Forslag: Naturzone Melby Overdrev & Tisvilde Hegn

Forslag til vildere natur i Nationalpark Kongernes Nordsjælland (grafik © Rune Engelbreth Larsen). Melby Overdrev og Tisvilde Hegn, der bl.a. rummer en af Sjællands største og mest artsrige hede-arealer og noget af landets mest spændende nåleskov, kan blive et kerneområde i nationalparken, hvis Naturstyrelsen implementerer vildere natur uden produktion på arealet. Hegnslinjen er 17 kilometer lang, men hvis det vurderes nødvendigt at hegne langs kysten (f.eks. bag trægrænsen), forøges den med ca. 8 kilometer. Forslaget er under løbende udvikling og revision frem til udgangen af 2019, hvor et endeligt forslag offentliggøres.

BRIKKER TIL EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV NATURZONE UDEN AREALOPKØB. Udnyt det oplagte potentiale for et større sammenhængende naturareal på ca. 2.015 hektar med vildere og mere selvforvaltende natur som potentielt kerneområde i Nationalpark Kongernes Nordsjælland ...

1. INTRODUKTION

Flere og flere fastslår, at de største trusler mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde og forandre sig som natur. Der er således udbredt konsensus blandt en bred vifte af toneangivende forskere om vigtigheden af dynamisk frem for statisk natur i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug, hvor naturlige vandforhold i videst mulig udstrækning genetableres, og hvor der udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).

Hvis vi ønsker en forbedret naturtilstand, skal naturens dynamiske processer med andre ord have plads til at virke så uhindret som muligt i store og vildere naturområder, hvor biodiversitet har førsteprioritet – i det følgende omtalt som naturzoner.

Men hvorfor »genskabe«? Hvorfor ikke bare stoppe alle naturforarmende indgreb og lade naturen være natur, hvor det er muligt? Det er naturligvis også det tilstræbte mål i selvforvaltende naturområder, men ofte kræver det alligevel en indsats, først og fremmest indledningsvis.

Ganske vist er arterne evolutionært udviklet over hundredtusinder eller millioner af år i naturlandskaber uden menneskelig indgriben og kan derfor sagtens klare sig uden forvaltning og pleje, men hvis vi umiddelbart overlader naturarealer til sig selv i dag, vil mange økosystemer kun vanskeligt opnå en gunstig naturtilstand uden en aktiv indsats på grund af de langsigtede negative effekter af mange generationers intensive ressourceudnyttelse og artsudryddelse. 

Lader vi f.eks. skoven være urørt uden andre tiltag, vil naturen ofte reproducere eller forværre produktionsskovens mørke, ensartede og artsfattige skovstruktur mange år fremefter i stedet for at udvikle varierede levesteder til en naturlig mangfoldighed af arter. Det skyldes bl.a., at så godt som alle vore terrestriske arter er udviklet i store sammenhængende naturlandskaber med mange forskellige græssende dyr, hvoraf hovedparten er bortjaget eller udryddet i dag – selv husdyrgræsningen, der i nogen grad 'erstattede' den naturlige skovgræsning, blev afviklet i 1800-tallet.

 

Dertil kommer, at store dele af Danmarks skovareal består af unaturligt drænede og ensaldrede bevoksninger med kun én eller få forskellige træarter og store tilplantede arealer med ikke-hjemmehørende træarter, fordi skovenes primære funktion i århundreder har været at levere tømmer (Buchwald & Heilmann-Clausen 2018).

Vores naturforarmende indgreb stikker med andre ord så dybt, at den natur, vi måtte vælge at overlade til sig selv, sjældent har de naturlige forudsætninger for at komme på fode igen – af sig selv. 

Derfor er der brug for biodiversitetsfremmende tiltag, hvor ikke mindst naturlig græsning og naturlige vandforhold genetableres, så udgangsbetingelserne for urørt skov – og naturligere naturarealer i almindelighed – bliver langt mere varierede, og naturen igen får forudsætningerne for at udvikle sig mere dynamisk og selvforvaltende. Det kræver ikke alene plads til robuste bestande af flere forskellige større planteædere i samspil med de øvrige arter, men også gerne plads til, at erosion, stormfald, sandflugt, ådsler, oversvømmelser osv. atter kan blive en del af vildere og mere dynamisk natur i udvalgte områder.

 

Bogen Vildere vidder i dansk natur (2017) uddyber baggrunden herfor og skitserer 35 forslag til oplagte naturområder med et samlet potentiale på ca. 1.250 kvadratkilometer vildere natur, primært på statsarealer. Naturzonen.dk er et projekt, der med udgangspunkt i bogens forslag har til formål at udarbejde en række mere konkretiserede skitser til, hvor og hvordan man hurtigst, mest oplagt og omkostningseffektivt kan påbegynde realiseringen af mere selvforvaltende natur i storformat.

Læs eventuelt baggrundsartiklens uddybende argumentation for rammer og kriterier: Vision og introduktion.

Blandt bogens oprindelige 35 forslag er Naturnationalpark Melby Overdrev & Tisvilde Hegn, der kan læses og downloades separat på Naturzonen.dk. I det følgende præsenteres en bearbejdet version, der er skåret mere ind til benet af hensyn til en lettere og mere omkostningseffektiv politisk realisering, der hurtigere kan gennemføres og med tiden eventuelt udvides til tilstødende statsarealer eller via opkøb. Der er selvfølgelig ikke af den grund tale om en detailplan (der i givet fald skal udarbejdes af fageksperter), men et skridt nærmere en realistisk anskueliggørelse af rammer og grundideer relateret til det konkrete område: Naturzone Melby Overdrev & Tisvilde Hegn.

Udsigt mod Kattegat ved Harehøje, den nordlige ende af Tisvilde Hegn (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Troldeskoven, Tisvilde Hegn. Urørt nåleskov, der udvides – om end først med endelig implementering i 2065 ... (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Grøn busksommerfugl, Melby Overdrev (foto © Rune Engelbreth Larsen)

2. HVORFOR DÉR, OG HVAD SKAL DER TIL?

Forslaget til Naturzone Melby Overdrev & Tisvilde Hegn strækker sig over mere end 20 kvadratkilometer, der er 100% ejet af staten, og som spænder fra Liseleje Plantage og et af Sjællands mest artsrige lokaliteter i vest, Melby Overdrev, til Asserbo Plantage og noget af det mest spændende nåleskov herhjemme i øst, Tisvilde Hegn. Indkapslet af hav, byer og sommerhusområder har denne forholdsvis store natur-oase fået lov til at bestå uden bebyggelser, og naturværdierne gør det til et højt prioriteret område, hvis vi vil bevare en varieret og artsrig natur i Danmark.

Tisvilde Hegn rummer glimrende svampe-lokaliteter, og på Melby Overdrev (der egentlig er en hede) findes flere forskellige orkideer, men også mange andre botaniske sjældenheder såsom gul evighedsblomst, lyngsilke, hede-melbærris og linnæa. Lokaliteten er desuden levested for sjældne græshopper og ca. 40 forskellige af Danmarks godt 60 dagsommerfuglearter.

Den store diversitet og koncentration af sjældne arter afspejles i en høj bioscore, ligesom det også fortæller noget om vigtige naturværdier, at området både figurer i rapporten Biodiversitetskort for Danmark over højt prioriterede områder (Ejrnæs m.fl. 2014) og i skovrapportens foreslåede netværk af urørte skove (Petersen m.fl. 2016). 

Desuden ligger den foreslåede afgrænsning inden for Natura 2000-område nr. 135 og er blandt lokaliteter, der er udpeget af forskere på grund af et særligt oplagt potentiale for mere selvforvaltende natur (Fløjgaard m.fl. 2017).

