Vildheste ved Dovns Klint, Sydlangeland. Status 2019

Vildheste ved Dovns Klint (foto © Rune Engelbreth Larsen)

2006. VILDHESTE OG VILDOKSER. DOVNS KLINT, SYDLANGELAND (ca. 107 ha)

• Ejer og forvalter: Naturstyrelsen

• Naturpleje med vildere græssere + tilskudsfodring

• Vildhest: Exmoor Pony

• Vildokse: Skotsk Højlandskvæg

• Vildhestebestand 2006: 26 (Naturstyrelsen/TV2, 09.10.2006)

• Vildhestebestand 2008: 31 (Mannstedt 2008)

• Vildhestebestand 2019: 50 (Naturstyrelsen)

• Vildoksebestand 2019: 10 (Naturstyrelsen)

I oktober 2006 bliver 25 vildheste (Exmoor) udsat på et tidligere landbrugsareal ved Dovns Klint og Gulstav Mose på Sydlangeland – alle hopper. Området strækker sig over ca. 110 hektar bag ca. 8 kilometer hegn, der primært er ejet af Naturstyrelsen – et mindre areal omkring Gulstav Mose ejes dog af Fugleværnsfonden (ca. 7 ha). 

 

Hingsten ankommer samme måned og er hentet i Tyskland; de øvrige er alle hopper fra Klise Nor (men stammer oprindelig fra Tærø). Vildhestene har i forskellige perioder græsset sammen med vildokser (Skotsk Højlandskvæg eller Galloway), og i dag er der fast samgræsning med Skotsk Højlandskvæg. I løbet af få år når bestanden op over 50 heste, og det besluttes at regulere den, så vinterbestanden altid bringes ned til 50.

 

Hesteflokken indfanges omkring november hver år, hvor de tjekkes af en dyrlæge. Unge hingste kastreres, og nye føl får hestepas. Førerhingsten udveksles indimellem for at udgå indavl, bl.a. i 2013, hvor den gamle førerhingst bliver flyttet til vildhestearealet ved Klise Nor.

Skovløber ved Naturstyrelsen, John Theilgaard, forklarer i 2011: »Hestene klarer sig fantastisk godt. De lever vildt, og vi fodrer dem ikke. Selv ikke i den hårdeste vinter. Der er opsat læskure, men vildhestene går ikke ind i dem. De foretrækker at vende rumpen til vinden og sneen.« (Politiken, 14.2.2011).

Året efter udtaler skovløberen: »Vi har haft et par slemme vintre. I vinteren 2009-2010 var der permanent snedække i to en halv måned, men vi fodrede dem ikke. De klarede skærene. Da vi kom til foråret, havde de tabt sig meget, men sådan hænger det sammen i naturen.« (Politiken, 30.7.2012).

Siden har man dog fortolket lovgivningen sådan, at der skal tilføres foder om vinteren: »Hvis vinteren er særligt streng og føden knap, bliver der lagt stråfoder ud.« Fra og med efteråret 2018 er der etableret fodertilbud i vinterhalvåret efter retningslinjer fra Fødevarestyrelsen.

Vildheste på Sydlangeland, maj 2016 (foto © Rune Engelbreth Larsen)

De sydlangelandske vildheste har 110 hektar at udfolde sig på (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Exmoor Ponyer i aftenlys (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Vilde hopper kæmper om rangfølgen i flokken (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Det tilstræbes som nævnt, at vinterbestanden på Langelands sydspids ikke bliver større end 50 heste, og 'overskuddet' fjernes hvert år, idet flokken som regel forøges til ca. 70 dyr i løbet af året. Mange heste er gennem tiden blevet flyttet til andre vildhesteprojekter på andre arealer rundt om i landet (Kalvholm ved Skjern Å-deltaet, Flådet ved Tranekær Gods, Saksfjed-Hyllekrog på Lolland, Brandsø i Lillebælt, Næstved Skydeterræn og Ulvshale på Møn).

Vildhestenes effekt på struktur og vegetation er undersøgt én gang under projektets første år, og konklusionen er, at vildhestene skaber synlige forandringer: »... landskabets fremtrædelsesform har forandret sig bemærkelsesværdigt. Store arealer var i begyndelsen domineret af en ensartet vegetationsstruktur. Den ekstensive græsning udviklede forskellige små habitater med en tydeligere mosaik-karakter. Dette kunne først og fremmest erkendes i det centrale område. Scenariet er tiltagende mere heterogent med græs i forskellige højder, eftersom hestene af forskellige grunde græsser særlige områder oftere end andre. (...) Effekten af de forskellige sæsoner er klart observerbar. (...) I 2007 og 2008 var hestens browsing på træer sjælden. Dette kan primært skyldes den gode tilstedeværelse af føde i oktober 2006 [da hestene blev sat ud] og den milde vinter 2006/2007.« (Mannstedt 2008).

Der har været aflivet heste bl.a. på grund af konsekvenser af indavl fra Tærø-tiden (folingsproblemer og begyndende blindhed) samt på grund af trivselsmæssige årsager (f.eks. halthed og alvorlige bidsår). Naturstyrelsen afleverer i 2005-06 og 2014 aflivede vildheste til Odense Zoo, hvor de ender som løvemad.

I 2015 udsættes også vildokser (Skotsk Højlandskvæg): »Det har vist sig, at Exmoor Ponyerne ikke er så glade for at græsse i kanten af de vandhuller, der er i området. Desuden græsser ponyerne heller ikke på de arealer, hvor de har lagt deres gødning. Derfor har Naturstyrelsen Fyn i 2015 udsat 10 skotske højlandskreaturer, som forhåbentlig kan holde vandhullerne åbne, og bevare dem som ynglesteder for bl.a. stor vandsalamander og klokkefrø, og sikre afgræsning de steder hestene forsømmer. Højlandskreaturerne har, ligesom ponyerne, noget oprindeligt over sig, og kombinationen af pony- og kreaturgræsning forventes at give endnu mere dynamik, og endnu flere levesteder for dyr og planter.« (Christensen 2016).

I en kortere periode om sommeren hegnes vildokserne inde i en separat hegning omkring Fugleværnsfondens areal ved Gulstav Mose.

I januar 2019 udskiftes førerhingsten med en anden hingst fra England. 

Rune Engelbreth Larsen (1. april 2019)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

Litteraturliste

Øvrige kilder: Skovrider Jakob Harrekilde Jensen og skovløber Max Staal Dinesen (Naturstyrelsen Fyn)

• Rewilding i Danmark. En oversigt over mere selvbærende naturprojekter

STØT NATURZONEN.DK – VILDERE NATURFORMIDLING UDEN BETALINGSMUR

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

 

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING

  • Rune Engelbreth Larsen på Facebook
  • Rune Engelbreth Larsen på Twitter
  • Rune Engelbreth Larsen på Instagram