Naturnationalpark Gribskov & Fussingø: Naturstyrelsens første udspil 

NNP-2021-februarb-b.jpg

Naturstyrelsen har præsenteret de første konkrete forslag til udmøntningen af de to første naturnationalparker. (kortet til højre er ikke helt præcist, da styrelsen endnu ikke har offentliggjort et kort). Det endelige projekt skal indvies i 1. kvartal 2022.

Naturstyrelsens første konkrete udspil til Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov er udarbejdet. I Fussingø er det planen at udsætte vildheste, krondyr og stude, og i Gribskov elge, krondyr og stude, og i begge naturnationalparker foreslås bl.a. naturlig hydrologi og strukturelle fældninger med biodiversitet til formål. Forslagene er stadig i proces, og de to naturnationalparker er planlagt til indvielse i 1. kvartal af 2022 ...

1. DEN HIDTIDIGE PROCES

Et flertal i Folketinget har i december 2020 besluttet, at Danmark skal have 15 naturnationalparker, hvoraf de første to dog allerede blev vedtaget den i juni samme år: Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov. Forhistorien og baggrunden for naturnationalparkerne kan læses her:

Naturnationalparker på vej — historik og realisering 

• Naturnationalpark Gribskov: Baggrund 

Naturnationalpark Fussingø: Baggrund 

Processen bag de to første naturnationalparker begyndte i november 2020, og tre følgegrupper giver input: 1) En videnskabelig arbejdsgruppe med otte forskere, 2) en national arbejdsgruppe for interessenter med 18 repræsentanter og 3) en projektgruppe med lokale borgere og interessenter. Undertegnede repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening i arbejdsgruppen for interessenter, og på Naturzonen.dk kommenterer jeg løbende processen.

 

På baggrund af arbejdsgruppernes input har Naturstyrelsen i februar 2021 udarbejdet de første konkrete forslag til projekterne, hvor Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov specificeres til henholdvis 833 hektar og 1.326 hektar (sidsnævnte er blevet udvidet fra 1.100 hektar i det oprindelige udkast).

 

Om formålet med naturnationalparkerne skriver Naturstyrelsen i forslagene: ”Naturen og biodiversiteten har førsteprioritet i området, og øvrige aktiviteter er underordnet hensynet til biodiversiteten.” Endvidere hedder det: "Naturnationalparken skal gennem vild natur bidrage til at styrke naturen og biodiversiteten i Danmark. Målet er at understøtte et økosystem med naturlige processer og dynamikker og minimal brug af forvaltningsindgreb."(Projektbeskrivelse og overordnede retningslinjer, februar 2021).

Det er en glimrende og klart defineret ramme for natur på naturligere præmisser, og der er mange gode og visionære detaljer i de to udspil, som rummer langt videre rammer end hidtil for selvforvaltende statsnatur i stor skala. Naturnationalparkerne har ikke et "fast defineret udviklingsmål", eftersom pointen er dynamisk natur.

Men der er også uklarheder og problemstillinger, som bør præciseres og diskuteres i den videre proces. Denne artikel præsenterer udspillene, der overordnet og i de fleste detaljer er enslydende for de to naturnationalparker. Hvor der er større forskelle, er de fremhævet i det følgende, der også peger på nogle af de tiltag, som er uklare, eller som med fordel kan ændres til gavn for biodiversiteten.

fussingoe2.jpg

National arbejdsgruppe for interessenter besigtiger den kommende Naturnationalpark Fussingø den 18. november 2020. Bemærk de helårsgræssende stude. iIgen grund til frygt, de er publikumsvenlige (mobilfoto © Rune Engelbreth Larsen)

Gribskov2020-11-20-2.jpg

Arbejdsgruppen for interessenter i Naturnationalpark Gribskov, den 20. november 2020  (mobilfoto © Rune Engelbreth Larsen)

2. NATURA 2000, NATURLIG HYDROLOGI OG JAGT

I begge udkast gør de samme principper og konkreter sig gældende, hvad angår jagt, genopretningen af naturlig hydrologi og hensynet til habitatdirektivet.

a) Natura 2000 og habitatdirektivet: Af hensyn til Natura 2000-habitatnatur-typer og tilhørende Natura 2000-arters bestande kan der være "behov for at gennemføre målrettet naturforvaltning f.eks. i form af frahegning". Andre steder fremgår det, at der kan blive tale om "målrettet forvaltning på enkelte naturarealer".

