Årets Skovven 2018. Prisuddeling til generalforsamling hos foreningen Verdens Skove (fotos: Karsten Thomsen og Verdens Skove). Prisen er betegnende nok af træ, om end naturligvis langtfra at være rødlistet: Gordonia fruticosa (ifølge en af foreningens internationale medarbejdere, Jens Holm Kanstrup) ...

Årets Skovven 2018: Takketale – og nogle overvejelser over Kant og von Langen

Af Rune Engelbreth Larsen

Jeg er meget glad for og beæret over at modtage denne fine pris – faktisk så glad og beæret, at jeg ikke kan få mig selv til at takke nej til den, selv om jeg godt ved, at mange andre fortjener den i meget højere grad end jeg.

 

For det er virkelig ikke nogen let sag at tage imod en pris som Årets Skovven fra en forening, der mere end nogen anden har kæmpet skovens sag i Danmark og med al rimelighed slet ikke behøvede at give prisen væk. Nej, det er ikke let, når man betænker, hvor mange vidende og vigtigere skovvenner Verdens Skove har i sin egen medlemskreds, som har talt og kæmpet skovens sag i mange flere år end jeg.

 

Det er bestemt heller ikke let, når man betænker, hvor mange uundværlige forskere, som har tilvejebragt den altafgørende faglighed, der har fået vildere skov på den nationale naturagenda efter 200 år med forarmende produktionsskov som stort set enerådende skov-agenda hertillands.

 

Men det, der gør det allervanskeligst, er dog, at der i foreningens kreds findes to mennesker, som mere end nogen anden på noget tidspunkt og noget sted i Danmark har kæmpet med hjerte og hjerne for skov på skovens præmisser.

 

To mennesker, der ikke alene er årets skovvenner i år, men også i 2017 – ja, årtier tilbage. To mennesker, som det slet ikke giver mening at sætte årstal på, når vi taler om skovvenner, fordi de ikke kun er årets skovvenner, men Danmarks skovvenner. Slet og ret. Og de to mennesker er selvfølgelig Karsten Thomsen og Hanne Christensen.

 

Jeg vælger derfor at modtage prisen som én skovven i godt selskab blandt mange flere bedre skovvenner i foreningen Verdens Skovvenner.

 

Og i den ånd vil jeg gerne knytte en lille refleksion til den opgave, der måske gør skovvenner til skovvenner i dagens Danmark. Jeg tror således ikke, at skovens venner bliver skovens venner uden at gøre op med en filosofisk fortælling, der måske har været immanent i vores kulturelt betingede skovbillede siden oplysningstiden.

 

I artiklen »Idé til en almen historie med verdensborgerlig hensigt« fra 1784 italesætter den tyske filosof Immanuel Kant epokens nye treenighed: Fornuft, Fremskridt og Forsyn. »Det vilde menneskes« tilbøjeligheder var ganske vist endelig på vej til at blive kuet af den fremadskridende fornuft i 1700-tallet, mente Kant, men forsynets udvikling af menneskeslægten fra »dyriskhedens laveste til menneskehedens højeste niveau« var endnu ikke fuldbragt.

 

Ifølge Kant er det nemlig fremskridtet, der driver og disciplinerer os, hvilket i filosoffens nøje udtænkte analogi svarer til, at »træerne i en skov netop ved hver for sig at søge at berøve de andre luften og solen, nøder hinanden til at søge begge dele over sig, og dermed opnår en smuk og rank vækst – i modsætning til dem, der i frihed og afsondret fra hinanden lader deres grene vokse efter forgodtbefindende og derfor er forkrøblede, skæve og krumme.«

 

Godt er skov altså med lige, ranke, smukke træer, slemt er derimod det ukurante, grimme og frie og vilde.

»Det forkrøblede, skæve og krumme ...« (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Den omgivende natur såvel som den indre menneskelige natur skal med andre ord helst være en velordnet plantage – måske lidt naturnær i krogene med et par gevækster til naturligt henfald, men ikke for meget skævt og krumt, ikke urørt, ikke vildt – Ordnung muss som bekendt sein.

 

Denne tankegang er let at spore i den danske fredskovslov fra 1805 og et par århundreder frem, og den dag i dag er kun omkring halvanden procent af vores skove viet til skovnaturens naturlige liv og mangfoldighed. Selv efter implementeringen af Naturpakkens yderligere 10.000 hektar urørt skov, vil vi kun nå op at overlade 3 procent af det danske skovareal til skoven i 2065. Ja, så lidt – i år totusindogfemogtres.

 

De øvrige 97 procent forbliver i motorsavens tænder og produktionens hænder.

 

Skovvennernes opgave synes dermed at have fundet sine egne nøgleord i de nøgleord, som oplysningstidens insisterende, tilrettende, kontrollerende og overforvaltende fornuftsforstyrrede firkantethed afskrev: Det forkrøblede, skæve og krumme. Og hvis vi virkelig vil være venner af skovens skævheder, genudsætter vi de store nøglearter, som hjælper den med at få sin naturlige forkrøblede træer tilbage, og går en skovfremtid i møde, hvor vi blandt andet kan opleve vildheste, vildkvæg, vildsvin og elge i flere og flere danske skove.

Derfor: God vind fremover til at få mange flere gamle, forkrøblede, skæve og krumme træer, der bryder ordnen op, slipper kontrollen og giver mere natur fri.

 

Lad så det paradoksale være, at når skovens venner sætter skove fri til at leve, dø og udfolde sig vildt med vildere nøglearter og vildere vandforhold, ja, så sætter vi også selve skovkonceptet frit. For dermed forkrøbler og krummer vi ikke kun skoven til gavn for skovens liv og mangfoldighed, men vi forkrøbler rigide og unaturlige skel mellem skov og ikke-skov til gavn for naturens liv og variation.

 

For når de vilde træer og de vilde dyr får magten over skoven tilbage, bliver skov til varieret natur i stedet for skov og ikke-skov. På den måde bliver Skovens Venner i Verdens Skove til hele Naturens Venner.

 

Tak for prisen – og god vind frem over til alle foreningens skovvenner i kampen for at få en skævere og vildere natur retur!

Rune Engelbreth Larsen, 27. oktober 2018

STØT NATURZONEN.DK: MOBILEPAY 40 88 52 25

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

GRATIS

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Danmarks genforvildede natur

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i klummer og artikler, men også i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014), Vildere vidder i dansk natur (2017) og Danmarks genforvildede natur (2020). 

Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | INSTAGRAM | YOUTUBE
 |

HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING