Knepp Wildland
 

 Fra landbrug til vildere natur
 

Krondyr i Knepp Wildland – tidligere landbrugsland har fået lov til at udvikle sig til vildere natur (foto © Knepp Wildland).

Omtrent 75 km syd for London ligger Knepp Wildland som en unik oase af vildere natur i et sydengelsk landbrugsområde. Efter introduktion af vildheste, vildokser, hjorte og semi-vilde grise, der lever uden tilskudsfodring, har naturen stort set fået lov til at klare sig selv i den vildeste del af området, og på mindre end to årtier huser Knepp Wildland i dag over 2.600 forskellige arter ...

Knepp Castle er både navnet på en borgruin fra middelalderen og på et gods, der blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet af Charles Merrik Burrell. Navnet Knepp stammer fra det oldengelske ord 'cnæp', der betyder 'høj' og formentlig refererer til den høj, hvorpå middelalderborgen blev rejst (og det udtales i øvrigt med stumt k: 'næp – bare så I ved det).

I 1987 overtog Charlie Burrell den 1.400 hektar store ejendom fra sine bedsteforældre og dermed den tilhørende konventionelle landbrugsproduktion med alt, hvad det indebar af pesticider, jordbearbejdning og gødskning.

Men den tunge og lerede jordbund gjorde imidlertid konkurrencen fra stadig større og mere profitable industrilandbrug på langt bedre jord mere og mere ulige. I februar 2000 måtte Burrell bortforpagte dyrkningsjord og sælge malkekvæg og landbrugsmaskiner blot for at nedbringe gælden. 

Konkursen truede, men takket være et offentligt tilskud fik han mulighed for at genetablere godsets store parkanlæg, der også havde været under plov siden Anden Verdenskrig. På 350 hektar blev der gjort en indsats for veterantræerne og bl.a. udsået hjemmehørende græsser og vilde blomster, og i 2002 blev alle folde fjernet og erstattet af ét ydre vildthegn med dådyr.

Blomstervældet og de mange insekter blev en øjenåbner og et startskud, der satte en kæde af overvejelser i gang og førte til radikal nytænkning på større dele af ejendommen: Hvad med at lade naturens egne processer være styrende for udviklingen?

Inspireret af den hollandske biolog Franz Vera og hans bog Grazing Ecology and Forest History, der udkom i engelsk oversættelse i 2000, søsatte Burrell projektet A Biodiverse Wilderness Area in the Low Weald of Sussex. Kort og godt: Knepp Wildland

Omlægningen og de mistede landbrugsindtægter forblev en udfordring i en årrække, men efterhånden har Knepp Wildland udviklet sig til en spektakulær biodiversitets- og safarisucces, som vi skal besøge i det følgende.

»Free roaming animals« i Knepp Wildland: Krondyr, rådyr, dådyr, vildheste (Exmoor), vildere svin (Tamworth svin) og vildokser (Engelsk langhornkvæg) uden tilskudsfodring (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Indtil 2000 var her agerland – siden har naturens processer gradvis fået lov til at regere i Knepp Wildland (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Tamworth Svin får sig lidt at drikke, mens en canadagæs-familien svømmer forbi (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Blishøne jager en skræmt troldand på flugt (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Tre hegninger, tre græsningsregimer

Vegetationen og de øvrige arter er udviklet i et evolutionært samspil med mange forskellige store planteædere, der i årtusinder har spillet en nøglerolle som økosystem-ingeniører og skabt varierede levesteder og dynamik gennem deres fødevalg, trampning, støvbadning og efterladenskaber. De bidrog til at skabe et foranderligt og artsrigt mosaiklandskab i kontrast til den statisk tilgroede natur, der er reglen i mange naturområder i dag.

I dag er det ofte kun hjortevildtet, der er tilbage, hvilket ikke giver den vifte af dynamik i form af de forskelligartede påvirkninger, der historisk har været et naturligt udgangspunkt. Derfor er der i Knepp Wildland udsat en vifte af planteædere, der udover krondyr, dådyr og rådyr også inkluderer vildheste (Exmoor), vildokser (Engelsk langhornskvæg) og 'erstatningsvildsvin' af den gamle og hårdfør race: Tamworth svin (fordi vildsvin ikke må indføres i Storbritannien).

