Naturnationalpark Fussingø Proces: Baggrund og forløb 

Den 19. juni 2020 vedtog den socialdermokratiske regering, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at etablere af Naturnationalpark Fussingø i Randers Kommune. En inddragelsesproces med forskere, NGO'er og lokale borgere blev iværksat i november 2020, og i efteråret 2021 følger en høringsperiode om konkretiseringen af det endelige projekt, der skal indvies i 1. kvartal 2022 (kort: Naturstyrelsen)

I de seneste år er der kommet flere vildere og mere selvforvaltende naturprojekter i Danmark, hvor de naturlige processers dynamik helt eller delvist er udgangspunktet frem for traditionel forvaltning. Nu er staten også ved at komme med på større arealer, f.eks. i Naturnationalpark Fussingø, der blev vedtaget i 2020 og indvies i 2022.

 

Men hvad er en naturnationalpark, og hvor lidt eller meget får natur og biodiversitet lov til udfolde sig selvforvaltende? Det sidste bliver afgjort under den proces, der skal konkretisere planerne i løbet af 2021 ... 

1. INTRODUKTION. VILDERE OG MERE SELVFORVALTENDE NATUR BREDER SIG

Vildere og mere selvforvaltende natur italesættes af stadig flere, og selv om der er forskel i detaljerne og den vægt, der lægges på forskellige elementer, er der grundlæggende stor enighed blandt førende danske biodiversitetsforskere om, at naturlige processer så vidt muligt bør råde i større naturområder med fri dynamik.

Udsætningen af store planteædere er ofte en del af denne tilgang, f.eks. vildheste og vildokser (dvs. genforvildede tamheste og kreaturer, der lever som funktionelle vildheste og urokser) eller ligefrem bisoner, vildsvin og elge. Det handler ikke nødvendigvis om 'autenticitet' og ikke om at genskabe fortidige naturlandskaber, men om at genetablere manglende økosystemfunktioner, hvoriblandt varieret helårsgræsning uden tilskudsfodring er en central faktor. Hensigten er, at naturen fremover kan fungere mere selvforvaltende på egne præmisser.

Blandt de danske naturorganisationer er det foreningen Verdens Skove (tidl. Nepenthes), der tidligst har arbejdet for vildere natur. Foreningens medstifter, biologen Karsten Thomsen, har allerede i 1990'erne påpeget vigtigheden af at genudsætte bæver og afvikle tømmerhugst i større skovkomplekser til fordel for naturlig dynamik.

I Danmark blev de første vildheste dog udsat endnu tidligere på Tærø i 1964 (om end det stadig ikke er blevet til et selvforvaltende naturprojekt på øen), de næste vildheste udsatte Naturstyrelsen på Sydlangeland i 2003, og bæver blev genudsat i Nordjylland i 1999 og i Nordsjælland i 2009-2011. Europæisk bison blev udsat i Vorup Enge ved Randers i 2010, i Almindingen på Bornholm i 2012 og i Merrit Skov på Lolland i 2017, og elge blev udsat i Lille Vildmose i 2015.

 

Ved udgangen af 2020 huser Danmark omtrent 25 små og store vildere naturprojekter på sammenlagt ca. 10.000 hektar, primært med samgræssende vildheste og vildokser, men nogle steder altså også med vildsvin, bæver, elg og europæisk bison. 

I 1992 udgiver biologen Karsten Thomsen bogen 'Alletiders urskov', hvor man kan læse, at naturen "behøver mere plads end pleje" ,og forfatteren foreslår "selvplejende natur" med udsætning af bl.a. bæver, bison og elg. 'Danmarks Natur frem mod 2020' er udgivet af Det Grønne Kontaktudvalg i 2012, og heri påpeger 7 forskere bl.a., at et "flersidigt sæt af vilde dyr vil være mest effektivt ift. at generere naturlig dynamik og variation i græsningen". I 2013 evalueres dansk skovnatur, og en af konklusionerne er 18 forskeres anbefaling af græsning i skove, f.eks. med kvæg, hest, bison, krondyr og dådyr. Til venstre et billede fra Danmarks Naturfredningsforenings første kampagne for vild natur i 2016-2017

De færreste projekter er større end 100-200 hektar, men nogle få områder er meget store: Tofte Skov strækker sig over ca. 4.000 hektar, hvor der har været krondyr og vildsvin siden 1926 og kommer europæisk bison i 2021. Mellemområdet i Lille Vildmose dækker et 2.100 hektar stort område med elge og krondyr, og Klelund Dyrehave dækker ca. 1.700 hektar med vildsvin og krondyr. Det er med andre ord ikke erfaringer, vi mangler, hvad angår udsætningen af store planteæder, men ikke alle projekter er lige konsekvent gennemførte.

