Ord og billeder af Rune Engelbreth Larsen
STØRRE, VILDERE OG NATURLIGERE NATUR
Selvbærende natur i lille skala – godt og skidt
Selvbærende natur i lille skala – godt og skidt
Hvis dansk natur og biodiversitet skal forarmelsen til livs, er der brug for mange større sammenhængende naturområder, hvor naturen får lov til at være vildere og mere selvbærende, og hvor biodiversitet har førstprioritet – med alle de oplevelsesværdier, det medfører.
Det betyder ikke, at små naturperler ikke kan få gavn af nogle af de samme tiltag. Helårsgræsning uden tilskudsfodring er en mulighed helt ned til 10-20 hektar, så længe der ikke er flere dyr end områdets fødegrundlag om vinteren. Desværre fodres og overgræsses naturperler mange steder i traditionel naturpleje. F.eks. blev der i 2012 udsat syv vildokser på 20 hektar ved Grønne Strand i Jammerbugt Kommune (fremavlet af bl.a. Heck-kvæg). Det kunne være et glimrende projekt med potentiale for udvidelse, men i stedet er det i dag perspektivløs naturpleje, hvor vildokserne fodres massivt og indgår i kødproduktion.
Ved Grønne Strand i Jammerbugt Kommune græsser vildokser, der stammer fra et ambitiøst avlsprogram, som skulle tilnærme kreaturerne den uddøde urokse til gavn for dyrenes funktion i naturen. Men her er de endt i traditionel naturpleje med massiv vinterfodring, hvilket er helt kontraproduktivt i forhold til den effekt, de kunne have haft i et artsrigt naturområde som vilde græssere. Tragikomikken er fuldendt af skiltet, der til højre viser, at fodring er forbudt – alt imens kommunen selv tilskudsfodrer dyrene massivt ... Fotograferet den 5. februar 2019
At det ingenlunde er umuligt at gøre små arealer mere eller mindre selvbærende, viser f.eks. et projekt på 14 hektar af Rødbyhavn Godsbaneterræn på Lolland. Selv om projektet er mindre end minimumsafgrænsningen og ikke handler om hverken vildhest, bison, vildsvin, elg eller bæver, skal det fremhæves afslutningsvis som inspiration – der er utallige naturarealer i Danmark på blot 10-20 hektar, hvor især helårsgræssende heste og kreaturer uden tilskudsfodring er oplagt, men geder kan også være en mulighed, alt efter det forhåndenværende naturgrundlag.
2018. GEDER. RØDBYHAVN GODSBANETERRÆN, LOLLAND (ca. 14 ha)
• Selvbærende natur uden fast tilskudsfodring
• Ejere: Banedanmark, Femern A/S & DSB ejendomme. Rådgivning: Habitats
Den 19. august bliver 10 fuldvoksne gedebukke (dansk landrace) sat ud i en 14 hektar stor hegning på et nedlagt godsbaneterræn i Rødbyhavn. Bukkene, der vejer 60-80 kg, skal græsse og nippe året rundt uden tilskudsfodring og bevare arealet lysåbent og varieret. Skovfyr, havtorn og birk mm. spreder sig og er ved at fortrænge de mange sjældne arter, der er knyttet til det steppeagtige miljø. Der er udarbejdet en basisanalyse, og biodiversiteten monitoreres løbende.
»Fordelen ved at bruge geder fremfor maskiner er dels, at vedplanterne holdes tilbage løbende, så de åbne flader kan opretholdes til de sjældne steppearter, og dels at man kan lade en del vedplanter blive på arealet, og dermed opnå en højere strukturvariation, så der er rum til endnu flere forskellige arter. Det giver også et mere spændende landskab rent oplevelsesmæssigt, da det selvgroede udtryk bevares. (...) Der må aldrig tilskudsfodres på arealet. Det gælder også stråfoder.« (InfraNatur/Habitats: Rødbyhavn). Der tilskudsfodres ikke på arealet, men geder, der eventuelt bliver for magre, tages ud og kan fodres andetsteds. I vinteren 2018/19 går 7 geder på arealet.
Rune Engelbreth Larsen (20. februar 2019)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte
• Vision og introduktion: vildere og mere selvbærende natur – hvad og hvordan?