Naturnationalparker på vej — historik og realisering 

35-nnp-klitnatur.jpg

STORT NATURNATIONALPARK-POTENTIALE. Den 19. juni 2020 vedtog den socialdermokratiske regering, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at etablere af Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov. Ved samme lejlighed fastslog partierne, at man vil "arbejde med at afdække perspektiver og omkostninger forbundet med naturnationalparker i flere egne af Danmark". Et halvt år senere, den 4. december 2020, vedtog regeringen og de samme partier så den hidtil mest ambitiøse naturplan i danmarkshistorien med yderligere 13 naturnationalparker. Samtidig udvides arealet med urørt skov fra ca. 28.000 hektar til 75.000 hektar. Begrebet "naturnationalpark" er udviklet i bogen 'Vildere vidder i dansk natur' (2017), der peger på 35 områder på altovervejende offentlige arealer, fulgt op af bogen 'Danmarks genforvildede natur' (2020), der præciserer udfordringer og løsninger og peger på de 15 mest omkostningseffektive

I de seneste år er der kommet flere vildere og mere selvforvaltende naturprojekter i Danmark, hvor de naturlige processers dynamik helt eller delvist er udgangspunktet frem for traditionel forvaltning. Nu er staten også ved at komme med på større arealer: Etableringen af Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov blev vedtaget i juni 2020 og indvies i 2022, og yderligere 13 naturnationalparker blev aftalt i december 2020 med Danmarks hidtil mest ambitiøse naturpolitiske aftale. De første processer, der skal realisere projekterne, er påbegyndt, men hvad er en naturnationalpark ...?  

1. INTRODUKTION. VILDERE OG MERE SELVFORVALTENDE NATUR BREDER SIG

Vildere og mere selvforvaltende natur italesættes af stadig flere, og selv om der er forskel i detaljerne og den vægt, der lægges på forskellige elementer, er der grundlæggende stor enighed blandt førende danske biodiversitetsforskere om, at naturlige processer så vidt muligt bør råde i større naturområder med fri dynamik.

Udsætningen af store planteædere er ofte en del af denne tilgang, f.eks. vildheste og vildokser (dvs. genforvildede tamheste og kreaturer, der lever som funktionelle vildheste og urokser) eller ligefrem bisoner, vildsvin og elge. Det handler ikke nødvendigvis om 'autenticitet' og ikke om at genskabe fortidige naturlandskaber, men om at genetablere manglende økosystemfunktioner, hvoriblandt varieret helårsgræsning uden tilskudsfodring er en central faktor. Hensigten er, at naturen fremover kan fungere mere selvforvaltende på egne præmisser.

Blandt de danske naturorganisationer er det foreningen Verdens Skove (tidl. Nepenthes), der tidligst har arbejdet for vildere natur. Foreningens medstifter, biologen Karsten Thomsen, har allerede i 1990'erne påpeget vigtigheden af at genudsætte bæver og afvikle tømmerhugst i større skovkomplekser til fordel for naturlig dynamik.

I Danmark blev de første vildheste dog udsat endnu tidligere på Tærø i 1964 (om end det stadig ikke er blevet til et selvforvaltende naturprojekt på øen), de næste vildheste udsatte Naturstyrelsen på Sydlangeland i 2003, og bæver blev genudsat i Nordjylland i 1999 og i Nordsjælland i 2009-2011. Europæisk bison blev udsat i Vorup Enge ved Randers i 2010, i Almindingen på Bornholm i 2012 og i Merrit Skov på Lolland i 2017, og elge blev udsat i Lille Vildmose i 2015.

 

Ved udgangen af 2020 huser Danmark omtrent 25 små og store vildere naturprojekter på sammenlagt ca. 10.000 hektar, primært med samgræssende vildheste og vildokser, men nogle steder altså også med vildsvin, bæver, elg og europæisk bison. 

nnp-det-vilde2.jpg

I 1992 udgiver biologen Karsten Thomsen bogen 'Alletiders urskov', hvor man kan læse, at naturen "behøver mere plads end pleje" ,og forfatteren foreslår "selvplejende natur" med udsætning af bl.a. bæver, bison og elg. 'Danmarks Natur frem mod 2020' er udgivet af Det Grønne Kontaktudvalg i 2012, og heri påpeger 7 forskere bl.a., at et "flersidigt sæt af vilde dyr vil være mest effektivt ift. at generere naturlig dynamik og variation i græsningen". I 2013 evalueres dansk skovnatur, og en af konklusionerne er 18 forskeres anbefaling af græsning i skove, f.eks. med kvæg, hest, bison, krondyr og dådyr. Til venstre et billede fra Danmarks Naturfredningsforenings første kampagne for vild natur i 2016-2017

I Danmark blev de første vildheste dog udsat endnu tidligere på Tærø i 1964 (om end det stadig ikke er blevet til et selvforvaltende naturprojekt på øen), de næste vildheste udsatte Naturstyrelsen på Sydlangeland i 2003, og bæver blev genudsat i Nordjylland i 1999 og i Nordsjælland i 2009-2011. Europæisk bison blev udsat i Vorup Enge ved Randers i 2010, i Almindingen på Bornholm i 2012 og i Merrit Skov på Lolland i 2017, og elge blev udsat i Lille Vildmose i 2015.

 

Ved udgangen af 2020 huser Danmark omtrent 25 små og store vildere naturprojekter på sammenlagt ca. 10.000 hektar, primært med samgræssende vildheste og vildokser, men nogle steder altså også med vildsvin, bæver, elg og europæisk bison.

 

De færreste realiserede projekter er større end 100-200 hektar, men nogle få områder er meget store: Tofte Skov strækker sig over ca. 4.000 hektar, hvor der har været krondyr og vildsvin siden 1926 og kommer europæisk bison i 2021. Mellemområdet i Lille Vildmose dækker et 2.100 hektar stort område med elge og krondyr, og Klelund Dyrehave dækker ca. 1.700 hektar med vildsvin og krondyr. Det er med andre ord ikke erfaringer, vi mangler, hvad angår udsætningen af store planteæder, men ikke alle projekter er lige konsekvent gennemførte.

I flertallet af projekterne tilskudsfodres dyrene ikke, og tømmerhugst er indstillet langt de fleste steder, men f.eks. ikke i Merrit Skov, hvor vildsvin og bisoner stadig må leve i en produktionsskov. I Tofte Skov er skovdriften under hastig afvikling, og hugsten har i dag alene naturgenopretning og biodiversitet som formål. Detaljer om dyr og (selv)forvaltning i samtlige danske projekter over 25 hektar til og med 2020 kan læses på Naturzonen.dk:

Vildere danske naturprojekter — baggrund, oversigt og status

Vildheste helårsgræsser uden tilskudsfodring i Fugleværnsfondens område ved Saksfjed-Hyllekrog på Lolland, der blev etableret i 2013 på 90 hektar og siden er udvidet til 133 hektar (foto © Rune Engelbreth Larsen)

2. BEGREBET NATURNATIONALPARK

Erfaringer fra mange danske og udenlandske naturprojekter med helt eller delvist selvforvaltende natur og anbefalinger fra en lang række forskellige forskningsrapporter udmøntes første gang i begrebet naturnationalpark, der præsenteres til et seminar i Vildmoseforeningen i november 2014. En naturnationalpark betegner et større sammenhængende naturområde, som i modsætning til de danske nationalparker efterlever IUCN's oprindelige internationale nationalpark-kriterier, og hvor natur og biodiversitet har første prioritet. 

På Repræsentantskabsmødet i Danmarks Naturfredningsforening samme måned foreslår Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk og undertegnede, at Danmarks Naturfredningsforening konkret bør arbejde for Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø med naturlig hydrologi, urørt skov og udsætning af store helårsgræssende planteædere.