I flertallet af projekterne tilskudsfodres dyrene ikke, og tømmerhugst er indstillet langt de fleste steder, men f.eks. ikke i Merrit Skov, hvor vildsvin og bisoner lever i en produktionsskov. I Tofte Skov er hugsten f.eks. under hastig afvikling og har i dag alene naturgenopretning og biodiversitet som formål. Detaljer om dyr og (selv)forvaltning i samtlige danske projekter over 25 hektar opdateres årligt på Naturzonen.dk:

Vildere danske naturprojekt — baggrund, oversigt og status

Vildheste helårsgræsser uden tilskudsfodring i Fugleværnsfondens område ved Saksfjed-Hyllekrog på Lolland, der blev etableret i 2013 på 90 hektar og siden er udvidet til 133 hektar (foto © Rune Engelbreth Larsen)

2. BEGREBET NATURNATIONALPARK

Erfaringer fra mange danske og udenlandske naturprojekter med helt eller delvist selvforvaltende natur og anbefalinger fra en lang række forskellige forskningsrapporter udmøntes i begrebet naturnationalpark, der præsenteres til et seminar i Vildmoseforeningen i november 2014. Men en naturnationalpark betegner også et større sammenhængende naturområde, som i modsætning til de danske nationalparker efterlever IUCN's oprindelige internationale nationalpark-kriterier. 

På Repræsentantskabsmødet i Danmarks Naturfredningsforening den 22. november samme år foreslår Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk og undertegnede, at Danmarks Naturfredningsforening konkret bør arbejde for Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø med naturlig hydrologi, urørt skov og udsætning af store helårsgræssende planteædere.

• Introartikel: Naturnationalparker – forslag til vildere vidder i dansk natur

Det første konkrete naturnationalpark-forslag er et forslag til Naturnationalpark Gribskov & Esrum, som præsenteres for Danmarks Naturfredningsforening i efteråret 2014 (kortet yderst til venstre). I marts 2015 fremsættes det som beslutningsforslag i Folketinget af Enhedslisten, men uden at opnå flertal. I januar 2016 foreslår Alternativet at omlægge statens natur til vildere natur og eksemplificerer bl.a. med Naturnationalpark Han Herred. På Danmarks Naturfredningsforeninges bestilling færdiggør konsulentfirmaet NIRAS i august samme år en rapport om tre potentielle naturnationalparker i større danske skovkomplekser, heriblandt Naturnationalpark Gribskov

I marts 2015 fremsætter Enhedslisten forslaget til Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø som uændret beslutningsforslag i Folketinget, og samme måned foreslår Venstre at udlægge 25.000 hektar statsskov som urørt vildskov, hvilket er en af forudsætningerne for at realisere ideen om naturnationalparker på naturens præmisser. Ingen af forslagene vedtages i denne omgang.

 

I maj påbegyndes udarbejdelsen af 24 naturnationalpark-forslag på Danarige.dk over de næste to år. Det første og største er et forslag til Naturnationalpark Han Herred, der sågar nomineres til Dansk Landskabspris i september samme år efter indstilling af Habitas. I oktober foreslår De Konservative at udlægge 50.000 hektar statsskov som urørt skov, hvilket er det mest ambitiøse og biodiversitetsfremmende naturpolitiske udspil i årtier dansk politik.

Vildere natur er ved at komme på den politiske dagsorden.

I januar 2016 fremlægger Alternativet partiets naturpakke Fri og vild – natur på naturens præmisser, der foreslår, at al statslig natur skal være vild natur til gavn for biodiversiteten (forslaget til Naturnationalpark Han Herred figurerer som eksempel på mulighederne). Samme måned præsenterer Danmarks Radio i en online-oversigt over 10 naturnationalpark-forslag, der løbende er blevet fremlagt på Danarige.dk.

P1-programmet Natursyn og DR online sætter fokus på 10 potentielle naturnationalparker i februar 2016 (fotos © Rune Engelbreth Larsen)

Naturnationalpark-ideen og -begrebet får med andre ord ret hurtigt en vis udbredelse, og i august afleverer konsulentfirmaet NIRAS rapporten Eksempelprojekt om naturnationalparker, der er bestilt af Danmarks Naturfredningsforening året forinden. 

Rapporten indeholder baggrundsanalyser og overslag over udgifter til Naturnationalpark Gribskov, Naturnationalpark Silkeborg Skovene og Naturnationalpark Almindingen: ”Målsætningen er at skabe store sammenhængende områder, hvor biodiversitet og naturlige dynamikker prioriteres højest.”

 

I november beslutter et stort flertal i Danmarks Naturfredningsforenings Repræsentantskab, at foreningen skal arbejde videre med konceptet naturnationalpark (127 stemmer for, 23 imod).

I maj 2017 udkommer rapporten Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura 2000-områderne, der kortlægger 55 oplagte områder med både offentligt og privat ejerskab på minimum 1.000 hektar, hvor Danmark kan få vildere natur på store sammenhængende naturarealer: "Traditionel naturpleje er omkostningstung og kan kun i nogen grad erstatte de store planteæderes funktion i økosystemerne. Ved at genindføre naturlige processer, og hermed også de store planteædere i naturen, kan man for store dele af den danske natur opnå en mere selvforvaltende natur"

Rapporten 'Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura 2000-områderne' analyserer i maj 2017 potentialer for mere selvforvaltende naturområder på minimum 1.000 hektar, idet der ikke ses på ejerskabet, men alene på naturværdierne. Kortet til venstre rummer 53 arealer ved at sammensmelte § 3-arealer med offentlig skov og naturmarker. Kortet til højre afviger herfra og viser 55 arealer, idet man her tillader, at naturområderne går på tværs af befæstede veje. Arealerne omfatter en stor andel af Natura 2000-områderne

I oktober 2017 udkommer bogen Vildere vidder i dansk natur med forslag til 35 større naturnationalparker på minimum 1.000 hektar og sammenlagt ca. 125.000 hektar, der i altovervejende grad er offentligt ejet. Bogen definerer de overordnede rammer for en naturnationalpark ved 3 udpegningskriterier og 2 indledende virkemidler (de 5 p'er), der kondenserer hovedpunkter fra forskningsrapporter og vildere naturprojekter:

"Kriterier for udvalget af større naturnationalparker: plads (til naturlige processer), placering (på offentlige arealer) og prioritering (af truede arter og levesteder). Virkemidler til at fremme vildere natur i udvalgte områder: planteædere (der genudsættes) i naturområder, hvor der gennemføres et produktionsophør med biodiversitet som førsteprioritet."

For at sikre bedre sammenhæng og endnu større naturværdier omfatter nogle af bogens 35 forslag også privatejede arealer (gennemsnitligt 7 procent af de foreslåede afgrænsninger). Det indebærer et vist opkøb for at opnå optimale afgrænsninger, men er ikke strengt nødvendigt for projekternes gennemførelse. 

I bogen 'Vildere vidder i dansk natur' (2017) fremlægges forslag til 35 naturnationalparker på sammenlagt 3 procent af Danmarks landareal 

Inspireret af Vildere vidder i dansk natur foreslår Socialdemokratiet og SF i maj 2018 at etablere 15 'vilde naturparker' på sammenlagt ca. 60.000 hektar. Forslaget præsenteres bl.a. i Socialdemokratiets plan Danmark skal igen være en grøn stormagt

 

I marts 2019 fremlægger De Radikale udspillet Klimaet kalder, som foreslår 10 'vilde naturreservater', der i alt dækker ca. 12.000 hektar, og i maj præsenterer Enhedslisten deres naturpolitiske plan Fra naturkrise til vildere og rigere natur, der foreslår at etablere de 35 naturnationalparker fra Vildere vidder i dansk natur

Flere partier foreslår naturnationalparker eller lignende projekter i 2018-2019. I maj 2018 foreslår Socialdemokratiet 15 'vilde naturparker' i planen 'Danmark skal igen være en grøn stormagt', i marts 2019 foreslår De Radikale 10 'vilde naturreservater' i planen 'Klimaet kalder fremad', og i maj samme år foreslår Enhedslisten 35 naturnationalparker i planen 'Fra naturkrise til vildere og rigere natur'

Efter folketingsvalget den 5. juni 2019 kan Socialdemokratiet danne regering, og de følgende par uger forhandles regeringsgrundlaget (også kaldet 'forståelsespapiret) på plads med støttepartierne SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. Partierne lover en ambitiøs naturindsats, der bl.a. inkluderer naturnationalparker: "En biodiversitetspakke skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Planen skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inkl. urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås." 

De indledende øvelser til den omtalte biodiversitetspakke skydes i gang på Marienborg den 4. november, og i december indsender Danmarks Naturfredningsforening sine prioriteringer, der bl.a. foreslår 20 naturnationalparker

 

Bogen Danmarks genforvildede natur udkommer i marts 2020 og præciserer 15 omkostningseffektive naturnationalpark-forslag på i alt 60.000 hektar i to etaper. Placeringerne er valgt, så arealopkøb allerede i udgangspunktet er helt overflødige. Endvidere analyseres udfordringer og løsninger, reguleringsmetoder, lovgrundlag og forskning, og bogen eksemplificerer desuden en række danske og udenlandske projekter.

'Danmarks genforvildede natur' udkommer i marts 2020 og beskriver en række eksempler på selvforvaltning i Danmark og Nordeuropa. Desuden analyseres forskningsresultater, reguleringsmuligheder og generelle udfordringer ved at etablere vildere natur, og bogen munder ud i 15 reviderede forslag til naturnationalparker på sammenlagt ca. 60.000 hektar, hvilket svarer til de politiske løfter fra Socialdemokratiet og SF

Den 19. juni 2020, vedtager regeringen og dens støttepartier Danmarks første to naturnationalparker: Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov på hhv. 800 og 1.100 hektar. 

 

I aftaleteksten kan man også læse, at der skal afsøges muligheder for flere naturnationalparker: "Aftaleparterne er enige om, at der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag. Derfor er arbejdet med en natur- og biodiversitetspakke også sat i gang — et arbejde, der skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Herunder vil arbejdet med sammenhængende naturområder med fokus på fremme af biodiversiteten være en vigtig indsats. Aftalekredsen vil i denne sammenhæng derfor arbejde med at afdække perspektiver og omkostninger forbundet med naturnationalparker i flere egne af Danmark." (Aftaletekst om naturnationalparker).

Naturorganisationer roser aftalen, men fastholder da også, at Socialdemokratiet og SF ikke har lovet to naturnationalparker, men derimod 15. Forventningerne retter sig derfor især imod de kommende forhandlinger om biodiversitetspakken, der imellemtiden er blevet udskudt fra 2021 til 2022 på grund af Corona.

Og dér står vi altså nu ved udgangen af 2020: Foreløbig to naturnationalparker på samlet 1.900 hektar — af de 15 naturnationalparker på samlet 60.000 hektar, der er stillet i udsigt.

 

I det følgende skal vi se nærmere på den konkrete proces, der skal realisere Naturnationalpark Fussingø.

3. NATURNATIONALPARK FUSSINGØ. HISTORIK OG PROCES

Spørgsmål om alt fra mulighederne for naturlig hydrologi, udsætning af dyr, fjernesle af ikke-hjemmehørende træer, hegnstype og hegnslinje, friluftsliv m.m. vil selvsagt blive behandlet under den proces, der skal lede frem til etableringen af Naturnationalpark Fussingø. Men det første spørgsmål på vejen handler om afgrænsningen og arealstørrelsen, og behøver dét være afsluttet, eller bliver det en del af processen?

ØVERST TIL VENSTRE: Statsejede arealer er markeret med blåt, og arealer opkøbt af Den Danske Naturfond er markeret med brunt. KORT 1: Forslag til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker fra Danarige.dk og bogen Vildere vidder i dansk natur i 2016-2017 (ca. 1.200 ha). KORT 2: Forslag fra Naturzonen.dk og bogen Danmarks genforvildede natur i 2019-2020 (ca. 900 ha). KORT 3: Naturstyrelsens afgrænsning af Naturnationalpark Fussingø i juni 2020 (ca. 800 ha). Den Danske Naturfond har tilkendegivet, at de gerne vil være en del af projektet og knytte deres arealer i Læsten Bakker og kommende arealopkøb til naturnationalparken (grafik © Rune Engelbreth Larsen)

Det første forslag er fra oktober 2016 og dækker ca. 1.200 hektar (kort 1 ovenfor), der inkluderer ca. 100 hektar private arealer i Læsten Bakker: Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker (Danarige.dk). I oktober 2017 bliver det et af de 35 naturnationalpark-forslag i Vildere vidder i dansk natur: Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker 1, og med denne model skabes der natursammenhæng mellem ådalene syd og nord for Fussing Sø.

