Forslag: Naturzone Moesgård & Hørret Vildskov

Den 9. oktober 2019 vedtog byrådet i Aarhus at lægge ca. 600 hektar bynær skov urørt i 2022 og etabere skovgræsning - tømmerhugsten blev dog allerede indstillet i 2019. Arealet omfatter næsten al kommunal kystskov syd for byen, heriblandt Moesgård Skov og Fløjstrup Skov. Samtidig arbejdes også med et pilotprojekt i Hørret Skov med henblik på urørt skov og maksimal biodiversitetsgevinst. I denne artikel præsenteres et forslag til, hvor vildgræsning kan etableres i de omtalte skovområder, idet der tages hensyn til ridning og andet friluftsliv. I realiteten er hverken vildheste, vildokser eller andre større planteædere ganske vist en hindring for hverken vandreture, cykling eller ridning, der allerede foregår i vildere naturområder i indland og udland, men her er et kompromisforslag, der lader ridning foregå inden for de hegnede arealer med vildgræsning, men også muliggør, at ryttere kan ride udenom (grafik © Rune Engelbreth Larsen).

BRIKKER TIL EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV NATURZONE. Bynære skovområder er blevet lagt urørt i Aarhus Kommune til gavn for biodiversiteten og til glæde for borgere, der vil få mere varieret og artrig natur med mange indgange direkte fra byen. En indsats for at fremme naturlig hydrologi og sikre helårsgræsning bør være en integreret del af projektet. Her konkretiseres et forslag til hegn og græsning samt en gennemgang af forhistorien med inspiration til, hvordan borgergrupper for vild natur også andre steder i landet kan fremme natur og biodiversitet, f.eks. i samarbejde med lokale naturforeninger ...

1. INTRODUKTION

Flere og flere fastslår, at de største trusler mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde og forandre sig som natur. Der er således udbredt konsensus blandt en bred vifte af toneangivende forskere om vigtigheden af dynamisk frem for statisk natur i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug, hvor naturlige vandforhold i videst mulig udstrækning genetableres, og hvor der udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).

Hvis vi ønsker en forbedret naturtilstand, skal naturens dynamiske processer med andre ord have plads til at virke så uhindret som muligt i store og vildere naturområder, hvor biodiversitet har førsteprioritet. Læs eventuelt baggrundsartiklens uddybende argumentation for rammer og kriterier: Vision og introduktion.

 

I bøgerne Vildere vidder i dansk natur (2017) og Danmarks genforvildede natur (2020) uddybes baggrunden herfor, og der fremlægges en række forslag til oplagte naturområder med et samlet potentiale på over 1.000 kvadratkilometer vildere natur, hvoraf langt hovedparten kan implementeres på offentlige arealer. Det følgende er et rent kommunalt projektforslag til vildere natur på ca. 700 hektar ved Aarhus: Moesgård & Hørret Vildskov.

Hørret Skov (foto: Rune Engelbreth Larsen)

Syd for Hørret Skov ligger denne lille sø, der bl.a. huser løvfrø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Et af flere områder, hvor Aarhus Kommune har genoprettet naturlig hydrologi i Moesgård Skov, som formelt bliver urørt i 2022, men reelt har været det siden udgangen af 2019 (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hørret Skov og Moesgård Skov

Hørret Skov har fine botaniske værdier, der især er koncentreret på Uller Eng. Engen kan spores tilbage til 1777 på kort fra Videnskabernes Selskab, og markbøger helt tilbage fra 1683 viser, at de omkringboende bønder har haft oldensvin i skoven og græsningsret til enge. Langt op i 1900-tallet viser kilder desuden, at Uller Eng i flere omgange er blevet græsset gennem mange år af enten får, kreaturer eller ponyer (Andresen 2005). 

 

Østjysk Biologisk Forenings hedengangne medlemsblad Gejrfuglen har offentliggjort en planteliste på 118 arter fra engen, der bl.a. omfatter skov-gøgelilje, majgøgeurt, vibefedt, engblomme, loppe-star og leverurt, der alle er registreret i perioden 1980-2000 af biologen Erik Vinther. Tilsyneladende er skov-gøgelilje dog ikke genfundet i de senere år.

En fjerdedel af skovens ca. 80 hektar har været urørt i en årrække, og tømmerhugsten har været begrænset på de øvrige arealer, fordi der er så meget vand i skoven. De ældste træer er i dag fra 1845-1875, men hovedparten af bevoksningerne i Hørret Skov stammer fra 1900-tallet.

Moesgård Skov er ældre og mere varieret end Hørret Skov og rummer flere steder træer, der går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. De ældste dele af Fløjstrup Skov er lidt yngre og stammer fra midten af 1800-tallet. Som en helhed kan begge skove betragtes som naturskove i betydningen skovsamfund med stor kontinuitet, selv om der er arealer, som i både større og mindre grad lever op til denne karakteristik. En oversigt over botaniske naturskovs-indikatorer fra 1996 rummer 37 arter i kystskovene, hvoraf de særligt gode indikatorer er aks-rapunsel, forskelligblomstret viol, rederod, tandrod, tyndakset star, tætblomstret hullæbe og våg-fladbælg (Pedersen & Hansen 1998). 

Der er 713 karplanter på floralisten for næsten hele skovkomplekset, og heraf er 652 genfundet i perioden 1991-1997, hvilket røber en imponerende variation og formentlig skyldes lang skovkontinuitet. Det var imidlertid allerede i 1990'erne tydeligt, at artsrigdommen desværre er i tilbagegang.

Fløjstrup Skov og Moesgård Skov er som nævnt en del af det samme kystnære skovkompleks sydøst for Aarhus (og betegnes i det følgende samlet som Moesgård Skov, skønt de i nogle sammenhænge også kaldes for Marselisborg Skovene eller Aarhus Skovene).

 

I 2015 udpegede biodiversitetsforskere hele skovkomplekset som en del af hovedscenariet til de 75.000 hektar af Danmarks skove, som bør lægges urørt pga. deres høje naturværdier - en udpegning, der i øvrigt også inkluderede Hørret Skov (Petersen m.fl. 2015).

Det er med andre ord skove, der er vigtige for biodiversiteten på national skala, som Aarhus Kommune nu har valgt at lægge urørt til gavn for natur og biodiversitet.

Kapelbækken slynger sig atter gennem Hørret Enge, syd for Hørret Skov - et område, der bør være en del af et vildere naturporjekt med udgangspunkt i skoven: Hørret Vildskov & Enge. Fotograferet kort tid efter genslyngningen, hvor bækken også blev flyttet fra dens tidligere kanaliserede og lineal-lige løb (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Maj-gøgeurt er blandt urterne på Uller Eng i Hørret Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Tyndakset gøgeurt vokser i den vestlige del af Hørret Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hørret Vildskov og Moesgård Vildskov på vej

 

I 2-3 årtier har forskere (og i de seneste år også natur-NGO'er) påpeget, at der skal være meget mere urørt skov i Danmark, hvis trængte arter og levesteder skal sikres i den igangværende biodiversitetskrise. Der er fremlagt flere forskerrapporter med bud på områder, hvor det er oplagt at indstille skovdrift, genetablere naturlige vandforhold og sikre et alsidigt dyretryk med flere og andre planteædere end de eksisterende hjorte.

Staten ejer over 200.000 hektar natur, og de danske kommuner formentlig op til 100.000 hektar, og heriblandt er Aarhus Kommune en af de største lodsejere. Det forpligter i en eller anden grad, og kommunens politikere og fagmedarbejdere har ikke været bange for at tænke ud af boksen. I 2017 søsatte Aarhus Kommune f.eks. et projekt med både vildheste (Konik), vildokser (Galloway) og vandbøfler i Kasted-Geding Mose.

Løbende har der  være regionale og kommunale forslag til vildere natur, og især skovene syd for Aarhus har været bragt på banen på grund af deres bemærkelsesværdige naturværdier. I 2015 foreslog undertegnede, at Teknik og Miljø i Aarhus Kommune skulle etablere et naturreservat med urørt skov i Hørret Skov, og i 2016 nedsatte vi en arbejdsgruppe i Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Aarhus, der arbejdede med en konkretisering af projektet i dialog med kommunale biologer.

 

I juli 2017 lancerede Troels Halken en idé om et stort sammenhængende projekt med vildere natur på ca. 600-700 hektar, der omfatter kystskovene syd for Aarhus, herunder Moesgård Museum (der ejer en del af skoven). Skulle arealopkøb vise sig mulige, ville man endog kunne etablere et sammenhængende naturområde på ca. 1.200-1.300 hektar og skabe unikke oplevelsesværdier: 

»På sigt bør kommunen købe jorden mellem Fulden, Moesgård, Vilhelmsborg og Hørret skov, så man får Giberås ådal med og bundet hele området ordentligt sammen. Ligeledes bør kommunen også opkøbe de marker, som ligger op til skoven, så området bliver mere regulært at hegne, og så der er plads til områder med blandet åben bevoksning af træer og græsland. F.eks. alt øst for Bispelundvej. Men det er ikke nødvendigt i første omgang.« (Troels Halken, Aarhus Stiftstidende, 23.7.2017).

 

Borgergruppen for Vildere Natur i Aarhus blev stiftet af en gruppe initiativtagere, der udover Troels Halken og undertegnede bestod af Karsten Thomsen fra Verdens Skove, Nina Tofte Hansen fra Arternes Aarhus og Lars Brøndum og Tobias Sandfeld fra Tænketanken VILD. Der blev skrevet kronikker, fremstillet baggrundsmateriale og foreslået et samlet areal på ca. 730 hektar, inkluderende Moesgård Museums naturarealer, som museet jo i forvejen har fået kvit og frit af kommunen i 1960'erne.

 

I marts 2019 konkretiseres tankerne om Moesgård Vildskov i Aarhus Stiftstidende:

»Det vil kræve ophør af al produktionen i skoven og genetablering af naturlige processer ved at stoppe dræningen og udsætte store græssere som for eksempel vildheste og vildkvæg. Skoven vil som resultat af produktionsophør indeholde flere forskellige træarter over tid, med mere variation i alder og tæthed samt meget mere dødt træ – både stående og liggende. Ved at lukke drænene i skoven vil der opstå moseområder og enge, hvilket vil ligge godt i tråd med genslyngningen af Giber Å. Græsningen fra de store dyr vil hindre tæt opvækst og skabe mosaikker af vegetation. Det vil give mere lys i skoven og herved blomstrende træer og buske.« (Tobias Sandfeld, Aarhus Stiftstidende, 17.3.2019).

Museet ville desværre ikke høre tale om at lægge deres skov urørt og har siden fortsat tømmerhugsten, til trods for at det har sørgelige konsekvenser for biodiversiteten og umuliggør et sammenhængende naturprojekt i kystskovene. I april 2019 forvandlede museet f.eks. større dele af Oldtidsskoven til flis, selv om den havde været urørt at hugst i et halvt århundrede.

Sideløbende med debatten om Moesgård Vildskov igangsatte Teknik og Miljø i foråret 2018 en proces for at se nærmere på mulighederne i Hørret Skov. I indstillingen til projektet kan man læse:

Processen Vildere Natur i Hørret Skov

Der har gennem en årrække været intense faglige diskussioner om, hvordan Danmarks skove kan levere mere biodiversitet og bedre naturoplevelser. Teknik og Miljøs medarbejdere har løbende været i dialog med de faglige interessenter og vidensmiljøer i forhold til denne dagsorden. (...) Hørret skov er en kommunal skov på ca. 80 ha syd for Aarhus med stort naturpotentiale, mindre intens rekreativ anvendelse, og hvor det fremadrettet vil være en udfordring af producere træ, fordi maskiner ikke kan færdes på den lavtliggende og fugtige jordbund. Hørret Skov er dermed særdeles velegnet som eksperimentarium til afprøvning af de virkemidler til øget biodiversitet.

Kommunens dialog har bl.a. indbefattet lokale NGO'er, Borgergruppen for Vild Natur i Aarhus og professor Jens-Christian Svenning, der er leder af Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World ved Aarhus Universitet.

 

I sommeren 2018 intensiveres imidlertid debatten om forskellige scenarier i en kommende Moesgård Vildskov, og flere politikere viser stigende interesse for at fremme natur og biodiversitet. Den 9. oktober 2019 vedtages et kommunalt budgetforlig for 2021-2023, hvor et overvældende flertal på 29 ud af 31 byrådsmedlemmer også bliver enige om at lægge kommunale skovarealer urørt med skovgræsning. I forligsteksten hedder det bl.a.: »... der afsættes 1,4 mio. kr. i 2022 til anlæg af 600 ha urørt skov i Marselisborgskovene mellem Oddervej mod nord og til og med Fløjstrup Skov i syd«. 

Dermed er der givet grønt lys til forundersøgelser og vildere naturplaner på ca. 700 hektar sydøst for Aarhus. 

INSPIRATION til at danne Borgergrupper for Vild Natur andre steder i landet og arbejde aktivt for natur og biodiversitet i samarbejde med eksisterende foreninger: I de senere år er forslagene til Hørret Vildskov & Enge og Moesgård Vildskov bl.a. blevet fremført af Borgergruppen for Vild Natur i Aarhus, men også af lokalafdelinger af Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove. Borgergruppen har skrevet en stribe kronikker i de regionale dagblade og fremstillet baggrundsmateriale til politikere, og det har nok bidraget til, at ideerne har båret frugt. I oktober 2019 vedtog et stort flertal i Aarhus byråd således et budgetforlig, der bl.a. indebærer, at Moesgård Skov og Fløjstrup Skov bliver lagt urørt. Øverst en række af kronikkerne i Aarhus Stiftstidende og JP Aarhus af Troels Halken, Tobias Sandfeld og Rune Engelbreth Larsen. Moesgård Museum vil ikke være med til at løfte naturværdierne, men fortsætter i stedet med at fælde træer - senest i april 2019, hvor museet har pulveriseret dele af Oldtidsskoven til flis (se Facebook-opslaget nederst til højre i collagen). 

Udfordringer med ryttere?

Der er næppe friluftsliv, som ikke kan fortsætte, uanset om der udsættes vildheste eller vildokser bag et almindeligt strømførende hegn i dansk natur. Låger kan let etableres i hegnet og lige så let åbnes og lukkes. Der findes endog særlige indgangslåger, som kan åbnes og lukkes fra hesteryg, så ryttere ikke behøver stige af hesten. Mountainbikere, kondiløbere og almindelige naturgæster får allesammen mere at kigge på, hvis der udsættes vildheste i skoven - farlige er de ikke, men som i andre naturområder skal man selvfølgelig altid holde hunde i snor.

 

Tamme heste kan være opsøgende, hvilket nogle finder ubehageligt, men vildheste holder afstand, når vi andre gør det samme. De bliver ikke tilskudsfodret, og derfor associerer de heller ikke mennesker med fodring og gider derfor slet ikke opsøge os, men lusker væk, hvis vi kommer tæt på. Man skal naturligvis ikke genere dem og ikke gå mellem en ko og dens kalv, men holder man en almindelig afstand på 25 meter, får dyrene fred, og vi kan opleve deres virke i naturen, hvor de skaber dynamik og variation til gavn for alle de øvrige arter.

Ved at udsætte vildheste og kreaturer kan vi genetablerer de økosystemfunktioner, som den uddøde vildhest (tarpanen) og uroksen udøvede gennem titusindvis af år, og som massevis af naturens øvrige arter er evolutionært tilpasset - og derfor mangler i dag. Det betyder, at dyrene atter skaber lysninger og spirebede til ny flora, når de æder af vegetationen, og når de kaster sig på jorden og støvbader eller bare tramper rundt.

Det er heller ikke et problem at ride på tamheste i et område med vildheste, selv om det er en hyppig antagelse. Ridning foregår flere steder i Europa blandt vildheste og f.eks. også herhjemme i Næstved Øvelsesterræn, hvor rideruten Husarstien løber gennem et område med både vildheste og vildokser.

Hesteeksperten, Stine Tuxen, der selv har haft heste i et par årtier og både har masser af faglig viden og praktisk erfaring, er ikke bekymret for ridning i områder med vildheste: »I Spanien og Portugal er der tale om vilde heste, der er sky over for mennesker, og her er erfaringen, at heste, der ikke opsøger mennesker, heller ikke opsøger ryttere. I Portugal og Spanien udbydes der rideture til turister, hvor man blandt andet oplever de vilde hesteflokke fra hesteryg, og det fungerer uden problemer.« (Altinget, 8.3.2019).

Det bør derfor være tilladt at ride bag hegninger med vildheste, både i Hørret Vildskov og i Moesgård Vildskov. Hvis der alligevel er ryttere, som er usikre, er der talrige andre rideruter i mange forskellige naturområder i Aarhus Kommune, ikke mindst i Moesgård Skov og Fløjstrup Skov. Alligevel er forslagene til de to hegninger i henholdsvis Moesgård Skov og Fløjstrup Skov (se kortet, der indleder artiklen), placeret på en måde, så ryttere sagtens kan ride udenom, hvis de foretrækker det.

Nedenfor ses et konkret forslag til, hvor en hegning kan etableres i Hørret Vildskov, så man fortsat kan ride gennem skoven udenom hegningen, hvis man foretrækker det. Dette kompromisforslag tager med andre ord særskilt hensyn til ryttere, selv om det mest optimale for naturen ville være, at hegningerne blev så store som muligt.

Konkretiseret forslag til Hørret Vidskov & Enge, der omfatter et par mindre private arealer, hvor der i givet fald skal indgås aftaler med lodsejerne. Forslaget viser en mulig hegnslinje, der sikrer, at man fortsat kan ride gennem skoven uden om hegningen via det røde stiforløb, men det vil også være muligt at ride igennem  det hegnede areal via det orange stiforløb. Der er rige muligheder for at udvide hegningen, hvis kommunen (eller naturfonde) opkøber tilstødende arealer (kort t.v.: Rune Engelbreth Larsen)

Vildheste (Exmoor) græsser året rundt uden tilskudsfodring på Næstved Øvelsesterræn, og rideruten Husarstien løber lige gennem området. Det kan med andre ord godt lade sig gøre at ride i områder, hvor der går vildheste (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Resterne af den nedlagte Langballe Grusgrav, syd for Hørret Skov - som kan indgå i et samlet vildere naturprojekt: Hørret Vildskov & Enge (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Potentielle udvidelser

Aarhus Kommune arbejder videre med de to projekter, og 2022 bliver skæringsåret, for der ​falder de økonomiske bevillinger, der skal finansiere tiltagene. Der er imidlertid også mulighed for at søge fondsstøtte, hvis ikke pengene rækker - bl.a. Aage V. Jensen Naturfond har ofte bevilliget støtte til offentlige projekter, og Den Danske Naturfond har f.eks. opkøbt naboarealer, hvis en større natursammenhæng skulle etableres. Og begge dele ville være gode ideer, både hvad angår Hørret Vidskov & Enge og Moesgård Vildskov.

Fra venstre: 1) Forslag til en hegning i Hørret Vildskov & Enge og to hegninger i Moesgård Vildskov (lyserød afgrænsnig viser urørt skov, sort afgrænsning viser foreslåede hegnslinjer), 2) kort over kommunale arealer (markeret med grønt). Her fremgår det, at der på længere sigt er gode muligheder for udvidelser af projektarealet og dermed også for større hegninger med vildere natur, idet Aarhus Kommune ejer adskillige områder, som grænser op til de skove, der lægges urørte, eller ligger meget tæt på projektområdet (kort: Rune Engelbreth Larsen)

Der er kun ca. 1 kilometer mellem Hørret Enge, syd for Hørret Skov, til Vilhelmsborg Skov, og som det fremgår af kortet ovenfor, er store dele af de mellemliggende områder syd for Hørret Skov ejet af Aarhus Kommune. Med ganske få opkøb af nærliggende arealer kan man udvide naturområdet i og omkring Hørret Skov med yderligere ca. 130 hektar, så det strækker sig fra den nordlige spids af Hørret Skov til de sydlige dele af Vilhelmsborg Skov. Dertil kommer eventuelt de kommunale arealer syd og vest for Vilhelmsborg Skov.

 

Kommunen ejer også naturarealer syd for Moesgård Museum og golfbanen, der med meget få opkøb kunne knyttes til Moesgård Vildskov og tilføje ca. 100 hektar. Dertil kommer, at der også syd for Fløjstrup Skov er sammenhængende kommunale araeler, som kunne udvide arealet til vildere natur med yderligere ca. 100 hektar.

De tre udvidelser omfatter sammenlagt ca. 330 hektar, men indebærer 'kun' opkøb af ca. 50 hektar. Potentialet er naturligvis endnu større, men disse udvidelser er de mest nærliggende, fordi kommunen ejer hovedparten af områderne i forvejen.

Indtil videre er en proces i retning af op til 700 hektar vildere bynær natur på vej i Aarhus Kommune, og foreløbig kulminerer den i 2022 med konkrete tiltag, der endnu ikke er besluttet. Men det første store skridt, som består i at lægge betydelige skovarealer urørt, har kommunen allerede taget, og det er naturligvis en god begyndelse.

Rune Engelbreth Larsen (4. maj 2020)

Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte

Litteraturliste

STØT NATURZONEN.DK: MOBILEPAY 40 88 52 25

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

GRATIS

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Danmarks genforvildede natur

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i klummer og artikler, men også i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014), Vildere vidder i dansk natur (2017) og Danmarks genforvildede natur (2020). 

Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | INSTAGRAM | YOUTUBE
 |

HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING