Vildheste på Kalvholm,

Skjern Floddelta (2010-2016)

Vildheste på Kalvholm, en ø mellem to af Skjern Å's flodarme og Ringkøbing Fjord (foto © Rune Engelbreth Larsen)

I 2010 bliver en flok vildheste sat ud på Kalvholm, en ø mellem to af Skjern Å's flodarme og Ringkøbing Fjord, og til alles forbløffelse 'insisterer' hestene på at være en del af naturen hele året. Det spændende projekt bliver imidlertid indstillet igen i 2016 i et vestjysk naturdrama, der inkluderer alt fra hærværk til beskyldninger om sabotage og dødelig forgiftning af vilde heste ...

 

2010. VILDHESTE. KALVHOLM, SKJERN Å FLODDELTA (ca. 140 ha). PROJEKTET ER OPHØRT (2016)

• Selvbærende natur uden fast tilskudsfodring

• Ejer: Naturstyrelsen. Forvalter: Privat. 

1. Vildhestene, der valgte friheden frem for stalden

I 2010 udsættes en lille flok vildheste (Exmoor Ponyer) på den 140 hektar store ø Kalvholm i Skjern Floddelta. Hestene kommer fra Naturstyrelsens vildhesteprojekter på Langeland, og på Kalvholm kan de gå helt uden hegn, fordi Skjern Å og Ringkøbing Fjord omgiver Kalvholm til alle sider.

 

Vildhestene er købt af en privat forpagter, og hensigten er naturpleje i form af sommergræsning, men hestene viser sig at være vildere og mere frihedsbegejstrede end ventet.

Da de samme år skal indfanges for at nyde godt af staldens varme, inden vinterkulden sætter ind, undviger de gang på gang med stædig opfindsomhed. Tilkaldt forstærkning hjælper heller ikke, for de vilde dyr tager simpelthen flugten ud i den 60 meter brede flod og svømmer med strømmen, før de atter går i land længere ude mod fjorden. Til sidst må Naturstyrelsen opgive og overlade flokken til den forestående vinter – som netop dette år viser sig at blive særlig streng.

 

Sneen lukker landskabet, og med ned til 20 minusgrader fryser både Skjern Å’s sydlige og nordlige løb til is, og de stakkels heste, der bliver fanget i Kong Vinters isnende favn under forhold, hvor det ikke er forsvarligt at give dem supplerende foder.

Da sne og is endelig smelter væk, og foråret spirer frem igen, venter der imidlertid ikke et trist syn af afmagrede vildheste på Kalvholm – snarere tværtimod. Trods bidende kulde har hestene selv fundet ud af at skrabe tilstrækkeligt med føde frem under sneen og bl.a. levet af områdets pilebuske. Alt tyder på, at de har klaret sig glimrende, og om foråret kan de atter tage fat på at æde græs og lyng til gavn for biodiversiteten – og til glæde for de engfugle, der bygger rede på jorden under forudsætning af en lav vegetation.

Det viser sig simpelthen, at man har været for pylret. Hestene er vildheste – når blot de får lov. Siden er flere føl født i den vilde natur, som de får lov til at være en del af i seks år. 

Skovfoged Niels Lisborg: »Jeg har været lidt betænkelig", fortæller skovfoged Niels Lisborg fra Naturstyrelsen. »Vejret herude – tæt ved fjorden – kan være barsk, men alle dyrene er i fin foderstand.« (Naturstyrelsen, 15.5.2013).

Kalvholm, ca. 140 ha af Skjern Floddelta, hvor vildheste var sat ud i 2010-2016 (ortofoto, forår 2016 / MiljøGIS)

2. Forgiftede vildheste?

Undervejs har det ikke skortet på dramaer omkring vildhesteprojektet – fra nedbrænding af offentlige toiletter og ødelæggelse af hegn til direkte beskyldninger om forskellige forsøg på at komme dyrene til livs.

Første gang i november 2014, hvor syv heste døde, da en mand kører ind i en flok på vejen mellem Vostrup og Hemmet. Hvordan hestene overhovedet er havnet dér, er der ingen forklaring på, men lokale frygter, at de blev ‘hjulpet’ ud på vejen (Dagbladet Ringkøbing-Skjern, 27.11.2014). I april 2015 er den gal igen – yderligere seks heste mister livet, denne gang ved forgiftning, bl.a. med metadon. 

 

Uheldige sammentræf eller et bevidst forsøg på at umuliggøre et vildhesteprojekt?

Vildhestene, der generelt nyder meget stor lokal opbakning, har således også mødt indædt modvilje fra enkelte sider, bl.a. fordi de forhindrer, at der kan tjenes penge på at sætte kreaturer ud på Kalvholm om sommeren. Og Skjern Å’s forhistorie som et kontroversielt genopretningsprojekt har ligeledes skabt historiske kløfter, der er en del af rammefortællingen. 

Men derfra og så til at slå heste ihjel er der unægtelig langt. 

Metadon er dødeligt for heste i store mængder, og det er ikke et stof, de naturligt kan komme i nærheden af på Kalvholm. Men der skal flere liter metadon til at slå en hest ihjel, og obduktionen kunne kun fastslå, at de havde indtaget stoffet, ikke mængden (Dagbladet Ringkøbing Skjern, 24.4.2016). Niels Bonde, der har opsynet med hestene, er dog ikke i tvivl om, at både trafikdrabet og forgiftningen er iscenesat med det klare formål for øje at få vildhestene væk.

Det lykkes dog ikke med hverken gift eller påkørsler, men fordi Naturstyrelsen lukker projektet.

Vildheste ved Skjern Floddelta (foto © Rune Engelbreth Larsen)

3. Vildhesteprojektet opgives

I december 2016 vælger Naturstyrelsen Blåvandshuk helt at indstille projektet på Kalvholm, og skovrider Ulrik Lorenzen udtaler: »På baggrund af forsøgsperioden har vi nu vurderet, at det er svært at sikre ordentlige forhold permanent, da der i hårdt vejr ikke er et tørt leje for hestene, ligesom adgangen til foder kan være begrænset i vinterperioder med høj vandstand og frost.« (RingFjordNyt, 18.12.2016). Naturstyrelsen mener, at vildhestene er meget vilde, hvorfor det f.eks. 1) ved dårligt vejr er det umuligt at sikre det lovpligtige daglige tilsyn og årlige lovpligtige dyrelægetilsyn eller 2) beskæring af hove, endsige 3) sørge for tilskudsfodring. 

I dag er helårsgræssende vildheste uden tilskudsfodring en saga blot på Kalvholm – i stedet findes et privat projekt syd for floddeltaet på ca. 31 hektar ved Skavenhus.

Summa summarum

I seks år har vildhestene levet på Kalvholm til gavn for naturværdier og oplevelsesværdier, men hvad med reglerne?

 

1) Dagligt tilsyn: Man kan almindeligvis have dagligt tilsyn med kikkert og kan komme til og fra Kalvholm med trækfærge. Der kan være strenge vinterdage, hvor åen er frosset til og overfarten umulig, men det er muligt at blive undtaget fra regler i loven, og det burde være en oplagt adgangsvej for en statslig styrelse: »Miljø- og fødevareministeren kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage visse hestehold fra loven.« (Bekendtgørelse af lov om hold af heste, kapitel 1, § 1, stk. 3).

2) Beskæring af hove: »Beskæring eller anlæggelse af beslag på heste skal ske efter behov.« (Bekendtgørelse af lov om hold af heste, kapitel 8, § 28). Den slags kan konstateres med kikkert.

3) Tilskudsfodring: Det er ikke et krav at fodre heste, så længe bestanden er tilpasset fødegrundlaget om vinteren og derfor ved godt huld – med 140 hektar til rådighed var hesteflokken langtfra at overstige bæreevnen på øen. Læs: Skal helårsgræssende heste fodres?


Naturstyrelsen kunne formodentlig have ladet vildhesteprojektet fortsætte – og i tilfælde med særskilte problemer med forpagteren have fundet en anden forpagter eller anvendt egne vildheste fra Sydlangeland. 

At et vildhesteprojekt kan overholde loven uden tilskudsfodring, eksemplificerer Naturhistorisk Museum Aarhus, der søsatte et vildhesteprojekt i Mols Bjerge få uger, før Kalvholm-projektet blev lukket ned, og her har man ikke haft problemer med tilsyn eller dyrevelfærd, skønt der ikke er tilskudsfodret ét gram. Kontrolbesøg har ikke fundet noget at kritisere.

Rune Engelbreth Larsen (15. februar 2019)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

Litteraturliste

Øvrige kilder: Skovrider Ulrik Lorenzen, Naturstyrelsen

• Rewilding i Danmark. En oversigt over mere selvbærende naturprojekter

STØT NATURZONEN.DK – VILDERE NATURFORMIDLING UDEN BETALINGSMUR

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

 

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING

  • Rune Engelbreth Larsen på Facebook
  • Rune Engelbreth Larsen på Twitter
  • Rune Engelbreth Larsen på Instagram