top of page
170627-3106.jpg

Vildsvin og krondyr, Tofte Skov og Mose

Status 2020

Tofte Skov. Gamle egetræer i lysåbent skovlandskab (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Fra 1926 har det ca. 4.000 hektar store naturområde Tofte Skov og Mose gradvis fået lov til at blive vildere og mere selvbærende – med ophør af tilskudsfodring og europæisk bison på vej er det i 2020 Danmarks største naturareal i den retning ...

 

VILDSVIN OG KRONDYR. TOFTE SKOV OG MOSE (ca. 3.993 ha). NATURPROJEKT SIDEN 1926. 

• Selvbærende natur i stor skala under udvikling + tilskudsfodring og tømmerproduktion under afvikling

• Ejer og forvalter: Aage V. Jensen Naturfond

• Vildsvinebestand 2019: ca. 150​ • Krondyrbestand 2019: ca. 400

• Vildsvinebestand 2020: ca. 100​ • Krondyrbestand 2020: ca. 375

I 1907 kommer Tofte Skov og Tofte Mose bag et ca. 25 kilometer langt hegn, hvor der udsættes krondyr af den oprindelige jyske stamme. Det landbrug, der har været på dele af arealet, afvikles gradvis. Fra 1926 bliver det et naturprojekt med en nationalt uddød nøgleart, da lensgreve Heinrich Schimmelmann (1890-1971) udsætter seks nordtyske vildsvin af den stamform, der skulle være nærmest de oprindelige danske vildsvin. Siden har der levet en vekslende bestand af både vildsvin og krondyr i et reservat, der rummer en af Danmarks største og mest artsrige naturskove og den største intakte højmose i den nordvestlige del af det europæiske lavland.

Fra begyndelsen er det intentionen, at Tofte Skov og Mose skal være et naturområde med gunstige betingelser for dyrelivet og en lav forstyrrelsesgrad af mennesker (Knudsen & Knudsen 2012). Tømmerproduktion spiller ikke en enerådende eller dominerende rolle i de første mange årtier, men jagtinteresserne er store, om end lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann (1890-1971) bl.a. citeres for ordene: »Vildtet skal være her, mennesket kan være her.« (Møller 2012). 

Gennem selektiv afskydning og fodring med bl.a. majskager sørger lensgreven for, at der udvikles en stærk kronvildtbestand i skoven. Fire herregårdsskytter holder øje med hjortene og aflægger årlige rapporter om hvert enkelt dyrs gevirmæssige udvikling, og lensgreven nedlægger personligt omkring 450 hjorte (jf. Jagtkonger af Bent Christensen, 1995).

170627-3037.jpg
170627-3075.jpg

Der har været vildsvin i Tofte Skov siden 1926 – bestanden reguleres til et niveau på 150 dyr (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Tofte Skov og Mose og flere nærliggende arealer bliver solgt af Schimmelmann-slægten til Codan Forsikring i 1991, og i 2001 opkøber Aage V. Jensens Fonde hele området. I forvejen ejer fonden Høstemark Skov og Mose (opkøbt i 1988), og i tilknytning til Tofte Skov og Mose erhverves også Portlandmosen. I 2003 opkøbes tidligere statsarealer i Mellemområdet, hvorved arealerne er sammenhængende. I 2007 overgår ejerskabet til en ny fond: Aage V. Jensen Naturfond.

Flotte gamle træer, lysninger og store sletter indgår i det unikke landskab, der ikke alene rummer højmose og urørt løvskov, men også kær, hede, græsland, elle- og birkesumpe, herunder landets største sammenhængende græsningslandskab (Møller m.fl. 2010a). I 2012 udgør højmosen med søer ca. 2.389 hektar. Af jagthensyn holder man i 1940'erne en vildsvinebestand på 500-600 dyr, men i de senere år bliver den reguleret til ca. 150 dyr hvert år (Knudsen & Knudsen, 2012). Krondyrenes vinterbestand reguleres til ca. 400 dyr.

170627-3118.jpg

De store sletter egner sig fortrinligt til europæisk bison, der bliver sat ud i Tofte Skov og Mose i 2020 (foto © Rune Engelbreth Larsen)

120515-14971.jpg

Et lille hjørne af den største intakte højmose i den nordvestlige del af det europæiske lavland, ca. 2.000 hektar (foto © Rune Engelbreth Larsen)

200 hektar nåleskov er fældet i Tofte Skov i de senere år i bestræbelserne på at udfase indførte nordamerikanske nåletræer som sitka og give plads til hjemmehørende løvtræer. Tømmerproduktionen er under afvikling, og naturlige vandforhold er løbende blevet genetableret mange steder. Tilskudsfodringen indstilles ved udgangen af vinteren 2019/20.

I marts 2019 bliver fire bisoner flyttet fra Vorup Enge til et karantæneareal i Lille Vildmose, hvor de skal være under opsyn, indtil de flytter ud i Tofte Skov & Mose, formentlig i sommeren 2020 (AVJNF: De første europæiske bisoner er kommet til Lille Vildmose). Her behøver de ikke læskure, fordi terrænforholdene både giver læ og tørt leje i sig selv. Endvidere bliver de fritaget for øremærkning, eftersom de danske myndigheder forventer, at en ny dyresundhedslov i EU vil åbne mulighed for at semivilde europæiske bisoner og heste vil kunne fritages for mærkningskravet.

Driftsleder i Aage V. Jensen Naturfond, Jacob Skriver: »Ved at indføre visenten, der er en nøgleart i den europæiske naturskov, kan vi skubbe til den økologiske balance i området, så vi bedre sikrer de lysåbne naturtyper. Med en bestand af europæiske bisoner får vi også større muligheder for at bevare de lyse og åbne egeskove i Tofte, der huser nogle af Danmarks mest artsrige bestande af insekter. I øjeblikket ser det ud til, at egeskoven kan have vanskeligt ved at forynge sig på langt sigt med det nuværende græsningsmønster.« (AVJNF: Europæiske bisoner på vej til Lille Vildmose).

Rune Engelbreth Larsen (senest opdateret: 12. december 2019)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

Litteraturliste

Øvrige kilder: Lars Malmborg, Jacob Skriver og Jacob Palsgaard Andersen (Aage V. Jensen Naturfond)

• Rewilding i Danmark. En oversigt over mere selvbærende naturprojekter

bottom of page