Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Naturnationalpark
Amager
Af Rune Engelbreth Larsen
Under Trepartsforhandlingerne i 2024 besluttes det, at Danmark skal have yderligere syv naturnationalparker ud over de allerede vedtagne 15. Én af dem kaldes en "bynær naturnationalpark" og placeres på Kalvebod Fælled. Der er imidlertid ingen grund til at skelne mellem principperne for denne og de øvrige naturnationalparker. Og som det fremgår af forslaget her, bør Kongelunden være en del af naturnationalparken, hvorved arealet kan blive ca. 2.200 hektar, og der måske snarere er tale om Naturnationalpark Amager end Naturnationalpark Kalvebod Fælled (grafik og foto © Rune Engelbreth Larsen).
Den bynære naturnationalpark på Amager kan både omfatte Kalvebod Fælled og Kongelunden og bør i videst muligt omfang baseres på samme grundprincipper for vildere og mere selvforvaltende natur som alle de øvrige naturnationalparker. Området rummer i forvejen urørt vildskov, og eftersom biodiversiteten skal have førsteprioritet, bør sommer-overgræssende kreaturer erstattes af helårsgræssende dyr, f.eks. selvreproducerende vildheste og vildokser ...
1. Introduktion. Biodiversitet som første prioritet
Etableringen af Naturnationalpark Amager kan blive vildere vidder, der fremmer de mange truede arter, som i dag har indfundet sig på de store bynære vidder. Potentialet er stort, fordi de mere end 20 kvadratkilometer på Kalvebod Fælled i et vist omfang har udviklet sig som pionér-natur, men desværre har forvaltningen ikke altid fremmet potentialet og beskyttet den sjældne natur på det vigtige naturareal, og til tider har den forværret det. Det kan udpegningen som naturnationalpark forhåbentlig ændre.
Det er en almindelig naturfaglig erkendelse, at de største trusler mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde sig som natur. Det er derfor også en udbredt konsensus blandt en bred vifte af landets toneangivende biodiversitetsforskere, at dynamisk natur frem for statisk natur er afgørende i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug. Endvidere påpeger mange biodiversitetsforskere, der har specialiseret sig i dansk natur og naturforvaltning, at der i bedste fald bør udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring for at genetablere de store nøglearters økosystemfunktioner (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).
Det er pointer, der er integreret i naturnationalpark-konceptet, som skal realiseres på 22 store statslige naturarealer. Intentionen er, at helårsgræssende store dyr, urørt vildskov og naturlig hydrologi genetableres i videst mulig grad, fordi man derved tilvejebringer udgangsbetingelserne for, at naturens egne processer fremover skaber de mest naturlige vilkår for arter og levesteder.
I tråd hermed skriver Naturstyrelsen om formålet med naturnationalparkerne: ”Naturen og biodiversiteten har førsteprioritet i området, og øvrige aktiviteter er underordnet hensynet til biodiversiteten. (...) Naturnationalparken skal gennem vild natur bidrage til at styrke naturen og biodiversiteten i Danmark. Målet er at understøtte et økosystem med naturlige processer og dynamikker og minimal brug af forvaltningsindgreb."(Projektbeskrivelse og overordnede retningslinjer, februar 2021).
Tidligere har Naturstyrelsen Hovedstaden forvaltet naturområdet som "landbrugsdrift", hvilket dengang afstedkom en del kritik. Dansk Botanisk Forening (DBF) var f.eks. i 2016 "meget overrasket over", at græsningen på arealerne "slet ikke indeholdt noget om de naturmål, der søges opnået" (DBF-brev til Naturtyrelsen Hovedstaden, 4.4.2016). I svarbrevet til foreningen fastholdt Naturstyrelsen imidlertid en "landbrugspolitik", der var orienteret omkring græsning på "landbrugsarealerne" og underlagt retningslinjerne for styrelsens "landbrugsdrift" (og fokuseret på at hente 'landbrugsstøtte'-kroner fra EU).
En meget intensiv sommergræsning har barberet vegetationen ned og bl.a. truet de meget sjældne planter brændeskærm og blå iris, som derfor måtte reddes ved fraghegninger på initiativ af frivillige naturkyndige.
Med udpegningen til naturnationalpark, hvor natur og biodiversitet eksplicit har førsteprioritet, er der sat en helt anden ramme, hvor den slags tiltag ikke bør kunne gentage sig – men først når der er lagt en ny naturnationalpark-plan for området. Det betyder, at der fremover skal tages maksimalt hensyn til natur og biodiversitet, og at græsning skal ske for at fremme biodiversiteten ikke for at understøtte "landbrugsdrift".
• Læs evt. baggrundsartiklen: Naturnationalparker på vej - historik og realisering
Naturnationalpark Amager foreslås i 2017 i bogen Vildere vidder i dansk natur, og siden har ideen vundet stadig bredere politisk opbakning. På baggrund af et forslag af Ole Birk Olesen i marts 2023 støttes en naturnationalpark med udgangspunkt i Kalvebod Fælled på Amager af samtlige partier undtagen Venstre i Borgerrepræsentationen i København. Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling DN København har ligeledes bakket op, og Naturnationalpark Amager indgår også i forslaget til 30 naturnationalparker på samlet ca. 75.000 hektar i bogen Naturnationalparker og de store dyrs genkomst (2023).
I november 2024 følger et stort folketingsflertal trop, denne gang også omfattende Venstre. Mens Naturnationalpark Gribskov og Naturnationalpark Fussingø er under etablering, og 13 andre vedtagne naturnationalparker er i proces, munder Trepartsforhandlingerne ud i beslutningen om yderligere 7 naturnationalparker, heriblandt en "bynær naturnationalpark" på Kalvebod Fælled.
I det følgende ser vi bl.a. nærmere på, hvorfor og hvordan naturnationalparken på Amager også bør inkludere skovområdet i Kongelunden; ikke blot fordi et større sammenhængende areal med vildere natur er afgørende for at genetablere naturlige processer og sikre større spredning af sjældne arter, men også fordi Kongelunden derved får gavn af skovgræsning og samtidig udvider arelaet med tørt leje og læ til de store dyr om vinteren.
Her følger med andre ord et foreløbigt forslag til Naturnationalpark Amager, der er delvist baseret på undertegnedes tidligere forslag i 2017 og 2023. Når forslaget er "foreløbigt", skyldes det alene, at detaljer løbende kan blive justeret i takt med præciseringen af flere områdespecifikke oplysninger frem til den endelige realisering.
2. Naturnationalpark Amager etableres på afvandet havbund
Over 20 kvadratkilometer af det nuværende Vestamager var indtil Anden Verdenskrig et lavvandet havareal, der blev tørlagt i et stort beskæftigelsesprojekt i 1939-1943. Området fungerede i årtier som militært øvelsesterræn, og otte kunstige høje blev anlagt af hensyn til udsigten, når kanonerne skulle brage granater ud over strandengene.
De sidste skydninger foregik i slutningen af 1960’erne, og al militæranvendelse blev indstillet i 1984. Området blev fredet i 1990, og ammunitionsrester fjernet, så hele arealet kunne frigives til almindelig færdsel i 2010. En række vandhuller og småsøer vidner dog stadig om granatnedslagene, men gør nu gavn som levesteder for padder. I 1986 blev der udsat dådyr for at holde tilgroningen nede, suppleret af kreaturgræsning fra 1991 og får fra 2007.
Arealet er spektakulært ved sin størrelse og beliggenhed kun 20 minutters rejsetid fra Københavns Hovedbanegård, og her er muligheder for vildere vidder med biodiversitet som omdrejningspunkt.
I dag udgør området en del af den såkaldte Naturpark Amager, men her har natur og biodiversitet ikke førsteprioritet, hvorfor der bliver tale om et særegent løft af naturområdet, når store dele i stedet bliver til Naturnationalpark Amager.
Afgrænsningen kan dække de mere end 2.200 hektar natur, der strækker sig fra Kongelunden i syd til Fasanskoven i nord (syd for motorvejen). Afgrænsningen rummer bl.a. strandenge, lagunesøer, vandhuller, græsland og skove. Skovene er primært unge birkeskove, der har sået sig selv på den tørlagte havbund, men der er foretaget mindre indgreb; f.eks. er der plantet lidt nåletræer i Fasanskoven i 1960, og i 1980’erne er krat delvist blevet ryddet i Pinseskoven, hvor der desuden er udplantet andre løvtræer.
Amager før og efter inddæmningen, der i 1943 gav 20 kvadratkilometer ekstra land, og som siden er blevet til spændende natur (Naturstyrelsen)
En fjerdedel af Pinseskoven blev i 1994 udlagt som såkaldt urørt skov, og i 2021 udpeges alle Kalvebod Fælleds skovarealer såvel som skovene syd og nord for Kalvebod Fælled som urørt skov. Dermed er en væsentlig grundforudsætning for etablering af en naturnationalpark på plads.
Hvad angår naturlig hydrologi (et andet vigtigt element i at genetablere naturlige processer i naturnationalparker) forholder tingene sig ekstraordinært på Vestamager, der som nævnt er inddæmmet havbund, hvilket ikke er særlig 'naturligt'. Her handler det med andre ord om at tage afsæt i de eksisterende naturforhold og optimere natur og biodiversitet på den baggrund, der nu engang er givet.
Med andre ord er selve naturområdets eksistens betinget af menneskelige indgreb og derfor ikke et helt eller delvist uberørt stykke 'oprindelig' natur. Det vidner ikke mindst digerne om. Men naturområdet er der og rummer inden for de givne rammer et potentiale til at blive udviklet så naturligt som muligt. Og det er selvsagt betydningsfuldt i en tid, hvor hver eneste hektar natur, der kan udvikles til gavn for biodiversiteten, er et muligt fremskridt for trængte arter.
Pinseskoven er selvsået skov af pionérarten birk, der er opstået af tilblæste frø fra Sverige. Skoven er allerede udpeget som urørt skov, hvilket alle skove skal være i naturnationalparkerne m.h.p. at udvikle sig uden tømmerhugst på naturens præmisser (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Sørgekåbe, Pinseskoven (foto © Rune Engelbreth Larsen)
3. Er vildere og mere selvforvaltende natur i Naturnationalpark Amager i modstrid med EU's habitatdirektiv?
Kalvebod Fælled er levested for sjældne og trængte arter såsom fire forskellige orkideer (maj-gøgeurt, priklæbet gøgeurt, purpur-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt) og en vifte af andre interessante (og i flere tilfælde meget sjældne) arter, bl.a. eng-ensian, blød kvast-høgeurt, smalbladet hareøre, kost-nellike, strand-nellike, slangetunge, soløje-alant, læge-alant, pile-alant og ikke mindst de tidligere nævnte blå iris og brændeskærm.
Sommerfuglen ilia har også sin eneste danske bestand i Pinseskoven, der i det hele taget har en fin vifte af sommerfuglearter, men området byder f.eks. også på grønbroget tudse, brud, vortebider, gedeskæggalhveps, brakvandsrygsvømmer, tigerskyggebille, sort blomsterbuk og fireplettet mariehøne. For blot at nævne nogle – her er en liste over registreringer af truede arter i området: Areal.dk: Kalvebod Fælled.
'Vestamager rummer også det internationalt beskyttede Natura 2000-areal nr. 143: Vestamager og havet syd for (mere teknisk er der tale om EF-habitat område H127 og fuglebeskyttelsesområde F111). Det betyder bl.a., at området er beskyttet af habitatdirektivet på EU-niveau, og at Danmark derfor skal sikre såkaldt "gunstig bevaringsstatus" for en række specifikke naturtyper og arter – men er det ikke et problem i en naturnationalparks dynamiske og selvforvaltende natur, hvor naturtypernes og arternes udvikling overlades til naturens egne processer, og deres udvikling derved er uden for kontrollerende rammer?
Naturtyperne 'opfører' sig med andre ord vildere og mere naturligt, hvilket indebærer, at deres udbredelse fluktuerer, hvorfor det er vanskeligt eller umuligt at sikre specifikke naturtypers specifikke udbredelse og tilstand.
Det er en problemstilling, som nogle har fremhævet i en kritik af naturnationalparkerne, f.eks. Jesper Leth Bak, der er seniorrådgiver på Aarhus Universitet ved Institut for Ecoscience. Bak, der ikke selv forsker i emnet, er imidlertid også flere gange blevet imødegået af en bred vifte af specialiserede biodiversitetsforskere, første gang i 2020.
