Elge og krondyr i Lille Vildmose

Status 2019

I 2015 blev de første elge sat ud i Mellemområdet, Lille Vildmose – disse er dog fotograferet i Ree Park (foto © Rune Engelbreth Larsen)

2015-17. ELGE OG KRONDYR. MELLEMOMRÅDET, LILLE VILDMOSE (ca. 2.100 ha)

• Selvbærende natur i stor skala

• Ejer: Aage V. Jensen Naturfond. Forvalter: Aalborg Kommune

• Elgbestand 2019: ca. 15-17

• Krondyrbestand 2019: ca. 60-65

+ sommergræssende kreaturer og heste

Den 19. november 2015 ankommer de første fem elge fra to forskellige parker i Sverige, og efter nogle måneder i en indslusningshegning bliver de i juni 2016 sluppet løs i den 2.100 hektar store hegning i Mellemområdet i Lille Vildmose. Endvidere bliver 28 krondyr indsluset til området fra Tofte Skov og Høstemark Skov, henholdsvis umiddelbart syd og nord for Mellemområdet. I januar 2017 bliver dyrene suppleret med yderligere fem svenske elge, og for første gang i ca. 5.000 år fødes en elgkalv i dansk natur i maj 2017.

Hensigten er at bevare højmosen ved at komme især tilgroningen af birk til livs. Krondyr og elg æder både dun-birk og vorte-birk, og det vil vise sig over tid, i hvor høj grad tilgroningen standses, og højmosen fremmes.

En elgko findes død i maj 2018, men flere elge er kommet til, og ved udgangen af 2018 vurderes bestanden til at bestå af ca. 15-17 elge (med sikkerhed 6 elgkøer, 3 elgtyre, 6 kalve og måske yderligere 1-2 kalve). Krondyrbestanden er vokset til 65. Dyrene tilskudsfodres ikke.

Når elge udsættes i Lille Vildmose, er årsagen ikke deres eksotiske karakter som ‘publikumsattraktion’, selv om deres tilstedeværelse i dansk natur for første gang i årtusinder nok skal forøge interessen for det i forvejen berømte område. De er imidlertid primært udsat på grund af deres uovertrufne evne til bl.a. at holde birk i skak. Birketilvæksten truer således højmosedannelsen i Mellemområdet, fordi hvert birketræ ‘drikker’ op til 300-400 liter vand om dagen og dermed dræner en naturtype, der skal forblive våd som en gigantisk svamp, hvis ikke den skal forsvinde.

Birketræerne er selvsagt også en del af naturen, men ikke en del, vi just er fattig på, hvorimod højmosernes forsvinden er et resultat af en natur i generel ubalance. Derfor gør man her noget aktivt ‘den anden vej’ for at bevare og øge højmosearealet som en væsentlig del af Lille Vildmoses naturtyper. Efter grundige undersøgelser af en række muligheder for at komme birketilvæksten til livs (herunder en meget omkostningskrævende manuel eller maskinel fjernelse) står det klart, at intet tiltag er så velegnet som dét, naturens egen værktøjspark kan tilbyde i form af elge. Elgens fødegrundlag er fint dækket ind i Mellemområdet, og dens hov er så hensigtsmæssig, at den på trods af sin kolossale vægt også kan græsse på en gyngende højmose uden at synke i til livet. 

Mellemområdet, Lille Vildmose. Høstemark Skov i baggrunden (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Viber, Lille Vildmose (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Med tiden kunne det måske være fordelagtigt at tilføje andre græssere i Mellemområdet og tilstræbe en fuldstændig sammenhæng mellem alle områderne i Lille Vildmose, der har fødegrundlag for hundredvis af større planteædere. I 2004 vurderede en forsker f.eks., at et areal i Lille Vildmose på 6.206 hektar kunne rumme 55 elge, 180 rådyr, 300 vildsvin, 350 krondyr, 125 bisoner, 250 Heck-Kvæg, 275 Konik-Heste og 70 bævere (Olesen 2004).

Det er naturligvis en tidsbestemt vurdering, og forholdene har ændret sig, men en udvidelse af nøglearterne har også været bragt på bane senere.

En forkerrapport anbefaler tiltag, der peger lidt længere frem og foreslår f.eks.supplerende udsætning af heste og kvæg og/eller bison: »Hovedkonklusionen er, at flerartsgræsning primært baseret på krondyr og elg vil være den bedst egnede metode til at udvikle og vedligeholde et græsningspræget landskab, hvor dyrene er en integreret del af en dynamisk natur. For at opnå et stort set selvregulerende system, hvor græsning hæmmer tilgroningen med birk og fremmer udvikling af naturlige kærsamfund, er der behov for græsningsdyr, der dækker spektret fra browsere som elg, og rådyr over intermediære som krondyr og græssere som kvæg og heste og/eller bison. Ved at udsætte bison sammen med krondyr og elg vil græsning være baseret på vilde dyr, der som en integreret del af naturen skaber dynamik og naturudvikling. Flerartsgræsning vil samtidig opfylde mål om at sikre levesteder for mange af de arter på udpegningsgrundlaget for Nature 2000-området, der anvender Mellemområdet som yngle- og/eller fourageringssted. Af betydning for dem er især en stor rigdom af insekter og andre fødedyr, som helårsgræsning med forskellige græsningsdyr vil give grundlag for.« (Buttenschøn 2013).

Biolog Mette Risager, der har specialiseret sig i højmoser og er en del af Det rådgivende udvalg for Lille Vildmose, har imidlertid betænkeligheder ved udsætningen og mener, at dyrene kan risikere at skade højmosen og muligheden for at arealer kan udvikle sig til højmose i fremtiden. 

 

Aalborg Kommune, der er plejemyndighed, har dog sagt god for den nuværende udsætning, men er også bekymret for, at elgene og krondyrene vil skade højmosearealer, hvorfor græsningen moniteres tæt. Yderligere græsning frarådes, fordi den »1) kan forringe højmosens bevaringsstatus på de arealer (fx Portlandmosen) som allerede i dag er aktiv højmose og 2) forringe muligheden for, at nye arealer kan udvikle sig til højmose« (Høring af det rådgivende udvalg for Lille Vildmosefredningen, 13.2.2014). Indtil videre er planen derfor at nøjes med elg og krondyr i Mellemområdet.

Rune Engelbreth Larsen (19. februar 2019)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

Litteraturliste

Øvrige kilder: Lars Malmborg og Jacob Palsgaard Andersen (Aage V. Jensen Naturfond), Jens Vinge

• Rewilding i Danmark. En oversigt over mere selvbærende naturprojekter

STØT NATURZONEN.DK – VILDERE NATURFORMIDLING UDEN BETALINGSMUR

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

 

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING

  • Rune Engelbreth Larsen på Facebook
  • Rune Engelbreth Larsen på Twitter
  • Rune Engelbreth Larsen på Instagram