Naturnationalpark Fussingø Proces: Baggrund og forløb 

Den 19. juni 2020 vedtog den socialdermokratiske regering, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at etablere af Naturnationalpark Fussingø i Randers Kommune. En inddragelsesproces med forskere, NGO'er og lokale borgere blev iværksat i november 2020, og i efteråret 2021 følger en høringsperiode om konkretiseringen af det endelige projekt, der skal indvies i 1. kvartal 2022 (kort: Naturstyrelsen)

I de seneste år er der kommet flere vildere og mere selvforvaltende naturprojekter i Danmark, hvor de naturlige processers dynamik helt eller delvist er udgangspunktet frem for traditionel forvaltning. Nu er staten også ved at komme med på større arealer, f.eks. i Naturnationalpark Fussingø, der blev vedtaget i 2020 og indvies i 2022.

1. DE POLITISKE RAMMER FOR NATURNATIONALPARK FUSSINGØ

Den 19. juni 2020, vedtager regeringen og dens støttepartier Danmarks første to naturnationalparker: Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov på hhv. 800 og 1.100 hektar. 

 

I den politiske aftaletekst kan man læse om de politiske rammer for naturnationalparker: "Aftaleparterne er enige om, at der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag. Derfor er arbejdet med en natur- og biodiversitetspakke også sat i gang — et arbejde, der skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Herunder vil arbejdet med sammenhængende naturområder med fokus på fremme af biodiversiteten være en vigtig indsats. Aftalekredsen vil i denne sammenhæng derfor arbejde med at afdække perspektiver og omkostninger forbundet med naturnationalparker i flere egne af Danmark." (Aftaletekst om naturnationalparker).

Miljøminister Lea Wermelin fastslår i overensstemmelse hermed: "Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker, som skal give vildere natur herhjemme." (Naturstyrelsen, 19.6.2020).

I december 2020 aftaler regeringen og dens støttepartier Natur- og bidiversitetspakken, der forøger det samlede areal med urørt skov til 75.000 hektar og etablerer yderligere 13 naturnationalparker, så antallet bliver 15: "Urørt skov skaber gunstige vilkår for forskellige arter og gavner biodiversiteten, mens der med etableringen af naturnationalparker vil skabes sammenhængende naturområder, hvor plante- og dyreliv kan udfolde sig på mere naturlige præmisser." (Aftaletekst om Natur- og biodiversitetspakken).

Beslutningen præsenteres her: Ny natur – og biodiversitetspakke klar: Historisk løft til dansk natur.

I Naturstyrelsens faktaark om naturnationalparker hedder det: "Naturnationalparkerne skal bidrage til at styrke natur og biodiversitet ved at etablere store sammenhængende naturområder, hvor naturen så vidt muligt får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser, og hvor der udsættes store græssende dyr. Naturnationalparkerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser. De store græssende dyr skal bidrage til at give bedre levevilkår og livsbetingelser for en række andre arter af dyr, planter og svampe og herved bidrage til at forbedre biodiversiteten i naturnationalparkerne. Naturnationalparkerne friholdes fra skov- og landbrugsproduktion. Naturnationalparkerne etableres på statslige arealer." (Naturstyrelsens Faktaark om naturnationalparker).

Kort efter vedtagelsen af Natur- og biodiversitetspakken skriver miljøminister Lea Wermeling og de 5 miljøordførere, Zenia Stampe, Mai Villadsen, Torsten Gejl og Mette Gjerskov i et fælles indlæg bl.a., at vi med de nye naturnationalparker vil kunne "gå på opdagelse i en rigere, vildere og mere mangfoldig natur" (Kristeligt Dagblad, 12.12.2020).

Så vidt de politiske rammer: Naturnationalpark Fussingø handler altså om, at naturen "får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag" af hensyn til biodiversiteten, jævnfør aftaleteksten fra juni 2020, og der skal "udsættes store græssende dyr", jævnfør Naturstyrelsens Faktaark.

