NATURZONEN.DK

[Af Rune Engelbreth Larsen. Debatindlæg trykt i Politiken:] Regeringen kunne mønstre et historisk naturpolitisk flertal, hvis den i stedet for at sylte de 15 naturnationalparker, der for længst er finansieret og vedtaget, kunne enes med sig selv om at komme videre ... 

​

Af 75 danske dagsommerfuglearter er 12 allerede uddøde. Næsten to tredjedele af de øvrige er truede eller sårbare og styrt-uddør på utallige levesteder i Danmark hvert eneste år. Alene fra 1990 til 2018 er f.eks. 92 procent af samtlige bestande af rødlig perlemorsommerfugl pist væk i Danmark. Engang fløj den lille skønhed på et utal af lokaliteter, men i 2018 var de reduceret til fem. I dag er der kun tre tilbage.

Ud af de 22 sjældne dagsommerfuglearter, der f.eks. levede ved Allerød Sortemose og Kattehale Mose på Sjælland i 1990, er der i dag kun én art tilbage.

​

Det går stærkt, og desværre er dagsommerfuglene en solid indikator på naturtilstanden i almindelighed. Derfor er det heller ikke overraskende, at rapport efter rapport har konstateret, at det går rigtig skidt for dansk natur, og at vi hører til blandt EU’s bundskrabere. Alligevel er naturbeskyttelsesreglerne så ringe, at det næsten er for pænt at kalde dem for greenwashing. I årtier rørte politikerne stort set ikke en finger for naturen – og rørte de endelig en lillefinger, var det oftest for sent, for lidt eller forkert.

​

Først i de senere år er biodiversitet kommet på dagsordenen. Der er vedtaget 75.000 hektar urørt skov, hvor tømmerproduktionen indstilles, og den forrige regering og dens støttepartier har udpeget 15 naturnationalparker, hvor udgangsbetingelserne for naturlige processer genetableres med biodiversitet som 1. prioritet. Det er de mest ambitiøse tiltag, der nogen sinde er vedtaget for naturen herhjemme, og Liberal Alliance og De Konservative var med i det brede flertal bag de afgørende lovændringer.

​

Men vi er meget sent ude, og tiltagene er stadig for få og små. Og værre endnu: Efter naturpolitikkens begyndende fremdrift er naturnationalparkerne gået fuldstændig i stå siden valget. Fuldt stop. Til trods for at Liberal Alliance, De Konservative, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet i samlet flok kalder på flere naturnationalparker. Regeringen kunne med andre ord mønstre et historisk naturpolitisk flertal, hvis den i stedet for at sylte de 15 naturnationalparker, der for længst er finansieret og vedtaget, kunne enes med sig selv om at komme videre.

​

Vi venter på Venstre, men også i EU har partiet valgt retur frem for natur. Én eneste Venstre-stemme havde været udslagsgivende for et flertal for naturgenopretningsloven i EU's miljøudvalg, hvor de danske EU-parlamentarikere fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten stemte for. Men Venstre stemte nej – og det var ikke til Moderaternes tilfredshed, italesat af Bergur Løkke Rasmussen.

​

Tidligere Venstre-regeringer under daværende V-statsminister og nuværende M-udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen øgede faktisk partiets naturpolitiske fokus de foregående år. Det var en Venstre-ledet regering, der i 2016 besluttede at udpege 10.000 hektar urørt statsskov til gavn for biodiversiteten, og det var en Venstre-ledet regering, der i 2019 udpegede den første naturnationalpark (af gavn, om ikke af navn), hvor naturen skulle udfolde sig naturligere med græssende dyr bag hegn. Begejstret lanceret af daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen, der var klar til at gå endnu videre.

​

Selvfølgelig er der også talrige naturproblemer på private naturarealer, i landbruget og i havet, men kursen blev i det mindste forsøgt vendt på statsarealerne af blå partier, før Socialdemokratiet skiftede gear og for alvor forøgede ambitionerne. Men hvorfor er de 15 naturnationalparker så gået i stå?

​

Desværre har nogle folketingspolitikere allieret sig med modstandere af urørt skov og naturnationalparker, hvilket i værste fald har ført til kontrafaktisk benægtelse af en dansk naturkrise, men også til konspiratoriske påstande om "forsker-manipulation" med rødlistens opgørelse af truede arter. Endnu mere udbredte er absurde anklager om dyrevelfærdsproblemer for de "stakkels" helårsgræssende vildheste, til trods for at de kan udleve deres naturlige flokadfærd i store naturnationalparker, der bliver mange tusind gange større end tamheste-folde. Alligevel spredes fakta-resistente påstande i et utal af debatindlæg og via velvilligt mikrofonholderi i flere medier, alt imens naturforvaltere får dødstrusler, og naturprojekter igen og igen udsættes for hærværk.

​

Og dog finder ingen medier på at afdække denne 'aktivistiske' radikalisering og dens menneskelige og naturpolitiske konsekvenser. Ingen. Tavsheden gør det derfor let for politikere at bevare skyklapperne over for et lille mindretals horrible chikane, mens man overdøver, at naturnationalparker faktisk nyder kolossal opbakning. Ifølge en Epinion-undersøgelse fra 2022 er 71 % såedes helt eller delvist enige i, at naturnationalparker er en god idé, mens kun 9 % er uenige eller helt uenige. Flertallet er stort på begge fløje og i samtlige af landets regioner. Alligevel opretholdes det misvisende narrativ, at "lokale" jyder er imod naturnationalparker, og at vildere natur handler om "københavneri". Men det er forkert.

​

Ifølge en endnu mere omfattende undersøgelse, udarbejdet af Københavns Universitet og baseret på 10.000 tilfældigt udvalgte personer, er hele 75 % af befolkningen positive over for de kommende naturnationalparker.

​

Lad os derfor komme videre. Der er ministre og folketingspolitikere fra begge fløje, der gerne vil, men nogle få har overtydet kontrafaktisk lobbyisme og hænger i bremsen.

​

Der er lang vej til at løse naturkrisen herhjemme, men på statens arealer er der et omkostningseffektivt og stadig uforløst potentiale til at fuldende og udvide de første skridt. Selvfølgelig er der detaljer at præcisere, men store arealer med naturlige processer er afgørende. I min seneste bog, Naturnationalparker og de store dyrs genkomst, forklarer jeg baggrunden for og vigtigheden af naturnationalparkerne og viser, hvor let vi kan fordoble antallet til 30 og samtidig tredoble arealet. En vigtig begyndelse.

​

Imens venter vi på, at Jakob Ellemann-Jensen tager V-roret og genoptager den naturkurs, han selv slog ind på som miljøminister i 2019. Vi venter på etableringen af 15 naturnationalparker, der for længst er udpeget. Vi venter på de næste naturnationalparker, der er lovet.

​

Vi venter på, at flere politikere forstår, hvorfor sommerfuglekollapset både er et omsiggribende tab af hverdagsskønne naturoplevelser og en ubestridelig indikator på en eskalerende naturkrise i et land, hvor selv elementær og effektiv naturbeskyttelse stadig er ikke-eksisterende.

 

Vi venter på en naturlov. Naturkrisen står desværre ikke stille, blot fordi politikerne er gået i stå.

​

Rune Engelbreth Larsen. Naturzonen.dk 13.7.2023 (bragt i Politiken på tryk og online)

LÆS MERE eller køb bogen: Naturnationalparker og de store dyrs genkomst