Dengang afvistes kritikken af Hans Henrik Bruun, Jens-Christian Svenning, Carsten Rahbek, Jacob Heilmann-Clausen, Morten D.D. Hansen og Rasmus Ejrnæs: "Det er imidlertid afgørende at fremhæve, at habitatdirektivet ikke rummer krav om, at de udpegede naturtyper bevares uforandret på den samme plet jord, så længe de beskyttede habitattyper og deres tilknyttede biodiversitet ikke går tilbage i Danmark." (Altinget.dk, 17.11.2020). Dynamisk natur er netop dynamisk, og kun statisk natur kan sikre en millimeter-sikker fordeling af naturtyper, hvilket der også er taget højde for i en forståelse af, at biodiversiteten generelt tilgodeses af denne dynamik.
Efter den specifikke udpegning af Naturnationalpark Amager fremfører Jesper Leth Bak imidlertid samme kritik i 2024 uden at tage notits af fageksperternes tidligere præcisering, hvilket derfor atter afvises af en række biodiversitetsforskere, i dette tilfælde Camilla Fløjgaard, Rasmus Ejrnæs, Jens-Christian Svenning og Hans Henrik Bruun. I en replik fremhæver forskerne, at "habitatdirektivet tillader, at vi lader naturen udvikle sig i en vildere og mere kaotisk retning" (Altinget.dk, 2.12.2024).
• Læs evt. baggrundsartiklen: Står habitatdirektivet og Natura 2000 i vejen for vildere natur i Danmark? Nej
Dermed er to forudsætninger på forhånd på plads for Naturnationalpark Amager: Vestamagers skove er allerede udpeget som urørt skov, og habitatdirektivet står ikke i vejen.
Blå iris. Dansk ansvarsart – på nippet til at forsvinde fra Vestamager, dens sidste lokalitet udover Saltholm (foto © Rune Engelbreth Larsen)
Den rødlistede plante brændeskærm gør ikke så meget æstetisk væsen af sig som blå iris, men den er ekstremt sjælden herhjemme, hvor den kun findes på Amager (foto © Rune Engelbreth Larsen)
4. Helårsgræsning i stedet for sommer-overgræsning
Om den intensive sommergræsning, der finder sted på arealerne, oplyser Naturstyrelsen Hovedstaden: "Om sommeren bliver Kalvebod Fælled invaderet af over tusind kvier, kalve og stude, der plejer naturen ved at holde vegetationen nede. Der går også en del heste på folde og tæt på Naturcenter Amager kan du møde får og lam hver forår." (NST: Dyr og planter på Kalvebod Fælled).
Denne sommergræssende "invasion", hvor tusind tamkvæg fungerer som unaturlige sommergræsslåmaskiner på et større del-område, er i problematisk, fordi den fremmer overgræsning, der som nævnt har været ved at udrydde de meget sjældne blomster brændeskærm og blå iris.
Det er ikke mindre unaturligt, at de græssende dyr er helt fraværende store dele af året, fordi de fragtes ud af området om efteråret. I naturnationalparker (der jo handler om at fremme biodiversiteten under naturligere forhold, som mange arter er tilpasset evolutionært), er det derfor afgørende med helårsgræssende dyr. Det giver en mere ekstensiv græsning. Et langt mindre antal helårsgræssende dyr end de tusind sommergræssende kreaturer sikrer en mere afbalanceret græsning og har således mindre risiko for udrydde sårbar vegetation, men samtidig er dyrenes ekstensive påvirkning af arealerne (både græsning, tramp og efterladenskaber) væsentlig hele året rundt, fordi dyrene i naturlige sammenhænge netop har levet og virket som naturens nøglearter året rundt.
Planteæderne er tilpasset et andet fødegrundlag om vinteren end om sommeren, hvor der af gode grunde er andre vækstbetingelser. Derved æder og påvirker de både overlappende og forskellige dele af vegetationen i de forskellige årstider, hvilket yderligere begrænser tilgroningen, men uden at overgræsse.
I naturområder som Kalvebod Fælled og Kongelunden, hvor naturlig udfoldelse trods alt er begrænset af omgivelserne (havet til den ene side og byen til den anden), skal man regulere antallet af større planteædere på længere sigt, så bestandene tilpasses fødegrundlaget. I tilfælde af ekstrem tørke eller kulde med usædvanligt lidt føde åbner lovgivningen op for, at nødfodring undtagelsesvist kan finde sted. Generelt undgås tilskudsfodring, fordi det tilfører næringsstoffer til arealet, og fordi det gør dyrene opsøgende og hindrer deres naturlige varierede græsning.
Som et eksempel på effekten af ekstensiv helårsgræsning kan nævnes påvirkningen af bjergrørhvene, der ofte fremhæves som et stort problem på Kalvebod Fælled, fordi planten breder sig i unaturligt ensformigt omfang. Denne genstridige plante bekæmpes både bedre og mere naturligt af helårsgræsning end af den eksisterende sommergræsning.
Et storskala-eksperiment af effekten af vildheste (i dette tilfælde Konik heste) og vildokser (Heck kvæg) har vist, at vildgræsning kan reducere bjergrørhvene (Henning m. fl. 2012), og en specifik undersøgelse af fem års helårsgræsning med heste og højlandskvæg decimerede også bjergrørhvene til en bagatel (Bonte m.fl. 1999).
Naturstyrelsens eget Faktaark om helårsgræsning som driftsgren fra 2016 fastslår da også, at bjergrørhvene kan bekæmpes ved helårsgræsning, og påpeger også, at der ved "græsning året rundt sker en optimal udnyttelse af det tilgængelige dyrehold", og at helårsgræsning ved lavt græsningtryk "kan skabe en variation af levesteder for planter og dyr og være med til at opretholde en rig natur".
I en tidligere nævnt kritik af Naturelsens landbrugsforvatning af naturen på Amager i 2016, undrer Dansk Botanisk Forening (DBF) sig over, at styrelsens hegnslinjer følger unaturligt skarpe grænser mellem de åbne arealer og skoven, og at der heller ikke er nogen videre skovgræsning (DBF, 4.4.2016) – begge dele i kontrast til de dynamiske naturrammer, utallige arter er tilpasset. Og over for den daværende skovrider påpegede en række biodiversitetsforskere samme år det store potentiale ved en langt mere "selvforvaltende og oplevelsesrig" natur med en blanding af helårsgræssende dyrearter (Hans Henrik Bruun, Anders Tøttrup, Kaj Sand Jensen, Jacob Heilmann-Clausen, Rasmus Ejrnæs, Morten D.D. Hansen, Kasper Thorup og Jens-Christian Svenning).
Sommergræsning med alt for mange dyr er generelt problematisk for natur og biodiversitet, men dertil kommer det høje omkostningsniveau og ressourcespildet ved at fragte tusind dyr frem og tilbage til Amager.
Der findes ingen offentligt tilgængelige oplysninger om de aktuelle udgifter, der er forbundet med denne praksis i dag, men for et tiår siden, hvor forvaltningen ikke var meget anderledes, var de i millionkroner-klassen. Tidligere skovrider Hans Henrik Christensen oplyste desuden i 2014: "Det er en kamp at skaffe dyr nok til naturpleje på Sjælland. Vi betaler mange penge for at få køer til at græsse her. Halvdelen kommer helt fra Rømø, den anden halvdel fra en landmand på Vestsjælland." (Weekendavisen, 5.9.2014).
Overgræsning på Kalvebod Fælled i 2016, hvor blomstervegetationen forarmes af alt for mange sommergræssende kreaturer (foto © Rune Engelbreth Larsen)
5. Vil Naturnationalpark Amager være for vådt til helårsgræssende dyr og problematisk for ynglende engfugle?
Antallet af dyr på arealet skal tilpasses en række faktorer, ikke mindst det fødegrundlag, der er tilrådighed, ligesom der er andre faktorer at tage højde for, f.eks. de øvrige arters samspil med de store dyr såvel som selve områdets beskaffenhed, f.eks. om der er rigeligt med læ og tørt leje året rundt – om vinteren er der naturligvis generelt mere vådt end om sommeren. Der er ca. 100 dådyr i området, men er der læ og tørt nok til dyrene om vinteren, hvis der f.eks. også går en eller flere flokke af vildheste?