Kommentar: Der er næppe grund til at være bekymret for hensynet til Natura 2000-habitatnatur, der også ifølge styrelsens egen oprindelige forståelse af habitatdirektivet rummer mulighed for dynamisk natur, hvilket blot skal skrives ind i planerne. Ét er, at der måske i undtagelsestilfælde kan være grund til at frahegne særlig sårbar botanik for at holde øje med græsningseffekternes konsekvenser. Men noget andet er unødig mikroforvaltning, hvis ikke denne dynamiske fortolkning gennemføres konsekvent i naturnationalparkerne som helhed og dermed også i de overlappende Natura 2000-områder. Habitatdirektivets forpligtelser og etableringen af vild natur står ikke i kontrast til hinanden. Læs mere her:

• Selvforvaltende natur: Står habitatdirekivet og Natura 2000 i vejen? Nej

b) Naturlig hydrologi: I etableringsfasen vil der i begge naturnationalparker være "særlig fokus" på at genskabe naturlig hydrologi, sålænge det ikke går ud over fortidsminder og fredede kanaler og dæmninger.

I Gribskov udjorde vådområder ca. 25% af skovkomplekset i 1857, men efter etableringen af 500 kilometer grøfter og anden afvandning er omfanget reduceret til blot 3% i 1990. De efterfølgende 30 år har hydrologi-projekter forøget omfanget af vådområder til ca. 10%, hvoraf den største andel findes i naturnationalparken.

I Naturnationalpark Gribskov er potentialet for genoprettet hydrologi dog "fortsat betydeligt", anfører Naturstyrelsen, der planlægger at øge omfanget til 242 hektar eller ca. 18% af naturnationalparkens areal.

I Naturnationalpark Fussingø er potentialet for genoprettelse af naturlig hydrologi også "betydeligt" og "højt prioriteret", kan vi læse. Udover punktvis stopning og tilstopning af grøfter skal hydrologiprojekter bl.a. omfatte nedlæggelse af drænrør i marker.

c) Jagt: Det kan undre, at det intet særskilt er anført om jagt i udkastet til Naturnationalpark Gribskov. Omvendt i udkastet til Naturnationalpark Fussingø, hvor jagt i forvejen er "stort set ophørt" de foregående 10 år, og her fastslås det entydigt: "Der gennemføres ikke jagt i naturnationalparken. "Umiddelbart herefter bliver det imidlertid mindre entydigt: "Der kan inden for jagtlovens rammer, gennemføres jagt og regulering af vildt i naturnationalparken, når der er tale om f.eks. invasive arter, egentlige problemdyr eller, hvor dyrevældfærdshensyn tilsiger aflivning (sygdom, skade, sult, o.l.)."

Kommentar: Det er uklart, hvorfor ophør af jagt ikke er nævnt i udkastet til Naturnationalpark Gribskov? Især da det fremgår af det lovforslag, der skal være det juridiske grundlag for naturnationalparkerne, at "naturnationalparkerne generelt vil blive friholdt for jagt".

Formuleringen om jagt i udkastet til Naturnationalpark Fussingø er imidlertid heller ikke helt entydig. Det skyldes ikke så meget, at der fortsat skal kunne skydes visse invasive arter og tages eventuelle problemdyr ud på den ene eller anden måde. Der er vel undtagelser, der giver mening. Men hvorfor bringe ordet "jagt" i spil her? Det er jo ikke "jagt" i den betydning, der handler om trofæer eller kød, men derimod "regulering".

151011-8068.jpg

Genetableret vådområde i Gribskov. I 1857 bestod en fjerdedel af Gribskovkomplekset af vådområder, i 1990 var kun 3% tilbage. I 2020 er naturlig hydrolig genoprettet på ca. 10% af arealet i Gribskov, men i Naturnationalpark Gribskov er det hensigten at nå op på over 18% i de kommende år (foto © Rune Engelbreth Larsen)

3. STRUKTURFÆLDNINGER

I Naturstyrelsens foreløbige udkast skal al tømmerhugst ophøre efter en indledende fase, hvor der gennemføres "ganske omfattende" strukturfældninger: "Da mange års forstlig drift har skabt en høj grad af ensartethed i bevoksningerne, er det nødvendigt ved strukturfældninger at skabe både rumlig og artsmæssig variation. Disse fældninger vil i naturnationalparkens etableringsfase være ganske omfattende (...) for at fremskynde den biodiversitetsmæssige udvikling. (...) Strukturfældninger gennemføres således, at de træer, som har størst biologisk værdi, bevares, mens træer med lavere biologisk værdi fældes. Det vil typisk være yngre træer uden krogede grene, huller eller løs bark."

Strukturfældninger vil foregå forskelligt i a) hjemmehørende bevoksninger, b) ikke-hjemmehørende (oversøiske og europæiske) bevoksninger, og c) rødgranbevoksninger.

Rødgran er nævnt for sig, fordi den ikke er i helt samme kategori som de øvrige europæiske træarter. Rødgran fandtes også på vore breddegrader i mellemistiderne, men er dog ikke genindvandret af sig selv efter seneste istid. Til gengæld er den indført som tømmerressource, sandflugtsbekæmpelse og hedeopdyrkning i 1700-1800-tallet. I dag er rødgran Danmarks mest almindelige træ, der udgør ca. 14% af vores træer (Skovstatistik 2018). Spørgsmålet er, om ikke den ville være indvandret af sig selv i alle tilfælde (under naturlige forhold).

Der er dog ikke helt enighed om rødgrans naturlige tilhørsforhold i Danmark. I det store værk Naturen i Danmark: Skovene kan man læse: "Modelberegninger tyder på, at rødgran faktisk slet ikke burde være her, og at den klimaudvikling, der tegner sig, kun vil gøre forholdene værre for den." (Møller, P.F. (red.) 2010: 121). Forskerne Erik Buchwald og Jacob Heilmann-Clausen er dog mindre skråsikre, eftersom det "ikke er entydigt, om rødgran må anses for hjemmehørende i Danmark, og dermed om arter afhængige af rødgran anses for hjemmehørende" (Muligheder på Naturstyrelsens arealer for bedre opfyldelse af 2020-mål for truede arter, 2018).

På baggrund af flere forskerinput betragter Naturstyrelsen i en rapport samme år rødgran som "potentiel hjemmehørende" og anfører, at den har flere sjældne og truede arter tilknyttet (Overordnede retningslinjer for forvaltning af skov til biodiversitetsformål, 2018). Det er formentlig udgangspunktet for, at rødgran også betragtes særskilt i de indledende forvaltningstiltag i naturnationalparken.

a) Hjemmehørende bevoksninger

Nyligt plantede arealer efter stormen i 2005 ryddes i større udstrækning, uanset om træerne er hjemmehørende eller ej. "Ved fra hjemmehørende træarter bliver på arealet til naturlig nedbrydning." Hjemmehørende bevoksninger skal desuden nogle steder være genstand for veteranisering og "biodiversitetsfremmende hugsttiltag", det sidste bl.a. imod skyggetræarter i skovbryn.

Naturnationalpark Fussingø vil der ikke blive indplantet træer eller buske, modsat Naturnationalpark Gribskov, hvor der "planlægges etablering af 25 små plantninger (0,1-0,25 ha) med hjemmehørende blomstrende og tornede buske og en kerne af eg". Tanken er en "langsigtet frøkilde til spredning over hele skoven", og plantningerne hegnes særskilt eller etableres under fældede egetoppe for at beskytte dem mod bidning.

b) Ikke-hjemmehørende bevoksninger (oversøiske vs. europæiske)

Generelt skal omfanget af ikke-hjemmehørende oversøiske træarter (rødeg, tsuga, cypres, thuja, grandis, douglasgran, sitkagran og nobilis) i højere grad "fjernes". Naturstyrelsen skriver bl.a.: "Efter fældning af de oversøiske træarter overgår arealet til naturlig udvikling – enten til naturlig tilgroning med hjemmehørende buske og træarter, eller ved at området bevares lysåbent ved afgræsning". Nogle steder kan særligt gamle urørte bevoksninger og enkeltstående værdifulde oversøiske træarter blive stående.

Omfanget af ikke-hjemmehørende europæiske træarter (f.eks. lærk) skal i højere grad "nedbringes" end fjernes (rødgran beskrives dog i et særskilt afsnit).

For både oversøiske og europæiske træarter gælder bl.a.: "På arealer med massiv genvækst af ikke-hjemmehørende træarter vil metoder som afbrænding, manuel optrækning/-nedskæring og overfladisk maskinel behandling blive anvendt. Ved mere spredt fremspirring af ikke-hjemmehørende træarter anvendes manuel nedskæring af ikke fertile træer over en længere årrække."

 

På kultur-arealer med træer på under 10 år ryddes samtlige kulturhegn, og ikke-hjemmehørende træarter nedskæres, hvorefter arealer overlades derfor til en naturlig udvikling, herunder påvirkning af større planteædere.

"... i lighed med ved indfasning af urørt skov, vil træeffekterne fra ikke-hjemmehørende nåletræer blive taget ud af skoven og solgt." Der skal altså i etableringsfasen stadig tages tømmer ud.

I Naturnationalpark Fussingø udgør oversøiske træater ca. 5% af bevolksninger, der reduceres markant. Det tilstræbes f.eks. at fjerne sitkagran og tsuga fuldstændig. De europæiske bevoksninger udgør ca. 2%, og her skal der "fældes særligt mange lærk, om end nogle træer bevares som element i den urørte skov. I Naturnationalpark Gribskov er der ikke opgjort særskilt omfang af oversøiske og europæiske ikke-hjemmeørende arter. Men lærk vil blive reduceret, og det tilstræbes at fjerne alle rødeg fuldstændig (og sælge tømmeret).

c) Rødgranbevoksninger

 

I begge naturnationalparker er rødgran plantet i store monotone og ensaldrende bevoksninger, som i det foreløbige forslag skal strukturfældes "kraftigt" af hensyn til lysåbne arealer og etableringen af udgangsbetingelserne for en mere naturlig skovudvikling: "Fældningen tilrettelægges, så der dannes mest mulig randeffekt, og de eksisterende bevoksningskanter opblødes. De ældre bevoksninger strukturfældes i mindre grad. Dette vil understøtte de naturlige processer med skabelse af indre skovbryn. Det forventes, at de kraftige indgreb i rødgran vil medføre stormskader i blottede kanter til gavn for biodiversiteten."

I Naturnationalpark Fussingø udgør rødgran ca 9% af det skovbevoksede areal, og det er hensigten at reducere dem til omtrent det halve.

 

I Naturnationalpark Gribskov dækker rødgran meget store dele af skovarealet i dag. Et sted opgøres det til 477 hektar (s. 11) i naturnationalparken, hvilket svarer til 36% af arealet, et andet sted opgøres det til 500 hektar (s. 38) og et tredje til 411 hektar og dermed 32% af arealet (s. 39). Lad os bare sige en tredjedel.