I november samme år gør en bred vifte af lokalpolitiske partier i Randers Kommune det til et fælles valgløfte at arbejde for Naturnationalpark Fussingø: "Et netværk af byrådskandidater fra Socialdemokratiet, Beboerlisten, SF, Velfærdslisten, Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Sociallisten står sammen om at gøre Randers til foregangskommune for at løfte trængte naturværdier. (...) Derfor vil vi gøre en forskel for naturen i Randers Kommune og efter valget undersøge mulighederne for at etablere Naturnationalpark Fussingø: 10 kvadratkilometer natur, hvor skovene får lov til at slippe for motorsavene og fremadrettet udvikle sig naturligt til gavn for alle skovens arter og samtidig byde på rigere oplevelsesmuligheder for kommunens borgere og turister." (Randers Netavis, 18.11.2017).

Blandt netværkets byrådsmedlemmer, der vil "gå i konstruktiv dialog med Naturstyrelsen" og arbejde for, at "naturen får lov til at blive vildere og meget mere oplevelsesrig med vildheste og bisoner", er bl.a. socialdemokraten Torben Hansen, der vinder borgmesterposten til det efterfølgende kommunalvalg.

I april 2019 beslutter den daværende regering bestående af Venstre, De Konservative og Liberal Alliance at indstille al statsligt landbrug og omlægge de pågældende arealer til natur, hvilket bl.a. inkluderer 71 hektar fordelt på 4 arealer i omdrift ved Fussingø. Eftersom de samme partier har vedtaget Naturpakken i maj 2016 og dermed sikret 10.200 hektar urørt statsskov, som også omfatter Indskovene i Fussingø-området, er der efterhånden skabt potentiale for selvforvaltende natur.

I Naturstyrelsens Notat vedr. faktaark om omdriftsarealer skitseres dog tre meget forskellige forslag til, hvad der kan ske i naturområdet:

• Etableringen af 4 hegninger omkring de hidtidige omdriftsarealer med ekstensiv græsning 

• Etableringen af 2-3 store hegninger, der også inkluderer skovarealer

Etablering at ét hegn på 635 hektar med storskala naturforvaltning

Sidstnævnte peger unægtelig i retning af en naturnationalpark, og det er den løsning, som Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti beslutter sig for i april 2019.

 

De 635 hektar inkluderer hverken Læsten Bakker, Udskovene eller Fussing Sø og svarer dermed kun til godt halvdelen af forslaget i Vildere vidder i dansk natur. Det ændrer dog ikke på, at intentionen er vildere natur, fastslår daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i den regionale presse: "Der skal nogle store græssere ud, og så skal naturen ellers være uberørt. Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større natur og vildere natur, og så er det godt at begynde her med så meget jord, at det virkelig kan mærkes." (Randers Amtsavis, 12.4.2019). 

Dermed er den socialdemokratiske borgmesters og en række øvrige lokale partiers og bevægelsers ønske om en naturnationalpark i Randers Kommune et stort skridt nærmere (om end betegnelsen 'naturnationalpark' endnu ikke er knyttet til projektet), og Naturstyrelsen bestiller en baselinerapport af konsulentfirmaet COWI, der skal se nærmere på naturgrundlaget og potentialet for projektet. 

I maj præsenterer Enhedslisten deres naturpolitiske udspil Fra naturkrise til vildere og rigere natur, der bl.a. foreslår 35 naturnationalparker, hvoriblandt vi også finder det oprindelige forslag til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker på 1.200 hektar. 

Bogen Danmarks genforvildede natur, der udkommer i marts 2020, præsenterer et forslag til Naturnationalpark Fussingø og Læsten Bakker 2, der tager mere højde for den politiske udvikling i Randers og den daværende regerings projektområde i Fussingø. Arealet ligger midt imellem regeringens 600 hektar og forslaget fra Vildere vidder i dansk natur på 1.200 hektar. 

