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Af Rune Engelbreth Larsen

Dansk natur har aldrig haft det ringere end i dag. Selv om meget godt gøres, går det samtidig hastigere ned ad bakke. Men hvad skal vi gøre ved dét? En del af svaret er i og for sig enkelt: Vi skal sørge for, at mere natur får lov til at være mest muligt natur. Men hvad indebærer dét?

 

Natur er som bekendt en mangfoldighed af liv og føde – men natur er også en mangfoldighed af død og sult. Hvis naturen ikke var fuld af død og sult, var der heller ingen føde og liv. Problemet er imidlertid, at vores snusfornuftige kulturbestemte ordensmoral har meget svært ved at drage konsekvensen af denne enkle erkendelse, fordi vi ikke bryder os om halvdelen af ligningen – den halvdel, der netop også giver plads til sult og død.

 

Vi kan almindeligvis godt leve med, at dyr bliver ædt af mennesker, når de først er skåret ud i skiver hos en slagter og er pænt pakket ind. Men dyr, der æder andre dyr, blodigt og uindpakket, er vi i vigtige tilfælde ikke meget for. Tænk bare på ulven.

 

Og vi bryder os endnu mindre om liv, der sulter og lider. Eller rettere: Vi har det fint med, at edderkoppen æder fluen, og hesten æder græs. Her tænker vi ikke meget på den stakkels uskyldige flue i den grusomme edderkops klistrede spind eller på det forsvarsløse frodige græs, der ender som lort på sin vej gennem den græssende ganger.

 

Men tænk, hvis vi opdager et haltende rådyr – eller endnu værre: En hest eller ko, der har tabt sig lidt hen over vinteren?! Eller allerværst: Et føl eller en kalv, som dør af sult ude i naturen, fordi vinteren er kold og streng. Uha.

 

Dét er ikke ordentlig dyreetik, vel? Det er synd for føllet og kalven, at den onde vinter opfører sig som vinter.

 

Det er meget bedre for køer at leve under ordnede forhold i en boks i en stald. Helst hele døgnet, hele året og hele livet. Vi vil nemlig gerne beskytte tamdyr fra den stegende sol, den piskende regn og den luskede ulv.

 

Men fordi vi selv polstres af radiatorer og omgiver os med logrende vovser og striglede rideheste, har vi det vanskeligt med den natur, der modsat os selv får lov til at være natur. For når naturen udfolder sig som natur, sker der noget uhyggeligt uvant: Død og kaos bliver atter venner med liv og levesteder. Ja, de betinger sågar hinanden.

 

Det kan vi ikke li’, og derfor erstatter vi naturens naturlige død med dens unaturlige død: Orden, kontrol og ensartethed – og i sidste ende masseuddøen.

 

Eller med andre ord: I stedet for træer, der får lov til at dø langsomt, forfalde og forrådne til gavn for tusinder af andre organismer, fælder og fjerner vi alt for mange træer til skade for naturen. Tilsvarende får nøglearter som heste og kreaturer kun vanskeligt lov til at være en del af naturens kredsløb, fordi det er ‘synd’ for dem at leve året rundt på naturens nåde og unåde – skønt det er nøjagtig det, de er evolutionært tilpasset gennem tusinder af år.

Vandnymfe har mødt sit endeligt. Det er OK. Men en død hest ...? (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Døden undslipper hverken mennesker eller andre organismer, men vi mennesker kan vælge, om vi ønsker de andre arters og deres levesteders død og udryddelse, eller om vi foretrækker individernes naturlige død til gavn for mange andre arter og individer i naturen.

 

Vælger vi det sidste, må vi f.eks. nogle steder genudsætte vildheste, kreaturer, vildsvin, bisoner og elge, for at de atter kan blive en levende og død del af større sammenhængende naturarealer og fremadrettet bidrage til at få naturen på fode igen.

 

Sådan har de fungeret i tusindvis af år, hvor de var en altafgørende og livsnødvendig del af det komplekse og kaotiske samspil mellem naturens arter og levesteder. Og derfor skal de også helst have lov til at forblive i udvalgte dele af naturen, når de dør – som ådsler.

 

Vildheste og kreaturer skal med andre ord ud og integreres i større naturområder året rundt, hvor alt ved deres adfærd og funktion gavner naturen. Deres lidelser og lort såvel som deres sult og død.

 

Selvfølgelig må vi på pragmatisk vis medtænke offentlighedens moderne uvanthed med naturens processer og kan ikke bare lade udsatte dyr lide og dø i massevis og pludseligt i naturområder, der er underlagt menneskets ydre rammer. Men vi kan og bør vænne os selv og hinanden til, at man i udvalgte naturområder f.eks. godt kan møde levende vildheste eller elge, der har tabt sig lidt om vinteren, selv om vi fejlagtigt skulle tro, at de nødvendigvis skranter af den grund. De får volumen igen om sommeren. Den slags er årstidsbestemt og helt naturligt og godt.

 

Og vi skal vænne os til, at vi af og til også kan støde på en død hest og en død elg, velvidende at de også i døden er til gavn for den natur, de forbliver en del af.

 

Kort og godt: Hvis vi virkelig ønsker naturens trivsel og arternes liv og føde, skal vi acceptere naturens død og sult, også når det gælder afgørende nøglearter som f.eks. vildheste og kreaturer i udvalgte områder.

 

For hvis ikke naturen får mere lov til at være natur på liv og død, vil den til stadighed holde mere og mere op med at være natur.

Rune Engelbreth Larsen
Også offentliggjort som bagsidekronik i 'Kommunen', 11.10.2018

STØT NATURZONEN.DK – VILDERE NATURFORMIDLING UDEN BETALINGSMUR

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

 

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING

  • Rune Engelbreth Larsen på Facebook
  • Rune Engelbreth Larsen på Twitter
  • Rune Engelbreth Larsen på Instagram