 

Naturstyrelsen skriver bl.a.: "Som helhed er rødgran stadig overrepræsenteret i forhold til sit biodiversitetspotentiale. Der er fokus på at bevare de ældre bevoksninger med strukturvariation og dødt ved." Til gengæld vil yngre rødgranbevoksninger blive fældet og solgt på de arealer, hvor hydrologien skal genoprettes. Øvrige yngre rødgran-bevoksninger udtyndes med strukturfældning. 

Kommentar: Hvis der skal være flere hjemmehørende træer, skal de ikke-hjemmehørende reduceres ved strukturfældning, veteranisering eller ildebrand for at undgå frøspredning. Planen er altså, at vedmassen fra strukturfældninger i hjemmehørende bevoksninger bliver liggende, mens vedmassen fra strukturfældninger i rødgranbevoksninger bliver delvist liggende og delvist solgt. Vedmassen fra øvrige strukturfældninger sælges.

Men der er stadig uklarheder i forslaget til strukturfældninger.

1) Det fremgår ikke af Naturstyrelsens udspil, hvor lang "etableringsfasen" tænkes at være, og om den er forskellig for løvtræsbevoksninger og nåletræsbevoksninger? 2) Vedmassen fra rydninger i hjemmehørende bevoksninger bliver liggende, men "træeffekterne" (en omskrivning af tømmer og flis) sælges og fjernes som nævnt fra ikke-hjemmehørende bevoksninger; her er det uklart, om indtægterne fra tømmersalget ved strukturfældninger 'vender tilbage' til naturnationalparkerne?

180917-3350.jpg

En saga blot. Enorme tømmerstabler er passé i Sjællands største skov, der fremover skal være urørt skov. Der skal dog gennemføres omfattende "strukturfældninger" i etableringsfasen af Naturnationalpark Gribskov. Dødt ved fra hjemmehørende træarter bliver liggende, hvorimod vedmassen fra ikke-hjemmehørende træarter fjernes og sælges (foto © Rune Engelbreth Larsen)

151011-8040.jpg

Dronningens Bøge, et område i Gribskov med 200-årige ege (foto © Rune Engelbreth Larsen)

160917-7378.jpg

Eksisterende urørt skov siden 1994 i Fussingøs Indskove. Al skov bliver urørt  i Naturnationalpark Fussingø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

4. STORE PLANTEÆDERE

For at "understøtte et økosystem med naturlige processer og dynamikker og minimal brug af forvaltningsindgreb" skal der udsættes "store planteædende pattedyr" i begge naturnationalparker. Dyrene skal "som udgangspunkt" leve året rundt uden tilskudsfodring og forvaltes "i princippet så lidt som muligt". De vil blive tilset for at overholde loven og bliver fjernet ved tegn på mistrivsel, men derudover sker der "ingen behandling af de udsatte dyr".

Hegn skal "holde dyrene inde, men ikke de besøgende ude", hedder det, og der bliver almindelig offentlig adgang via låger og andre indgange. Arealets nuværende 'indre' hegn fjernes som hovedprincip, og det nye ydre hegn forsynes med faunapassager, som mindre og mellemstore dyr kan passere (f.eks. hare, ræv, grævling og rådyr). 

En række større planteædere er blevet overvejet til at udsætte i naturnationalparkerne, og to arter er fravalgt i både Gribskov og Fussingø: Europæisk bison, fordi det vurderes at være vanskeligt at skaffe dyrene, og vildsvin, selv om de blev entydigt anbefalet af alle forskere. Sidstnævnte er fravalgt "grundet risikoen for spredning af sygdomme", først og fremmest svinepest.

Når de store planteædere dør, afhænger deres kadaveres skæbne af, om de tilhører de udsatte arter eller det eksisterende hjortevildt. De førstnævnte fjernes efter "reglerne om animalske biprodukter", mens de øvrige får lov til at blive liggende.

I Naturnationalpark Gribskov udsættes elge, krondyr og stude, fordi det nuværende hjortevildts græsningstryk "langtfra er højt nok til at understøtte en dynamisk vekselvirkning mellem skoven og de lysåbne arealer". 

Dyrene skal supplere de eksisterende bestande af rådyr, sika og dådyr, idet der tilstræbes et græsningstryk på ca. 80 kg pr. hektar som foreløbig "sigtelinje". Græsningstrykket vil dog i begyndelsen være "væsentligt lavere" og tilstræbes først at nå det valgte niveau efter 5-8 år. Der er valgt en fordeling på 50 stude, 20 elge, 500 krondyr, 250 dådyr, 50 sikahjorte og 100 rådyr. 

Det er dog hensigten løbende at evaluere græsningsdrykket såvel som valget af dyr og bestandsstørrelser, der kan blive genstand for justeringer: "På længere sigt skal det således igen vurderes hvilke dyr, der bedst understøtter naturen i Naturnationalpark Gribskov – herunder om der eventuelt skal ske udsætning af heste eller bison, og om der skal anvendes reproducerende bestande af kreaturerne. (...) Stabile bestande er ikke er et mål i sig selv, idet fluktuationer i bestandsstørrelser og sammensætninger har vigtig indvirkning på biodiversiteten."

Ved vandløb skal der sikres adgang gennem hegnet for bævere, der forventes at sprede sig af sig selv i Gribskov.

Naturnationalpark Fussingø udsættes vildheste, krondyr og stude. Der tilstræbes et græsningstryk på ca. 164 kg pr. hektar (idet Fussing Sø og områdets bygninger er fraregnet i naturnationalparkens græsningsareal). Der er valgt en fordeling mellem arterne på 125 stude, 75 vildheste, 75 krondyr og 35 rådyr. Bæver er særskilt fravalgt her, da man ikke mener området understøtter en bestand (men den kan i princippet komme af sig selv, hvis den er uenig).

100 stude (skovkvæg) skal udsættes "så hurtigt som muligt", hvorefter bestanden øges til 125. Krondyr og vildheste (Exmoor) forvaltes mere reaktivt end stude, det vil sige, at bestandsstørrelserne ikke er absolutte, men kan flukturere: "Den reelle bæreevne kan vise sig at være anderledes, eller den kan udvikle sig over tid, hvorfor størrelsen/sammensætningen af dyrebestanden må tilpasses herefter." Det vil også "løbende blive vurderet", om studebestanden skal erstattes af køer og tyre, der lever vildt og selvreproducerende.

Kommentar: 1) Tyre og kalve er fravalgt, og dermed er der ingen naturlig populationsdynamik, for studene får naturligvis intet afkom. Det skyldes, at man ikke mener at kunne lokalisere og mærke et ukendt antal kalve på store områder efter de gældende regler. Dette bør derfor føre til en ændring af (eller dispensation fra) reglerne med henblik på, at kvæg kan leve så naturligt som de øvrige dyr.

2) Det er en lang indfasning på 5-8 år i forhold til at nå det valgte græsningstryk. Der vil foregå meget omfattende strukturfældninger med en forøgelse af de åbne arealer i mellemtiden, og hvis græsningsarealet er lavt i en længere årrække kan dyrene vanskeligt holde områderne fri fra opvækst af f.eks. bjergrørhvene, ørnebregne og birk.

3) Der er tale om et forholdsvist stort antal elge på de 1.326 hektar. Ifølge rapporten Elg i Danmark af forskerne Peter Sunde og Carsten Riis Olesen, der vurderer mulighederne for etablering af en dansk elg-bestand i 2007, er der fødegrundlag for gennemsnitligt 1,5 elg pr. kvadratkilometer i Gribskov ved en "maksimal udnyttelse af fødegrundlaget".

 

Det svarer meget præcist til de 20 elge, Naturstyrelsen vurderer, der er plads til i Naturnationalpark Gribskov, men det er formentlig at skyde noget over målet alligevel. Dels er der som nævnt tale om et øvre maksimum i rapportens beregninger; dels baserer beregingerne sig på Gribskov anno 2007, og med de betydelige strukturfældninger, der er planlagt (og som indebærer en forøgelse af vådområderne fra 10% til 20% af arealet plus en forøgelse af lysåben natur), bliver fødegrundlaget forandret i den del af Gribskov, der skal være naturnationalpark. Også af den grund ville det være en stor fordel at udvide arealet. F.eks. kan man let udvide fra de foreslåede 1.326 hektar til ca. 1.600 hektar mod syd, hvis hegningen krydser den mindre Kildeportvej, der så skal forsynes med færiste, hvor dyrene krydse vejen.

4) Vildsvin er en helt åbenlys mangel i begge naturnationalparker. 'Begrundelsen' peger på risikoen for svinepest, men det er ikke en meningsfuld begrundelse, eftersom der i forvejen er en række hegnede områder med vildsvin i Danmark, især dyr til kødproduktion. Men svinepest-risikoen har heller ikke forhindret, at der også er vildsvin bag hegn i tre naturområder, hvor formålet er dyrenes økosystemfunktion: Tofte Skov i Lille Vildmose, Merritskov på Lolland og Klelund Dyrehave i Jylland. Derfor bør der sidst af alt være noget til hinder for vildsvin i danske naturnationalparker, hvor natur og biodiversitet er hovedprioriteten.

5) For vildhestene er der valgt en begrænset populationsdynamik ud fra noget, der mest ligner en misforståelse. Én hingst og 14 hopper får indledningsvis lov til at vokse via naturlig reproduktion, men det sættes der hurtigt en stopper for: "For at hindre indavl og af dyreetiske årsager aflives eller fjernes hingsteføl dog løbende inden de bliver kønsmodne."

 

For det første er det ikke særlig "dyreetisk" af aflive dyr, som er fuldstændig levedygtige, inden de bliver kønsmodne. For det andet skal der en del til, før der reelt er tale om en risiko for indavl, og til den tid kan man så indføre 2-5 dyr, men altså kun tage dyr ud, hvis bæreevnen er nået. 

For det tredje er en hyppig og konstant fjernelse og tilførsel af nye individer både unødvendig og problematisk. Ved at aflive hingsteføl og kunstigt opretholde et større antal hunner i forhold til et naturligere antal hanner (hingsteføl), fødes hurtigere flere dyr, hvilket så igen fører til endnu flere aflivninger af hingsteføl. Og ved hele tiden at skyde flokkens hingsteføl og udsætte nye dyr baserer man ikke den kommende vildhestepopulation på de først-introducerede dyr, til trods for at de vil være de bedst tilvænnede til området. 

190726-2897.jpg

Elgko. Naturstyrelsen har foreslået, at der udsættes 20 elge i Naturnationalpark Gribgskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

160605-6854.jpg

Vildheste (Exmoor) på Sydlangeland. Naturstyrelsens foreslår også vildheste i Naturnationalpark Fussingø (foto © Rune Engelbreth Larsen)

5. AFSLUTNING

Foreløbige kritik- og opmærksomhedspunkter er anført i kommentar-afsnittene. Overordnet er der mange positive tiltag. Det er ikke mindst positivt, at der tænkes i samgræsning mellem både græssere og browsere i begge naturnationalparker, hvor imidlertid især vildsvin er en helt åbenlys mangel.

Det er til gengæld meget positivt, at man ikke ønsker at låse sig fast på græsningstryk og valgte arter, heller ikke på stude, men er åbne over for at se tiden an og genoverveje arter såvel som selvreproducerende kvæg. Dermed er der udsigt til justeringer og forbedringer på de punkter, hvor Naturstyrelsen f.eks. i første omgang har fravalgt enige forskervalg (vildsvin), og hvor udviklingen på andre områder kan vise sig at tilgodese arter og indsatser (herunder både nye valg og fravalg), der ikke er enighed om blandt forskerne på nuværende tidspunkt.

Rune Engelbreth Larsen, 24. februar 2021

Tak til generøse private givere for støtte til Naturzonen.dk