Naturnationalpark Gribskov Proces: Baggrund og forløb 

Naturnationalpark Gribskov er foreløbig planlagt til at dække ca. 1.100 hektar (kort: Naturstyrelsen)

Den 19. juni 2020 vedtog den socialdermokratiske regering, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at etablere af Naturnationalpark Gribskov på 1.100 hektar. En inddragelsesproces med forskere, NGO'er og lokale borgere blev iværksat fra november 2020, og i efteråret 2021 følger en høringsperiode om konkretiseringen af det endelige projekt og en indvielse i 1. kvartal 2022 

I de seneste år er der kommet flere vildere og mere selvforvaltende naturprojekter i Danmark, hvor de naturlige processers dynamik helt eller delvist er udgangspunktet frem for traditionel forvaltning. Nu er staten også ved at komme med på større arealer, f.eks. i Naturnationalpark Gribskov, der blev vedtaget i 2020 og skal indvies i 2022.

1. DE POLITISKE RAMMER FOR NATURNATIONALPARK GRIBSKOV 

Den 19. juni 2020, vedtager regeringen og støttepartier Danmarks første to naturnationalparker: Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov på hhv. 800 og 1.100 hektar. 

 

I den politiske aftaletekst kan man læse om de politiske rammer for naturnationalparker: "Aftaleparterne er enige om, at der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag. Derfor er arbejdet med en natur- og biodiversitetspakke også sat i gang — et arbejde, der skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Herunder vil arbejdet med sammenhængende naturområder med fokus på fremme af biodiversiteten være en vigtig indsats. Aftalekredsen vil i denne sammenhæng derfor arbejde med at afdække perspektiver og omkostninger forbundet med naturnationalparker i flere egne af Danmark." (Aftaletekst om naturnationalparker).

Miljøminister Lea Wermelin fastslår i overensstemmelse hermed: "Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker, som skal give vildere natur herhjemme." (Naturstyrelsen, 19.6.2020).

Så vidt de politiske rammer: Naturnationalpark Gribskov handler om, at naturen "får plads tiul at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag" af hensyn til biodiversiteten.

 

I november 2020 begynder så den proces, der skal konkretisere de to første naturnationalparker, og der nedsættes tre følgegrupper, som skal komme med input: En videnskabelig arbejdsgruppe med otte forskere, en national arbejdsgruppe for interessenter med 18 repræsentanter og en projektgruppe med lokale borgere og interessenter. 

 

Undertegnede repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening i arbejdsgruppen for interessenter, og på Naturzonen.dk orienterer jeg om forløbet og kommenterer problemstillingerne. Hvis du vil læse mere om hele baggrunden for og historikken bag selvforvaltende natur og naturnationalpark-begrebet, er den beskrevet her:

Naturnationalparker på vej — historik og realisering 

Flere partier foreslår naturnationalparker eller lignende projekter i 2018-2019. I maj 2018 foreslår Socialdemokratiet 15 'vilde naturparker' i planen 'Danmark skal igen være en grøn stormagt', i marts 2019 foreslår De Radikale 10 'vilde naturreservater' i planen 'Klimaet kalder fremad', og i maj samme år foreslår Enhedslisten 35 naturnationalparker i planen 'Fra naturkrise til vildere og rigere natur'. Den 19.. juni 2020 vedtages de to første naturnationalparker i Fussingø og Gribskov.

2. HISTORIK OG PROCES

 

Gribskov har flere gange været i spil som et oplagt sammenhængende naturområde, hvor naturen kunne få lov til at udvikle sig på vildere og mere naturlige præmisser. 

Karsten Thomsen udarbejder i 2000 rapporten Dansk skovnatur — vildsomme skovlandskaber i fremtidens Danmark for Verdensnaturfonden WWF og opstiller en kvalitativ sammenligning af otte større danske skovkomplekser med henblik på at vurdere potentialet for "vildsomme skovlandskaber". Intentionen er urørt skov, der friholdes for tømmerhugst og traditionel forvaltning, idet skovnaturen i stedet får lov til at udvikle sig under med en stor grad af "selvforvaltning" eller "ikke-indgriben".

Rapporten fastslår, at Danmarks tre bedste skovkomplekser til vildsomme naturlandskaber er naturområder omkring Oksbøl, Gribskov og Rold Skov.

I Karsten Thomsens 'Dansk skovnatur', der udarbejdes til Verdensnaturfonden og udgives i 2000 af Verdens Skove (dengang: Nepenthes), foreslås Gribskov som en af de tre mest oplagte danske skovkomplekser, der kan blive "vildsomt natur. I 2014 foreslås Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø som betegnelse for et 8.000 hektar stort naturområde med urørt skov, naturliger vandforhold og en udsætning af større planteædere med henblik på at genetablere naturlige processer på naturens præmisser. I 2015 fremsætter Enhedslisten samme forslag i Folketinget, og i 2016 udarbejder konsulentfirmaet NIRAS en plan til Danmarks Naturfredningsforening

I 2005 publicerer en række forskere en kvantitativ analyse af den biologiske mangfoldighed i potentielle danske nationalparker og fastslår, at Gribskov er et af de oplagte steder at placere en nationalpark, hvis hensigten er at fremme biodiversiteten. Gribskov kom imidlertid ikke med i en nationalpark før 2018, og Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev etableret, var det danske nationalpark-koncept for længst fastlåst i en form, der ikke medfører nogen særskilt naturbeskyttelse.

 

Netop dette problem er til gengæld et af udgangspunkterne for at påpege behovet for en anden kategori, der er specifikt relateret til at lade naturlige processer råde i vildere natur: Naturnationalpark.

I november 2014 fremlægger Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk og undertegnede et forslag til en ca. 8.000 hektar stor Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø for Repræsentantskabet i Danmarks Naturfredningsforening. Hovedelementerne er naturlig hydrologi, urørt skov, helårsgræsning og internationale nationalpark-kriterier. Foreningens Naturfaglige Udvalg (NFU) bliver bedt om at tage stilling til ideen og vurderer, at Gribskov er det mest oplagte skovområde til et sådant projekt.

 

I marts 2015 fremsætter Enhedslisten forslaget til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø som uændret beslutningsforslag i Folketinget, og samme måned foreslår Venstre at udlægge 25.000 hektar statsskov som urørt vildskov, hvilket er en af forudsætningerne for at realisere ideen om naturnationalparker på naturens præmisser. Ingen af forslagene vedtages dog i denne omgang.

I august 2016 afleverer konsulentfirmaet NIRAS rapporten Eksempelprojekt om naturnationalparker, der er bestilt af Danmarks Naturfredningsforening året forinden. Rapporten indeholder baggrundsanalyser og overslag over udgifter til Naturnationalpark Gribskov, Naturnationalpark Silkeborg Skovene og Naturnationalpark Almindingen: ”Målsætningen er at skabe store sammenhængende områder, hvor biodiversitet og naturlige dynamikker prioriteres højest.”

I maj 2017 udkommer rapporten Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura 2000-områderne, der kortlægger 55 oplagte områder med både offentligt og privat ejerskab på minimum 1.000 hektar, der er særligt egnede til større og mere selvforvaltende natur, og Gribskov er blandt udpegningerne.

 

I oktober 2017 udkommer bogen Vildere vidder i dansk natur med forslag til 35 større naturnationalparker på minimum 1.000 hektar og sammenlagt ca. 125.000 hektar, der i altovervejende grad er offentligt ejet. Gribskov bliver med andre ord ved med at figurere som et af landets vigtigste naturområder og et af de mest oplagte områder at lade naturens egne præmisser råde i videre udstrækning.

Socialdemokratiet foreslår i april 2018 at etablere 15 'vilde naturparker' på sammenlagt ca. 60.000 hektar, De Radikale nøjes i marts 2019 med at foreslå 10 'vilde naturreservater' på sammenlagt ca. 12.000 hektar, mens Enhedslisten i maj samme år foreslår alle 35 naturnationalparker fra Vildere vidder i dansk natur. Både De Radikale og Enhedslisten peger eksplicit på Gribskov som et af de oplagte områder.

ØVERST TIL VENSTRE: Statsejede arealer er markeret med grå, og Strødam Naturreservat, der er ejet af Københavns Universitet, er markeret med rødt. KORT 1: Forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø fra Danarige.dk og bogen Vildere vidder i dansk natur i hhv. 2016 og 2017 (ca. 7.900 ha) og næsten identisk med forslaget, der blev fremlagt for Danmarks Naturfredningsforening i 2014. KORT 2: Forslag fra Naturzonen.dk og bogen Danmarks genforvildede natur i hhv. 2018 og 2020 (ca. 1.800 ha), som indebærer en faunabro over jernbanen. KORT 3: Alternativt forslag fra 'Damarks genforvildede natur', hvor der er knyttet forbindelse til Strødam Naturreservat og skabes et samlet vildt naturområde på ca. 2.900 ha. KORT 4: Den afgrænsning på ca. 1.100 ha, som Naturstyrelsen er landet på, og som poitikerne har givet grønt lys den 19. juni 2020. KORT 5: I Naturstyrelsens notat påpeges det, at naturnationalparken kan udvides med 500 ha mod syd uden at krydse trafiklinjer; det giver mulighed for et ca. 1.600 ha stort og sammenhængende areal (grafik © Rune Engelbreth Larsen)

Bogen Danmarks genforvildede natur, der udkommer i marts 2020, præsenterer et forslag til Naturnationalpark Gribskov på ca. 1.800 hektar og et alternativ, der er 900 hektar større og forbinder arealet med naturperlen Naturreservat Strødam, som ejes af Københavns Universitet.

 

Den 19. juni samme år beslutter regeringen sammen med Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet at etablere både Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov, og for Gribskovs vedkommende lander man på et 1.108 hektar stort areal centralt i skovkomplekset.

Skovrider Jens Bjerregaard Christensen (t.h.) fortæller arbejdsgruppen for interessenter om rammerne for Naturnationalpark Gribskov, den 20. november 2020, mens skovfoged Jens Bak holder styr på kortet over lokaliteten. Naturnationalparken er planlagt til at dække knap en femtedel af skovkomplekset Gribskov (mobilfoto © Rune Engelbreth Larsen)

Arbejdsgruppen for interessenter i Naturnationalpark Gribskov, den 20. november 2020 (mobilfoto © Rune Engelbreth Larsen)

I november begynder den proces, der skal konkretisere Naturnationalpark Gribskov, og der nedsættes tre følgegrupper, som skal komme med input: En videnskabelig arbejdsgruppe med otte forskere, en national arbejdsgruppe for interessenter med 18 repræsentanter og en projektgruppe med lokale borgere og interessenter. Grupperne præsenteres på Naturstyrelsens side: Naturnationalpark Gribskov.

Det vil vise sig, hvorvidt "naturen kan udvikle sig på egne præmisser", som aftaleteksten såvel som miljøministeren har lagt op til, eller om de mange deltager i de forskellige følgegrupper og den efterfølgende høringsproces vil betyde, at natur og biodiversitet igen taber prioritering, som det skete under nationalparkprocessen. 

I kommende artikler vil jeg følge op på nogle af grundspørgsmålene, der behandles under den igangværende proces frem mod etableringen.

Rune Engelbreth Larsen (opdateret 27. november 2020)

Tak til generøse private givere for støtte

STØT NATURZONEN.DK 

MOBILEPAY 40 88 52 25


ELLER KØB NATURFOTOS TIL DIN VÆG, MOBIL OG KROP HER


RUNE ENGELRETHS WEBSHOP ★ 

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken — samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte ved at besøge forfatterens webshop Poliphilo — eller:

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Danmarks genforvildede natur

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i klummer og artikler, men også i bøgerne Danmark er en kvinde — på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014), Vildere vidder i dansk natur (2017) og Danmarks genforvildede natur (2020). 

Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | INSTAGRAM | YOUTUBE
 |

HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING