Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Mangelfuld og ufaglig bruttoliste
til nye naturnationalparker
bør revideres
Melby overdrev og Tisvilde Hegn (billedet) er blandt de oplagte store statsarealer, der bør udpeges til naturnationalparker, men glimrer ved deres fravær på Naturstyrelsens bruttoliste. De to nordsjællandske områder grænser op til hinanden og dækker sammenlagt ca. 2.000 hektar – et areal, der er større end 9 af de 11 forslag på bruttolisten (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Både Danmarks Naturfredningsforening og biodiversitetsforskere er stærkt forundrede og kritiske over for Naturstyrelsens bruttoliste til seks nye naturnationalparker. Ikke én eneste af listens 11 forslag har været forelagt biodiversitetsforskere før udarbejdelsen af bruttolisten, og de allerfleste forslag er forbløffende små. Én inkluderer tilsyneladende landbrug og by, hvilket er i klar modstrid med naturnationalpark-lovgivningen, og talrige store og oplagte arealer er helt udeladt ...
Af Rune Engelbreth Larsen
1. Bruttolisten lever ikke op til Treparten
Ifølge Treparten skal der udpeges yderligere syv naturnationalparker ud over de 15, der er i proces. Den ene af de syv er allerede udpeget, Naturnationalpark Kalvebod Fælled, og mens vi venter på, hvordan den bliver realiseret, har Naturstyrelsen fremlagt en stærkt problematisk og mangelfuld bruttoliste på 11 forslag til de seks, der endnu ikke er udpeget.
Til trods for en meget klar formulering i Treparten, der understreger, at de skal være "så store som mulige", er de mindste helt ned til 200-300 hektar, hvilket ligner et klart aftalebrud, når staten råder over adskillige oplagte naturområder på over 1.000 hektar, der er forbigået.
I aftalen mellem regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og de øvrige aftaleparter hedder det klart og tydeligt: "Parterne er enige om, at regeringen skal arbejde for at etablere fem yderligere naturnationalparker, der skal åbne senest ved udgangen af 2030, og at afsøge mulighederne for at gøre de nye naturnationalparker så store som mulige, herunder i samspil med opkøb i regi af Danmarks Grønne Arealfond."
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Gjerding, forhandlede i månedsvis i 2024 for at lande en Trepart-aftale med klare natur- og biodiversitetsaftryk, hvorfor hun er meget forundret over afstanden fra aftaleteksten til bruttolisten: "Når vi har en klokkeklar aftale om at etablere naturnationalparker så store som muligt dur det ikke med bittesmå områder rundt i landet. Det er så meget en ommer." (Ritzau, 6.6.2025).
Desuden er biodiversitetsforskere i almindelighed enige om, at 1.000 hektar er minimumsarealet for selvforvaltende natur til gavn for natur og biodiversitet (og Biodiversitetsrådet peger på, at vi helst skal op på 5.000 hektar). Også af den grund er 8 ud af 11 forslag på mindre end 1.000 hektar uacceptabelt.
På Naturstyrelsens bruttoliste er der således kun tre forslag over 1.000 hektar: Naturnationalpark Vester Thorup (4.178 ha), Naturnationalpark Lodbjerg (4.050 ha) og Naturnationalpark Fanø (1.050 ha). De øvrige 8 er under 1.000 hektar, og de 3 mindste er kun på 200-300 hektar.
Biodiversitetsforsker Carsten Rahbek er ikke imponeret: "Det er en meget blandet pose bolsjer. Hvis målet er at forbedre biodiversiteten, skal der udpeges store, sammenhængende naturområder. Men det har tydeligvis ikke været det vigtigste kriterie her." (Ritzau, 6.6.2025).
Ganske vist har naturområder på helt ned til f.eks. 20, 50, 100 eller 500 hektar også stor gavn af de tiltag, der karakteriserer naturnationalparker (helårsgræsning, naturlig hydrologi og urørt skov) - men for det første kan disse tiltag implementeres i alle tilfælde på statens mindre arealer (hvilket de også allerede er delvist på nogle af de foreslåede arealer), og for det andet er der ingen grund til at udpege små områder, så længe der stadig er adskillige oplagte områder på 1.000-5.000 hektar.
De små arealer kan udvides gennem opkøb, men det forbliver naturligvis fugle på taget, før der rent faktisk er opkøbt, ligesom det langtfra er givet, at de realistiske (og de optimale) opkøb overhovedet ligger i nærheden af de små arealer på listen.
Men der er mange flere problemer.
Rold Skov (billedet) og Rebild Bakker glimrer ved deres fravær på Naturstyrelsens bruttoliste. De to områder grænser op til hinanden og dækker sammenlagt ca. 1.700 hektar – et areal, der er større end 9 af de 11 forslag på bruttolisten (foto © Rune Engelbreth Larsen).
2. Forslaget til NNP Livø er i modstrid med naturnationalpark-lovgivningen
Forslaget til Naturnationalpark Livø er snarere et forslag til en miniature-nationalpark end til en naturnationalpark, der (som Treparten foreskriver) er "så stor som mulig". På bruttolisten er den opgjort til 334 hektar, men de 84 hektar er landbrug og by, hvilket er direkte i modstrid med naturnationalparklovgivningen:
"Naturnationalparken skal friholdes for skov- og landbrugsproduktion bortset fra særlige forvaltningstiltag af hensyn til naturen og biodiversiteten ..." (Kapitel 8a §61a, stk. 2: Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven).
Forslaget er med andre ord et lovbrud, hvis ikke landbruget nedlægges (og det fremgår intetsteds, at det er planen). I forvejen er 334 hektar meget, meget lidt og langt under biodiversitetsforskeres anslåede minimum på 1.000-5.000 hektar, men fraregnet landbrug og by er vi helt ned på 250 hektar.
Sådan kunne Naturnationalpark Skagen Plantage se ud fra kyst til kyst på Skagens Odde (rød afgrænsning): ca. 1.450 hektar (et areal, der er større end 9 af bruttolistens nuværende 11 forslag). Men på Naturstyrelsens bruttoliste er kun lidt over en tredjedel af hele statsarealet medtaget (sort afgrænsning): ca. 550 hektar (foto © Rune Engelbreth Larsen).
3. Foreslåede afgrænsninger, der let kunne udvides på bruttolisten
Bruttolistens forslag til NNP Skagen Plantage er alt for småt og bør derfor udvides med de tilstødende statsarealer øst for jernbanen, hvormed den i stedet for kun 550 hektar kunne blive 1.450 hektar. Der er intet til hinder for, at naturnationalparkens samlede afgrænsning i givet fald er tværdelt af en jernbane, eftersom det åbenbart heller ikke er et problem, eftersom det nuværende forslag til NNP Kalø er gennemskåret af en stærkt trafikeret nord-/sydgående vej.
Bruttolistens forslag til NNP Randbøl Hede er også for småt og bør tilsvarende udvides med de tilstødende statsarealer mod nord (Frederikshåb Plantage). Ad den vej når vi op på ca. 1.400 hektar i stedet for blot ca. 930 hektar.
Den røde afgrænsning markerer Naturnationalpark Hanstholm, der er blandt de første 15 udpegninger. På bruttolistens 11 nye forslag til de seks kommende naturnationalparker har man imidlertid fravalgt et af landets største sammenhængende statsarealer, der endog grænser lige op til Naturnationalpark Hanstholm: Visbøl Klitplantage, Nystrup Klitplantage og Tvorup Klitplantage (et fravalgt areal, der er større end samtlige 11 forslag på bruttolisten). Med denne udpegning ville Naturnationalpark Hanstholm blive over Danmarks første på over 100 kvadratkilometer, elle rettere10.000 hektar (foto © Rune Engelbreth Larsen).
4. Ti 'glemte' statsarealer på 1.000-5.000 hektar
Her er 10 oplagte statslige naturområder på 1.000-5.000 hektar, der eksemplificerer, at der slet ikke er grund til at foreslå miniature-naturnationalparker på helt ned til 200-300 hektar:
• NNP Nystrup Klitplantage m.m. (ca. 5.600 hektar sammenhængende statsnatur)
• NNP Klosterheden (ca. 4.400 hektar sammenhængende statsnatur)
• NNP Kærgård Klitplantage & Vejers Klitplantage (ca. 3.000 hektar sammenhængende statsnatur)
• NNP Blåbjerg Plantage & Nyminde Plantage (ca. 2.700 hektar sammenhængende statsnatur)
• NNP Tisvilde Hegn & Melby (ca. 2.000 hektar sammenhængende statsnatur)
• NNP Skjern Floddelta (ca. 2.000 hektar sammenhængende statsnatur)
• NNP Rold Skov & Rebild Bakker (ca. 1.700 hektar sammenhængende statsnatur)
• NNP Dyrehaven & Jægersborg Hegn (ca. 1.600 hektar sammenhængende statsnatur)
• NNP Hald Sø & Dollerup Bakker (ca. 1.200 hektar sammenhængende statsnatur)
• NNP Råbjerg Mile & Bunken Klitplantage (ca. 1.000 hektar sammenhængende statsnatur)
Summa summarum: Manglen på plads er det største problem for biodiversiteten i Danmark, fordi det gør det næsten umuligt for naturen at udfolde sig som natur. Samtidig er det en kolossal udfordring, at Danmark skal op på 10'% strengt beskyttet natur, men i bedste fald potentielt ligger på ca. 2% (hvis vi regner med de første 15 naturnationalparker – der langt fra er implementeret endnu – og de 75.000 hektar urørt skov).
Der er med andre ord meget, meget lang vej, og de små skridt i den rigtige retning, som naturnationalparkerne kunne repræsentere, invalideres med en bruttoliste, hvor langt hovedparten er meget, meget små. Derfor bør bruttolisten revideres.
Rune Engelbreth Larsen
Naturzonen.dk, 12.6.2025
