Bisoner, vildheste og vildokser

Kraansvlak, Holland

En voksende bisonflok har indtaget Kraansvlak siden 2007 – den første af tre hollandske bisonlokaliteter (foto: Ruud Maaskant).

Europæisk bison var tæt på at uddø i midten af 1900-tallet, men er i dag udsat i en lang række europæiske lande, bl.a. i Danmark, hvor de første bisoner blev udsat i 2010. Holland var tidligere ude, da man i 2007 udsatte en bisonflok i klitnaturen, ca. 22 kilometer vest for Amsterdam. Det har vist sig at være et godt valg, og den hollandske bisonflok er siden mangedoblet …

EUROPÆISK BISON, VILDHESTE OG VILDOKSER. KRAANSVLAK (ca. 330 ha) 

• Selvbærende natur bag hegn • Nul tilskudsfodring

 

• Bisonbestand 2007:   3 (alle 3 importeret)

• Bisonbestand 2008:   6 (inkl. yderligere 3 importeret)

• Bisonbestand 2009: 10

• Bisonbestand 201216

• Bisonbestand 2013: 24 (inkl. yderligere 3 importeret)

• Bisonbestand 2015: 22 (ekskl. 4 døde + 2 eksporteret)

• Bisonbestand 2016: 16 (inkl. yderligere 2 importeret, ekskl. yderligere 8 eksporteret)

• Bisonbestand 2018: 26

• Bisonbestand 2019: 19 (ekskl. yderligere 7 eksporteret)

Siden 2003 har der været mere eller mindre konkrete ideer eller planer om at udsætte europæisk bison i det hollandske klitområde Kraansvlak, og efter års overvejelser og forberedelse falder aftaler og planer på plads i 2007. Den 24. april ankommer de første tre bisoner til den 220 hektar store hegning, der er en del af Zuid-Kennemerland National Park: To bisonkøer er hentet til Holland fra Bialowieza i det østlige Polen og en tyr stammer fra Pszczyna i det sydlige Polen.

 

Bialowieza Skoven er en af de sidste bisonlokaliteter, før Europas største landlevende planteæder bliver helt udryddet i det fri – og det første sted, hvor den atter genudsættes efter et omfattende avlsprogram med de sidste 54 bisoner fra zoologiske haver i 1929. I den polske del af skoven lever i dag ca. 600 bisoner, og i 2015 overstiger den samlede globale bestand af europæisk bison 6.000 dyr, hvoraf omtrent totredjedele lever i naturen.

 

I begyndelsen af det hollandske projekt er hegningen i Kraansvlak helt lukket for offentligheden, der må nøjes med adgang til et udsigtspunkt nord for områdets største sø, Meertje van Burdet. Savner projektet offentlig adgang, har det til gengæld stor faglig bevågenhed – hollandske universiteter studerer fra første dag bisonernes påvirkning af klitnaturen.

 

Den 18. marts 2008 udsættes yderligere tre bisoner – to bisonkøer og en kalv fra Bialowieza – og da to bisonkalve fødes året efter i Kraansvlak, er det de første bisonkalve, der er født i hollandsk natur i tusinder af år.

 

I oktober samme år udsættes en flok vildheste, nærmere bestemt Konik Heste, der er fremavlet i Polen og lever vildt i mange europæiske naturområder, bl.a. i Danmark (f.eks. i Bøtøskoven på Falster og Geding-Kasted Mose ved Aarhus). Der er i forvejen dådyr i området, og med bison og vildheste bliver det nu også muligt at studere effekten af såkaldt samgræsning med forskellige nøglearter på én gang.

Bisoner poserer i klitterne mellem Zaandvoort og Harleem – ca. 22 kilometer vest for Amsterdam (foto: Ruud Maaskant).

I 2009 får bisonerne selskab af vildheste (Konik), og i 2016 kommer også vildokser til: Skotsk Højlandskvæg (foto: Ruud Maaskant).

Det første tiår – fra april 2007 til juli 2017 – bliver der født 29 bisonkalve i Kraansvlak. Ved udgangen af 2018 er antallet steget til 33. Mange af dyrene bliver efterfølgende sat ud i andre europæiske naturområder (foto: Ruud Maaskant)

2012-2015: Bisonflokkes mere end fordobles trods fire døde tyre

I efteråret 2012 åbnes en ca. tre kilometer lang vandrerute, der krydser ind over den sydlige del af bisonarealet, hvor offentligheden kan passere uden for fuglenes ynglesæson fra 1. september til 1. marts. Og selv om det er forbudt at strejfe længere bort fra stien, er muligheden for at se de store dyr dermed klart forbedret.

 

For at øge den genetiske variation udsættes i maj 2013 tre bisontyre fra det sydfranske projekt Réserve Biologique des Monts d'Azur, men for første gang oplever projektet et tilbageslag. Alle franske bisontyre dør i marts 2014 af ukendte årsager, og måneden efter dør også flokkens 'founding father' – den polske tyr, der har været førertyr siden begyndelsen i 2007. Sidstnævnte dør dog formentlig af alderdom.

Alligevel bliver bisonflokken firedoblet på seks år til 24 dyr, fraregnet de fire døde, og der er ingen helbredsproblemer at spore blandt de øvrige dyr i flokken, hvoraf 15 er født i Kraansvlak. En ny tronfølger tager over, og i juli 2014 fødes Hollands første andengenerationsbison.

Faktisk har dyrene det så godt, at man i juli 2015 kan tage to tyre ud af flokken og sende dem til bisonprojekter i Spanien.

Kort over det hegnede område, der er udvidet flere gange og i dag strækker sig over ca. 330 hektar – et sydligt hjørne af den 3.800 hektar store Zuid-Kennemerland National Park: DOWNLOAD KORT: PDF

Find Holger ... Eller: Bisontyr i ensom majestæt (foto © Rune Engelbreth Larsen)

2016-2019: Babyboom og bisoneksport – igen

I marts 2016 flyttes yderligere otte bisoner fra Kraansvlak, dennegang til et andet hollandsk bisonprojekt på ca. 170 hektar i landskabsparken Maashorst, hvor det er planen, at de skal græsse sammen med vildokser (Tauros Kvæg) og vildheste (Exmoor). Hegningen udvides i 2019 til ca. 1.500 hektar.

 

Dermed bliver bisonflokken i Kraansvlak reduceret til 14 dyr i 2016, indtil to franske tyre ankommer i juni samme år, hvor også Skotsk Højlandskvæg udsættes som en del af den varierede vifte af nøglearter i klitnaturen.

I 2018 tæller bisonflokken i Kransvlaak 26 dyr, hvilket er den hidtidige rekord, indtil syv af dyrene flyttes til Spanien.

Når bisonerne udveksles forholdsvis hyppigt, skyldes det, at arten har været gennem en meget snæver falskehals og derved ikke har en stor og varieret genpulje. Variationen øges ved at blande blod fra forskellige europæiske projekter, og successen i Kraansvlak har dermed også gavnet natur andre steder.

Hvem bestemmer? (foto: Ruud Maaskant).

Hvad kan Danmark lære af Hollands bisoner?

En række faktorer adskiller den hollandske forvaltning i Kraansvlak fra de første danske bisonprojekter i Almindingen og ved Vorup Enge, syd for Randers: De hollandske bisoner tilskudsfodres ikke, og de samgræsser med både vildheste, vildokser og dådyr. De er udsat i et naturområde, der primært består af lysåbne klitarealer, og over lange strækninger består hegningen blot af et tre-radet elhegn i ca. 1,20 og 1,50 meters højde (højere vildthegn er dog brugt ud mod jernbanen). 

Det viser, at det er muligt at udsætte europæisk bison bag et strømhegn, der tillader hjortevildt at passere ind og ud, hvilket kan lette realiseringen af fremtidige danske projekter.

På et mere specielt punkt afdramatiserer Kraansvlak-projektet desuden en problemstilling, som ofte fremhæves ved danske projekter: Ridning.

Det kan ligne en tilfældig og uvæsentlig detalje, men selv om den ikke er af relevans for områdets naturværdier, er det en opsigtsvækkende detalje, fordi ridning ofte betragtes som en forhindring for mere selvbærende natur med vilde nøglearter i Danmark. Kraansvlak demonstrerer imidlertid, at det ikke behøver været tilfældet – ryttere kan her opleve både bisoner og vildheste.

Hverken bisoner, vildheste eller vildokser står i vejen for guidede rideture gennem området (foto: Louise Prevot).

Ja, den fjogede herre til højre er forfatteren, der undtagelsesvis tager et par selfies for at illustrere hegnstyper og -højder i Kraansvlak. De fleste steder er hegnet ikke ret højt, selv om det både holder bisoner, vildheste og vildokser inde. Det betyder efter danske forhold, at bisoner kan gå bag samme lave strømførende hegn som heste og kreaturer – og at hjortevildt kan springe ud og ind (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Mere end ti års succes med bisonudsætningen i Kraansvlak fortæller, at tilskudsfodring ikke er nødvendig, og at europæisk bison klarer sig glimrende i åben klitnatur. Der er kommet masser af kalve, har kun været få døde dyr, og mange er blevet eksporteret til andre europæiske bisonprojekter. 

De to første bisonprojekter herhjemme ved Vorup Enge syd for Randers og i Almindingen på Bornholm huser efter ni og syv år blot en flok på henholdsvis 5 (der blev udsat 3 i 2010) og 13 (der blev udsat 7 i 2012), og begge projekter har oplevet forholdsvis mange døde dyr.

Det ser næsten Disney'sk ud ... Men dyrene er vilde, og de lever på naturens præmisser uden tilskudsfodring (foto: Ruud Maaskant).

Efter års studier af udviklingen i Kraansvlak er det oplagt, at europæisk bison er fuldt ud i stand til at overleve i europæisk klitnatur uden tilskudsfodring, og at den har en gavnlig effekt på biodiversiteten – f.eks. reduceres græsvegetationen, og der kommer flere bredbladede urter (Møller m.fl. 2018). 

Dyrene bliver ikke tilskudsfodret, men klarer sig fint gennem sne og is om vinteren. Bisonerne forbereder sig på kulden og tilpasser sig det vigende fødegrundlag allerede om efteråret, hvor de bl.a. æder spandevis af bær og en masse agern. 

Alle planteæderne æder primært græs, men bisonerne i Kraansvlak har et lidt andet fødevalg og en anden effekt på naturen end helårsgræssende vildokser (Skotsk Højlandskvæg). Frøspiringen fra bisonlort er f.eks. tre gange så hyppig som fra lorten fra Højlandskvæget (Wisentproject Kransvlaak), og selv om der også er store overlap, æder europæisk bison f.eks. betydeligt mere bark, mens kvæget i højere grad æder tynde kviste (Cromsigt m.fl. 2018). 

I de senere år har danske forskere anbefalet, at europæisk bison ligeledes udsættes i den hjemlige klithede for at skabe dynamik (Brunbjerg m.fl. 2014, Wind m.fl. 2017). Der er også eksperimentelt belæg for de positive natureffekter af forstyrrelser i form af græssende dyrs tramp i klitnaturen (Brunbjerg m.fl. 2015a).

 

F.eks. kan let helårsgræsning i fugtige klitlavninger og på den våde hede specifikt gavne den truede dagsommerfugl ensianblåfugl, der lever på flere lokaliteter ved den jyske vestkyst. Blandt de forskellige større planteædere, der af samme grund kan »tænkes ind i helårsafgræsning specifikt på ensianblåfuglhabitater«, er udover får, hest, kvæg, krondyr og rådyr også elg og europæisk bison (Kelager m.fl. 2017).

Danmark har meget store områder med klitnatur, der kunne rumme betydeligt flere bisoner end Kraansvlak og derved både gavne naturen og bidrage til at bevare og øge bestanden af Europas største landlevende nøgleart.

Rune Engelbreth Larsen (25. februar 2019)
Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte til foto-ture og udarbejdelse af manuskript

Litteraturliste

Apropos Europæisk bison – andre artikler fra Naturzonen.dk

Döberitzer Heide, Tyskland – fra militært øvelsesterræn til vildnis

Bialowiezas bisoner – Europas sidste kæmper på vej tilbage

Bisonskoven i Almindingen på Bornholm

Bisoner ved Vorup Enge

Bisoner i Merritskov, Lolland

STØT NATURZONEN.DK – VILDERE NATURFORMIDLING UDEN BETALINGSMUR

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

 

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING

  • Rune Engelbreth Larsen på Facebook
  • Rune Engelbreth Larsen på Twitter
  • Rune Engelbreth Larsen på Instagram