Forslag: Naturzone Læsø

Forslag til at gøre ca. 1.150 hektar af statens naturarealer på Læsø vildere og mere selvbærende bag et ca. 10 kilometer langt hegn med fuld offentlig adgang (grafik © Rune Engelbreth Larsen). Forslaget er under løbende udvikling og revision.

BRIKKER TIL EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV NATURZONE UDEN AREALOPKØB. Udnyt det oplagte potentiale for et større sammenhængende naturareal på mere end 11 kvadratkilometer med vildere og mere selvforvaltende natur på Læsø ...

1. INTRODUKTION

Flere og flere fastslår, at de største trusler mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde og forandre sig som natur. Der er således udbredt konsensus blandt en bred vifte af toneangivende forskere om vigtigheden af dynamisk frem for statisk natur i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug, hvor naturlige vandforhold i videst mulig udstrækning genetableres, og hvor der udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).

Hvis vi ønsker en forbedret naturtilstand, skal naturens dynamiske processer med andre ord have plads til at virke så uhindret som muligt i store og vildere naturområder, hvor biodiversitet har førsteprioritet – i det følgende omtalt som naturzoner.

Men hvorfor »genskabe«? Hvorfor ikke bare stoppe alle naturforarmende indgreb og lade naturen være natur, hvor det er muligt? Det er naturligvis også det tilstræbte mål i selvforvaltende naturområder, men ofte kræver det alligevel en indsats, først og fremmest indledningsvis.

Ganske vist er arterne evolutionært udviklet over hundredtusinder eller millioner af år i naturlandskaber uden menneskelig indgriben og kan derfor sagtens klare sig uden forvaltning og pleje, men hvis vi umiddelbart overlader naturarealer til sig selv i dag, vil mange økosystemer kun vanskeligt opnå en gunstig naturtilstand uden en aktiv indsats på grund af de langsigtede negative effekter af mange generationers intensive ressourceudnyttelse og artsudryddelse. 

Lader vi f.eks. skoven være urørt uden andre tiltag, vil naturen ofte reproducere eller forværre produktionsskovens mørke, ensartede og artsfattige skovstruktur mange år fremefter i stedet for at udvikle varierede levesteder til en naturlig mangfoldighed af arter. Det skyldes bl.a., at så godt som alle vore terrestriske arter er udviklet i store sammenhængende naturlandskaber med mange forskellige græssende dyr, hvoraf hovedparten er bortjaget eller udryddet i dag – selv husdyrgræsningen, der i nogen grad 'erstattede' den naturlige skovgræsning, blev afviklet i 1800-tallet.

 

Dertil kommer, at store dele af Danmarks skovareal består af unaturligt drænede og ensaldrede bevoksninger med kun én eller få forskellige træarter og store tilplantede arealer med ikke-hjemmehørende træarter, fordi skovenes primære funktion i århundreder har været at levere tømmer (Buchwald & Heilmann-Clausen 2018).

Vores naturforarmende indgreb stikker med andre ord så dybt, at den natur, vi måtte vælge at overlade til sig selv, sjældent har de naturlige forudsætninger for at komme på fode igen – af sig selv. 

Derfor er der brug for biodiversitetsfremmende tiltag, hvor ikke mindst naturlig græsning og naturlige vandforhold genetableres, så udgangsbetingelserne for urørt skov – og naturligere naturarealer i almindelighed – bliver langt mere varierede, og naturen igen får forudsætningerne for at udvikle sig mere dynamisk og selvforvaltende. Det kræver ikke alene plads til robuste bestande af flere forskellige større planteædere i samspil med de øvrige arter, men også gerne plads til, at erosion, stormfald, sandflugt, ådsler, oversvømmelser osv. atter kan blive en del af vildere og mere dynamisk natur i udvalgte områder.

 

Bogen Vildere vidder i dansk natur (2017) uddyber baggrunden herfor og skitserer 35 forslag til oplagte naturområder med et samlet potentiale på ca. 1.250 kvadratkilometer vildere natur, primært på statsarealer. Naturzonen.dk er et projekt, der med udgangspunkt i bogens forslag har til formål at udarbejde en række mere konkretiserede skitser til, hvor og hvordan man hurtigst, mest oplagt og omkostningseffektivt kan påbegynde realiseringen af mere selvforvaltende natur i storformat.

Læs eventuelt baggrundsartiklens uddybende argumentation for rammer og kriterier: Vision og introduktion.

Blandt bogens oprindelige 35 forslag er Naturnationalpark Læsø (der også inkluderer de arealer, som indgår i nærværende forslag), og som kan læses og downloades separat på Naturzonen.dk. I det følgende præsenteres en bearbejdet version, der er ét af mange mulige arealer, som er velegnet til vildere og mere selvbærende natur på Læsø, og som derfor er skåret mere ind til benet af hensyn til en lettere og mere omkostningseffektiv politisk realisering, der med tiden eventuelt kan udvides til tilstødende statsarealer eller via opkøb. Der er selvfølgelig ikke af den grund tale om en detailplan (der i givet fald skal udarbejdes af fageksperter), men et skridt nærmere en realistisk anskueliggørelse af rammer og grundideer relateret til det konkrete område: Naturzone Læsø.

Tranepar på udflugt, syd for Hvidebakker (foto © Rune Engelbreth Larsen)

2. HVORFOR DÉR, OG HVAD SKAL DER TIL?

Forslaget til Naturzone Læsø strækker sig over mere end 11 kvadratkilometer naturarealer med stor koncentration af truede arter, en spændende variation og et stort potentiale for at fremme naturværdierne og oplevelsesrigdommen – hvilket på denne del af øen kan det ske på arealer, der i forvejen er ejet af det offentlige.

 

På Læsø er man vant til masser af græsning, og på nordøen kan man flere steder møde Galloway Kvæg, der er blandt de mest oplagte kandidater til helårsgræssende vildokser, og som derfor ofte er de foretrukne 'erstatnings-urokser', når dyrene genindtager de oprindelige nøglearters naturlige økosystemfunktioner. Faktisk har Naturstyrelsen Vendsyssel i forsommeren 2017 taget hul på et spændende græsningsprojekt med helårsgræssende Galloway Kvæg i en 250 hektar stor hegning mellem Højsande og Horneks Odde – hvilket vi skal vende tilbage til.

 

Højsande er en del af Læsø Klitplantage, men der er foretaget flere rydninger, som får de oprindelige landskabskonturer og den åbne klithede mere frem i lyset. Endvidere er ca. 40 hektar af plantagen udlagt til urørt skov i 1994, men hele det plantageareal, som indgår i nærværende forslag til Naturzone Læsø, er også udpeget til urørt skov i 2018 – indtil videre dog først med endelig og reel status som sådan i 2066.

Det er ikke utænkeligt, at naturen kan fremmes af flere rydninger, som tager tid, hvis naturens udgangsbetingelser skal genetableres i en tilstand, der giver optimale vilkår for en vildere og mere selvbærende dynamik, men derfor kunne man sagtens erklære de udpegede plantagearealer for urørte her og nu – frem for så sent som 2066.

Urørt skov indebærer et stop for al tømmerhugst, hvorimod biodiversitetsfremmende tiltag som f.eks. rydninger og veteraniseringer udmærket kan udføres i årevis, efter at skoven er lagt urørt – så længe naturværdierne altså ikke reduceres af decideret skovdrift.

Læsø er en artsrig perle i Kattegat, hvor der bl.a. vokser stilk-månerude, sølv-mælde og orkideer som plettet gøgeurt, hjertelæbe, koralrod og bakkegøgelilje. Stor regnspove, trane og rødrygget tornskade er blandt de fine ynglefugle på øen, der f.eks. også huser den brune bi og sjældne dagsommerfugle som ensianblåfugl og markperlemorsommerfugl. Med års mellemrum gæstes øen desuden af den smukke dagsommerfugl svalehale, der er uddød i Danmark, men blæser ind på øen fra Sverige. Svalehales larver er afhængige kær-svovlrod, som vokser i Holtemmen, men der skal nok usandsynligt meget held til, før vi ligefrem ser en fast bestand på Læsø.

 

Som et kuriosum for de fleste, men særlig kærkomment for den, der sætter stor pris på de små og sjældne detaljer, har professor Jørgen Jørgensen undersøgt galmyggefaunaen på hele øen og registreret 110 arter, hvoraf mindst 29 har vist sig at være hidtil uregistrerede i Danmark (Bruun 2015).