Udskovene, der i modsætning til Indskovene ikke er udpeget til urørt skov, er fravalgt, hvorimod Læsten Bakker og Fussing Sø stadig er inkluderet i et forslag på ca. 900 hektar. I bogen peges dog stadig på det større potentiale: "Ser man nærmere på naturværdierne i de tilgrænsende naturarealer, er der ingen tvivl om, at der også er et betydeligt potentiale for at udvide Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker, lettest i retning af de øvrige statsskove (der samlet går under navnet Udskovene) syd og vest for den foreslåede afgrænsning."

Den 11. juni 2020 færdiggør Naturstyrelsen et notat om de igangværende planer: "Projektet er budgetteret med opsætning af hegn og udsætning af græssende dyr, som med et minimum af forvaltning skal helårsgræsse arealerne." Samtidig afleverer konsulentfirmaet COWI rapporten Biologfaglig natur- og landskabsanalyse ved Fussingø, hvor projektet karakteriseres som "et større rewilding-/skovgræsningsprojekt". 

Den 19. juni beslutter regeringen sammen med Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet både at etablere både Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov, og for Fussingøs vedkommende er man landet på et 834 hektar stort areal (nu inklusiv Fussingsø, der dækker 224 hektar). Til gengæld er Læsten Bakker atter udeladt uden forklaring (hvilket vi skal vende tilbage til nedenfor).

I aftaleteksten mellem partierne kan man også læse, at "der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag", og derfor er netop "arbejdet med sammenhængende naturområder med fokus på fremme af biodiversiteten være en vigtig indsats" (Aftaletekst om naturnationalparker).

Miljøminister Lea Wermelin fastslår i overensstemmelse hermed: "Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker, som skal give vildere natur herhjemme." (Naturstyrelsen, 19.6.2020).

I november begynder så den proces, der skal konkretisere Naturnationalpark Fussingø, og der nedsættes tre følgegrupper, som skal komme med input: En videnskabelig arbejdsgruppe med otte forskere, en national arbejdsgruppe for interessenter med 18 repræsentanter og en projektgruppe med lokale borgere og interessenter.

Videnskabelig arbejdsgruppe: Professor Jens-Christian Svenning, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, professor Carsten Rahbek, lektor Hans Henrik Bruun, seniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn, professor Henrik Vejre, formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst og lektor Stine Krøijer.

National arbejdsgruppe for interessenter: Det Grønne Kontaktudvalg (Jan Fischer Rasmussen), Danmarks Naturfredningsforening (Rune Engelbreth Larsen), WWF Verdensnaturfonden (Thor Hjarsen), Friluftsrådet (Flemming Torp), Danmarks Idrætsforbund (Dorthe O. Andersen), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (Thomas Larsen Schmidt), Danmarks Jægerforbund (Kirsten Skovsby), Spejderne (Louise Roum), Dansk Ride Forbund (Lars Bruun), Danmarks Cykle Union (Katy Petersen), Dansk Ornitologisk Forening (Louise Ekberg), Dyrenes Beskyttelse (Michael Carlsen), Dansk Kyst- og Naturturisme (Christine Jürgensen), Landbrug & Fødevarer (Lone Andersen), Verdens Skove (Karsten Thomsen), De Unge Biodiversitetsambassadører (Emma Susanna Turkki Rasmussen), Danmarks Nationalparker (Lars Vedsmand) og Dansk Skovforening (Ditte Galsgård).

Hvem der sidder i den lokale projektgruppe er endnu ikke udpeget, men det bliver formentlig offentliggjort her på Naturstyrelsens foreløbige hovedside over projektet: Naturnationalpark Fussingø

National arbejdsgruppe for interessenter besigtiger den kommende Naturnationalpark Fussingø den 18. november 2020. Bemærk de helårsgræssende stude. iIgen grund til frygt, de er publikumsvenlige (mobilfoto © Rune Engelbreth Larsen)

Fem stude blev sat ud på 10 hektar i 2018 sammen med en 'tante-ko', der skulle lære dem lidt om at leve uden at blive tilskudsfodret. Koen er siden blevet taget fra dem igen, og de unge fyre kan klare sig selv. I 2022 bliver der helårsgrsæning på over 600 hektar og mange flere dyr, men hvilke dyr, der bliver tale om, skal de tre arbejdsgrupper give deres bud på, før en høring i efteråret 2021 (mobilfoto © Rune Engelbreth Larsen)

4. SKAL LÆSTEN BAKKER VÆRE EN DEL AF NATURNATIONALPARKEN?

Ser man nærmere på naturværdierne i området, er der ingen tvivl om, at de 1.200 hektar, som udgør forslaget i bogen Vildere vidder i dansk natur, er oplagte, og at opkøb desuden kan forøge arealet yderligere. Men den vigtigste tilføjelse til de foreløbige projektrammer er måske de 60 hektar, som Den Danske Naturfond ejer i Læsten Bakker, og som grænser direkte op til projektarealet.

I det notat, som politikerne præsenteres for den 11. juni 2020, da de skal tage stilling til Naturnationalpark Fussingø, er Læsten Bakker faktisk også nævnt: "Det kan desuden oplyses, at Den Danske Naturfond nord for Fussingø har erhvervet et 60 ha stort artsrigt naboareal (Læsten Bakker) op til de statslige arealer, som eventuelt vil kunne indgå i det samlede projekt." (Bilag 1 Forberedelse af Naturnationalpark Fussingø).

Endvidere anføres vigtigheden af  også i Naturstyrelsens efterfølgende og mere uddybende baggrundsnotat til projektet i november 2020: "Indskovenes kuperede terræn rummer i sig selv en mosaik af våde og tørre samt lysåbne og lukkede naturtyper. Derudover indgår Indskovene i et større godslandskab med marker, søer, ådale og yderligere skove, som igen indgår i et landskab med tilgrænsende enge og overdrevsarealer mod Læsten bakker. En række af områdets truede arter er afhængige af samspillet mellem de forskellige naturelementer." (Baggrundsnotat for Naturnationalpark Fussingø). 

Selv om de 60 hektar repræsenterer vigtige naturværdier, er det dog heller ikke alene et spørgsmål om disse 60 hektar alene, men om en principiel inddragelse af Den Danske Naturfond, som jo vitterlig har muligheden for at forøge det samlede projektareal via opkøb. 

Allerede under opkøbet i Læsten Bakker gjorde fonden således opmærksom på, at man planlægger yderligere opkøb, netop med henblik på at få et stort samlet naturområde i tilknytning til de statsejede arealer: "Planen er at udvide Naturfondens arealer med tiden, så det udvikler sig til et stort sammenhængende naturområde på over 300 hektar. Sammen med de gamle skove ved Fussingø vil man med tiden kunne udvikle et område med mere end 1.000 hektar skov og natur." (Den Danske Naturfond).

Også af denne grund er det vigtigt at få inkluderet fondens arealer, inden sidste punktum er sat for projektering og hegn. Men det er selvfølgelig ikke det eneste spørgsmål, som bliver afgørende at drøfte i de tre arbejdsgrupper i den kommende tid, før et konkret projektforslag fremlæggs og kommer i høring.

Det vigtigste bliver naturligvis, hvorvidt "naturen kan udvikle sig på egne præmisser", som aftaleteksten såvel som miljøministeren har lagt op til, eller om andre interesser presser det i en anden retning? Interessant bliver det derfor også, hvordan input fra nationale NGO'er, forskere og lokale borgere vægtes over for hinanden, når et nationalt naturprojekt skal gennemføres på naturområder, der er statslige og dermed fælleseje for alle borgere i Danmark.

Hvilke dyr skal udsættes (og hvor mange skal der til) for at tilstræbe så naturlig en græsningsfunktion som muligt? Og hvordan vægtes friluftsliv kontra biodiversitet (hvis der er et 'kontra')?

Processen er i gang, og svarene, der vil vise sig i løbet af 2021, bliver fulgt op på Naturzonen.dk.

Rune Engelbreth Larsen (25. november 2020)

Tak til generøse private givere for støtte

STØT NATURZONEN.DK 

MOBILEPAY 40 88 52 25


ELLER KØB NATURFOTOS TIL DIN VÆG, MOBIL OG KROP HER


RUNE ENGELRETHS WEBSHOP ★ 

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken — samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte ved at besøge forfatterens webshop Poliphilo — eller:

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Danmarks genforvildede natur

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i klummer og artikler, men også i bøgerne Danmark er en kvinde — på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014), Vildere vidder i dansk natur (2017) og Danmarks genforvildede natur (2020). 

Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | INSTAGRAM | YOUTUBE
 |

HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING