Bæverens nye danmarkshistorie begynder i Klosterheden. Status 2019

Bæver – dog ikke fotograferet i naturen, men i Aqua Akvarium & Dyrepark (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Bæverens nyere danmarkshistorie begynder i Klosterheden, da Naturstyrelsen i 1999 genudsætter Europas største gnaver og vigtige øko-ingeniør. De første tyve år tidobles bestanden i Jylland ...

 

1999. BÆVERE. KLOSTERHEDEN, VESTJYLLAND (fri udbredelse)

 

• Selvbærende naturtiltag i stor skala

• Forvalter: Naturstyrelsen

• Bæverbestand 1999:   18 (Nitschke m.fl. 2015)

• Bæverbestand 2005:   76 (Nitschke m.fl. 2015)

• Bæverbestand 2010: 156 (Nitschke m.fl. 2015)

• Bæverbestand 2013: 203 (Nitschke m.fl. 2015)

• Bæverbestand 2015: 213 (Naturstyrelsen)

• Bæverbestand 2017: 202​ (Elmeros 2017) *

Flynder Å-systemet i og omkring Klosterheden var i 1999 vidne til noget på én gang meget fortidigt og meget nyt i dansk naturhistorie: genkomsten – eller mere præcist: genudsætningen – af Europas største gnaver. 

Bæveren tilhører pattedyrenes største orden, de såkaldte gnavere, som bl.a. tæller rotter og egern. Den kan veje op til 30 kg og måle pænt over en meter i længden (95-135 cm), når halen regnes med. Gnavere har rodåbne fortænder, det vil sige, at de vokser hele tiden – til gengæld bliver de også kontinuerligt slidt, fordi de bruges som et effektivt redskab, indtil livet er slut. Og det er takket være disse formidable bisser, at bæveren er en uvurderlig øko-ingeniør – naturens egen naturgenopretter.

Den er især kendt for sine dæmninger, der til tider kan være adskillige meter lange og vender op og ned på vandstanden. Hensigten er at opstemme vandet for at hæve vandniveauet, så indgangen til bæverboet kommer under vand og er bedre beskyttet mod rovdyr. Men processen forårsager samtidig tiltrængt kaos og variation i naturen. Oversvømmelserne skaber vådområder, ændrer vandløb og søer i en kontinuerlig dynamisk proces, og selve dæmningsbyggeriet er resultatet af bæverens hårdhændede tilgang til træer og buske, når den æder blade og bark, og – ikke mindst – når den fælder træer for at skaffe byggematerialer.

Det giver ikke alene et skovbillede med flere vådområder, men også med mere dødt ved i form af spåner fra gnaveriet såvel som mange døde stammer og grene, der bliver til føde og boliger for utallige andre arter og organismer.

Alt dette er baggrunden for, hvorfor Naturstyrelsen fandt på at hjælpe dansk natur med netop denne nøgleart efter et par årtusinders fravær, da man i 1999 udsatte 18 tyske bævere ved Klosterheden i Vestjylland, hvorfra de gradvis har spredt sig. De tre første år voksede den vestjyske bestand fra 18 til 45 individer og satte hurtigt præg på landskabet i Klosterheden – Risbæk ændrede fuldstændig karakter, og bæverdæmninger begyndte at forandre dalstrækninger til vådområder (Elmeros m.fl. 2004). 

Bæverknustværk i Klosterheden (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Bæveren skaber dødt ved – en meget stor mangelvare i dansk skovnatur (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Bæverne er virkelig flyttet ind i Klosterheden – eller i det mindste i dele af området. Fældede stammer med år på bagen og friske lyse spåner fra nylig aktivitet præger forskellige områder omkring vandløb, der snor sig gennem åbne områder – der ganske vist også er flankeret af kedsommelige træmarker, som monotont karakteriserer hovedparten af Klosterheden.

Men det er dog ikke så svært at finde frem til bæverlandskaberne og få sig en stor oplevelse, selv om hovedpersonen i reglen glimrer ved sit fravær. Får man ikke lige et glimt af en sky bæver, kan besøget i alle tilfælde blive en studie i, hvordan natur kan forandre sig og skabe nye rum med plads til flere arter i en fortløbende dynamisk proces – hvis vi tillader den at være vild(ere). 

 

En række andre lande har også udsat denne arbejdsomme nøgleart, bl.a. Holland, Skotland, Bulgarien, Sverige og Finland. Det er dog ikke alle borgere, der er lige begejstrede for den kreative øko-ingeniør.

 

En dansk borger mente f.eks., at Naturstyrelsen skulle udbetale erstatning for ødelagte træer, der skyldtes bæveraktivitet på en ejendom ved Møborg mellem Lemvig og Holstebro. I december 2017 afviste byretten hans erstatningskrav, og i januar 2019 stadfæstede landsretten dommen. 

I Polen udbetaler staten erstatning for skader, der forårsages af en række fredede dyr (både ulv, los, bjørn, bison og bæver), og her tegner bæveren sig for langt den største del af regningen. I 2013 blev 94 procent af ca. 28 mio. erstatningskroner f.eks. udbetalt som følge af bæverskabte oversvømmelser (Politiken, 2.12.2014). Det kan lyde som et voldsomt beløb, men i betragtning af at Polen huser ca. 88.000 bævere, er omfanget af skader og erstatninger trods alt beskedne. 

Bæverdæmning i Klosterheden, 2013 (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Måske skal vi i virkeligheden genudsætte endnu flere bævere i Danmark?

Siden 1999 har det f.eks. været overvejet at udsætte bæver i Omme Ådalen for at skabe lysåbne forhold og dynamik i Borris Sønderlands tilgroede vandløbsslugter. Området er ejet af Forsvaret, der benytter det som øvelsesterræn, men det er ingen hindring for at løfte naturværdierne, måske tværtimod.

 

Et fagligt notat fastslår, at områdets forudsætninger for at blive bæverlokalitet er »særligt gode«, men påpeger også, at det vil kræve adskillige bæverfamilier at gavne Omme Å’s 21 kilometer lange løb gennem området. Det vil vare mindst et tiår, før de første 3-4 bæverfamilier eventuelt ville kunne etablere sig af sig selv fra den eksisterende jyske bestand, hvorfor en supplerende udsætning af 3-4 familier kan være effektiv og mere tidsmæssigt overskuelig (Berthelsen 2014).

Store dele af naturen trænger til akut førstehjælp på den ene eller anden måde – og når en hjemmehørende art som bæver er et fremragende værktøj i et konkret naturområde med specifikke problemer, er det en overvejelse værd at hjælpe nøglearter på vej.

»I foråret 2017 er bæveren udbredt i hele Flynder Å-systemet. Der er endvidere etableret yngleterritorier i de andre vandløb omkring Nissum Fjord, i Karup Å-systemet og i Himmerland. Desuden er der spredte forekomster i vandløb og vådområder fra Vejlerne i Hanherred i nord til Varde Å-systemet i syd.« (Elmeros 2017). Enkelte er nået syd for Esbjerg, og mindst to er nået nord for Limfjorden, hvor der i 2015 tilmed blev etableret en dæmning ved Jammerbugtens Golfklub

*) Opgørelsen af bæverbestandene er ikke identisk med antal observerede bævere, men baseret herpå og nogle komplekse estimater. Imidlertid er den metode, man har brugt i 1999-2015, ikke længere optimal, fordi bæverne har spredt sig over et stort område, og en ny opgørelsesmetode er under udvikling (Naturstyrelsen, 3.4.2018). Når estimatet for 2017 (166-202 bævere) er mindre end for 2013 (203) og 2015 (213), afspejler det ikke en nedgang i bestanden, men en ny og formodentlig mere præcis metode.

Rune Engelbreth Larsen (15. februar 2019)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

Litteraturliste

• Rewilding i Danmark. En oversigt over mere selvbærende naturprojekter

STØT NATURZONEN.DK – VILDERE NATURFORMIDLING UDEN BETALINGSMUR

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

 

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING

  • Rune Engelbreth Larsen på Facebook
  • Rune Engelbreth Larsen på Twitter
  • Rune Engelbreth Larsen på Instagram