Den vifte er naturligvis umulig at bevare uden hegn, for ellers gør dyrene ikke megen gavn i økosystemet, men forsvinder måske ud af området, hvor den første den fedeste agermark lokker med en overflod af mad. Optimalt burde hele ejendommen være bag ét ydre hegn, men bl.a. vejforholdene har nødvendiggjort en opdeling i tre større hegninger på sammenlagt ca. 900 hektar: Northern Block , Middle Block og Southern Block. De tre arealer danner også ramme om tre forskellige græsningsregimer, hvilket giver forskere mulighed for at studere forskellene over tid (Tree 2018):

Northern Block (ca. 215 hektar): Dette areal var oprindelig græsland eller kultureng, og her nøjes man indtil videre med græssende kreaturer, indtil en mere varieret vegetation er etableret. Vilde græsser og blomster er udsået, men buskadset er endnu kun begyndt at opbryde de rigide designer-linjer i fortidens levende hegn, hvorfra det så småt trænger ud på det tykke lag førne. Over tid er det intentionen at udsætte både hjorte, vildheste og svin, men i dag græsser her 108 langhornskvæg.

Middle Block (ca. 283 hektar): Det er her, godset ligger, og hvor der tages visse hensyn til park-genetableringens kulturhistoriske træk, om end med en bred vifte af græssere: 290 dådyr, 42 krondyr, 81 langhornkvæg og 6 Exmoor. Også her er vilde græsser og blomster udsået.

Southern Block (ca. 450 hektar): 385 dådyr, 48 krondyr, 94 langhornskvæg, 10 Exmoor, 7 Tamworth svin. Det sydlige areal er det 'vildeste' af de tre, og her har ingen udsåning fundet sted. Udover udsætning af græssere bag ét ydre hegn og genetablering af mere naturlige vandforhold, har naturen været overladt til sig selv siden 2008.

Dyrene reguleres for at fastholde et bæredygtigt græsningstryk, der undgår tilskudsfodring og overgræsning. Det betyder også, at der kan sælges økologisk kød fra 'overskudsdyrene', omtrent 75 ton (levende vægt) om året fra langhornskvæg, svin og hjorte.


Northern Block forvildes som nævnt først for alvor om nogle år, og Middle Block er underlagt visse restriktioner af hensyn til genetableringen af et historisk parkanlæg, om end det sker i langt vildere grad end traditionelt.

 

Skønt terræn- og naturforskelle altid gør det vanskeligt at sammenligne, giver det en idé om rammerne for græsningstrykket at se på forskellene delområderne imellem: Northern Block ca. 250 kg/ha, Middle Block ca. 237 kg/ha og Southern Block ca. 185 kg/ha.

Hjorte og kreaturer græsser side om side på to af de tre arealer i Knepp Wildland (foto © Knepp Wildland).

Biodiversitetseksplosion – tidselinvasion slået tilbage af sommerfugleinvasion

I de første år skete det forventelige, men ikke særligt stimulerende, at tidselhelvedet bredte sig på det sydlige areal, der havde været bortforpagtet nogle år, men fik lov til at udvikle sig uden indgreb siden 2008. I 2009 fik Knepp Wildland imidlertid støtte til også at opsætte hegn og indkøbe græssere til denne del af ejendommen, hvor dyrene blev udsat i 2010 – men »den forbandede tidsel«, cursed thistle (agertidsel) havde allerede bidt sig fast på større dele af området. De kraftige lodrette jordstængler og udgående formeringsrødder kan stykvist blive ophav til stor spredning og gør agertidsel til en ualmindelig sej invasionsstyrke, også når den bekæmpes aktivt.

 

Naboerne på de omgivende landbrug, som i forvejen opfattede hele projektet med stor skepsis, så til med fornyet rædsel, som tidselhæren og brombærkrattet bredte sig dér, hvor der engang havde været opdyrkede marker.

Efter nogle år skete imidlertid et af naturens egne små mirakler, som Charlie Burrells hustru Isabella Tree har beskrevet i et essay i Daily Mail: »Netop som alt virkede tabt, kom en ganske anden invasion ud af det blå. Denne klare og varme søndag morgen i maj 2009 vågnede vi op til synet af tidselsommerfugle, der fløj forbi soveværelsevinduet, cirka én i minuttet. Udenfor trak tusinder og atter tusinder af dem ned over store dele af agertidslerne for at lægge æg. Som vi nærmede os, løb vore hunde ind i det stikkende dække, hvorved skyer af orange og brune vinger væltede op som efterårsblade.«

Få uger efter at have været vidner til bølger af tidselsommerfugle begyndte tidslerne pludselig at vrimle med sommerfuglenes sorte larver, der i titusindvis guflede løs på tidslerne – og åd alle bladene. Året efter var 24 hektar agertidsler fuldstændig udryddet. Uden en dråbe gift, en beskærersaks eller en maskine.

Området bærer stadig præg af et meget næringsrigt udgangspunkt på arealerne, men biodiversiteten er allerede generelt gået spektakulært frem i Knepp Wildland, hvor der medio 2018 er registreret over 2.600 forskellige arter. Og se lige engang, hvilket udpluk det indbefatter:

Hvor der før var opdyrket jord, vokser bl.a. 558 forskellige karplanter, f.eks. vellugtende gulaks, vandrøllike, smalbladet ærenpris, skovgøgelilje og slangetunge, og jeg faldt også over en enkelt skov-gøgeurt. Der er fundet flere meget sjældne svampe, bl.a. ege-ildsporesvamp, gyldenbrun laksporesvamp, Polyporus quercinus og Podoscypha multizonata.

Hele 13 af Storbritanniens 17 forskellige flagermusarter har slået sig ned i Knepp Wildland, f.eks. de meget sjældne Bechsteins flagermus og bredøret flagermus. 

Der er indtil videre registreret 1.611 forskellige invertebrater, bl.a. 72 forskellige edderkoppearter, men især mange forskellige insekter, f.eks. rødskuldret smælder, rød skivebuk, skinkebille, skarnbassen Geotrupes mutator og den sjældne guldsmed spidsplettet libel, der kun har seks levesteder i hele Storbritannien.

 

Desuden er antallet af dagsommerfugle steget støt og tæller i dag 34 forskellige arter, bl.a. galathea, det hvide c og markperlemorsommerfugl. Kongen er dog iris, der også pryder logoet for Knepp Wildland – Storbritanniens største bestand af denne store smukke sommerfugl findes i dag i Knepp Wildland.


Nattergalen, der er gået tilbage med 91 procent siden 1967, har også slået sig ned her, og det samme gælder turtelduen, som ellers også har oplevet en fatal tilbagegang i Storbritannien fra ca. 125.000 ynglepar i 1960'erne til kun ca. 200 i dag. Ravne yngler igen på ejendommen efter 100 års fravær, og et vandrefalkepar yngler i en skovfyr. Og så har en hedehøg slået vejen forbi, og i 2016 havde man endog besøg af sort stork.

Blandt de øvrige fugle er f.eks. grå fluesnapper, sjagger, lærkefalk, hedelærke, lille flagspætte, skovsneppe, rød glente og spurvehøg – plus hver og én af Storbritanniens fem uglearter: natugle, slørugle, mosehornugle, skovhornugle og kirkeugle. 

Kirkeugle-succesen er vel især tankevækkende i Danmark, hvor den lille ugle er i så stærk tilbagegang, at Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i maj 2018 erklærede, at man måtte opgive sit landsdækkende projekt for at redde arten i Danmark, hvor der kun er registreret 13 ynglepar i år.

Men den sjældne ugle er altså flyttet ind i Knepp Wildland, hvor naturen i vid udstækning får lov til at være natur med en vifte af græssere og nul tømmerhugst. Der findes med andre ord et vildere og tilsyneladende betydeligt mere effektivt alternativ til at gavne kirkeuglen end redekasser.

Orkideen skov-gøgeurt (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Al opdyrkning af jorden er droppet på ejendommen, og ejerne lever nu primært af safari-ture, salg af overskudskød efter reguleringen af dyrene og en eksklusiv campinglejr – her er det indgangsportalen til det lille lejrområde (foto © Rune Engelbreth Larsen). Indsat: Logo, der forestiller den sjældne dagsommerfugl iris (på engelsk: purple emperor) – Storbritanniens største bestand lever i dag i Knepp Wildland.

Inspirationen fra Knepp Wildland

Den sydlige del af Knepp Wildland er mest interessant, hvis det er den vildere naturs selvforvaltende potentiale, der er i fokus. Men her som andre steder vil det ofte være nødvendigt (eller i det mindste fordelagtigt) at gøre noget aktivt for at genetablere udgangsbetingelserne for, at naturen fremadrettet kan 'forvalte' sig selv.

Det indebærer gerne genetableringen af naturlig hydrologi, og her har man også udrettet meget i Knepp Wildland. Floden Adur, der løber gennem den vestlige del af området, blev kanaliseret på store strækninger i 1900-tallet, men er i dag blevet genslynget og genetableret i sit oprindelige løb her på ejendommen. Spærringer er fjernet, grøfter er kastet til, dræn knust, og vandniveauet kan nu fluktuere gennem året, sådan som vandløb jo gør det fra naturens hånd. Isabella Tree forklarer de hydrologiske tiltag i denne lille video:

Knepp Wildland er et lærestykke, der også kan tjene til inspiration i Danmark. Etableringsomkostningerne (primært udgifter til hegn, hydrologi og indkøb af dyr) har imidlertid været betinget af støtte og tilskud, mens de tabte landbrugsindtægter som nævnt er erstattet af indtægter fra en ny oplevelsesøkonomi med safari og camping plus salg af økologisk 'overskuds'-kød. 

Det er oplagt at gennemføre lignende projekter i Danmark, hvis naturpotentialet er til stede, og hvis der er private lodsejere, som både råder over et tilstrækkeligt stort areal og er motiverede til at gøre forsøget på baggrund af kvalificeret faglig rådgivning. Danmark har desuden en stribe fonde, der kunne være relevante at tage med på råd, når det drejer sig om at finansiere etableringsomkostningerne, mens driftsomkostninger (eller oftest: tabte driftsindtægter) kræver nye indtægtskilder, f.eks. med oplevelsesøkonomi i centrum ligesom i Knepp Wildland.

Nogle steder vil tabte driftsindtægter (f.eks. landbrugsstøtte og tømmerindtægter) trods alt ikke være større, end at der ligefrem kan være tale om en driftsbesparelse ved at gå over til mere selvforvaltende natur – det sidste tyder foreløbige erfaringer på fra de arealer, der ejes af Naturhistorisk Museum i Mols Bjerge. På Molslaboratoriets 120 hektar har man i 2016 sagt farvel til al landbrugsstøtte og sat vildheste og vildokser ud uden tilskudsfodring, fjernet alle indre hegn og etableret ét ydre hegn. Og den selvforvaltende model ser allerede ud til at gavne biodiversiteten og reducere driftsomkostningerne (Naturhistorisk Museum i Aarhus, 2017). 

Knepp Wildland er et illustrativt eksempel på, at natur og biodiversitet kan komme på fode igen, hvis og såfremt visse betingelser er til stede – eller kan tilvejebringes. Det skal naturligvis være muligt for et større antal arter at genindvandre, hvis de ikke er der i forvejen, men derudover er der 'blot' behov for tre grundlæggende tiltag: 1) ophør af landbrug og skovbrug, 2) en vifte af forskellige større planteædere, der bliver en integreret del af naturen året rundt uden tilskudsfodring, og 3) genetablering af naturlig hydrologi.

Den fortælling vidner over 2.600 forskellige arter om – heriblandt en hel del krævende og sjældne – i Knepp Wildland.

Rune Engelbreth Larsen (juli 2018)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og artikler

Litteraturliste

Knepp Wildland (officiel hjemmeside)

Solitærtræer i Knepp Wildland (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Engelsk langhornskvæg (foto © Rune Engelbreth Larsen).

Indgang til opholdsrum og salg af mad og drikkevarer, før turen ud i det sydlige delområde af Knepp Wildland (foto © Rune Engelbreth Larsen).

STØT NATURZONEN.DK – VILDERE NATURFORMIDLING UDEN BETALINGSMUR

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

 

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING

  • Rune Engelbreth Larsen på Facebook
  • Rune Engelbreth Larsen på Twitter
  • Rune Engelbreth Larsen på Instagram