Sortspætte, Tisvilde Hegn (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Melby Overdrev ... Behov for varieret græsning (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Skal forslaget fremme vildere natur på mere selvbærende præmisser, skal produktionsinteresser ophøre, og det vil ikke mindst sige skovdriften, som i dag finder sted i de store plantageområder. Kun ca. 123 hektar er udlagt til urørt skov, men det er politisk vedtaget i 2016, at hele Tisvilde Hegn skal være urørt fra 2065, og at Asserbo Plantage og Liseleje Plantage skal være biodiversitetskov fra 2021, hvilket indebærer markant nedsat tømmerhugst.

Forslaget til Naturzone Melby Overdrev & Tisvilde Hegn forudsætter imidlertid, at al skov inden for afgrænsningen bliver urørt skov hurtigst muligt af hensyn til truede naturværdier i skoven, og ikke først i 2065. Det bør være en implementeringsfase på max. 5-10 år, hvorefter al kommerciel skovdrift ophører – til gengæld kan man fortsætte med biodiversitetsfremmende tiltag, som også kan inkludere veteranisering af træer, genetablering af naturlige vandforhold og rydninger for at skabe lysninger el.lign.

På de lysåbne arealer, der først og fremmest tæller Melby Overdrev og en større rydning af et plantageareal langs kysten i Asserbo Plantage, er det tilgroning der er udfordringen. Skal sådanne områder fortsat være åbne, er der behov for tiltag, der rækker ud over de græssende hjorte, der i forvejen findes i området.

I de senere år frem til 2017 er en forholdsvis næringsfattig lavning af høj naturværdi på Melby Overdrev f.eks. blevet slået med le som naturpleje, hvorefter det afslåede plantemateriale er blevet fjernet for ikke at ophobe næringsstoffer og bl.a. forbedre vilkårene for orkideerne, der var presset af ældre hedelyng. En femtedel af lavningen er blevet slået hvert år, indtil hele arealet var gennem processen. I foråret 2019 er der sat sommergræssende heste og kreaturer ud for at græsse dele af Melby Overdrev, der altså har været underlagt forskellige forvaltningsprojekter på mindre arealer.

Orkideerne er et særligt opmærksomhedspunkt, og syv arter er kendt fra dette nordsjællandske område (skov-hullæbe, sump-hullæbe, bakke-gøgelilje, plettet gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og skov-gøgeurt). Heraf er skov-gøgeurt også fundet i Tisvilde Hegn (Bjølleljungen) og plettet gøgeurt i Asserbo Plantage, mens maj-gøgeurt og skov-hullæbe findes flere steder på naboarealerne inden for forslaget til Naturzone Melby Overdrev & Tisvilde Hegn.

En anden sjælden plante på Melby Overdrev er hede-melbærris, og når den nævnes her sammen med orkideerne, skyldes det, at disse planter ofte afstedkommer detail-diskussioner om den korrekte naturpleje. Det kan ligne et svært dilemma: Hvis vi har græssende dyr på arealet, risikerer vi måske, at en sjælden blomst bliver ædt, men hvis vi ikke har tilstrækkeligt med græssende dyr på arealet, risikerer vi, at den bliver bortskygget som følge af tilgroning.

Melby Overdrev er hede-melbærris' eneste danske levested uden for Jylland, Anholt og Læsø, og her er der måske ikke mere end et par planter tilbage, hvorfor de er blevet frahegnet, så græssende dyr ikke tramper på dem eller nipper af dem. Det illustrerer meget godt en tilbagevendende problemstilling, når vi taler om at etablere vildere og mere selvbærende natur – vi slipper kontrollen, og dermed kan vi ikke garantere, at der ikke vil være enkelte arter, som 'taber', selv hvis andre sjældne arter og biodiversiteten som helhed vinder.