 

I november 2020 begyndte den proces, der skal konkretisere de to første naturnationalparker, og der nedsættes tre følgegrupper, som skal komme med input: En videnskabelig arbejdsgruppe med otte forskere, en national arbejdsgruppe for interessenter med 18 repræsentanter og en projektgruppe med lokale borgere og interessenter. 

 

Undertegnede repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening i arbejdsgruppen for interessenter, og på Naturzonen.dk orienterer jeg om forløbet og kommenterer problemstillingerne. Hvis du vil læse mere om hele baggrunden for og historikken bag selvforvaltende natur og naturnationalpark-begrebet, er den beskrevet her:

Naturnationalparker på vej — historik og realisering 

nnp-historik-partier2.jpg

Flere partier foreslår naturnationalparker eller lignende projekter i 2018-2019. I maj 2018 foreslår Socialdemokratiet 15 'vilde naturparker' i planen 'Danmark skal igen være en grøn stormagt', i marts 2019 foreslår De Radikale 10 'vilde naturreservater' i planen 'Klimaet kalder fremad', og i maj samme år foreslår Enhedslisten 35 naturnationalparker i planen 'Fra naturkrise til vildere og rigere natur'

2. NATURNATIONALPARK FUSSINGØ. HISTORIK OG PROCES

Spørgsmål om alt fra mulighederne for naturlig hydrologi, udsætning af dyr, fjernesle af ikke-hjemmehørende træer, hegnstype og hegnslinje, friluftsliv m.m. vil selvsagt blive behandlet under den proces, der skal lede frem til etableringen af Naturnationalpark Fussingø. Men det første spørgsmål på vejen handler om afgrænsningen og arealstørrelsen, og behøver dét være afsluttet, eller bliver det en del af processen?

nnp-fussingø-alle-forslag-online.jpg

ØVERST TIL VENSTRE: Statsejede arealer er markeret med blåt, og arealer opkøbt af Den Danske Naturfond er markeret med brunt. KORT 1: Forslag til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker fra Danarige.dk og bogen Vildere vidder i dansk natur i 2016-2017 (ca. 1.200 ha). KORT 2: Forslag fra Naturzonen.dk og bogen Danmarks genforvildede natur i 2019-2020 (ca. 900 ha). KORT 3: Naturstyrelsens afgrænsning af Naturnationalpark Fussingø i juni 2020 (ca. 800 ha). Den Danske Naturfond har tilkendegivet, at de gerne vil være en del af projektet og knytte deres arealer i Læsten Bakker og kommende arealopkøb til naturnationalparken (grafik © Rune Engelbreth Larsen)

Det første forslag er fra oktober 2016 og dækker ca. 1.200 hektar (kort 1 ovenfor), der inkluderer ca. 100 hektar private arealer i Læsten Bakker: Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker (Danarige.dk). I oktober 2017 bliver det et af de 35 naturnationalpark-forslag i Vildere vidder i dansk natur: Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker 1, og med denne model skabes der natursammenhæng mellem ådalene syd og nord for Fussing Sø.

I november samme år gør en bred vifte af lokalpolitiske partier i Randers Kommune det til et fælles valgløfte at arbejde for Naturnationalpark Fussingø: "Et netværk af byrådskandidater fra Socialdemokratiet, Beboerlisten, SF, Velfærdslisten, Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Sociallisten står sammen om at gøre Randers til foregangskommune for at løfte trængte naturværdier. (...) Derfor vil vi gøre en forskel for naturen i Randers Kommune og efter valget undersøge mulighederne for at etablere Naturnationalpark Fussingø: 10 kvadratkilometer natur, hvor skovene får lov til at slippe for motorsavene og fremadrettet udvikle sig naturligt til gavn for alle skovens arter og samtidig byde på rigere oplevelsesmuligheder for kommunens borgere og turister." (Randers Netavis, 18.11.2017).