Der er en del områder, som er tørre, også om vinteren på Kalvebod Fælled og i skovene og på højene – men det er oplagt at udvide det tørre areal med Kongelundens ca. 240 hektar, der hovedsagelig er egeskov med birk, ask, skovfyr, rødgran og bøg. Desuden er det altid en fordel for naturens arter, at udbredelsesarealet er stå stort som muligt, og når der samtidig kan iværksættes skovgræsning er der flere biodiversitetsfordele på én gang.
Nogle er imidlertid bekymrede for, om helårsgræsning 'går ud over' ynglefuglene på det såkaldte udpegningsgrundlag for det EU-beskyttede Natura 2000-areal. Man kan imidlertid let følge udviklingen og om nødvendigt afstemme græsningstrykket undervejs, men en naturligere og mere selvforvaltende natur vil i alle tilfælde gavne et maksimalt antal arter.
Endvidere viser en 15-årig periode med sommergræsnings-forvaltning i 2004-19, at denne forvaltning ikke har været til særskilt gavn for ynglefuglene.
Af de otte ynglefugle på det oprindelige udpegningsgrundlag har 1 aldrig ynglet (mosehornugle), 2 er i perioden ophørt med at yngle (almindelig ryle og plettet rørvagtel), 3 er gået tilbage (dværgterne, havterne og rørdrum). Kun 2 er gået frem: rørhøg (fra nul ynglepar i 2004 til 2 i 2019) og klyde (som dog fluktuerer fra 6 ynglepar i 2004 til 119 i 2009, 12 i 2014 og 82 i 2019). Bestande kan have markante udsving over en årrække, uden at det er helt åbenlyst, hvad årsagen er, men den overordnede tendens gennem disse 15 år er, at periodens forvaltning heller ikke på dette punkt er et argument imod at erstatte sommergræsning med helårsgræsning.
Om vinteren og ved kraftig nedbør er der mere vand på arealet end en tør sommer – men tørre områder er bl.a. Koklapperne, der var små holme før inddæmningen i 1943, og Kongelunden, der heller ikke er tidligere havbund. Men størstedelen er inddæmmet hav og reguleres af pumpestationer. Kortet her viser, hvilke områder der også er tørre om vinteren (markeret med mørkegrønt), og hvor større planteædere med behov for tørt leje derfor kan opholde sig, hvis andre arealer er for våde i vinterhalvåret.
Ifølge den forrige Basisanalyse af Fuglebeskyttelsesområdet fra 2014 fremgår det, at mosehornugle ikke er "konstateret" i området i hele perioden, og ifølge den seneste Basisanalyse fra 2022 fremgår det, at mosehornugle "ikke er til stede" i området. Det er vanskeligt at sige, hvorfor det er gået så galt for de fleste af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget, og der kan være tale om en generel udvikling i Nordeuropa – men det giver ikke belæg for, at en forvaltning med tusind sommergræssende kreaturer har løftet opgaven.
Næsten alle ynglefugle på udpegningsgrundlaget for Vestamagers Natura 2000-område er gået tilbage i perioden 2004-2019, bortset fra rørhøg og klyde (antallet af ynglende klyder er i de senere år vokset yderligere og tæller nu i nærheden af 300 par). Dertil kommer brushane, splitterne og fjordterne, der ikke er på udpegningsgrundlaget i Basisanalysen fra 2014, men figurerer fra 2014-15, hvorfor tallene ikke kan følges over en længere årrække. Brushane er observeret med 4 ynglepar i 2016 og nul i 2018 og 2019, splitterne med nul par i 2019 og fjordterne med nul par i 2015 og 2019. Overordnet set går det med andre ord dårligt for ynglefuglene på udpegningsgrundlaget. Tallene stammer fra Miljøstyrelsens NOVANA-overvågningsprogram.
Der er heller ikke noget, som taler for, at sommergræsning skulle være særlig tilpasset ynglefuglenes behov, eftersom den eneste af af de otte arter, der har gavn heraf, er almindelig ryle, som yngler på kortgræssede græsenge – men den er gået tilbage og er f.eks. helt forsvundet i 2018. Heller ingen af udpegningsgrundlagets trækfugle (skarv, knopsvane, troldand, lille skallesluger, stor skallesluger, fiskeørn og vandrefalk) har gavn af hård sommergræsning.
Og ifølge den seneste Basisanalys fra 2022 er 3 af de 10 trækfugle, der skal overvåges særskilt, "ikke til stede i national eller international forekomst" (fiskeørn, knopsvane og vandrefalk).
Klyde er en dansk ansvarsart, hvilket vil sige, at Danmark på et tidspunkt i artens livscyklus huser mindst en femtedel af Jordens totale bestand, og at vi derfor er særligt forpligtede til at beskytte den. Endvidere er den på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet i Vestamagers Natura 2000-område (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Til gengæld er der andre fugle, der er gået frem, om de var var talrige i forvejen, f.eks. stor præstekrave, hvoraf der ynglede ca. 50 par i 1950'erne. Efter at være dykket i en årrække, er den nu tilbage på lidt over det daværende niveau. Og viben, hvoraf der var godt 100 par i 2007, men i dag er tæt på 400 par (Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 118/2024: 137f). Viben er dog en ganske almindelig fugl, der også trives fint med helårsgræssende dyr, så den er der heller ingen grund til at bekymre sig om, når området bliver en vildere naturnationalpark.
Men når et naturareal græsses voldsomt om sommeren – som det er tilfældet i dag – risikerer mange blomster som nævnt at blive bidt helt væk, og med deres forsvinden, fortrænges også de insekter, som er afhængige af blomsterne – og med deres trængsler bliver andre insekter, fugle og pattedyr presset. Og forvaltningsforpligtelsen i et Natura 2000-område sigter ikke blot på at gavne de udpegede arter, men på at "opnå Biodiversitetskonventionens mål om at sikre, at den biologiske mangfoldighed bevares" (Strategisk Miljøvurdering for Vestamager og havet syd for, 2016-21).
At det generelt generelt går ringe for fuglearterne på udpegningsgrundlaget, er naturligvis bekymrende. Det er imidlertid ifølge flere biodiversitetsforskere forventligt, at genetableringen af naturlig græsningsdynamik har en særlig positiv effekt på diversiteten af fugle, især insektædende arter og engfugle (Fløjgaard m.fl. 2021). Helårsgræssende dyr kommer da også nærmest en naturlig og vild natur, hvor dyr lever i naturen året rundt og ikke 'forsvinder' ud af ligningen i vintermånederne – hvilket også generelt er bedst for naturens øvrige arter, der er udviklet i et evolutionært samspil med de store dyr.
6. Naturnationalpark Amager med vildheste og vildokser
Når det kommer til overvejelser over, hvilke dyr det er mest oplagt at udsætte som en del af Naturnationalpark Amager, er vildokser (f.eks. Tauruskvæg, Højlandskvæg eller Galloway) og vildheste (f.eks.Exmoor ponyer eller konik-heste) blandt de mest åbenlyse kandidater. Men måske skulle man lade biodiversitetsforskere vurdere, om også andre vigtige danske nøglearter ville egne sig netop her? Vildsvin er f.eks. altid gavnlige, om end politikerne desværre hidtil har fravalgt dem i samtlige naturnationalparker.
Elg har også visse fordele, idet halvdelen af dens fødegrundlag består af løvtræer, og blandt de foretrukne træarter er birk og pil, der spreder sig på Vestamager, hvorved den effektivt kunne skabe variation i vegetationen og bryde op i birketilvæksten – og så har den generelt en gavnlig effekt på skovbundsfloraen (Sunde & Olesen 2007).
Skal en isoleret bestand af elge klare sig uden løbende udveksling af dyr (eller kun med en meget, meget sjælden udveksling), kræver det minimum en bestand på ca. 75 dyr (Sunde & Olesen 2007), hvilket ikke er realistisk i dette område. Men der er udsat elge i Mellemområdet i Lille Vildmose på ca. 2.100 hektar, og der udsættes elge i Naturnationalpark Gribskov på ca. 1.300 hektar, fordi det heller ikke er et problem at udveksle individer med års mellemrum. Lad biodiversitetsforskere vurdere mulighederne i Naturnationalpark Amager.
Vildheste. Exmoor ponyer lever hele året i over 30 naturområder i Danmark i dag. Ligesom alle andre heste er de samme art som vildhesten, der i og for sig aldrig er uddød, men blev tæmmet og avlet på og derfor forsvandt i sin oprindelige form. Men de Exmoor ponyer, der udsættes i danske naturområder, er født i naturen af heste, der selv er født i naturen. Disse glade vildheste er fotograferet ved Naturdestination Skovsgaard på Langeland (foto © Rune Engelbreth Larsen).
Som nævnt er vildheste og vildokser i alle tilfælde oplagte. Og når det giver mening at tale om vildheste og vildokser frem for blot heste og kvæg, skyldes det, at alle heste er samme art som den oprindelige vildhest, og alle kvæg er samme art som den oprindelige urokse. En hest, der ikke er tam, og som lever hele livet i naturen, er derfor slet og ret en vild hest – eller kort og godt en vildhest.
Dyrene er ikke blot 'redskaber i forvaltningen', men er selv en del af naturen og biodiversiteten, og derfor handler det også om at opfylde deres naturlige behov og tilvejebringe deres naturlige rammer og vilkår. Og for at de kan udfolde naturlig adfærd, skal der være tale om selvreproducerende dyr, det vil sige, at der ikke bør udsættes kastrerede dyr eller f.eks. kun hopper, som er afskåret fra de naturlige sociale og familiære relationer, som flokdyr er tilpasset. Det er desværre en udbredt praksis at udsætte valakker (kastrerede hingste) og stude (kastrerede ungtyre) en række steder, hvilket bør undgås. Det eneste reelle dyrevelfærdsproblem for disse dyr, der lever året rundt i store naturområder, er, om de bogstavelig talt er afskåret fra deres naturlige sociale familieadfærd.
• Læs evt.: Vildhestens danmarkshistorie – naturhistorie og kulturhistorie
På mange måder ligger det lige til højrebenet at etablere Naturnationalpark Amager, og skal den gavne naturen maksimalt er grundforudsætningerne i dette tilfælde et ydre hegn, urørt skov og helårsgræssende dyr.
T.v. RØD linje: Den foreslåede afgrænsning af Naturnationalpark Amager på ca. 2.200 hektar. T.h. Naturnationalparken skal hegnes, for at de store dyr ikke løber ud af arealet og ind i byen, hvilket er lige farligt for dem og for trafikken. SORT hegnslinje er det eksisterende hegn. GRØN hegnslinje er den hegnsstrækning, der kunne sættes omkring Kongelunden. ORANGE hegnslinje er det hegn, der muligvis skal sættes nedenfor diget, alt efter hvilke dyr der udsættes i naturnationalparken. BLÅ hegnslinje er det hegn, der eventuelt skal rejses som særskilt areal til tamheste og ridning. ALLE andre eksisterende hegn inden for afgrænsningen af naturnationalparken kan til gengæld fjernes (ca. 80 km hegn).
Der er ingen grund til at skelne mellem en "bynær" naturnationalpark og de øvrige naturnationalparker, for der er ingen hensyn til biodiversiteten, der adskiller sig, og der er intet, der hverken letter eller besværliggør etableringen særskilt, blot fordi den ligger i hovedstaden.
Det er naturligvis vigtigt, at en tilbundsgående faglig analyse ligger til grund for valget (og antallet) af dyr i Naturnationalpark Amager – og så er det bare et spørgsmål om at få den etableret så hurtigt som muligt. Vildere vidder og større naturoplevelser nær hovedstaden. Win win.
Bogen Naturnationalparker og de store dyrs genkomst gennemgår i detalje baggrunden for vildere og mere selvforvaltende natur i naturnationalparker. Hvis du vil læse hele bogen, findes den på biblioteker, men kan også bestilles her: 300 kr. inkl. porto (spar 20%). MobilePay 40 88 52 25. Læs mere om bogen her.
Rune Engelbreth Larsen, 2024
Baseret på tidligere forslag fra 2015, 2017 og 2023
Tak til private givere for støtte til Naturzonen.dk