Forslag: Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker

Forslag til vildere natur: Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker er markeret med sort hegnslinje på en del af statens arealer. Udkaster viser blot en af de mange muligheder for et areal med helårsgræsning uden tilskudsfodring og tager ikke stilling til hegnstypen, men lægger op til en nærmere analyse af forskere og forvaltere samt en åben debat med interessenter og borgere (© Rune Engelbreth Larsen).

BRIKKER TIL EN OMKOSTNINGSEFFEKTIV NATURZONE UDEN AREALOPKØB. Udnyt det oplagte potentiale for et større sammenhængende naturareal på sammenlagt ca. 830 hektar med vildere og mere selvbærende natur på arealer, der er 100% statsejet. Her følger et foreløbigt forslag, der er under løbende udvikling og revision i takt med input fra forskere, interessenter og andre borgere indtil udgangen af 2019, hvorefter en række forslag præsenteres i en samlet rapport.

1. INTRODUKTION

Den største trussel mod natur og biodiversitet er manglen på plads, hvor naturen kan udfolde og forandre sig som natur. Der er således udbredt konsensus blandt en bred vifte af toneangivende forskere om vigtigheden af dynamisk frem for statisk natur i større sammenhængende og mere selvforvaltende naturarealer uden skovbrug og landbrug, hvor naturlige vandforhold i videst mulig udstrækning genetableres, og hvor der udsættes en vifte af helårsgræssende dyr uden tilskudsfodring (Svenning m.fl. 2012, Petersen m.fl. 2016, Ejrnæs m.fl. 2017, Fløjgaard m.fl. 2017, Møller m.fl. 2018).

Hvis vi ønsker en forbedret naturtilstand, skal naturens dynamiske processer med andre ord have plads til at virke så uhindret som muligt i store og vildere naturområder, hvor biodiversitet har førsteprioritet – i det følgende omtalt som naturzoner.

Men hvorfor »genskabe«? Hvorfor ikke bare stoppe alle naturforarmende indgreb og lade naturen være natur, hvor det er muligt? Det er naturligvis også det tilstræbte mål i selvforvaltende naturområder, men ofte kræver det alligevel en indsats, først og fremmest indledningsvis.

Ganske vist er arterne evolutionært udviklet over hundredtusinder eller millioner af år i naturlandskaber uden menneskelig indgriben og kan derfor sagtens klare sig uden forvaltning og pleje, men hvis vi umiddelbart overlader naturarealer til sig selv i dag, vil mange økosystemer kun vanskeligt opnå en gunstig naturtilstand uden en aktiv indsats på grund af de langsigtede negative effekter af generationers intensive ressourceudnyttelse og artsudryddelse. 

Lader vi f.eks. skoven være urørt uden andre tiltag, vil naturen ofte reproducere eller forværre produktionsskovens mørke, ensartede og artsfattige skovstruktur mange år fremefter i stedet for at udvikle varierede levesteder til en naturlig mangfoldighed af arter. Det skyldes bl.a., at så godt som alle vore terrestriske arter er udviklet i store sammenhængende naturlandskaber med mange forskellige græssende dyr, hvoraf hovedparten er bortjaget eller udryddet i dag – selv husdyrgræsningen, der i nogen grad 'erstattede' den naturlige skovgræsning, blev afviklet i 1800-tallet.

 

Dertil kommer, at store dele af Danmarks skovareal består af unaturligt drænede og ensaldrede bevoksninger med kun én eller få forskellige træarter og store tilplantede arealer med ikke-hjemmehørende træarter, fordi skovenes primære funktion i århundreder har været at levere tømmer (Buchwald & Heilmann-Clausen 2018).

Vores naturforarmende indgreb stikker med andre ord så dybt, at den natur, vi måtte vælge at overlade til sig selv, sjældent har de naturlige forudsætninger for at komme på fode igen – af sig selv. 

Derfor er der brug for biodiversitetsfremmende tiltag, hvor ikke mindst naturlig græsning og naturlige vandforhold genetableres, så udgangsbetingelserne for urørt skov – og naturligere naturarealer i almindelighed – bliver langt mere varierede, og naturen igen får forudsætningerne for fremadrettet at udvikle sig mere dynamisk og selvbærende. Det kræver ikke alene plads til robuste bestande af flere forskellige større planteædere i samspil med de øvrige arter, men også gerne plads til, at erosion, stormfald, sandflugt, ådsler, oversvømmelser osv. atter kan blive en del af vildere og mere dynamisk natur i udvalgte områder.

 

Bogen Vildere vidder i dansk natur (2017) uddyber baggrunden herfor og skitserer 35 forslag til oplagte naturområder med et samlet potentiale på ca. 1.250 kvadratkilometer vildere natur, primært på statsarealer. Naturzonen.dk er et projekt, der med udgangspunkt i bogens forslag har til formål at udarbejde en række mere konkretiserede skitser til, hvor og hvordan man hurtigst, mest oplagt og omkostningseffektivt kan påbegynde realiseringen af mere selvforvaltende natur i storformat på offentlige arealer.

Læs eventuelt baggrundsartiklens uddybende argumentation for rammer og kriterier: Vision og introduktion.

Blandt bogens oprindelige 35 forslag er Naturnationalpark Rold Skov & Rebild Bakker, der kan læses og downloades separat på Naturzonen.dk. I det følgende præsenteres en bearbejdet version, der er skåret lidt mere ind til benet af hensyn til en lettere og mere omkostningseffektiv politisk realisering, der hurtigere kan gennemføres og eventuelt udvides med tilstødende statsarealer eller via opkøb. Der er selvfølgelig ikke af den grund tale om en detailplan (der i givet fald skal udarbejdes af fageksperter), men et skridt nærmere en realistisk anskueliggørelse af rammer og grundideer relateret til det konkrete område: Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker.

Rebild Bakker med nåleskovsplantage-profilen fra Rold Skov i baggrunden (foto © Rune Engelbreth Larsen)

En af Danmarks absolut sjældneste orkideer, fruesko, kan opleves i en nordlig del af Rold Skov (Bjergeskov) – den ene af de kun to danske lokaliteter, der er tilbage (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Rold Skov. Lille parti urørt skov, hvor træerne får lov til at være træer – dvs. forfalde, dø og forrådne til stor gavn for skovens biodiversitet. Fra 2026 bliver betydeligt større og meresammenhængende dele af skove urørt (foto © Rune Engelbreth Larsen)

2. HVORFOR DÉR OG HVAD SKAL DER TIL?

Forslaget til Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker strækker sig over ca. 830 hektar, der er ejet 100 procent af det offentlige og forvaltes af Naturstyrelsen. At områdets naturværdier er særlig værdifulde at værne om og fremme, fremgår af flere forskellige rapporter og udpegninger.

Hele den foreslåede afgrænsning ligger inden for Natura 2000-område nr. 18, hvor Danmark i 2-3 årtier har været forpligtet til en særlig biodiversitetsindsats, og i 2000 blev Rold Skov-komplekset af Verdensnaturfonden vurderet som det tredje mest oplagte skovkompleks herhjemme til at udvikle i retning af vild skovnatur (Thomsen 2000).

Rold Skov og Rebild Bakker er blandt de prioriterede områder, hvor naturindsatsen ifølge rapporten Biodiversitetskort for Danmark bør sætte ind, hvis Danmarks generelle biodiversitetstab skal standses (Ejrnæs m.fl. 2014). Ifølge en rapport om den mest optimale udpegning af urørt skov i Danmark er Rold Skov ligeledes blandt de prioriterede skove, hvorom det fastslås: »Store eksisterende værdier, især knyttet til gammel bøgeskov, ikke mindst i Buderupholm Bjergeskov. (...) Stort potentiale i kraft af størrelsen og sammenhængen med den åbne natur i Rebild Bakker og Lindenborg Ådal.« (Petersen m.fl. 2017).

Fra 2026 bliver 297 hektar løvskov lagt urørt (udover de eksisterende udpegninger fra 1994 og 2000), hvilket betyder, at skovdriften ophører i større sammenhængende dele af skoven syd og nord for Rebild Bakker. Det er imidlertid »betydeligt mindre udpegninger end anbefalet« af en forskergruppe fra Københavns og Aarhus Universiteter, der kommenterer udpegningen i et efterfølgende notat: »Herved udnyttes ikke som anbefalet muligheden for at skabe ét stort sammenhængende naturområde på omkring 1.300 ha gående fra Nørreskov i nord over Lindenborg Ådal, Rebild Bakker og Fællesskov til arealerne omkring Store Økssø i syd.« (Petersen m.fl. 2018).

Nærværende forslag til Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker dækker ca. 830 hektar og er meget sammenfaldende med det endnu større areal, som forskerne har foreslået udlagt til urørt skov. Gennemføres dette projekt, vil langt hovedparten af de nuværende udpegninger til urørt skov sammenknyttes i kraft af nye udpegninger af de mellemliggende arealer.

T.v.: Den røde markering viser anbefalingerne af urørt skov (og mellemliggende søer og andre åbne arealer) fra forskere fra Københavns og Aarhus Universiteter (Petersen m.fl. 2018) sammenlignet med eksisterende urørt skov markeret med lilla (idet Rebild Bakker i nogle opgørelser opgøres som urørt skov, selv om det primært er et lysåbent bakkelandskab) og Naturstyrelsens forslag til nye udpegninger i 2018 markeret med orange. Som det fremgår, foreslår forskerne et større og mere sammenhængende areal med vildere skovnatur frem for 'øer' af urørt skov. T.h. Nærværende forslag (Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker) til et samlet areal med vildskov, vådområder og andre åbne landskaber, som i højere grad overlapper forskernes anbefalinger (foto © Rune Engelbreth Larsen)

At gøre en ekstraordinær indsats for Rebild Bakker og de dele af Rold Skov, der her er foreslået som ét stort vildere og mere selvbærende naturområde, giver med andre ord god mening, fordi her er væsentlige naturværdier at bevare og fremme, og fordi det falder i tråd med fageksperters anbefalinger.

Udlæg til urørt skov er blot ét af de afgørende tiltag i den retning, et andet er græsning.

 

Kombinationen af skovgræsning og urørt skov er det mest omkostningseffektive virkemiddel, når det handler om at gavne skovens truede arter (Johannsen m.fl. 2013), og dansk natur er i dag meget fattig på de store nøglearter, der skaber dynamik og variation i landskabet.

Skovgræsning skal helst være helårsgræsning: »Græsning er en essentiel funktion for økosystemet og for mange af de truede arter. Det anbefales i videst muligt omfang at etablere eller videreføre naturlige græsningsniveauer i biodiversitetsskovene. Her er det vigtigt at notere at et hårdt græsningstryk i sommerhalvåret kan være ligeså skadeligt som mangel på græsning for bl.a. truede sommerfugle.« (Buchwald & Heilmann-Clausen 2018).

Det er dog ikke kun en anbefaling, der vedrører skovene, men naturen i almindelighed, hvor nogle forskere i dag anslår, at det dyretryk, som udgøres af det eksisterende hjortevildt, kun udgør ned til ca. 10 procent af et naturligt dyretryk (jf. oplæg af Camilla Fløjgaard, Biodiversitetssymposium 2019). Der er med andre ord brug for flere dyr, men det er samtidig afgørende, at deres fødesøgningsadfærd er så naturlig som mulig – altså ikke afspores af tilskudsfodring.

I dag mangler med andre ord en naturligt varieret skovgræsning næsten overalt, ikke blot i Rold Skov, men også i Rebild Bakker.

Geder græsser i Rebild Bakker. Om sommeren suppleres de med får, og det kan gå meget hårdt ud over blomstervegetationen og dermed forringe biodiversiteten. Forskere anbefaler generelt ekstensiv helårsgræsning frem for sommergræsning (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Naturstyrelsen øger den eksisterende græsning i Rold Skov de kommende år, f.eks. bliver 65 hektar statsejet landbrugsjord omdannet til permanente lysåbne naturområder, hvor kreaturer græsser på tværs af skovbrynene og sikrer mere flydende og naturlige overgange mellem skoven og lysåbne naturtyper.

Rebild Bakker er blevet græsset i mange år, men meget intensivt. Man kan være heldig at træffe gul bjørnesvirreflue og skovbjørn i de tilstødende Ravnkilde Bakker, men selve Rebild Bakker har ikke megen sjælden flora eller fauna at byde på udover trehornet skarnbasse og den sjældne edderkop thanatus formicinus, der er fundet én gang i 2001 og 2008. Vendehals er dukket op som ny ynglefugl, men til gengæld har rødrygget tornskade (der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området) ikke ynglet i området siden 2007 (ifølge DOFbasen).

Den seneste indberetning vurderer dog, at Rebild Bakker overordnet set er i god bevaringsstatus i forhold til Natura 2000-forpligtelserne. Gentagen slåning holder ørnebregne lav, rydninger af træopvækst har gennem mange år genskabt større åbne flader i bakkerne, og ikke mindst intensiv fåregræsning og geder har holdt tilgroning i ave i forskellige folde.

Den generelle forskerkonsensus i forbindelse med implementeringen af urørt skov er en anden, og den ligger i tråd med generelle forskervurderinger for naturen i almindelighed: »Vi anbefaler, at der overalt arbejdes med helårsgræsning uden tilskudsfodring, således at der udvikles et naturligt græsningstryk primært baseret på den tilgængelige fødemængde og de naturlige årstids- og klimabestemte variationer i denne (...) fx kvæg, heste, bison, elg, krondyr, dådyr, vildsvin og bæver, dvs. dyr, der er ude hele året og ikke sættes på stald.« (Møller m.fl. 2018).

De store åbne arealer i Rebild Bakker er da også påfaldende blomsterløse – f.eks. er karakteristiske og vigtige arter som blåhat og djævelsbid stort set væk. Den beskedne blomstervegetation gør, at Rebild Bakker heller ikke er særlig rige på dagsommerfugle. 

 

Ifølge Sommerfugleatlas.dk er flere arter således uddøde lokalt siden midten af 1990'erne fra området, der inkluderer bakkerne og de nærliggende dele af Rold Skov, bl.a. engblåfugl (1992), mosehøsommerfugl (1992), brun pletvinge (1990), det hvide c (2007) – og mange flere arter er decimeret. Det er velkendt, at dagsommerfugle andre steder er forsvundet lokalt på grund af intensiv overgræsning (Ravn & Nielsen 2007, Petersen 2017), om end det naturligvis er åbent for analyse, hvad årsagen er fra areal til areal.

I stedet for en fortsættelse af den intensive sommergræsning kunne de tre folde i Rebild Bakker slås sammen og inkluderes i et større areal, der også rummer dele af Rold Skov, hvor naturen i højere grad får lov til at udvikle sig dynamisk, vildere og mere selvbærende. Det indebærer en udsætning af forskellige større planteædere som en integreret del af naturen – med andre ord: helårsgræsning uden tilskudsfodring. Om det er praktisk realiserbart ud fra den kringlede sammenhæng mellem statsarealerne og den tværgående Rebildvej, eller om det mere hensigtsmæssigt med to større folde nord og syd for vejen, må bero på en nærmere analyse og kan lettes af aftaler om selvbærende natur med private lodsejere, hvis det er muligt.

Hvor mange dyr der er føde til, er vanskeligt at anslå, fordi der ikke foreligger mange sammenlignelige tal for et naturligt dyretryk, men som tidligere nævnt har forskere forsigtigt anslået, at antallet af større planteædere i dansk natur generelt er så lavt som en tiendedel af det naturlige – med mange lokale udsving, naturligvis. Og eftersom det kan variere fra område til område, handler det om indledningsvis at sætte for få dyr ud, lade dem formere sig og løbende overvåge udviklingen af bestandene og påvirkningen af vegetationen.

Når områdets bæreevne er nået, holdes bestandene årligt på dette niveau ved reaktiv regulering – hvilket indebærer, at man tager overskydende dyr ud, sådan som det f.eks. i dag foregår i Knepp Wildland i England og på Naturhistorisk Museums arealer i Mols Bjerge. Der er også erfaringer at trække på fra Kraansvlak i Holland og Döberitzer Heide i Tyskland.

Helårsgræsningen er som regel en betydningsfuld rettesnor, fordi dyrenes påvirkning af vegetationen ikke er den samme i sommerhalvåret som i vinterhalvåret. Om vinteren går de hårdere til vedplanterne, som ellers ofte fravælges om sommeren, når der er frisk græs og blomster på menuen (og når som helst der tilskudsfodres).

Der er kulturelle forhold at tage højde for i Rebild Bakker, hvor der er 350.000 besøgende årligt, og det er ikke alle, der er begejstrede for at gå gennem områder, hvor der f.eks. græsser heste og kreaturer. Men helårsgræssende kreaturer, der ikke fodres, er ikke opsøgende, og er harmløse, når man ikke generer dem eller går mellem kalv og ko. Tilsvarende er vildhestene i Mols Bjerge og på Sydlangeland heller ikke opsøgende, men trækker sig, hvor der er mennesker, så det er et formidlingsspørgsmål at vænne folk til, hvorfor de både forøger oplevelsesværdierne og naturværdierne.

Hvis den foreslåede afgrænsning af Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker på ca. 830 hektar (eller en lignende af samme størrelsesforhold) gennemføres, er der et solidt naturgrundlag for flere forskellige store planteædere, hvilket giver en dynamisk og varieret græsning (Rahbek m.fl. 2012). 

Krondyr er i forvejen i området, og måske vil bæver med tiden komme af sig selv, men derudover vil de mest oplagte arter formentlig være bison, vildhest, vildokse og vildsvin. 

 

Vildhest og vildokse betegner her heste (f.eks. Exmoor eller Konik) og kreaturer (f.eks. Galloway eller Skotsk Højlandskvæg), der ikke er tamme, og som kan udfylde stort set samme funktion i økosystemerne, som de uddøde vildheste og urokser har gjort historisk. 

Men det vil selvfølgelig være op til fageksperter at vurdere i detalje, hvilken artsammensætning der er mest hensigtsmæssig under en eventuel realisering af Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker.

Vilde græssere til Naturzone Hindemade & Pamhule Skov. Nogle er mere oplagte end andre – en endelig vurdering bør foretages af fageksperter. Hold musen over billederne eller klik på dem for at læse teksten (fotos © Rune Engelbreth Larsen)

En ydre hegnslinje skal sikre, at dyrene indgår som økosystemets nøglearter i stedet for f.eks. på landbrugsarealer, og at der generelt kan opretholdes et tilstrækkeligt dyretryk. Hvis vildsvin og/eller elge skal udsættes i området, vil der være særligt strenge hegnskrav, fordi vildsvin er 100 procent bandlyst i naturen, og fordi elge kræver et større vildthegn.

Formodentlig er elg dog ikke aktuel i områder under 1.000-1.500 hektar, og hvis vildsvin fravælges, kan både vildhest, vildokse og europæisk bison gå bag et trådhegn, der samtidig lader hjortene passere ind og ud af arealet. Om der er tilstrækkeligt åbent areal til en rimelig bisonbestand er også en overvejelse, der skal gøres.

 

Afgrænsningen af det foreslåede projektområde kræver en samlet hegnslængden på ca. 31 km, og der vil naturligvis være brug for solide færiste og dermed en hastighedsbegrænsning på Rebildvej, der løber gennem Rebild Bakker. Uden færiste vil området blive delt i to separate hegninger, hvilket vil gå ud over sammenhængen og spredningen af de store planteædere.

Kortet til venstre viser de statsejede arealer (grå markering) og de statslige skovarealer, der enten allerede er udlagt til urørt skov i 1994 og 2000 eller er udlagt fra og med 2026 (alle med blå markering). Til højre ses samme kort med den foreslåede hegnslinje indtegnet med tynd rød markering, hvor det fremgår, at de urørte skovpartier er en del af hegningen, men at også andre arealer er foreslået for at sammenknytte et større sammenhængende naturområde. Kortene kan forstørres ved at klikke på illustrationen (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Forslag til hegnslinje (grafik © Rune Engelbreth Larsen).

Kort, der illustrerer naturværdier og forslaget til afgrænsning og hegnslinje: Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker > DOWNLOAD SOM PDF

Vandforholdene bør være så naturlige som muligt, hvilket indebærer, at eventuelle grøfter og dræn i området skal afvikles – så længe det ikke har negativ betydning for tilstødende private arealer. Kort og godt: Så selvbærende natur som muligt, hvor som helst det kan lade sig gøre. Et større, vildere og mere sammenhængende areal med flere forskellige nøglearters vildgræsning (helårsgræsning uden tilskudsfodring).

Som nævnt ligger forslaget til Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker inden for Natura 2000-område nr. 18, hvilket indebærer en række specifikke krav til forvaltningen af udpegede naturtyper og arter, der skal sikres gunstig bevaringstilstand. Når naturen i højere grad bliver vildere og selvbærende, kan det være vanskeligt (i nogle tilfælde umuligt) at garantere forudbestemte mål, fordi det ikke er 'forvalterne', men naturen der bestemmer og fremadrettet i højere grad udvikler sig 'af sig selv'.

Men selv om det er en udbredt opfattelse, at habitatdirektivets forpligtelser af denne grund står i vejen for selvforvaltende natur i Natura 2000-områder, er det ikke nødvendigvis tilfældet, når man ser nærmere på bestemmelserne. Det redegøres der nærmere for her: Selvforvaltende natur – står habitatdirektivet og Natura 2000 i vejen?

Urørt skov, Rold Skov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

3. FREMTIDIGE UDVIDELSER OG FINANSIERING

Naturzone Rold Skov & Rebild Bakker kan som nævnt etableres på ca. 830 hektar uden at opkøbe én kvadratcentimeter privatejet jord – men der er også oplagte muligheder for udvidelser, fordi det statsejede skovareal er langt større. Det forudsætter 'kun' en politisk beslutning om at lade tømmerværdier vige for naturværdier.

Enhver afgrænsning vil i alle tilfælde indebære etableringsomkostninger til hegn, der bl.a. afhænger af, om et simpelt elhegn er tilstrækkeligt, eller om det skal være et vildthegn i stil med det hegn, der f.eks. findes omkring Mellemområdet i Lille Vildmose, og som skal holde elge og krondyr inde på arealet. Desuden er der omkostninger forbundet med indkøb og udsætning af dyr, diverse hydrologiprojekter og selve udarbejdelsen af detailplanen, der bør være et samarbejde mellem forvaltere og forskere.

 

Alt i alt kan vi anslå etableringsomkostninger i størrelsesordnen max. ca. 10-20 mio. kr. – dyrest hvis arealet skal være bag vildthegn (ved udsætning af elge og/eller vildsvin), billigst hvis det bliver bag et strømførende trådhegn (hvilket er tilstrækkeligt, hvis der udsættes vildheste, vildokser og bisoner). Det dækker a) en basismonitering af arter, b) udarbejdelse af en detailplan for en endelig etablering, c) 31 km hegn med låger, d) udsætning af flere nøglearter til helårsgræsning uden tilskudsfodring, e) genetablering af naturlige vandforhold flere steder i skoven og f) skiltning, der formidler selvbærende natur.

Skønt beløbet ret beset er beskedent i betragtning af det store areal, er det naturligt at spørge: Hvor skal pengene komme fra?

Socialdemokraterne har f.eks. foreslået en ny måde at finansiere store naturtiltag på, bl.a. ved at indføre en afgift på plastikvandflasker, hvorved de vil finansiere 15 'vilde naturparker' på sammenlagt 60.000 hektar og en forøgelse af det samlede areal med urørt skov fra de planlagte ca. 20.000 hektar til 75.000 hektar. 

 

En alternativ eller supplerende vej er at invitere store private fonde til at blive en del af sådanne projekter, hvorved vi kan komme længere endnu. Det kunne være Aage V. Jensen Naturfond, Den Danske Naturfond og/eller 15. Junifonden, der i forvejen har naturen som omdrejningspunkt. Men det kunne også være andre private fonde, f.eks. Nordeafonden, der i de senere år har brugt adskillige millioner kroner på tiltag i naturen, om end hidtil mest med rekreative formål for øje snarere end til naturværdiernes fremme.

 

Forslaget bliver tilgængeligt som printervenlig tekst i pdf-format sammen med fem relevante kort til download i pdf-format: 1) udpegningen af urørt skov fra 2026, 2) bioscore, 3) projektområdets afgrænsning og foreslåede hegnslinje, 4) Natura 2000, 5) paragraf 3-beskyttelse.

 

Rune Engelbreth Larsen (14. fegbruar 2019)

Tak til Aage V. Jensen Naturfond og private givere for støtte

 

• Litteraturliste

STØT NATURZONEN.DK – VILDERE NATURFORMIDLING UDEN BETALINGSMUR

De etablerede onlinemedier vil gerne have mere gratis indhold, men vil samtidig tjene på den annoncetrafik, som ulønnede skribenter tiltrækker. Derfor går flere freelancere solo og skriver på egne eller fælles netmedier for at bevare den fulde ret over egne tekster og måske selv tjene lidt på webtrafikken – samtidig spares læsere for betalingsmure og forstyrrende annoncer.

Naturzonen.dk er en fri fugls annoncefri platform med særegne natur-vinkler, som du ikke finder i de etablerede medier, og du kan frit downloade alle sidens fotos til privat brug eller ikke-kommerciel brug på nettet. Naturzonen.dk er gratis, men ikke omkostningsfri, og har du råd og lyst, kan du hjælpe med at holde siden på vingerne. Det er tids- og ressourcekrævende at bidrage på kvalificeret vis til den naturpolitiske debat og beskrive og fotografere naturområder over hele landet. Naturzonen.dk forsøger begge dele, og du kan støtte på forskellige måder:

 

Du kan indbetale et vilkårligt beløb via MobilePay: 40 88 52 25.

Du kan give forfatteren en håndsrækning og samtidig blive oplyst ved at købe bogen Vildere vidder i dansk natur.

Du kan støtte forfatteren og oplyse en større kreds ved at booke (eller få andre til at booke) forfatterens naturforedrag.

 

NATURZONEN.DK er skrevet og fotograferet af Rune Engelbreth Larsen, der er idéhistoriker og forfatter til en række kulturhistoriske og politiske bøger, men i de senere år har beskæftiget sig mest med dansk natur, bl.a. i bøgerne Danmark er en kvinde – på genopdagelse i den danske natur (2009), Den danske naturs genkomst (2014) og Vildere vidder i dansk natur (2017). Hvor ikke andet er anført, er al tekst og alle billeder på Naturzonen.dk © Rune Engelbreth Larsen

RUNE ENGELBRETH LARSEN | FACEBOOK | TWITTER | HUMANISME.DK | POLIFILO.DK | FORLAGET DANA |

 

TAK TIL AAGE V. JENSEN NATURFOND & PRIVATE GIVERE FOR STØTTE

TAK TIL KLOGE HOVEDER FOR RÅD OG VEJLEDNING

  • Rune Engelbreth Larsen på Facebook
  • Rune Engelbreth Larsen på Twitter
  • Rune Engelbreth Larsen på Instagram