Blandt netværkets byrådsmedlemmer, der vil "gå i konstruktiv dialog med Naturstyrelsen" og arbejde for, at "naturen får lov til at blive vildere og meget mere oplevelsesrig med vildheste og bisoner", er bl.a. socialdemokraten Torben Hansen, der vinder borgmesterposten til det efterfølgende kommunalvalg.

I april 2019 beslutter den daværende regering bestående af Venstre, De Konservative og Liberal Alliance at indstille al statsligt landbrug og omlægge de pågældende arealer til natur, hvilket bl.a. inkluderer 71 hektar fordelt på 4 arealer i omdrift ved Fussingø. Eftersom de samme partier har vedtaget Naturpakken i maj 2016 og dermed sikret 10.200 hektar urørt statsskov, som også omfatter Indskovene i Fussingø-området, er der efterhånden skabt potentiale for selvforvaltende natur.

I Naturstyrelsens Notat vedr. faktaark om omdriftsarealer skitseres dog tre meget forskellige forslag til, hvad der kan ske i naturområdet:

• Etableringen af 4 hegninger omkring de hidtidige omdriftsarealer med ekstensiv græsning 

• Etableringen af 2-3 store hegninger, der også inkluderer skovarealer

Etablering at ét hegn på 635 hektar med storskala naturforvaltning

Sidstnævnte peger unægtelig i retning af en naturnationalpark, og det er den løsning, som Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti beslutter sig for i april 2019.

 

De 635 hektar inkluderer hverken Læsten Bakker, Udskovene eller Fussing Sø og svarer dermed kun til godt halvdelen af forslaget i Vildere vidder i dansk natur. Det ændrer dog ikke på, at intentionen er vildere natur, fastslår daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i den regionale presse: "Der skal nogle store græssere ud, og så skal naturen ellers være uberørt. Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større natur og vildere natur, og så er det godt at begynde her med så meget jord, at det virkelig kan mærkes." (Randers Amtsavis, 12.4.2019). 

Dermed er den socialdemokratiske borgmesters og en række øvrige lokale partiers og bevægelsers ønske om en naturnationalpark i Randers Kommune et stort skridt nærmere (om end betegnelsen 'naturnationalpark' endnu ikke er knyttet til projektet), og Naturstyrelsen bestiller en baselinerapport af konsulentfirmaet COWI, der skal se nærmere på naturgrundlaget og potentialet for projektet. 

I maj præsenterer Enhedslisten deres naturpolitiske udspil Fra naturkrise til vildere og rigere natur, der bl.a. foreslår 35 naturnationalparker, hvoriblandt vi også finder det oprindelige forslag til Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker på 1.200 hektar. 

Bogen Danmarks genforvildede natur, der udkommer i marts 2020, præsenterer et forslag til Naturnationalpark Fussingø og Læsten Bakker 2, der tager mere højde for den politiske udvikling i Randers og den daværende regerings projektområde i Fussingø. Arealet ligger midt imellem regeringens 600 hektar og forslaget fra Vildere vidder i dansk natur på 1.200 hektar. 

Udskovene, der i modsætning til Indskovene ikke er udpeget til urørt skov, er fravalgt, hvorimod Læsten Bakker og Fussing Sø stadig er inkluderet i et forslag på ca. 900 hektar. I bogen peges dog stadig på det større potentiale: "Ser man nærmere på naturværdierne i de tilgrænsende naturarealer, er der ingen tvivl om, at der også er et betydeligt potentiale for at udvide Naturnationalpark Fussingø & Læsten Bakker, lettest i retning af de øvrige statsskove (der samlet går under navnet Udskovene) syd og vest for den foreslåede afgrænsning."