Forslaget til Naturzone Læsø rummer især store naturværdier i Højsande og Holtemmen, hvorfra der er gode spredningsmuligheder, hvis klitheden får mere plads på bekostning af plantagen. Det afgrænsede areal overlapper desuden dele af Natura 2000-område nr. 10 og figurerer blandt de 55 store områder, hvis vidtstrakte naturpotentiale der peges på i Storskala-rapporten (Fløjgaard m.fl. 2017). ​At der netop her er betydelige naturværdier at bygge videre på, kommer også til udtryk derved, at Naturzone Læsø både ligger inden for hovedscenariet i Biodiversitetsrapportens prioriterede områder med høj biodiversitet (Ejrnæs m.fl. 2014) og i Skovrapportens forslag til de skove, der først bør prioriteres som urørt skov (Petersen m.fl. 2016). 

I Skovrapporten fremhæves det f.eks., at Læsø Klitplantage rummer »betydelige eksisterende værdier«, bl.a. vigtige indslag af ældre skovfyr, og at nærheden til »spredningskilder for arter i Sverige gør området til en vigtig trædesten for nåleskovsarter«. Desuden anbefales her en udvikling, der peger i samme retning som forslaget til Naturzone Læsø: »En samlet forvaltningsplan bør sikre disse værdier ved at give plads til naturlige dynamiske processer i området.«

Der er med andre ord mange grunde til at gøre en særlig indsats lige her, når vi tager afsæt i fageksperters stående anbefaling af Brandmandens Lov, der fastslår, at man altid bør prioriteret at beskytte truet og uerstattelig natur først. Den mest sårbare natur er også den, der risikerer at forsvinde hurtigst, og for mange truede arters vedkommende gælder det, at hvis de først er udryddet lokalt eller nationalt, kan de kun sjældent komme tilbage.

Læsø var blandt de oprindelige syv pilotprojekter, der var under overvejelse i første halvdel af nullerne, da der skulle udpeges nationalparker i Danmark, men i september 2005 stemte 58 procent af læsøboerne nej ved en lokal folkeafstemning (med en valgdeltagelse på 71 procent).

 

Uafhængigt heraf bør man dog også nævne, at det næppe heller gav megen mening at udpege hele øen til nationalpark, sådan som pilotprojektet lagde op til, al den stund at der selvfølgelig også er både byer og intensiv produktion på store dele af øen, hvilket ikke giver megen mening i forhold til en højt prioriteret natur-udpegning. Den danske nationalparklovgivning indeholder end ingen særskilt naturbeskyttelse, hvorfor en status som nationalpark heller ikke i sig selv ville have beskyttet eller fremmet naturværdierne.

Derfor skal der andet og mere til, hvis natur og biodiversitet skal fremmes, og det handler ikke om at inkludere øens by- og produktionsarealer, men om de eksisterende naturværdier. Forudsætningerne for en 1.150 hektar stor Naturzone Læsø er således nogle helt andre, end vi finder i nationalparkloven – Naturzone Læsø handler om vildere og mere selvbærende natur.

Markperlemorsommerfugl, Læsø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rødrygget tornskade, Læsø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Helårsgræssende Galloway Kvæg spreder sig ud over kystlandskabet nær Horneks Odde, Læsø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Som vi har været inde på, skal produktionsinteresser ophøre i Naturzone Læsø, hvis naturen skal have førsteprioritet, og det betyder, at vi ikke bør vente til 2066 med at lægge Læsø Klitplantage urørt. Men tømmerproduktion er ikke den eneste produktion, der skal ophøre, hvis vi ønsker at fremme trængte naturværdier – det samme gælder kødproduktion.

Hvor kødproduktion er en del af formålet med naturplejen, er der netop andre motiver og formål end det, der er optimalt for naturen, og den traditionelle naturpleje, der i reglen består af sommergræsning, har ofte bøffer fra de græssende kreaturer som udtalt eller uudtalt formål. Skal biodiversiteten beskyttes og fremmes, bør det imidlertid foregå med helårsgræssende dyr, ellers bliver deres økosystemfunktion ikke det primære formål. 

Helårsgræssende kreaturer, der går for smalhals om vinteren, 'producerer' ikke lige så mange (og lige så) saftige bøffer som sommergræssende kreaturer, for om vinteren lever dyrene på naturens nåde og unåde, hvor adgangen til føde er mere begrænset. Det får de sjældent lov til, hvis antallet og kvaliteten af bøfferne bliver en del af formålet, for det er jo ikke just hensigtsmæssigt for kødproduktionen, hvis dyrene taber sig om vinteren. Omvendt er det helt essentielt for naturen og biodiversiteten, at dyrene skranter lidt som det også er tilfældet i natur uden menneskelig indgriben, fordi denne skranten presser den til at æde mere af den 'genstridige' del af vegetationen, som ofte spreder sig unaturligt meget i områder uden græsning (eller hvor der kun er sommergræsning).

Skal naturen på ret køl igen, er pointen at tilstræbe så naturlige økosystemer som muligt, og det indebærer altså også, at planteæderne kan udøve deres naturlige økosystemfunktion hele året rundt. Og når de skranter om vinteren, gavner de biodiversiteten meget mere, end når de strutter af tilskudsfodring.

På Læsø er økologisk kød fra naturplejens Galloway Kreaturer imidlertid ikke blot en lækkerbidsken, men også et efterstræbt produkt – og skal det så være slut med det? 

 

Heldigvis er der jo masser af andre naturpleje-kreaturer på øens meget store græsningsarealer, hvorfor det må være muligt at friholde denne del af nordøen for både tømmer- og kød-produktion. Naturen og naturens dynamiske processer får lov til at udfolde sig så naturligt som muligt til gavn for biodiversiteten, når dyrene kan udfylde deres naturlige økosystemfunktion, og så kan bøfferne komme fra sekundære naturområder, hvor dyrene græsser om sommeren.

Som tidligere nævnt har Naturstyrelsen Vendsyssel taget et skridt i den rigtige retning af vildere natur i en 250 hektar stor hegning i den nordøstlige del af den foreslåede afgrænsning – faktisk overvejes det at udvide til knap 400 hektar. Her græsser i dag 25-30 Galloway-stude året rundt uden tilskudsfodring og alene af hensyn til naturen. Der er dog næppe tvivl om, at antallet er for lavt til at simulere en naturlig dyretæthed og dermed en optimal biodiversitetseffekt – men det er en fin begyndelse.

Det har krævet en del formidling og en række kaffemøder at forklare omkringboende læsøboere, hvorfor det er en god idé, og hvorfor de ikke behøver være bange for kreaturerne, når de går gennem hegningen, f.eks. for at nyde udsigten fra øens højeste punkt i Højsande, 24 meter over havet. God formidling (og megen kaffe) kan gøre underværker for naturen, når forvaltere og formidlere gør sig umage.

Måske kan det også lette muligheden for næste skridt, hvor ikke 'blot' 250 eller 400 hektar, men hele 1.150 hektar får lov til at være natur på naturligere præmisser? Hvor der ikke udsættes stude, men en vifte af større planteædere, og hvor vildokserne også får lov til at få kalve og vildhestene føl – som det sig hør og bør i naturen. Helårsgræsning og naturlig populationsdynamik er til gavn og glæde for dyrene såvel som biodiversiteten i bred almindelighed.

Vildokser (f.eks. de hyppigt anvendte Galloway Kvæg, der bliver en del af naturen året rundt) og vildheste (f.eks. Exmoor Ponyer eller Konik Heste) vil være oplagte, og mon ikke de også kunne blive store publikumssuccesser på Læsø, som de er blevet det flere andre steder i landet?

Den foreslåede afgrænsning er nok for lille til, at elge er velvalgte, men krondyr eller dådyr er bestemt en overvejelse værd, og det samme formentlig europæisk bison. Hvilke og hvor mange nøglearter må dog være op til en nærmere faglig analyse, hvis vi vælger at skabe udgangsbetingelserne for så dynamisk natur som muligt.

Hvis hverken elg eller vildsvin kommer på tale, er det tilstrækkeligt med et strømførende elhegn af den forholdsvis beskedne længde på 10 kilometer, hvor adgangsforholdene for publikum foregår via låger. Ryttere kan fortsat ride gennem dele af området, man skal blot etablere de særlige heste-låger, som kan åbnes af en rytter fra ryggen af en hest – og den type låger har Naturstyrelsen allerede nogle stykker af i den eksisterende Galloway-indhegning.

Sommergræssende kreaturer (Galloway) på Holtemmen – helårsgræssende dyr er dog at foretrække, hvis en øget biodiversitet skal have de mest gunstige betingelser (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Vilde græssere til Naturzone Læsø. Nogle er mere oplagte end andre, men det store areal giver rige muligheder – en endelig vurdering bør foretages af fageksperter. Hold musen over billederne eller klik på dem for at læse teksten (fotos © Rune Engelbreth Larsen)

Den foreslåede afgrænsning af et vildere og mere selvbærende naturområde overlapper som nævnt Natura 2000-område nr. 10, der forpligter Danmark over for EU's habitatdirektiv til at sikre fremgang for biodiversiteten generelt såvel som gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter og naturtyper. Det kan umiddelbart give nogle udfordringer for særligt sjældne arter, når vi tilstræber dynamisk og vildere natur, der ikke nødvendigvis følger de 'kasser', hvormed naturen kategoriseres i direktiver og forvaltningsplaner, men i stedet forløber som en foranderlig interaktion arterne og naturtyperne imellem.

Det har habitatdirektivet dog heldigvis taget højde for: Hvis forvaltningen sigter efter »naturlig succession og naturlig bestandsudvikling«, og hvis dette kan ændre tilstanden for udpegede naturtyper og arter, skal de samme naturtyper og arter således blot sikres gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau i andre udpegede områder i Danmark. Læs: Selvforvaltende natur – står habitatdirektivet og Natura 2000 i vejen?

Hverken Natura 2000-udpegninger eller forskerudpegninger står med andre ord i vejen for etableringen af Naturzone Læsø.

Forslag til hegnslinje (grafik © Rune Engelbreth Larsen).

Kort, der illustrerer naturværdier og foreslået afgrænsning og hegnslinje for Naturzone Læsø > DOWNLOAD SOM PDF

3. FREMTIDIGE UDVIDELSER OG FINANSIERING

 

Forslaget til Naturzone Læsø udgør ca. 10 procent af øens areal, men der er mange og store naturarealer, som egner sig til en lignende indsats og beskyttelse. Problemet er, at der er så mange ejere, at helhedsplaner er vanskelige – bortset fra den sommergræsning, som Naturstyrelsen Vendsyssel med succes har etableret på de fleste af øens naturarealer.

 

Men når vi taler om vildere og mere selvbærende natur med helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring og vedvarende natur-løsninger, hvor natur og biodiversitet har førsteprioritet, er det både lettest og mest omkostningseffektivt at begynde med de statsejede områder. Her er dog også udvidelsespotentiale fra nærværende forslag – især hvis enkelte mellemliggende private arealer opkøbes, som det fremgår af kortmaterialet over ejerforholdene (f.eks. ville det være godt at få Kærene helt eller delvist med!). 

Hvis ejerforholdene ingen rolle spillede .... Men det gør de. Derfor er forestillingen om ét stort sammenhængende naturreservat langs det meste af øens kyststrækning næppe sandsynlig, heller ikke selv om man forestillede sig fire etaper. Der er for mange forskellige lodsejere med for mange forskellige interesser – men på nordøen er statsarealerne samlet, og det giver muligheder her og nu ... (foto © Rune Engelbreth Larsen)

De mest umiddelbare udvidelsesmuligheder i forhold til den foreslåede afgrænsning af Naturzone Læsø (markeret med dæmpet rød) fremgår af de tilstødende statslige arealer (markeret med grå) ... (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Også 1.150 hektar er dog et godt udgangspunkt for et stort naturreservat, hvor naturværdierne kan øges i kraft af den dynamik, som vildere og mere selvbærende natur indebærer. Etableringsomkostningerne til dette forslag beløber sig formentlig ikke til mere end max. ca. 8-12 mio. kr. – billigst hvis der ikke udsættes elge eller vildsvin, som kræver nogle dyrere hegn end de øvrige nøglearter.

Det anslåede beløb kan dække følgende: a) en basismonitering af arter, b) udarbejdelse af en detailplan for en endelig etablering, c) 10 km hegn med låger, d) udsætning af en eller flere nøglearter til helårsgræsning uden tilskudsfodring, e) første etape af genetableringen af naturlige vandforhold flere steder i området.

 

Forslaget bliver tilgængeligt som printervenlig tekst i pdf-format, og allerede nu kan de relevante kort downloades i pdf-format, der markerer: 1) ejerforhold og udpegning af urørt skov, 2) forslag til afgrænsning og hegnslinje, 3) overlapning med Natura 2000-område og 4) bioscore.

 

Rune Engelbreth Larsen (9. december 2019)

Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte

 

• Litteraturliste

Gi' en hånd eller en mønt til Naturzonen.dk, hvis du har lyst

MOBILEPAY 40 88 52 25

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING