Vildheste på Tærø. Status 2020

Vildheste (Exmoor) på Tærø (foto: Kåre Fog / Wikipedia)

I 1964 bliver Tærø den første lokalitet, hvor der genudsættes vildheste i Danmark, og da det sidste menneske fraflytter øen i 2014, egner den sig til et reelt vildheste-reservat med vildere og mere selvbærende natur. Status i 2019 er, at udviklingen imidlertid går i den modsatte retning ...

 

VILDHESTE. TÆRØ, ULVSUND (ca. 173 ha). NATURPROJEKT SIDEN 1964.

 

• Ejer og forvalter: Kristian Kryger

• Naturpleje med vildere græssere + tilskudsfodring

• Vildheste: Exmoor Ponyer

• Vildhestebestand 2017: ca. 46 (Wikipedia

• Vildhestebestand 2018: ca. 50 (lokale kilder)

• Vildhestebestand 2020: ca. 70 (lokale kilder)

+ sommergræssende kreaturer

I 1960’erne henter en dansk forskergruppe to flokke af vilde Exmoor Ponyer fra øde egne i Storbritannien til Danmark og Sverige. Den ene flok skal gå på Hallandsåsen i Skåne, den anden på øen Tærø i Ulvsund mellem Sjælland og Møn. Hensigten er at tilbagekrydse dem med andre hesteracer for at få den uddøde vildhest tarpan tilbage, men projektet bliver droppet, og hestene i Skåne sælges. Til gengæld kommer Tærø til at danne ramme om Danmarks første genudsætning af vildheste – i dag på sjette årti.

 

Hestene er i princippet vildtlevende (Naundrup & Svenning 2015), og færre og færre mennesker har boet på øen de forgangne årtier. Fra 2014 er øen ubeboet ifølge Wikipedia, og i 2017 bliver vildhestebestanden opgjort til ca. 46 (jf. Wikipedia), i 2018 ca. 50, og i januar 2020 ca. 70 ifølge lokale.

 

Der er ikke tilført blod udefra siden 1964, og vildhestene i en række andre danske projekter nedstammer fra bestanden på Tærø. I 2003 blev nogle af vildhestene fra Tærø udsat ved Klise Nor på Sydlangeland, og i 2006 flyttes de fleste herfra til Langelands andet vildhesteprojekt ved Dovns Klint og Gulstav Mose – og det er 'overskudsdyr' fra dette område, der løbende er flyttet til en stribe efterfølgende vildhesteprojekter i Danmark.

Tærø kunne være et vildhestereservat med selvbærende natur uden tilskudsfodring, hvis hestebestanden blev tilpasset det naturlige fødegrundlag. Desværre går det i den modsatte retning med vildtagre og massiv tilskudsfodring på den østlige del af øen, selv om den ligger i et Natura 2000-område.

Vildtagrene er tilsyneladende anlagt i 2018, og selv om de formelt er uden for paragraf 3-udpegningerne, er disse jo kun vejledende – det kræver en nærmere analyse at vurdere, om de er lovlige. Nedenfor følger en række luftfotos af øen.

taeroe-n2000.jpg

Tærø. De skraverede områder er Natura 2000 (ortofoto, sommer 2018 / Miljøgis)

taeroe-p3.jpg

De skraverede områder er vejledende Paragraf 3-arealer. Bemærk vildtagrene på den østlige del af øen (ortofoto, sommer 2018 / Miljøgis)

taeroe-vildtagre.jpg

Vildtagre etableret i 2018 (ortofoto, sommer 2018 / Miljøgis)

taeroe-wrapballer.jpg

Tilskudsfodring – de hvide terninger på luftfotoet er wrapballer. Foder til 'vildhestene' (ortofoto, sommer 2018 / Miljøgis)

taeroe-foderpladser.jpg

Foderpladser på Tærø, der kunne have været vild og selvbærende natur (ortofoto, sommer 2018 / Miljøgis)

Ingen kan diktere, hvad en lodsejer skal gøre på sin private ejendom, så længe det foregår inden for lovens rammer. Blot kan man konstatere, at Tærø, der er hjem for Danmarks første genudsatte vildhestebestand, har potentialet til at blive et reelt vildhestereservat med vild og selvbærende natur. 

Rune Engelbreth Larsen (senest opdateret: 13. januar 2020)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

• Rewilding i Danmark. En oversigt over mere selvbærende naturprojekter