Den 11. juni 2020 færdiggør Naturstyrelsen et notat om de igangværende planer: "Projektet er budgetteret med opsætning af hegn og udsætning af græssende dyr, som med et minimum af forvaltning skal helårsgræsse arealerne." Samtidig afleverer konsulentfirmaet COWI rapporten Biologfaglig natur- og landskabsanalyse ved Fussingø, hvor projektet karakteriseres som "et større rewilding-/skovgræsningsprojekt". 

Den 19. juni beslutter regeringen sammen med Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet både at etablere både Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov, og for Fussingøs vedkommende er man landet på et 834 hektar stort areal (nu inklusiv Fussingsø, der dækker 224 hektar). Til gengæld er Læsten Bakker atter udeladt uden forklaring (hvilket vi skal vende tilbage til nedenfor).

I aftaleteksten mellem partierne kan man også læse, at "der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag", og derfor er netop "arbejdet med sammenhængende naturområder med fokus på fremme af biodiversiteten være en vigtig indsats" (Aftaletekst om naturnationalparker).

Miljøminister Lea Wermelin fastslår i overensstemmelse hermed: "Vi står i en naturkrise, og dyr og planter mangler plads og levesteder. Vi har brug for mere sammenhængende naturarealer, hvor naturen kan udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor er jeg virkelig glad for, at vi med aftalen her tager hul på Danmarks to første naturnationalparker, som skal give vildere natur herhjemme." (Naturstyrelsen, 19.6.2020).

I november begynder så den proces, der skal konkretisere Naturnationalpark Fussingø, og der nedsættes tre følgegrupper, som skal komme med input: En videnskabelig arbejdsgruppe med otte forskere, en national arbejdsgruppe for interessenter med 18 repræsentanter og en projektgruppe med lokale borgere og interessenter.

Videnskabelig arbejdsgruppe: Professor Jens-Christian Svenning, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, professor Carsten Rahbek, lektor Hans Henrik Bruun, seniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn, professor Henrik Vejre, formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst og lektor Stine Krøijer.

National arbejdsgruppe for interessenter: Det Grønne Kontaktudvalg (Jan Fischer Rasmussen), Danmarks Naturfredningsforening (Rune Engelbreth Larsen), WWF Verdensnaturfonden (Thor Hjarsen), Friluftsrådet (Flemming Torp), Danmarks Idrætsforbund (Dorthe O. Andersen), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (Thomas Larsen Schmidt), Danmarks Jægerforbund (Kirsten Skovsby), Spejderne (Louise Roum), Dansk Ride Forbund (Lars Bruun), Danmarks Cykle Union (Katy Petersen), Dansk Ornitologisk Forening (Louise Ekberg), Dyrenes Beskyttelse (Michael Carlsen), Dansk Kyst- og Naturturisme (Christine Jürgensen), Landbrug & Fødevarer (Lone Andersen), Verdens Skove (Karsten Thomsen), De Unge Biodiversitetsambassadører (Emma Susanna Turkki Rasmussen), Danmarks Nationalparker (Lars Vedsmand) og Dansk Skovforening (Ditte Galsgård).

Hvem der sidder i den lokale projektgruppe er endnu ikke udpeget, men det bliver formentlig offentliggjort her på Naturstyrelsens foreløbige hovedside over projektet: Naturnationalpark Fussingø

fussingoe2.jpg

National arbejdsgruppe for interessenter besigtiger den kommende Naturnationalpark Fussingø den 18. november 2020. Bemærk de helårsgræssende stude. iIgen grund til frygt, de er publikumsvenlige (mobilfoto © Rune Engelbreth Larsen)

Fussingoe1.jpg

Fem stude blev sat ud på 10 hektar i 2018 sammen med en 'tante-ko', der skulle lære dem lidt om at leve uden at blive tilskudsfodret. Koen er siden blevet taget fra dem igen, og de unge fyre kan klare sig selv. I 2022 bliver der helårsgrsæning på over 600 hektar og mange flere dyr, men hvilke dyr, der bliver tale om, skal de tre arbejdsgrupper give deres bud på, før en høring i efteråret 2021 (mobilfoto © Rune Engelbreth Larsen)

3. SKAL LÆSTEN BAKKER VÆRE EN DEL AF NATURNATIONALPARKEN?

Ser man nærmere på naturværdierne i området, er der ingen tvivl om, at de 1.200 hektar, som udgør forslaget i bogen Vildere vidder i dansk natur, er oplagte, og at opkøb desuden kan forøge arealet yderligere. Men den vigtigste tilføjelse til de foreløbige projektrammer er måske de 60 hektar, som Den Danske Naturfond ejer i Læsten Bakker, og som grænser direkte op til projektarealet.

I det notat, som politikerne præsenteres for den 11. juni 2020, da de skal tage stilling til Naturnationalpark Fussingø, er Læsten Bakker faktisk også nævnt: "Det kan desuden oplyses, at Den Danske Naturfond nord for Fussingø har erhvervet et 60 ha stort artsrigt naboareal (Læsten Bakker) op til de statslige arealer, som eventuelt vil kunne indgå i det samlede projekt." (Bilag 1 Forberedelse af Naturnationalpark Fussingø).

Endvidere anføres vigtigheden af  også i Naturstyrelsens efterfølgende og mere uddybende baggrundsnotat til projektet i november 2020: "Indskovenes kuperede terræn rummer i sig selv en mosaik af våde og tørre samt lysåbne og lukkede naturtyper. Derudover indgår Indskovene i et større godslandskab med marker, søer, ådale og yderligere skove, som igen indgår i et landskab med tilgrænsende enge og overdrevsarealer mod Læsten bakker. En række af områdets truede arter er afhængige af samspillet mellem de forskellige naturelementer." (Baggrundsnotat for Naturnationalpark Fussingø). 

Selv om de 60 hektar repræsenterer vigtige naturværdier, er det dog heller ikke alene et spørgsmål om disse 60 hektar alene, men om en principiel inddragelse af Den Danske Naturfond, som jo vitterlig har muligheden for at forøge det samlede projektareal via opkøb. 

Allerede under opkøbet i Læsten Bakker gjorde fonden således opmærksom på, at man planlægger yderligere opkøb, netop med henblik på at få et stort samlet naturområde i tilknytning til de statsejede arealer: "Planen er at udvide Naturfondens arealer med tiden, så det udvikler sig til et stort sammenhængende naturområde på over 300 hektar. Sammen med de gamle skove ved Fussingø vil man med tiden kunne udvikle et område med mere end 1.000 hektar skov og natur." (Den Danske Naturfond).

Også af denne grund er det vigtigt at få inkluderet fondens arealer, inden sidste punktum er sat for projektering og hegn. Men det er selvfølgelig ikke det eneste spørgsmål, som bliver afgørende at drøfte i de tre arbejdsgrupper i den kommende tid, før et konkret projektforslag fremlæggs og kommer i høring.

Det vigtigste bliver naturligvis, hvorvidt "naturen kan udvikle sig på egne præmisser", som aftaleteksten såvel som miljøministeren har lagt op til, eller om andre interesser presser det i en anden retning? Interessant bliver det derfor også, hvordan input fra nationale NGO'er, forskere og lokale borgere vægtes over for hinanden, når et nationalt naturprojekt skal gennemføres på naturområder, der er statslige og dermed fælleseje for alle borgere i Danmark.

Hvilke dyr skal udsættes (og hvor mange skal der til) for at tilstræbe så naturlig en græsningsfunktion som muligt? Og hvordan vægtes friluftsliv kontra biodiversitet (hvis der er et 'kontra')?

Processen er i gang, og svarene, der vil vise sig i løbet af 2021, bliver fulgt op på Naturzonen.dk.

Rune Engelbreth Larsen (opdateret: 13 december 2020)

Tak til generøse private givere for støtte til Naturzonen.dk