• Introartikel: Naturnationalparker – forslag til vildere vidder i dansk natur

nnp-historik-partierB.jpg

Det første konkrete naturnationalpark-forslag er et forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum, som præsenteres for Danmarks Naturfredningsforening i efteråret 2014 (kortet yderst til venstre). I marts 2015 fremsættes det som beslutningsforslag i Folketinget af Enhedslisten, men uden at opnå flertal. I januar 2016 foreslår Alternativet at omlægge statens natur til vildere natur og eksemplificerer bl.a. med Naturnationalpark Han Herred. På Danmarks Naturfredningsforeninges bestilling færdiggør konsulentfirmaet NIRAS i august samme år en rapport om tre potentielle naturnationalparker i større danske skovkomplekser, heriblandt Naturnationalpark Gribskov

I marts 2015 fremsætter Enhedslisten forslaget til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø som uændret beslutningsforslag i Folketinget, og samme måned foreslår Venstre at udlægge 25.000 hektar statsskov som urørt vildskov, hvilket er en af forudsætningerne for at realisere ideen om naturnationalparker på naturens præmisser. Ingen af forslagene vedtages i denne omgang.

 

I maj påbegyndes udarbejdelsen af 24 naturnationalpark-forslag på Danarige.dk over de næste to år. Det første og største er et forslag til Naturnationalpark Han Herred, der nomineres til Dansk Landskabspris i september samme år efter indstilling af konsulentfirmaet Habitas, der har specialiseret sig i vild natur. I oktober foreslår De Konservative at udlægge 50.000 hektar statsskov som urørt skov, hvilket på det tidspunkt er det mest ambitiøse og biodiversitetsfremmende naturpolitiske udspil i årtier i dansk politik.

Vildere natur er ved at komme på den politiske dagsorden.

I januar 2016 fremlægger Alternativet partiets naturpakke Fri og vild – natur på naturens præmisser, der foreslår, at al statslig natur skal være vild natur til gavn for biodiversiteten (forslaget til Naturnationalpark Han Herred figurerer som eksempel på mulighederne). Samme måned præsenterer Danmarks Radio en online-oversigt over 10 af de naturnationalpark-forslag, der løbende er blevet fremlagt på Danarige.dk.

dr-10nnp.jpg

P1-programmet Natursyn og DR online sætter fokus på 10 potentielle naturnationalparker i februar 2016 (fotos © Rune Engelbreth Larsen)

Naturnationalpark-ideen og -begrebet får med andre ord ret hurtigt en vis udbredelse, og i august afleverer konsulentfirmaet NIRAS rapporten Eksempelprojekt om naturnationalparker, der er bestilt af Danmarks Naturfredningsforening året forinden. 

Rapporten indeholder baggrundsanalyser og overslag over udgifter til Naturnationalpark Gribskov, Naturnationalpark Silkeborg Skovene og Naturnationalpark Almindingen: ”Målsætningen er at skabe store sammenhængende områder, hvor biodiversitet og naturlige dynamikker prioriteres højest.”

 

I november beslutter et stort flertal i Danmarks Naturfredningsforenings Repræsentantskab, at foreningen skal arbejde videre med konceptet naturnationalpark (127 stemmer for, 23 imod).

I maj 2017 udkommer rapporten Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura 2000-områderne, der kortlægger 55 oplagte områder med både offentligt og privat ejerskab på minimum 1.000 hektar, hvor Danmark kan få vildere natur på store sammenhængende naturarealer: "Traditionel naturpleje er omkostningstung og kan kun i nogen grad erstatte de store planteæderes funktion i økosystemerne. Ved at genindføre naturlige processer, og hermed også de store planteædere i naturen, kan man for store dele af den danske natur opnå en mere selvforvaltende natur"

55-vilde-omraaader2.jpg

Rapporten 'Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura 2000-områderne' analyserer i maj 2017 potentialer for mere selvforvaltende naturområder på minimum 1.000 hektar, idet der ikke ses på ejerskabet, men alene på naturværdierne. Kortet til venstre rummer 53 arealer ved at sammensmelte § 3-arealer med offentlig skov og naturmarker. Kortet til højre afviger herfra og viser 55 arealer, idet man her tillader, at naturområderne går på tværs af befæstede veje. Arealerne omfatter en stor andel af Natura 2000-områderne

I oktober 2017 udkommer bogen Vildere vidder i dansk natur med forslag til 35 større naturnationalparker på minimum 1.000 hektar og sammenlagt ca. 125.000 hektar, der i altovervejende grad er offentligt ejet. Bogen definerer de overordnede rammer for en naturnationalpark ved 3 udpegningskriterier og 2 indledende virkemidler (de 5 p'er), der kondenserer hovedpunkter fra forskningsrapporter og vildere naturprojekter:

"Kriterier for udvalget af større naturnationalparker: plads (til naturlige processer), placering (på offentlige arealer) og prioritering (af truede arter og levesteder). Virkemidler til at fremme vildere natur i udvalgte områder: planteædere (der genudsættes) i naturområder, hvor der gennemføres et produktionsophør med biodiversitet som førsteprioritet."

For at sikre bedre sammenhæng og endnu større naturværdier omfatter nogle af bogens 35 forslag også privatejede arealer (gennemsnitligt 7 procent af de foreslåede afgrænsninger). Det indebærer et vist opkøb for at opnå optimale afgrænsninger, men er ikke strengt nødvendigt for projekternes gennemførelse. 

nnp-historik-vvidn.jpg

I bogen 'Vildere vidder i dansk natur' (2017) fremlægges forslag til 35 naturnationalparker på sammenlagt 3 procent af Danmarks landareal 

Inspireret af Vildere vidder i dansk natur foreslår Socialdemokratiet og SF i maj 2018 at etablere 15 'vilde naturparker' på sammenlagt ca. 60.000 hektar. Forslaget præsenteres bl.a. i Socialdemokratiets plan Danmark skal igen være en grøn stormagt

 

I marts 2019 fremlægger De Radikale udspillet Klimaet kalder, som foreslår 10 'vilde naturreservater', der i alt dækker ca. 12.000 hektar, og i maj præsenterer Enhedslisten deres naturpolitiske plan Fra naturkrise til vildere og rigere natur, der foreslår at etablere de 35 naturnationalparker fra Vildere vidder i dansk natur

nnp-historik-partier2.jpg

Flere partier foreslår naturnationalparker eller lignende projekter i 2018-2019. I maj 2018 foreslår Socialdemokratiet 15 'vilde naturparker' i planen 'Danmark skal igen være en grøn stormagt', i marts 2019 foreslår De Radikale 10 'vilde naturreservater' i planen 'Klimaet kalder fremad', og i maj samme år foreslår Enhedslisten 35 naturnationalparker i planen 'Fra naturkrise til vildere og rigere natur'

Efter folketingsvalget den 5. juni 2019 kan Socialdemokratiet danne regering, og de følgende par uger forhandles regeringsgrundlaget (også kaldet 'forståelsespapiret) på plads med støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. Partierne lover en ambitiøs naturindsats, der bl.a. inkluderer naturnationalparker: "En biodiversitetspakke skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Planen skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inkl. urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås." 

De indledende øvelser til den omtalte biodiversitetspakke skydes i gang på Marienborg den 4. november, og i december indsender Danmarks Naturfredningsforening sine prioriteringer, der bl.a. foreslår 20 naturnationalparker

 

Bogen Danmarks genforvildede natur udkommer i marts 2020 og præciserer 15 omkostningseffektive naturnationalpark-forslag på i alt 60.000 hektar i to etaper. Placeringerne er valgt, så arealopkøb allerede i udgangspunktet er helt overflødige. Endvidere analyseres udfordringer og løsninger, reguleringsmetoder, lovgrundlag og forskning, og bogen eksemplificerer desuden en række danske og udenlandske projekter.

dgn2.jpg

'Danmarks genforvildede natur' udkommer i marts 2020 og beskriver en række eksempler på selvforvaltning i Danmark og Nordeuropa. Desuden analyseres forskningsresultater, reguleringsmuligheder og generelle udfordringer ved at etablere vildere natur, og bogen munder ud i 15 reviderede forslag til naturnationalparker på sammenlagt ca. 60.000 hektar, hvilket svarer til de politiske løfter fra Socialdemokratiet og SF

Den 19. juni 2020 vedtager regeringen og dens støttepartier Danmarks første to naturnationalparker: Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov på hhv. 800 og 1.100 hektar. 

 

I aftaleteksten kan man også læse, at der skal afsøges muligheder for flere naturnationalparker: "Aftaleparterne er enige om, at der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag. Derfor er arbejdet med en natur- og biodiversitetspakke også sat i gang — et arbejde, der skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Herunder vil arbejdet med sammenhængende naturområder med fokus på fremme af biodiversiteten være en vigtig indsats. Aftalekredsen vil i denne sammenhæng derfor arbejde med at afdække perspektiver og omkostninger forbundet med naturnationalparker i flere egne af Danmark." (Aftaletekst om naturnationalparker).

Den 4. december 2020 vedtager Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet at forøge antallet fra 2 til 15 naturnationalparker, og samtidig besluttes det at øge arealet med urørt skov fra de nuværende ca. 28.000 hektar til 75.000 hektar. Det er den mest ambitiøse naturpolitiske aftale, der nogen sinde er vedtaget i Danmark: "Urørt skov skaber gunstige vilkår for forskellige arter og gavner biodiversiteten, mens der med etableringen af naturnationalparker vil skabes sammenhængende naturområder, hvor plante- og dyreliv kan udfolde sig på mere naturlige præmisser." (Aftaletekst om Natur- og biodiversitetspakken).

Beslutningen præsenteres her: Ny natur – og biodiversitetspakke klar: Historisk løft til dansk natur.

I Naturstyrelsens faktaark om naturnationalparker hedder det: "Naturnationalparkerne skal bidrage til at styrke natur og biodiversitet ved at etablere store sammenhængende naturområder, hvor naturen så vidt muligt får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser, og hvor der udsættes store græssende dyr. Naturnationalparkerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser. De store græssende dyr skal bidrage til at give bedre levevilkår og livsbetingelser for en række andre arter af dyr, planter og svampe og herved bidrage til at forbedre biodiversiteten i naturnationalparkerne. Naturnationalparkerne friholdes fra skov- og landbrugsproduktion. Naturnationalparkerne etableres på statslige arealer." (Naturstyrelsens Faktaark om naturnationalparker).

Kort efter vedtagelsen af Natur- og biodiversitetspakken skriver miljøminister Lea Wermeling og de 5 miljøordførere, Zenia Stampe, Mai Villadsen, Torsten Gejl og Mette Gjerskov i et fælles indlæg bl.a., at vi med de nye naturnationalparker vil kunne "gå på opdagelse i en rigere, vildere og mere mangfoldig natur" (Kristeligt Dagblad, 12.12.2020).

Det altafgørende bliver nu, at konkretiseringen og realiseringen af alle 15 naturnationalparker har natur og biodiversitet som førsteprioritet, og at lovgivningen følger med, så der bliver tale om en reel naturbeskyttelse.

 

Her kan du læse mere om processen bag realiseringen af de to første naturnationalparker, der forventes at kunne indvies i 1. kvartal af 2020: 

Naturnationalpark Fussingø Proces: Baggrund og forløb

Naturnationalpark Gribskov Proces: Baggrund og forløb

Rune Engelbreth Larsen (senest opdateret: 13. december 2020)

Tak til Aage V. Jensen Naturfond og generøse private givere for støtte