Imidlertid er det værd at erindre, at der selvfølgelig ikke er nogen arter, som er opstået som følge af høslæt eller anden mere eller mindre klassisk naturpleje og/eller skov- og landbrugsdrift, hvorfor tilstræbelsen af vildere og mere selvbærende natur netop handler om en genetableringen af naturlige processer og et naturligt varieret dyretryk, som arterne evolutionært er tilpasset.

Selvbærende natur betyder ikke mindst helårsgræsning uden tilskudsfodring, og på et stort areal som her (sammenlagt 20 kvadratkilometer under ét hegn) betyder det et forholdsvis stort udbredelsespotentiale for arterne, hvilket slet ikke er sammenligneligt med de meget små og ofte midlertidige hegninger, der i dag sættes op omkring sommergræssende kreaturer og heste i den traditionelle naturpleje. Sommergræsningen medfører ofte overgræsning på mindre arealer, hvilket forøger sandsynligheden for at sjældne dele af vegetationen bortædes – modsat et naturligt græsningstryk, der tilstræbes hele året og er mindre intensivt om sommeren.

Det betyder ikke, at der ikke kan være arter, som man ikke med fordel kan følge tæt i en overgangsperiode, selv om mere selvbærende natur er målet – og i sjældne tilfælde overveje frahegning, såfremt der er fagligt velbegrundede hensyn at tage til særligt truede planter.

Hede-melbærris, rødlistet plante, som næsten er udryddet på Sjælland (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Hede-melbærris frahegnet på Melby Overdrev (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Tamheste græsser i en fold på Melby Overdrev (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Et 20 kvadratkilometer stort naturområde muliggør, at græssende dyr kan brede sig over flere forskellige naturtyper året rundt og skabe dynamik og variation i stor skala (i stedet for at være mere sammenpresset om sommeren i mindre folde), hvilket man hidtil ikke har udnyttet på statens naturarealer.

Også af den grund er det oplagt at erstatte den nuværende detail-græsning med helårsgræssende dyr, idet man kan overveje både krondyr, elg, europæisk bison, vildhest, vildokse, vildsvin og/eller bæver. 

 

Mest ukontroversielt er formentlig vildokser (f.eks. Galloway Kvæg) og vildheste (f.eks. Konik Hest eller Exmoor Pony), men de store åbne vidder på Melby Overdrev (og udvidelsen heraf langs kysten ind i Asserbo Plantage) vil formentlig også være velegnede til europæisk bison (som f.eks. trives i kystnære områder bag et almindeligt strømførende trådhegn i Kraansvlak i Holland).

Vildsvin er som næsten altid oplagt, men også kontroversielle, fordi de er forbudt i den fri natur herhjemme og derfor kræver et særlig sikkert hegn – der udelukker den frie passage ud af og ind i området af andre store og mellemstore dyr.

Bævere blev udsat i Holløse Bredning i 2009 (mindre end 1 kilometer fra den nordøstlige del af Tisvilde Hegn) og har langsomt bredt sig lige siden til en nordsjællandsk bestand, der i 2017 blev opgjort til ca. 50 dyr – måske finder nogle af dem vej til Tisvilde Hegn, om end her næppe er de store bæverterritorier. Læs: Bævere i Nordsjælland, status 2019.

 

Krondyr er der i forvejen, men formentlig er området også velegnet til elg. Størrelsesmæssigt svarer arealet til Mellemområdet i Lille Vildmose, hvor der blev udsagt elge i 2015, og ifølge et fagligt estimat er Tisvilde Hegn og Melby Overdrev oplagt til en nordsjællandsk elgbestand på ca. 28-37 elge, når man tager højde for føde-overlap med andre hjorte (Sunde & Olesen 2007).

 

Elg kræver et højt og særligt sikkert hegn, som det naturligvis i lighed med den øvrige sammensætning af græssere må være op til en nærmere faglig analyse at vurdere i detalje.

Vilde græssere til Naturzone Melby Overdrev & Tisvilde Hegn. Nogle er mere oplagte end andre – en endelig vurdering bør foretages af fageksperter. Hold musen over billederne eller klik på dem for at læse teksten (fotos © Rune Engelbreth Larsen)

Den foreslåede afgrænsning af et vildere og mere selvbærende naturområde overlapper som nævnt Natura 2000-område nr. 135, der forpligter Danmark over for EU's habitatdirektiv til at sikre fremgang for biodiversiteten generelt såvel som gunstig bevaringsstatus for udvalgte arter og naturtyper. Og ligesom i forhold til orkideer og anden sjælden vegetation giver det nogle udfordringer, fordi vi tilstræber dynamisk og vildere natur, der ikke nødvendigvis følger de 'kasser', naturen kategoriseres som i direktiver og forvaltningsplaner, men i stedet fremmer en foranderlig interaktion arterne og naturtyperne imellem.

Det har habitatdirektivet dog heldigvis taget højde for: Hvis forvaltningen sigter efter »naturlig succession og naturlig bestandsudvikling«, og hvis dette kan ændre tilstanden for udpegede naturtyper og arter, skal de samme naturtyper og arter således blot sikres gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau i andre udpegede områder i Danmark. Læs: Selvforvaltende natur – står habitatdirektivet og Natura 2000 i vejen?

Hverken Natura 2000-udpegninger eller forskerudpegninger står med andre ord i vejen for etableringen af Naturzone Melby Overdrev & Tisvilde Hegn som et af naturens vildere åndehuller.

Forslag til hegnslinje (grafik © Rune Engelbreth Larsen).

Kort, der illustrerer naturværdier og foreslået afgrænsning og hegnslinje for Naturzone Melby Overdrev & Tisvilde Hegn > DOWNLOAD SOM PDF

3. FREMTIDIGE UDVIDELSER OG FINANSIERING

 

Der er masser af bebyggelse og privatejede arealer omkring den foreslåede afgrænsning og derfor ikke mange potentielle udvidelsesmuligheder, om end afstanden til Holløse Bredning og Danmarks største sø, Arresø, er meget lille. På længere sigt kunne man måske godt forestille sig opkøb og kreative løsninger, der kunne knytte områderne sammen.

Men med 20 kvadratkilometer er der trods alt også et godt udgangspunkt for at tænke større natur med naturligere processer. Etableringsomkostningerne til dette forslag beløber sig formentlig ikke til mere end max. ca. 10 mio. kr., hvis der bliver tale om et almindeligt trådhegn (hvilket indebærer, at der ikke udsættes elge eller vildsvin, men f.eks. vildheste, vildokser og bisoner). Skal vildsvin og/eller elge indgå i ligningen, vil desamlede etableringsudgifter formentlig beløbe sig til max. ca. 15 mio. kr.

Det anslåede beløb kan dække følgende: a) en basismonitering af arter, b) udarbejdelse af en detailplan for en endelig etablering, c) 17 km hegn med låger, d) udsætning af en eller flere nøglearter til helårsgræsning uden tilskudsfodring, e) første etape af genetableringen af naturlige vandforhold flere steder i skoven.

 

Forslaget bliver tilgængeligt som printervenlig tekst i pdf-format, og allerede nu kan de relevante kort downloades i pdf-format, der markerer: 1) afgrænsning og statseje, 2) forslag til hegnslinje, 3) udlæg af urørt skov og biodiversitetsskov, 4) bioscore, 5) Natura 2000 og 6) bioscore.

 

Rune Engelbreth Larsen (8. juli 2019)

Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte

 

• Litteraturliste

STØT NATURZONEN.DK – VILDERE NATURFORMIDLING UDEN BETALINGSMUR

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

 

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING

  • Rune Engelbreth Larsen på Facebook
  • Rune Engelbreth Larsen på Twitter
  • Rune Engelbreth Larsen på Instagram